TALEPUNKTER Åbent samråd om fyrværkeriulykken i Kolding den  17. n o- vember 2004. Spørgsmål C: Ministeren  bedes  redegøre  for  koordineringen  mellem  de  mange  involv e- rede  instanser,  der  har  ansvaret  for  regulering,  tilsyn  og  bered skab  i  for- bindelse  med  planlægning/placering,  etablering  og  drift  af  farlige  vir k- somheder og farlige produkter - herunder fyrværkeriproduktion. Endvide- re  ønskes  en  redegørelse  for  kontrollen  med  disse  produkters  import,  o p- bevaring,  transport,  omladning  og anvendelse  hos  såvel  importører,  vir k- somheder som distributører og forbrugere. Svar: [Indledning:] Jeg   vil   gerne   starte   med   at   sige,   at   regeringen   tager ulykken  i  Kolding  meget  alvorligt.  Det  er  rystende  at  se den voldsomme skade, som fyrværkeriet forvol dte. Ulykkens  omfang  kom  bag  på  os  alle -  også  de  faglige eksperter . Vi kan ikke ændre ved det, der er sket. Men vi kan og vil gøre en stor indsats for at sikre, at det ikke sker igen. Regeringen   offentliggjorde   derfor   en   10 -punktsplan   i går,  som  vi  mener  vil  øge  sikkerheden  både  nu  og  her - og på længere sigt. 16. november 2004   GBP/MV

2/9 Jeg  vil  nu  gå  over  til  besvarelse  af  udvalgets  konkrete spørgsmål. Hvis ikke Hovmand har forklaret rækkefølgen i sin indledning] [For  så  vidt  angår  rækkefølgen,  besvarer  jeg  spørgsmål C.  Derefter  tage  miljøministeren  spørgsmål  D.  Justit   s- ministeren  og  forsvarsministeren  spørgsmål  E.  Jeg  b  e- svarer spørgsmål I, og endelig besvarer forsvarsminist  e- ren  spørgsmål  J.  Derefter  besvarer  vi  gerne  opfølgende spørgsmål]. Nu til spørgsmål C:   Det er korrekt, at der er mange myn- digheder   involveret   i   arbejdet   med   reguleringen   af farlige såkaldte risikovir ksomheder. Det skyldes, at farlige virksomheder simpelthen medfø- rer et behov for, at man fra myndighedsside på flere fo r- skellige områder er nødt til at være ek stra opmærkso  m- me.   Planlægningen/placering: I  forhold  til  hvem,  der  er  involveret  i  planlægningen    af placering  af  virksomheder,  er  det  primært  et  planlov  s- spørgsmål.  Planloven  hører  under  miljøministeren.  Da spørgsmål  D  omhandler dette område,  vil miljømi niste- ren komme nærmere ind på dette område.

3/9 Etablering I  forbindelse  med  risikovirksomheder  er  det  den  lokale plan-  og  miljømyndighed,  dvs.  amtet  eller  kommunen, der sørger for at koordinere sagsbehandlingen i relation til  etablering  af  risikovirksomheder  mellem  de  involve- rede  myndigheder.  De  involverede  myndigheder  er  ud- over  plan-  og  miljømyndighederne;   Arbejdstilsynet,  det lokale  beredskab  og  det  lokale  Politi.  De  involverede myndigheder kan variere alt efter den konkrete virksom- heds karakter. Hver myndighed har ansvaret for sit fagområde. Og det er som sagt miljømyndigheden, der sørger for, at de r  e- levante  myndigheder  vurderer  virksomhedens  forhold, før den får tilladelse til at blive etableret eller tilladelse til væsentlige udvidelser. Hvis  anlæ  gget  er  omfattet  af  planlovens  regler  om  vur- dering  af  virkninger  på  miljøet     –   de  såkaldte  VVM - regler  -  udvides  den  kreds,  der  skal  inddrages  i  beslut- ningsprocessen til også at omfatte den bredere offentli g- hed og statslige myndigheder, som derved har mulighed for at påvirke beslutningspr ocessen. Beredskab Om de beredskabsmæssige aspekter skal der i forbinde  l- se med en ansøgning om tilladelse til at etablere en ris i- kovirksomhed og ved væsentlige udvidelser   -  indleveres

4/9 en anmeldelse en   plan   for   virksomhedens   forebyggelse   af   større uheld For de tunge risikovirksomheder gælder endvidere, at de skal indlevere en sikkerhedsrapport, en intern beredskabsplan og oplysninger til brug for udarbejdelse af en ekstern be- redskabsplan. For  så  vidt  angår  den  forebyggen  de  indsats,  skal  virk- somheden udarbejde en intern beredskabsplan, mens be- redskabsmyndigheden  og  politiet  står  for  den  eksterne beredskabsplan.  Den  eksterne  plan  skal  gennemgås  og afprøves mindst hvert 3. år. Tilsyn under driften Det generelle tilsyn med risikovirksomheder foretages i samarbejde  mellem  de  tidligere  nævnte  myndigheder.  I praksis  fastlægges  et  fælles  inspektionsprogram  for  det pågældende lokalområde. Hvis der sker et uheld, har myndighederne pligt til straks at  sikre,  at  alle  de  nødvendige   foranstaltninger  sættes  i værk.

