Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk J.nr. 3358 Den 5. oktober 2004 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 9. september 2004 (Alm. del  -  bilag 1171) anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål 342 og 343: Spørgsmål 342 ”I radioavisen fredag den 27. august 2004 sagde familie- og forbrugerministeren, at hun også overvejer en nedsættelse af momsen på sunde fødevarer som frugt og grøntsager. Hvordan forestiller ministeren sig, at dette skulle ske?” Svar I august 2004 udgav Fødevareøkonomisk Institut rapporten ”Fødevareefterspørgsel på tværs - Sundhed og ernæring: Er momsdifferentiering en farbar vej?”, som igen gjorde spørgsmålet om momsdifferentiering på fødevarer aktuelt. Rapporten peger i højere grad end den tidligere tilvejebragte dokumentation på, at en momsnedsættelse på eksempelvis frugt og grøntsager vil medføre en væsentlig stigning i forbruget af disse produkter, især blandt børnefamilierne. For at undgå en samtidig stigning i forbruget af sukker (slik, sodavand, kiks mv.) er det dog ifølge rapporten nødvendigt med en samtidig afgiftsforhøjelse på sådanne produkter. Rapporten tyder på, at effekten ikke er lige markant for alle befolkningsgrupper. Rapporten tager ikke stilling til, om momsdifferentiering giver en større eller mindre effekt end andre virkemidler, f.eks. information og holdningsbearbejdning, for de samme penge. Rapportens konklusion peger derfor på et behov for øget viden med hensyn til effekten af momsdifferentiering på fødevarer i forhold til andre typer af tiltag. Jeg udtalte i forbindelse med rapporten, at vi må være åbne overfor alle forslag, som kan medvirke til en forbedret ernæring, og således vil rapportens nye konklusioner indgå i det videre vurderingsgrundlag på ernæringsområdet. Nedsat moms på sunde fødevarer er således blevet nævnt som én blandt mange mulige veje, som bør vurderes.

1. Spørgsmål 343 ”Hvad koster en nedsættelse af momsen på sunde fødevarer, hvis: økologiske grøntsager bliver fritaget for moms eller momsen nedsættes til det halve? moms på alle grøntsager fritages eller nedsættes til det halve? økologisk frugt bliver fritaget for moms eller momsen nedsættes til det halve? moms på alt frugt fritages eller nedsættes til det halve? det sker for både økologisk frugt og grønt?” Svar ./. På foranledning af spørgsmålet har Fødevareøkonomisk Institut udarbejdet vedlagte notat af 28. september 2004 om konsekvenser af nedsættelsen af momsen på sunde fødevarer, som jeg kan henholde mig til. Henriette Kjær /  Thomas Elvensø

2. Fødevareøkonomisk Institut 28-09-2004 Afdeling for jordbrugspolitik Journal nr. 23/1-20 Jørgen Dejgård Jensen  og Sinne Smed Konsekvenser af nedsættelsen af momsen på sunde fødevarer Sammendrag Fødevareøkonomisk  Institut  har  undersøgt  konsekvenserne  af  forskellige modeller for nedsættelse af momsen på frugt og grønt med udgangspunkt i Nationalregnskabsdata fra Danmarks Statistik, samt økonometrisk estimerede priselasticiteter  baseret  på  data  fra  GfK  Danmark.  De  danske  forbrugeres udgift til frugt og grønt er stort set ligeligt fordelt mellem disse to kategorier, og for begge kategorier udgør økologiske varer 2-4 pct. af udgiften. En total fritagelse af al frugt og grønt for moms vurderes at stimulere forbruget af frugt og  grønt  med  20-25  pct.  samt  at  indebære  et  tab  af  momsprovenu  i størrelsesordenen 2-2,5 mia. kr., afhængig af om kartofler omfattes af en sådan momsfritagelse  eller  ej.    