Fødevareøkonomisk Institut 02-11-2004 Afdeling for jordbrugspolitik Journal nr. 23/1-19 Jens Hansen Bidrag til besvarelse af Danske Sukkerroedyrkeres bemærkninger til FØI’s notat vedrørende ”De økonomiske konsekvenser af Kommissionens forslag til reform af EU’s markedsordning for sukker.” Nærværende notat er udarbejdet efter anmodning fra Fødevareministeriet til Fødevareøkonomisk Institut om at bidrage til besvarelse af Danske Sukkerroedyrkeres bemærkninger til FØI’s notat af 10.08.2004 vedrørende ”De økonomiske konsekvenser af Kommissionens forslag til reform af EU’s markedsordning for sukker”.   I FØI’s notat opgøres den påtænkte reforms økonomiske konsekvenser for danske sukkerroedyrkere på grundlag af regnskabsstatistiske oplysninger om sukkerroeproduktionen i 2002 samt på grundlag af det samlede sukkerroeareal i 2002, jf. Danmarks Statistik. Begrundelsen for at basere opgørelsen på oplysninger fra 2002 er, at dette år er det seneste, for hvilket de pågældende regnskabsoplysninger forelå. Hertil kommer, at det er vanskeligt at vurdere, på hvilket niveau produktionen af sukkerroer ville stabilisere sig – eller rettere omkring hvilket niveau produktionen ville svinge - forudsat at den nuværende markedsordning for sukker forblev uændret. Det er korrekt, som Danske Sukkerroedyrkere påpeger, at de beregnede konsekvenser af reformen afhænger af, hvilket år der ligger til grund for beregningen. I 2002 var der en forholdsvis stor produktion af C-roer, dels fordi udbyttet af sukkerroer pr. ha lå på et højt niveau, dels fordi sukkerroedyrkerne tilsyneladende endnu ikke havde tilpasset sukkerroearealet fuldt ud til de lave priser på C-roer, der har været gældende i de senere år, og som skyldes lave verdensmarkedspriser for sukker. For nærmere at belyse betydningen af de forudsætninger, der danner grundlag for konsekvensberegningerne, og hermed den usikkerhed, som beregningerne er behæftet med, er der i nærværende notat foretaget nye beregninger under ændrede forudsætninger, såvel hvad angår høstudbyttet pr. ha, som hvad angår det samlede sukkerroeareal. Disse nye beregninger tager ligeledes udgangspunkt i pris- og produktionsforholdene i 2002, idet de nævnte regnskabsoplysninger endnu ikke foreligger for 2003. Imidlertid er alle oplysninger tilpasset således, at de svarer til et høstudbytte pr. ha på 5 pct. under niveauet i 2002 samt til et sukkerroeareal på henholdsvis 5 pct. og 10 pct. under 2002-niveauet. De nye forudsætninger stemmer antagelig bedre med det ”normale” høstudbytte pr. ha samt det forventede areal med sukkerroer efter fuld tilpasning til de lave priser på C-roer. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, på hvilket niveau produktionen af sukkerroer og hermed sukkerroearealet ville stabilisere sig, hvis den nuværende markedsordning forblev uændret. Dette er begrundelsen for at gennemføre beregningerne under forudsætning af en arealreduktion såvel på 5 pct. som på 10 pct. i forhold til 2002. Ovennævnte forudsætninger om høstudbyttet pr. ha og arealet med sukkerroer svarer til en reduktion i den samlede sukkerroeproduktion på henholdsvis 9,75 pct. (1 – 0,95*0,95 = 0,0975) og 14,5 pct. (1 – 0,90*0,95 = 0,145) i forhold til produktionen i 2002. Konsekvensen af