Fødevarestyrelsen 22.11.2004 J.nr.: 2004 - 20 - 261 - 00315 / ACLN/GIR Notat om spørgsmål 34 fra Folketingets udvalg for fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen kan oplyse fø  lgende: Der kan næv  nes følgende alternativer til behandling med antibiotika som lægemiddel 1.    ændrede produktionsformer, 2.    ændringer i staldindretninger og management samt 3.    anden medicinsk behandling end antibiotika Ad 1 og 2 kan generelt nedsætte sygdomsforekomsten i svinebesæt ninger og dermed behovet for anvendelse af antibiotika. Ad 1) kan nævnes alt  -ind- alt - ud produktion og sektioneret drift, der generelt nedsætter sy  g- domsforekomsten af luftvejs- samt diarré tilstande. Ad 2) staldindretninger kan f.eks. næ  vnes, at løsgåe skuldersår i forhold til fikserede søer. Management tiltag som f.eks. nedsættelse af belæ g- ningsgraden kan også reducere sygdomsforekomsten. Ad 3) Et eksempel på anden medicinsk behandling er Fødevarestyrelsens og Pl  antedirektora- tets zinkoxid-projekt. Zinkoxid udleveres som magistrelt lægemiddel på dispensationsansø g- ning fra dyrlæger og tilsættes foderet til fravænningsgrise, for at vurd ere om det kan reducere fravænningsdiarré blandt smågrise og dermed reducerer anti  biotikaforbruget til smågrise. Der gøres opmærksom på, at ca. 80% af det veterinære antibiotikaforbrug anvendes til svin (DANMAP 2003) og heraf udgør antibiotikaforbruget til fravænningsgrise ca. 35%, hvorfor en reduktion af forbruget på dette område vil h  ave en væsentlig betydning. Fødev   arestyrelsen startede projektet i maj 2004 og det forventes at løbe frem til efteråret 2005, hvorefter Fød   e- varestyrelsen vil beregne effekten af zinkoxid på antibiotikaforbruget til fravænningsgr   ise. Mht. til den i spørgsm ål 34 vedlagte rapport om Cabanin CS pulver, så vurderes Cabanins e  f- fekt som fodertilsætningsstof. Der nævnes endda i rapporten, at der ikke var forskel på hve r-

Side 2/3 2 ken sygdomsforekomsten af diarré og ej heller dødeligheden hos kontrolgruppen og de grise der fik Cabanin. Plantedirektoratet kan oplyse følgende: Indenfor foderstoflovgivningen er det tilladt at anvende antibiotiske vækstfremmere i EU, selv om disse stoffer ikke bruges i Danmark på grund af en frivillig aftale mellem landbruget og slagterierne. De antibiotiske vækstfremmere og andre vækstfremmere godkendes som fodertilsætningstoffer efter samme regelsæt som andre fodertilsætningsstoffer som for eksempel konserveringsmidler, farvestoffer og mikroorganismer. Den 18. oktober i år trådte den nye foro  rdning om fodertilsætningsstoffer i kraft. Ifølge fo   r- ordningen må antibiotiske vækstfremmere ikke bruges fra 1. januar 2006. Der er derfor stor interesse for at finde erstatning for disse stoffer, både ved at satse på andre forhold for dyrene, andet foder og andre stoffer, der virker på linje med de antibiotiske vækstfremmere. I dag er der godkendt et enkelt stof, caliumdiformat, i gruppen ”vækstfremmere”. Stoffet repræsent e- rer den ene af de stofgrupper, som opmærksomheden samler sig om som erstatning for d  e an- tibiotiske vækstfremmere, nemlig de organiske syrer. Den anden gruppe er forskellige planter og planteudtræk. Planter eller planteudtræk, der bruges som vækstfremmere eller som tilsætningsstoffer med andre virkninger, skal godkendes i EU. Det er de virksomheder, der vil producere eller mar- kedsføre stofferne, der skal søge om godkendelse. Som led i ansøgningen skal det dokument   e- res, at der ikke er fare for dyrs eller menneskers sundhed eller for miljøet, herunder skal der laves grænseværdier for restind hold i de animalske produkter, hvis der er nødvendigt. Sikke r- hedsaspektet er ikke mindre vigtigt, fordi det drejer sig om planter. Dels kan et ekstrakt inde- holde høje koncentrationer af stoffer, der kan udgøre en risiko, selv om planten i sig selv for eksempel er et velkendt krydderi, dels kan ekstraktionsprocessen medføre kemiske omdanne l- se, så der dannes giftige stoffer. Det skal også dokumenteres, at stoffet har den virkning, som producenten angiver, for at undgå, at brugeren af stoffet vildledes. Det er den effekt, et stof eller en plante anprises med, der afgør, hvordan det skal klassific e- res. Det samme stof kan have forskellige effekter ved forskellige koncentrationer eller til for- skellige dyrearter. I den vedhæftede rapport fra Spanien angående Ca   banin, angives det i rapporten at være et fodertilsætningsstof i gruppen ”aromastoffer og appetitfremmere”. Under de gamle tilsæ t- ningsstofregler var alle naturlige og naturidentiske stoffer i denne gruppe tilladt under den ge- nerelle forudsætning, at de ikk  e kunne skade dyrs og menneskers sundhed eller miljøet. Ifølge den ny forordning skal alle tilsætningsstoffer godkendes enkeltvis. Rapporten konkluderer, at produktet ikke virker appetitfremmende, tværtimod. Derimod konkluderer rapporten, at C  a- banin viser en tendens til at forøge den gennemsnitlige da glige vækst. Rapporten vil dermed kunne bruges som en del af den dokumentation, der kræves i forbinde  l- se med godkendelse af fodertilsætningsstoffer. Derimod kan produktet ikke godkendes på b   a- sis af rapporten alene, og det er ikke lovligt at markedsføre produktet som appetitfremmende

Side 3/3 3 – fordi dyrene i forsøget faktisk åd mindre – eller med en vækstfremmende effekt, fordi pr o- duktet ikke er godkendt som sådant. Det er ikke muligt ud fra beskrivelsen af produktet at vurdere, om Cabanin kan tænkes at i  n- deholde sundhedsskadelige elementer. Det oplyses kun, at det indeholder ”elementer af citru s- frugt, ægte kastanjer og druer”. Som eksempel på, at naturprodukter ikke altid er uskadelige, kan nævnes, at grapefrugtkerne  ekstrakt som naturlægemiddel har givet beskadigelser i mun  d- hulen og spiserøret, og at der er fundet benzetoniumklorid i grapefrugtkerneekstrakt, et stof, som kemisk minder om forskellige effektive desinfektionsmidler.