Tabet  af  momsprovenu  skyldes  dels,  at  der  ikke indhentes provenu fra salget af frugt og grønt, men også at ændrede prisforhold bevirker forskydninger i fødevareforbrugets sammensætning til fordel for frugt og grønt på bekostning af især kød og fisk, hvorfor momsprovenuet fra disse kategorier af fødevarer også falder. Denne effekt fører til ca. 10 pct. af det samlede provenutab. Såfremt alene frugt omfattes af en momsfritagelse bliver provenutabet knap 1 mia. kr., mens en momsfritagelse for grønt vil føre til et lidt  større  provenutab.  Halvering  af  momsen  på  disse  typer  fødevarer indebærer lidt mere end en halvering af provenu-tabet. Momsfritagelse eller reduktion  af  momsen  for  økologisk  frugt  og  grønt  alene  har  forholdsvis begrænset effekt på fødevareforbruget og momsprovenuet, selv om forbruget af økologisk frugt og grønt stimuleres af en sådan selektiv momsreduktion. En total  momsfritagelse  for  økologisk  frugt  og  grønt  fører  til  et  provenutab  i størrelsesordenen  60-70  mio.  kr.,  afhængig  af  om  kartofler  omfattes  af momsfritagelsen eller ej. Den største effekt heraf stammer fra grønsager. De ovennævnte beregninger forudsætter, at de betragtede momsreduktioner slår fuldt igennem på forbrugerpriserne. Indledning Spørgsmålet om reduceret moms på sunde fødevarer, fx. frugt og grønt, har været rejst en række gange gennem de senere år. Ideen i at indføre en lavere moms på sunde fødevarer er at give forbrugerne økonomisk incitament til at ændre kostsammensætningen i retning af det anbefalede. Der har været enkelte tiltag til at analysere effekterne af sådanne tiltag på fødevareforbruget. Således har Jacobsen et al. (2003) analyseret konsekvenserne af en generel reduktion af momsen   på   frugt   og   grønt   fra   25   til   15   pct.   på   grundlag   af Nationalregnskabsdata   fra   Danmarks   Statistik,   med   udgangspunkt   i økonometrisk  estimerede  priselasticiteter  fra  et  studie  af  Jensen  &  Toftkær

3. (2002). Analysen viste, at moms-nedsættelsen vil stimulere forbruget af frugt og grønt noget og også forbruget af mel- og grynbaserede produkter, mens forbruget af mejeriprodukter, kød og sukker ville være stort set upåvirket af ændringen. Iflg. analysen ville en sådan momsreduktion give anledning til en nedgang i momsprovenuet i størrelsesordenen 735 mio. kr. årligt. Effekterne  af  reduceret  moms  på  frugt  og  grønt  –  samt  andre  justeringer  i afgiftsstrukturen for fødevarer - har også været analyseret af Smed og Denver (2004) på grundlag af husholdningsdata fra GfK Danmark. Et resultat af dette studie  er,  at  forbrugere  i  forskellige  befolkningsgrupper  udviser  betydelige forskelle i deres tilpasninger af fødevareforbruget som reaktion på en sådan justering af momssatserne. Nærværende notat er udarbejdet efter anmodning fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender d. 15. september 2004, og notatet søger at bidrage til besvarelsen af følgende spørgsmål: Hvad koster en nedsættelse af momsen på sunde fødevarer, hvis: - økologiske grønsager bliver fritaget for moms eller momsen nedsættes til det halve - moms på alle grønsager fritages eller nedsættes til det halve - økologisk  frugt  bliver  fritaget  for  moms  eller  momsen  nedsættes  til  det halve - moms på alt frugt fritages eller nedsættes til det halve? - det sker for både økologisk frugt og grønt? Forudsætninger Analysen i det følgende tager udgangspunkt i Nationalregnskabsdata fra Danmarks Statistik, hvor den nationale fødevareudgift er fordelt