disse ændringer i produktionen er beregnet i tabel 1, for så vidt angår den samlede produktion, produktionen af C-roer samt den gennemsnitlige pris for alle sukkerroer under ét. Som det ses, udgjorde den samlede sukkerroeproduktion 3.186 mio. kg i 2002, Tabel 1. Beregning af prisen for alle sukkerroer under ét med udgangspunkt i oplysninger for 2002 under den hypotetiske forudsætning, at udbyttet af roer pr. ha havde ligget 5 pct. under det faktiske niveau det pågældende år, samt at sukkerroearealet havde ligget enten 5 pct. eller 10 pct. under 2002-niveauet. Mængde, mio. kg Pris, kr. pr. 100 kg Faktiske oplysninger, 2002.     A-roer 1.868 39,40

1 B-roer 551 26,80 C-roer 767 12,60 I alt 3.186 30,77 Både høstudbytte pr. ha og sukkerroeareal 5 pct. under niveauet i 2002. A-roer 1.868 39,40 B-roer 551 26,80 C-roer 456²⁾ 12,60 I alt 2.875¹⁾ (+6,37 %) 32.73³⁾ Høstudbytte pr. ha 5 pct. og sukkerroeareal 10 pct. under niveauet i 2002  . A-roer 1.868 39,40 B-roer 551 26,80 C-roer 305²⁾ 12,60 I alt 2.724¹⁾ (+10,01 %) 33,85³⁾ 1) Beregnet på grundlag af den faktiske produktion af sukkerroer på 3.186 mio. kg i 2002 samt den i teksten nævnte formindskelse af produktionen på henholdsvis 9,75 pct. og 14,50 pct. 2) Beregnet ved fra den samlede produktion at trække produktionen af A-, og B-roer. 3) Beregnet som vægtet gennemsnit af prisen på A-, B- og C-roer. Tallene i parentes angiver den procentiske forøgelse af prisen i forhold til den faktiske pris på 30,77 kr. pr. kg i 2002. hvorimod produktionen under de ændrede forudsætninger ville have udgjort henholdsvis 2.875 mio. kg og 2.724 mio. kg. Tilsvarende ville produktionen af C-roer have udgjort henholdsvis 456 mio. kg og 305 mio. kg. i stedet for 767 mio. kg. Og den gennemsnitlige pris for alle sukkerroer under ét ville have ligget på henholdsvis 32,73 kr. og 33,85 kr. i stedet for 30,77 kr. pr. 100 kg. I tabel 2 er kvoterenten beregnet både før reformen og efter reformens fulde implementering såvel på grundlag af de faktiske pris- og produktionsforhold i 2002 som på grundlag af de ændrede forudsætninger. Som det fremgår af tabellen, kan nedgangen i kvoterenten for sektoren som helhed som følge af reformen opgøres til henholdsvis 301 mio. kr. og 319 mio. kr., når de nye forudsætninger lægges til grund for opgørelsen, mod 278 mio. kr. når de faktiske pris- og produktionsforhold i 2002 danner grundlag for opgørelsen. Efter fradraget af kompensationen, der er opgjort til 224 mio. kr. i notatet af 10.08.04, er der således tale om en nedgang i sukkerroedyrkernes samlede indkomster på henholdsvis 77 mio. kr. og 95 mio. kr. under de nye forudsætninger mod 54 mio. kr. under de tidligere forudsætninger.     Disse indkomstmæssige tab for sektoren som helhed svarer til en indkomstnedgang på henholdsvis ca. 15.000 kr. og ca. 19.000 kr. og ca. 11.000 kr. i gennemsnit pr. bedrift, idet der var 4.992 sukkerroeproducenter i 2003, jf. Danmarks Statistik. De beregnede indkomstmæssige konsekvenser af reformen er således forbundet med en nogen usikkerhed, idet de i nogen grad afhænger af de anvendte forudsætninger. Det skal bemærkes, at ovenstående beregninger ikke tager højde for den reduktion i de samlede omkostninger ved produktion og transport af sukkerroer, som