TALEPUNKTER Samråd  i  Folketingets  Erhvervsudvalg  den  16.  november 2004 om direktivforslaget om tjenesteydelser Spørgsmål G: [Udvalgsspørgsmål:Ministeren  bedes  redegøre  for,  i  hvilket  omfang  og på  hvilke  punkter  indholdetaf  det  seneste  forslag  til tjenesteydelsesdirek- tiv  vil  være  omfattet  af  henholdsvis  Nice -traktaten  og  den  netop  under- skrevne  forfatningstraktat,  herunder  omfattet  af  det  danske  retslige  forb e- hold i disse traktater.] Udvalget  har  bedt  om  en  redegørelse  af, i  hvilket  omfang og  på  hvilke  punkter  direktivforslaget  vil  være  o mfattet  af Nice-traktaten  og  forfatningstraktaten,  herunder  de  danske retlige forbehold i disse traktater. Direktivforslaget  er  et  indre  markeds -forslag.  Hjemmels- grundlaget  findes  derfor  i EF-Traktatens  afsnit  III  om  det indre marked. Nærmere bestemt artikel 47, stk. 2, første og tredje punktum, artikel 55, artikel 71  og  art ikel 80, stk. 2. EF-Traktatens  bestemmelser  om  det  indre  marked  vider e- føres  i  forfatningstraktaten.  Forfatningstraktatens  bestem- melser  herom  baseres  således  også  på  principperne  om  fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og  pers oner m.v. 15. november 2004 DEP-EBST
2/4 Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anligge n- der  berører  ikke  Traktatens  afsnit  III.  Danmark  deltager derfor fuldt ud i det samarbejde, som angår det indre ma r- ked. Det samme vil desuden gøre sig gældende   , når forfa t- ningstraktaten træder i kraft. Set i forhold til Nice-traktaten vil Forfatningstraktaten der- imod  betyde,  at  der  sker  en  række  ændringer  i  afste m- ningsreglerne. Jeg skal pointere, at ændringerne ikke kommer til at b  erøre kravet om kvalificeret flertal. I dag gælder   der allerede, at indre markeds-forslag skal vedtages med kvalificeret fler- tal   i   Rådet   efter   fælles   beslutningstagen   med   Europa   - Parlamentet. Dette krav videreføres med Forfatningstrakt a- ten. Det er derimod reglerne om, hvad der udgør et kvalific eret flertal, som ændres. Det vil sige de enkelte medlemsst  aters stemmevægte    -  både  set  i  forhold  til  antal  ste mmer  pr. medlemsstat og medlemsstaternes indbyggerantal. [Servicedirektivets relation til det danske retlige forbehold] Vedrørende  det  danske  retlige  forbehold  vil  j eg  gerne begynde  med  at slå  fast, at de bestemmelser om  tredj e- landsstatsborgeres   adgang   til   at   blive   udstationeret   i Danmark af virksomheder i et andet EU-land stort set er
3/4 en  præcisering  af  en  retstilstand,  der  allerede  gælder  i dag. Der er altså ikke tale om, at der med direktivet åbnes en ny  adgang  for  tredjelandsstatsborgere  til  at  arbejde  i Danmark. EF-traktaten  bygger  på  principper ne  om  fri  bevægeli  g- hed  for  varer,  tjenesteydelser,  personer  m.v.,  som  har hjemmel i EF-traktatens afsnit III om det indre marked. Danmark deltager fuldt ud i dette samarbejde, som ikke er omfattet af det danske forbehold.   Principperne     er     slået     markant     f ast     gennem     EF- domstolens  praksis  og   indebærer  blandt   andet,   at   en virksomhed, der er etableret i f.eks. Tyskland, kan udsta- tionere en tredjelandsstatsborger i Danmark for at levere en tjenesteydelse. Servicedirektivets artikel 25 om udstationering af tredje- landsstatsborgere   har   til   formål   at   gennemføre   EF  - domstolens praksis, og bestemmelsen skaber ikke en ny retstilstand for den omhandlede persongruppe.   Ifølge artikel 25 kan et firma i Tyskland udstationere en medarbejder,  som  er  tredjelandsstatsborger  i  Danmark for   at   yde   en   tjenesteydelse.   Ligesom   for   en   EU- statsborger   stilles   der   som   betingelse,   at   tredjelands-
4/4 statsborgeren  skal  have  lovligt  ophold  og  lovlig  ansæ  t- telse i Tyskland. For   at   få   fuldstændig   klarhed   over   servicedirektivets forhold  til  det  danske  forbehold  på  området  for  retlige og indre anliggender har Danmark anmodet Rådets Jur i- diske   Tjeneste   om   en   udtalelse   om   bestemmelsens hjemmelsgrundlag.  Altså  om  a rtikel  25  har  hjemmel  i traktatens afsnit III om det indre marked eller i afsnit IV om visum, asyl og indvandring. Tjenesten er ligesom Kommissionen af den opfattelse, at artikel  25  bortset  fra  nogle  betingelser  om  visum  har hjemmel  i  EF-traktatens  afsnit  III  om  det  indre  marked og  altså  ikke  i  afsnit  IV  om  asyl  og  indvandring.  B e- stemmelsen  er  dermed  ikke  omfattet  af  det  danske  for- behold.