på en række hovedgrupper: kød, fisk, mælkeprodukter, ost, æg, fedtstoffer, kartofler, frugt og grønt, sukker og andre fødevarer. Der tages udgangspunkt i data fra 2000, som er det senest tilgængelige år i Danmarks Statistik’s Statistikbank. Det samlede fødevareforbrug androg i 2000 ca. 65 mia. kr, hvoraf frugt og grønt udgjorde knap 9 mia. kr., mens forbruget af sukker og sukkerprodukter (is, chokolade, slik mv.) udgjorde ca. 10 mia. kr. Da der i nærværende sammenhæng er behov for en specifik sondring mellem frugt og grønt, samt henholdsvis økologiske og konventionelle varianter heraf, er der foretaget en opdeling af Nationalregnskabets frugt og grønt-udgift på disse fire underkategorier ved hjælp af data fra GfK Danmark, som beskriver fødevareforbruget på meget detaljeret niveau.  Således forudsættes økologisk frugt og grønt at udgøre henholdsvis ca. 1 og 2 pct. af den samlede forbrugsudgift til frugt og grønt, mens konventionel frugt og grønt udgør henholdsvis 48 og 49 pct. af den samlede udgift til frugt og grønt. En ændring i momssatsen på udvalgte fødevarer giver forbrugerne incitament til at tilpasse sammensætningen af fødevareforbruget. Således er der tendens til, at

4. fødevarer som på grund af afgiftsændringen er blevet relativt dyrere, erstattes af fødevarer som er blevet relativt billigere. Fx. vil en lavere pris på grønt give incitament til at forbruge mere grønt på bekostning af andre fødevarer, som nu er blevet relativt dyre i forhold til grønt. Dette mønster er dog ikke uden undtagelser; en lavere pris på grønt kan fx. give incitament til et større forbrug af fødevarer som i høj grad anvendes sammen med grønsager. På baggrund af observerede data for forbrugsadfærden over en årrække er der ved hjælp af økonometriske metoder estimeret parametre for sådanne forbrugstilpasninger i forhold til ændringer i bl.a. prisforholdene (såkaldte priselasticiteter). Som nævnt har Jensen & Toftkær (2002) estimeret et system af priselasticiteter for danskernes fødevareefterspørgsel på et forholdsvis overordnet niveau (baseret på årlige aggregerede data fra Danmarks Statistik), mens Smed og Denver (2004) har estimeret priselasticiteter på et noget mere detaljeret niveau, baseret på ugentlige husholdningsdata fra GfK Danmark. På grund af nærværende analyses behov for en relativt høj detaljeringsgrad, er sidstnævnte system af priselasticiteter anvendt i det følgende. Resultater I tabel 1 er angivet nogle konsekvenser af forskellige scenarier for reduktion af momsen på frugt og grønt. Momsprovenuet i 2000 er beregnet som 20 pct. af forbrugsudgiften (svarende til 25 pct. af prisen excl. moms), dvs. momsprovenuet fra frugt og grønt udgjorde i 2000 ca. 1,8 mia. kr. og det samlede momsprovenu fra fødevarer udgjorde ca. 13,2 mia. kr. Tabel 1. Effekter af momsreduktioner på frugt og grønt Moms på grønsager Moms på frugt Moms på frugt og grønt   Moms-provenu, 2000 Halvering  Afskaffelse  Halvering  Afskaffelse  Halvering  Afskaffelse Pct. ændring i forbrug Økologisk frugt  3 6 6 12 9 18   Økologisk grønt  7 15 1 2 8 17  Konventionel frugt  1 3 10 20 11 23  Konventionel grønt  13 26 1 1 14 27   Kød og fisk  -2 -4 -2 -4 -4 -8  Mejeriprodukter  0 1 0 1 1 2  Andre vegetabilske produkter   -1 -2 1 1 -1 -1 Momsprovenu, mio. kr. Frugt og grønt 1.794 1.405 897 1.406 933 1.008 0   Andre fødevarer 11.441 11.345 11.249 11.400 11.360 11.305 11.168   I alt 13.235 12.750 12.146 12.806 12.293 12.313 11.168  Ændring   -485 -1.089 -428 -941 -922 -2.066 En total afskaffelse af