TALE Besvarelse af spørgsmål F om ændringer i forslag til servicedirektiv samt dansk forhandlingsposition. Besvarelse  i  åbent  samråd  i   FolketingetsErhvervsudvalg  alm.  del den 16. november 2004 SpørgsmålF: Udvalget ønsker en drøftelse af følgende  spørg smål: Ministeren  bedes  redegøre  for  de  seneste  ændringer  i  forslaget  til  tjen e- steydelsesdirektiv  (de  såkaldte  servicedirektiv  (KOM(2004)2))  samt  for Danmarks forhandlingsposition. [Uænd  ret direktivforslag] Jeg kan meget hurtigt svare på den del af spørgsmålet, der går på de seneste ændringer i forslaget. Der foreligger    nemlig ikke et  revideret  direktivforslag.  Så  det  er  stadig  det  oprindeligt fremsatte forslag fra januar 2004, vi må  forholde os til. Det skal dog ikke afholde mig fra at sige, at jeg gerne snart ser et  revideret  forslag.  Fordi  Kommissionen  har  givet  fornuftige svar  på  en  række  af  de  bekymringer  og  usikkerheder,  som  vi og de øvrige  medlemslandene har udtrykt. Disse mundtlige til- kendegivelser  vil  vi  gerne  have  på  tryk.   Det  ville  give  os  et mere afklaret grundlag at vurdere de reelle diskussionspunkter ud fra. [Redegørelse for d ansk forhandlingsposition] Med hensyn til den danske forhandlingsposition vil jeg indled- ningsvist sige, at vi støtter  etableringen af et indre marked for tjenesteydelser. Det indre marked for varer er til stor gavn for 13. november 2004 2003-224/14035-3 DEP-EBST

2/13 det danske samfund. Og jeg er sikker på, at et reelt indre ma r- ked  for  service  også  vil  være  det.  Men  lad  mig  samtidig  slå fast,  at  det  ikke  må  ske  på  beko  stning  af  den  danske  arbejds- markedsmodel.  Der  er  også  andre  elementer  i  forslaget,  som jeg  er  betænkelig  ved.  Det  gælder  for  eksempel  oprindelse s- landsprincippet i  sin nuværende udformning.    Der udestår de r- for  stadig  et  større  afklaringsarbejde  og  et  længere     forhand- lingsforløb. Inden  jeg  går  i  detaljer  med  den  foreløbige  danske  forhan  d- lingsposition, vil jeg kort orientere om forhandlingsprocessen. Vi  er  nu  i  fuld  gang  med  forberedelserne  op  til  ministerråd s- mødet  (Konkurrenceevne)  den  25. -26.  november.  Her  skal  vi have den første politiske drøftelse af   direktivforslaget. I  rådsarbejdsgruppen  i  Bruxelles,  der  behandler  forslaget,  har man i løbet af efteråret gennemført en tredje, teknisk genne   m- gang af det foreliggende forslag. Møderne i arbejdsgruppen er så  ledes endnu ikke nået ind i en fase,  hvor  landene  mere  systematisk  afgiver  holdningstilken- degivelser.  Derfor  er  vi  ikke  kommet  meget  tættere  på  en  a   f- klaring af de øvrige landes holdninger. Det mit indtryk, at meget få lande er nået så langt i deres inte   r- ne analyser, at de har fastlagt en konsolideret forhandlingsposi- tion.  Der  synes  generelt  at  være  støtte  til  ambitionen  om  at etablere et indre marked for tjenesteydelser. Det er også vurd e- ringen,  at  mange  lande  generelt  er  positive  overfor  de  dele  af