reformen vil medføre, hvorfor beregningerne antagelig overvurderer den negative indkomstmæssige påvirkning af reformen. Hverken Danske Sukkerroedyrkeres bemærkninger eller de hér foretagne beregninger giver  anledning til at ændre de kvalitative vurderinger i FØI’s notat af 10.08.2004. Det er fortsat vor opfattelse, at der under den nuværende markedsordning almindeligvis vil blive produceret C-roer, med mindre høstudbyttet det pågældende år ligger på et forholdsvis lavt niveau. Dette gælder, selv om produktionen af C-roer isoleret betragtet er forbundet med tab. Den primære forklaring er, at udbyttet af roer pr. ha i den enkelte bedrift varierer betydeligt fra år til år, og at det derfor - som følge af den høje kvoterente under den nuværende markeds- Tabel 2. Opgørelse af kvoterenten ved produktion af sukkerroer før og efter reformen, kr. pr. ha

2 Før reformen (2002) Efter reformen Beregnet på grundlag af faktiske oplysninger for 2002:     Produktionsværdi, kr. pr. ha   : Sukkerroer 18.434 13.789 Roetop 223 223 Produktionsværdi i alt 18.657 14.102 Omkostninger i alt, inkl. alternativt afkast til jord, kr. pr. ha 13.510 13.510 Kvoterente, kr. pr. ha. 5.147 502 Sukkerroeareal, ha 57.806 40.000 Samlet kvoterente, mio. kr. 298 20 Reduktion i samlet kvoterente, mio. kr. - 278 Efter reduktion af både høstudbytte pr. ha og areal med 5 pct. Produktionsværdi, kr. pr. ha: Sukkerroer 18.628¹⁾ 13.100³⁾ Roetop 223 223 Produktionsværdi i alt 18.851          13.323 Omkostninger i alt, inkl. alternativt afkast til jord, kr. pr. ha 13.510 13.510 Kvoterente, kr. pr. ha 5.341 -187 Sukkerroeareal, ha 54.916²⁾ 42.105⁴⁾ Samlet kvoterente, mio. kr. 293 -8 Reduktion i samlet kvoterente, mio. kr. - 301 Efter reduktion af høstudbytte pr. ha med 5 pct. og areal med 10 pct. Produktionsværdi, kr. pr. ha: Sukkerroer 19.265¹⁾ 13.100³⁾ Roetop 223 223 Produktionsværdi i alt 19.488         13.323 Omkostninger i alt, inkl. alternativt afkast til jord, kr. pr. ha 13.510 13.510 Kvoterente, kr. pr. ha 5.978 -187 Sukkerroeareal, ha 52.025²⁾ 42.105⁴⁾ Samlet kvoterente, mio. kr. 311 -8 Reduktion i samlet kvoterente, mio. kr. - 319 1) Beregnet på grundlag af ovenstående produktionsværdi på 18.434 kr. pr. ha i 2002 under hensyntagen til det forudsatte fald i udbyttet pr. ha på 5 pct. og stigningen i prisen på henholdsvis 6,37 pct. og 10,01 pct., jf. tabel 1. 2) Fastsat til henholdsvis 5 pct. og 10 pct. under det faktiske areal på 57.806 ha i 2002, jf. teksten. 3) Beregnet på grundlag af ovenstående produktionsværdi på 13.789 kr. pr. ha samt den forudsatte reduktion i høstudbyttet pr. ha på 5 pct. 4) Beregnet på grundlag af ovenstående areal på 40.000 ha under hensyntagen til den forudsatte reduktion i udbyttet pr. ha på 5 pct. (40.000 / 0,95 = 42.105). ordning - er økonomisk fordelagtigt for landmanden at dyrke så stort et areal med roer, at han er nogenlunde sikker på, at kvoten udnyttes fuldt ud - selv i år med et forholdsvis lavt udbytte. Hertil kommer, at nedsættelsen af basismængden (A- og B- kvoten) varierer fra år til år, og at nedsættelsen først fastsættes, efter at sukkerroerne er sået. I 2002 blev de danske basismængder nedsat med 6,9 pct., i 2003 med 1,3 pct., mens der ingen nedsættelse finder sted i 2004.