momsen på al frugt og grønt vil føre til et samlet tab af momsprovenu på fødevarer i størrelsesorden 2 mia. kr. Dels bortfalder det eksisterende momsprovenu fra frugt og grønt på 1,8 mia. kr., og dels medfører den lavere pris på frugt og grønt en tilpasning i fødevareforbruget som indebærer lavere forbrug af andre fødevarer – navnlig kød -  og dermed tab af momsprovenu fra disse fødevarer. Forbruget af grønsager stiger med 25-27 pct. mens forbruget af frugt stiger med 22-23 pct. som følge af momsreduktionen. En halvering af momsen på al frugt og grønt fører til et mistet momsprovenu af størrelsesorden 900 mio. kr. – knap halvdelen af provenufaldet ved en total fritagelse af frugt og grønt for moms. Det er i ovenstående beregning antaget, at momsen på kartofler opretholdes. Forudsætningen er gjort, fordi der i de senere år især har været fokus på at øge forbruget af frugt og andre former for grønt. Fx. omfatter ”6-om-dagen”-kampagnen ikke kartofler. Momsprovenuet fra kartofler udgjorde i 2000 ca. 300 mio. kr. – eller knap en tredjedel af momsprovenuet fra grønsager. Såfremt en total afskaffelse af

5. momsen på grønsager også omfatter kartofler må provenutabet vurderes at blive yderligere godt 300 mio. kr. En isoleret afskaffelse af momsen på alle grønsager fører til et tab af afgiftsprovenu på knap 1,1 mia. kr. Tabet skyldes igen en kombination af, at momsprovenuet fra salget af grønsager bortfalder, men også at forbruget af andre fødevarer (navnlig kød) falder som følge af moms-fritagelsen. Også her fører en halvering af grønsagsmomsen til et provenutab, som er ca. halvt så stort som provenutabet ved en total momsfritagelse. En fritagelse af al frugt for moms fører til et provenutab af størrelsesorden 940 mio. kr., i kraft af bortfald af momsprovenu fra frugtsalget, men også ændringer som følge af tilpasninger i fødevareforbrugets sammensætning, hvor især forbruget af kød og fisk reduceres. I tabel 2 er vist effekterne af 6 forskellige scenarier for momsreduktioner på økologisk frugt og grønt. Tabel 2. Effekter af momsreduktioner på økologisk frugt og grønt, mio. kr Moms på økologiske grønsager Moms på økologisk frugt Moms på økologisk frugt og grønt   Momsprovenu, 2000 Halvering Afskaffelse Halvering Afskaffelse Halvering Afskaffelse  pct. ændring i forbrug Økologisk frugt  0,1 0,3 9,1 18,3 9,3 18,5   Økologisk grønt  7,4 14,8 0,0 0,0 7,4 14,9  Konventionel frugt  0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,3  Konventionel grønt  0,3 0,6 0,0 0,0 0,3 0,6  Kød og fisk  -0,1 -0,2 0,0 -0,1 -0,1 -0,3   Mejeriprodukter  0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1  Andre vegetabilske produkter   -0,1 -0,1 0,0 0,0 0,0 -0,1  Momsprovenu, mio. kr Frugt og grønt 1.794 1.777 1.757 1.787 1.778 1.770 1.741   Andre fødevarer 11.441 11.437 11.432 11.440 11.439 11.436 11.430  I alt 13.235 13.213 13.189 13.227 13.218 13.206 13.172  Ændring   -21 -46 -8 -17 -29 -63 Generelt er såvel de forbrugsmæssige som de provenumæssige implikationer af en afskaffelse af momsen på økologisk frugt og grønt relativt begrænsede. En total fritagelse af økologisk frugt og grønt vil føre til et tab af momsprovenu af størrelsesorden 60 mio. kr, stort set svarende til det momsprovenu, som de pågældende økologiske varer genererer i dag. Der er således relativt beskedne provenumæssige implikationer af tilpasninger i fødevareforbrugets sammensætning, idet økologisk frugt og grønt som udgangspunkt kun udgør en begrænset andel af det samlede forbrug af frugt og grønt. Samtidig