3/13 direktivet, som omhandler administrative lettelser i forbindelse med etablering.   De foreløbige tilkendegivelser tyder også på, at en række af de nordeuropæiske lande overordnet er   positive over for oprindel- seslandsprincippet.  Mens nogle af de sydeuropæiske   lande sy- nes mere forbeholdne. Det  generelle  indtryk  fra  rådsarbejdsgruppemøderne  er,  at    af- klaringsarbejdet  trækker  i  den  rigtige  retning.    Kommissionen har  givet  en  række  gode  forklaringer  på  flere  af  de  kritiske punkter. Men de gode forklaringer fra Kommissionen vil vi se nedfældet på papir. Derfor ville det    som sagt være rart med en revideret direktivforslag. Der  forestår  en  længere  forhandlingsproces  i  Bruxelles.  Det understreges af, at Europa-Parlamentet ikke forventes at afgive holdning til forslaget før tidligst i sommeren 2005. Måske m  e- re sandsynligt først i løbet af efteråret 2005.    Det nye Parlament er først lige begyndt a rbejdet med servicedirektivet. Det skete med en høring i sidste uge. Herefter skal Parlamentet igennem deres analyser, før de fa stlægger en holdning. Vi er derfor ikke i en situation, hvor direktivet skal vedtages på det  kommende  rådsmøde.  Det  er  min  vurdering,  at  der  bliver tale om komplicerede forhandlinger, hvor der vil være tid til at gøre danske synspunkter gældende.

4/13 I lyset heraf har vi valgt at fastlægge   en foreløbig dansk hol d- ning, der fokuserer på  de overordnede principper i forslaget så- som anvendelsen af oprindelseslandsprincippet og  konsekven- serne  for  offentlige  velfærdsydelser  og    for  arbejdsmarkedet. Det er sket på b asis af en meget grundig inddragelse af alle re- levante organisationer. Vi  har  således  valgt  ikke  at  lægge  os     fast  på  en  holdning  til specifikke erhverv. Dette hænger sa  mmen med, at en afklaring af de overordnede principper kan løse en del specifikke og s ek- torrettede  problemstillinger.  En  afklaring  af  for  eksempel  di- rektivforslagets  rangorden  i  forhold  til  anden  EU-lovgivning vil således have betydning for, i hvilket omfang en række sp   e- cifikke erhverv vil blive berørt af fo rslaget. Jeg  mener,  at det  er et ideelt udgangspunkt for  de  kommende forhandlinger, som vi vil kunne deltage aktivt i og være med til at præge med danske synspunkter [Direktivforslagets positive konsekvenser] Jeg  vil  nu  vende  mig  mod  detaljerne  i  den  danske  forhand- lingsposition. Inden jeg går i kødet på de pr   oblemer, som vi ser i  direktivet,  vil  jeg  til  en  start  understrege,  at  den  foreløbige danske  holdning  er  overordnet  positiv  i  forhold  til  forslagets målsætninger om at realisere vækst - og jobskabelsespotentialet i det indre marked for tjenesteydelser. Dette  potentiale  har  hidtil  ikke  kunnet  realiseres  fuldt  ud  på grund af de mange hindringer, der hæmmer udviklingen af se  r-

5/13 vicevirksomhed  i  det  indre  marked.  Det  er  disse  hindringer, forslaget tager hånd om. Det er en vanskelig sag at vurdere, hvor stor effekt, det vil ha- ve at fjerne hindringerne. Et uafhængigt,   nederlandsk analyse- bureau  har dog gjort forsøget, og  vurderer i et nyligt offentlig- gjort studie, at handel og investeringer mellem EU-landene vil vokse med 15 –  35 pct. Opgjort  på  landeniveau   vurderer  hollænderne  ,  at  væ  ksten  i samhandelen med de andre lande vil være større for Danmarks vedkommende end for andre EU-lande. Selv om man ikke skal læne sig for meget op af   en enkelt analyse, så er undersøge  lsen dog  en  indikation  af,  at  der  er  noget  at  hente  med  et  direktiv om det indre marked for tjenesteydelser. Forklaringerne  her  på  kan  blandt  andet  være  det  store  antal små -  og  mellemstore  virksomheder  i  Danmark,  som  har  rela- tivt sværere end de store virksomheder ved at takle inter  natio- naliseringen.   Desuden   betyder   konkurrenceintensiteten   i   de enkelte landes serviceerhverv også noget for de potentielle g e- vinster. Det mener jeg, at vi har en fælles interesse i at gøre n   oget ved. Derfor lægger vi op til   en dansk holdning, der overordnet set er positiv  i  forhold  til  forslagets  målsætninger  for  vækst  og  b e- skæftigelse i det i  ndre marked.