5/9 2. del af udvalgets spørgsmål Udvalget har også ønsket: ”en redegørelse for kontrollen med disse produkters import, opbevaring, transport, om- ladning og anvendelse hos såvel importører, virksomh  e- der, som distributører og  forbrugere. I lyset af, at ulykken i Seest omhandlede fyrværkeripr  o- dukter,  tolker  jeg  udvalgets  ”disse  produkter”  som  fæ r- dige fyrværkeriprodukter. Importregler For så vidt angår import af fyrværkeri skal alle, der im- porterer  hel-  eller  halvfabrikata,  have  en  virksomheds- godkendelse   hertil   af   Beredskabsstyrelsen   og   Sikker- hedsstyrelsen. I praksis er det udelukkende Beredskabs- styrelsen,  der  giver  virksomhedstilladelsen,  da  Sikker- hedsstyrelsen har bemyndiget Beredskabsstyrelsen til at foretage hele udstedelsen.   Importkontrol Beredskabsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen kontrollerer overholdelse   af   fyrværkerilovgivningen     gennem   kon- trolbesøg på virkso  mheden.

6/9 Opbevaringsregler Så  har  udvalget  også  spurgt  til  kontrollen  med  opbev  a- ring  af  fyrværkeri.  Reglerne    på dette  område  er  følge   n- de: Alle må uden politiets tilladelse opbevare 5 kilo nytår  s- fyrværkeri. Med nytårsfyrværkeri menes fyrværkeri, der er ikke er beregnet for professionelle –  de såkaldte fes t- fyrværkere. Det er   den slags, der sælges i butikker. Butikker  er  ikke omfattet  af 5 kilos  reglen.  De  må  som udgangspunkt  opbevare  150  kilo  nytårsfyrværkeri  uden politiets tilladelse. Herudover  kræver  det  polititilladelse  af  opbevare  fy  r- værkeri. Hvis  der  er  tale  om  ”store”  tilladelser    -  det  vil  fx  sige opbevaring af mere end 10 tons i det fri eller opbevaring af  professionelt  fyrværkeri -  så  meddeles  politiets  till a- delse  først  efter ,  at  politiet  har  indhentet  udtalelse  fra Beredskabsstyrelsen. Opbevaringskontrol Kontrollen med om tilladelserne overholdes foretages af Politiet. Dog er det Beredskabsstyrelsen og Politiet, der i fællesskab tjekker de sager,   hvor der tillige er givet virk- somhedsgodkendelse.

7/9 Transportregler og omladningsregler: Transport  af  farligt  gods,  herunder  også  omladning  i forbindelse hermed, skal ske i overensstemmelse med de internationale aftaler på området. Med  hensyn  til  transport  ad  vej  –   som  er  den  form  for transport, der blev anvendt til og fra fabrikken i Seest – er   det   den   Europæiske   Konvention   om   International Transport  af  Farligt  Gods  ad  Vej  (ADR-konventionen), der  regulerer  sådanne  transporter,  såvel  nationale  som grænseoverskride  nde. Sikkerhedsbestemmelserne  herom  omfatter  bl.a.  uddan- nelse  af  chauffører,  anvendelse  af  transportdokume nter, emballering,  klassificering  og  mær  kning  af  det  farlige gods. Dette gælder også for fyrværkeri. For så vidt angår fyrværkeri , er der endvidere den speci- elle  regel,  at  transportklassifikation  af  den  enkelte  fyr- værkerartikel    forud  for  transporten  skal  være  godkendt til  transport  af  den  kompetente  myndighed.  I  Danmark er  det  Beredskabsstyrelsen  på  justitsministerens  vegne . Det  skete  på  baggrund  af  ulykken  i  Holland  for  fire  år siden.

8/9 Transport og omladningskontrol Transportformen  er  afgørende  for,  hvilken  myndighed der har den overordnede kontrol med reglernes overhol- delse.  Med  hensyn  til  vejtransport  –   som  var  den  måde virksomheden i Kolding fik sin varer - er det Politiet, der kontrollerer, om reglerne overholdes gennem stikprøv e- kontroller. Anvendelsesregler: Forbrugerne kan opdeles i to grupper. Festfyrværkere og almindelige forbrugere. Festfyrværkere er de eneste, som må anvende professi   o- nelt fyrværkeri. Et eksempel på professionelt fyrværkeri er krysantemumsbomber. Forbrugerne  må   kun  anvende  nytårsfyrværkeri.  Dog  er der  aldersmæssige  b  egrænsninger  på,  hvad  forbrugerne må købe. Børn under 15 år   må kun købe de mindste typer nytår   s- fyrværkeri  fyrværkeri  (knaldhætter,  knaldbånd,  knal d- perler og knallerter). Unge  mellem  15 og 18  år   må   også købe   stjernekastere, bordbomber, knaldpropper, træk  bordbomber og isfontæ- ner.

9/9 Forbrugere  over  18  må  købe  alt  nytårsfyrværkeri,  der ikke er beregnet for professionelle.