er også effekterne på fødevareforbrugets sammensætning forholdsvis beskedne, om end momsreduktioner for økologisk frugt og grønt vil stimulere efterspørgslen efter disse økologiske varer. En isoleret momsfritagelse for økologiske grønsager fører til en reduktion i momsprovenuet på ca. 46 mio. kr, mens en isoleret momsfritagelse for økologisk frugt fører til en reduktion i momsprovenuet på ca. 17 mio. kr. Diskussion De ovenstående beregninger forudsætter, at momsreduktioner eller –fritagelser giver fuldt udslag på forbrugerpriserne, således at fx. en total momsfritagelse fører til et 20 pct. fald i forbrugerprisen. Såfremt dette ikke er tilfældet, fx. fordi momsreduktionen udnyttes til en forøgelse af avancerne på frugt og grønt, vil mængetilpasningerne i fødevareforbruget være mindre end forudsat i beregningerne ovenfor. I så fald vil

6. resultaterne i tabel 1 og 2 være udtryk for en overvurdering af reduktionen i momsprovenu. De ovenstående analyser bygger på adfærdsparametre som er estimeret ved hjælp af statistiske metoder på grundlag af husholdningsdata fra GfK Danmark. Sådanne estimater vil altid være behæftet med en vis statistisk usikkerhed i kraft af bl.a. datamaterialets beskaffenhed samt de forudsætninger, som ligger til grund for estimationen. Da estimationen er sket på grundlag af ugedata, er der principielt risiko for, at de estimerede priselasticiteter overvurderer prisresponsen på langt sigt på grund af tilbudseffekter mv. I det omfang, de estimerede prisresponser er overvurderede, vil såvel tilpasningerne i fødevareforbrugets sammensætning som de afledte konsekvenser for momsprovenuet også være overvurderede. Da mange frugt- og grøntvarer imidlertid er relativt let fordærvelige, vurderes omfanget af en sådan overvurdering dog at være forholdsvis begrænset. Det er vigtigt at notere sig, at beregningen kun omfatter de direkte effekter. Både momsprovenuændringerne og mængdeændringerne vil imidlertid give anledning til en række afledte samfundsøkonomiske effekter. Såvel forbrugerne som producenterne vil tilpasse sig den ændrede situation, hvilket i sidste ende vil give anledning til nye ligevægtspriser- og mængder – og hermed igen et ændret momsprovenu. Dertil kommer andre samfundsøkonomiske omkostninger, hvis omfang blandt andet afhænger af, hvorledes man vælger at finansiere det tabte momsprovenu. Her spiller det fx. en rolle, om provenutabet skal finansieres af øget indkomstskat, med deraf følgende implikationer for arbejdsudbuddet, eller af andre former for skatter (eksempelvis afgifter på andre fødevarer) eller offentlige besparelser. Det  er  også  vigtigt  at  notere  sig,  at  de  viste  analyser  ikke  omfatter administrative  omkostninger  ved  de  forskellige  momsreduktionsmodeller. Selektive  momsreduktioner  som  de  analyserede  vil  alt  andet  lige  medføre øgede  administrative  opgaver  i  forbindelse  med  bl.a.  afgrænsning  af  de varegrupper, for hvilke momssatsen reduceres. Det må endvidere formodes, at jo   mere   specifik   denne   afgrænsning   skal   være,   jo   større   vil administrationsbehovet være. Referencer Jacobsen L.-B., Jensen J.D. & Wier M. (2003) ”Prisforholdenes betydning for fødevareforbruget”, Notat d. 5. november 2003 Jensen   J.D.   &   Toftkær   L.   (2002)   ”En   økonometrisk   model   for fødevareefterspørgslen”, FØI working paper nr. 17/2002. Smed  S.  og  Denver  S.  (2004)  ”Fødevareefterspørgsel  på  tværs  –  er afgiftsdifferentiering en farbar vej?”, FØI working paper nr. 08/2004.