6/13 Særligt  støtter  vi  bestemmelserne,  der  skal  sikre  virksomh   e- dernes  etableringsfrihed.  Det  vil  sige  den  administrative  for- enkling, etableringen af kvikskranker og evalueringen af natio- nale autorisationsordninger. Det skal være nemmere at etablere sig som servicevirksomhed i de enkelte EU-lande. [Problemområder  –  arbejdsmarkedet] Men der er også problematiske bestemmelser i forslaget. Ser vi på arbejdsm arkedet, skal det naturligvis sikres, at forsla- get  ikke  rokker  ved  vores  velfungerende  danske  arbejdsmar- kedsmodel.  Efter  afslutningen  af  forhandlingerne  i  Bruxelles skal det være helt uomtvisteligt, at det danske a  rbejdsmarkeds grundprincipper  ikke  anfægte  s  af  servicedirektivet.  Alt  andet vil være uholdbart. Det fremgår  som sagt af direktivforslaget, at oprindelseslands- princippet viger for udstationeringsdirektivet. Udstationerings- direktivet giver medlemslandene mulighed for at agere efter de regler, der gælder i   værtslandet    –  og altså ikke  oprindelseslan- det - for eksempel om arbejdsmiljø, ferie, arbejdstid og  mind- steløn. I  den  danske  implementering  af  udstationeringsdirektivet  har vi  har  valgt  ikke  at  fastsætte  krav  om  særlig  minimumsløn  i forbindelse med udstationering. Fordi arbejdsmarkedets parter forudsættes  at  sikre  sædvanlige  lønvilkår gennem  sædvanlig arbejdsretlig  praksis  –   det  vil  sige  det,  vi  kalder  den  danske model. De faglige organisationer overvåger generelt, at der i k-

7/13 ke ydes en urimelig løn  til udstationerede i Danmark i forhold til danske lønmodt agere. Derfor lægger den danske regering afgørende vægt på, at for- slaget ikke anfægter den danske arbejdsmarkedsmodel, heru  n- der kollektive overenskomster og kollektive aftaleparters kon- fliktret. Ligeledes  lægger  den  danske  regering  afgørende  vægt  på,  at servicedirektivet ikke forhindrer nødvendige og effektive ko n- trolforanstaltninger  overfor  forsøg  på  at    omgå  reglerne  i  Øst   - aftalen. Spørgsmålet  om    værtslandets    adgang  til  at  føre  kontrol  med arbejdstagere,  der  er  udstationeret  på  værtslandets  område, er fortsat ikke afklaret i direktivforslaget. Men Danmark har flere allierede blandt medlemsstaterne i dette spørgsmål. Der er for tiden  en  dialog  i  gang  med  Kommissionen  for  at  løse  dette udestående , som vi tillægger afgørende betydning   . [Problemområder  - det offentliges velfærdsydelser] Vi  er  også  meget  opmærksomme  på forslagets  konsekvenser for  det offentliges velfærdsydelser   på  for eksempel  sun dheds- eller det sociale område. I  forbindelse  med  velfærdsydelser som  fx  ældrepleje    har  op- rindelseslandsprincippet   vakt   nogen   bekymring,   hvis   uden- landske   tjenesteydere   med   midlertidigt   ophold   i   Danmark, kunne ”sli ppe” for at leve op til danske kvalitetsstandarder. Det

8/13 er  imidlertid  vores  foreløbige  vurderin g,  at  direktivet  ikke  vil have konsekvenser for kvaliteten af danske velfærdsydelser. For det første, fordi  Kommissionen har fremhæve  t, at service- direktivet ikke overtrumfer kontrakter om for eksempel ældr  e- pleje indgået mellem en offentlig udbyder og en p rivat tilbuds- giver på baggrund af et offentligt  EU-udbud. Vi kan altså sp e- cificere de krav, vi ønsker opfyldt, i kontrakten. For  det  andet  vil  det  typisk  være  nødvendigt  at  etablere  sig  i Danmark,  hvis  man  skal  yde  ældrepleje  .  Og  så  vil  man  være underlagt danske regler og ikke oprindelseslandsprincippet. Endelig er flere af undtagelserne fra oprindelseslandsprincippet relevante  for  offentlige  velfærdsydelser  .  Fx  skal  udenlandske tjenesteydere  overholde  danske  regler  til  beskyttelse  af  folke- sundheden. Regeringen vil arbejde for, at det præciseres, at forslaget ikke får konsekvenser for myndigheder nes ret til at fastsætte offen  t- ligt finansierede sociale ydelsers kvalitetsniveau. Sundhedsområdet   er  et  andet  af  de  offentlige  kerneområder, hvor direktivet har givet anledning til bekymring. Vi har fra dansk side analyseret forslaget nøje og lagt os på en linie,  hvor  vi  sammen  med  en  række    andre  lande  vil  arbejde aktivt for, at sundhedsområdet undtages fra direktivforsl aget.

9/13 Årsagen er de problemer, som k  an være forbundet med dire  k- tivets gennemførsel på sundhedsområdet. Vi    finder samtidig, at direktivets bestemmelser på sundhedsområdet kun i begræ nset omfang vil kunne bidrage til målsætningerne om vækst og b e- skæftigelse i det indre marked.   Direktivet vil kunne medføre, at det bliver vanskeligt at bev are nødvendig  kontrol  med  adgangen  til  meget  udgiftsdrivende behandlinger i udlandet. I  yderste  konsekvens  vil  forslaget  også  kunne  betyde ,  at  vi  i Danmark bliver nødt til at omlægge den    almene lægeor  dning. Desuden vurderer vi, at det kan blive nødvendigt at etablere e t administrativt tungt omberegningssystem til refusion af hospi- talsudgifter. Samlet set arbejder vi derfor for, at sundhedsom- rådet undtages fra direktivet. Arbejdsmarkedet   og   de   offentlige   velfærdsydelser   er   vitale områder  for  Danmark.  Vi  har  derfor  en  klar  holdning  og  vil bruge megen forhandlingskapital på disse områder. [Problemområder  –  oprindelseslandsprincippet] Jeg vil nu vende mig mod oprindelseslandsprincippet, hvor vi har behov for mere klarhed inden vi lægger os endelig fast på en  holdning.  Oprindelseslandsprincippets positive  og  negative konsekvenser diskuteres meget.

10/13 Lad mig kort forklare oprindelseslandsprincippet. Det vedrører kun den fri udveksling af tjenesteydelser, det vil sige for virk- somheder, der midlertidigt opholder sig i et andet EU-land for at levere en ydelse –  uden at etablere sig der. Princippet  indebærer,  at  tjenesteydere  som  udgangspunkt  kun er  omfattet  af  reglerne  i  det  land,  hvor  de  er  etableret,  når  de leverer  ydelser  i  andre  EU-lande.  For  eksempel  vil  et  rengø- ringsselskab, der driver virksomhed fra Malmø, men også   leve- rer  ydelser  i  København,  skulle  overholde  svensk  lovgivning og  ikke  dansk  lovgivning.  Medmindre  særlige  krav  i  dansk lovgivning  er  omfattet  af  en  af  direktivets  undtagelser  til  op- rindelseslandsprincippet. Forslaget   udstikker   regler   for,   hvordan   oprindelsesland   og værtsland  skal  samarbejde  om  at  føre  kontrol  med  sådanne virksomheder. Der er en række undtagelser til oprindelseslandsprinci  ppet. Det gælder  f  or  eksempel  på  arbejdsmarkedsområdet,  hvor  de  re  g- ler,  vi  kender  fra  udstationeringsdirektivet,  fortsat  vil  gælde. Også danske krav, der  sikrer den offentlige orden og sikkerhed eller beskyttelsen af folkesundheden og miljøet,  skal respekte- res af Malmø -firmaet. Listen af undtagelser er lang. Således vil princippet på den ene side hjælpe de eksporterende virksomheder, fordi de fremover i mindre grad end i dag skal forholde  sig  til  de  24  andre  EU-landes  regelsæt,  og  i  stedet  i

11/13 højere grad skal fø  lge de regler, de i forvejen kender fra deres hjemland. På den anden side indskrænker princippet medlemsland   enes ret til at håndhæve national lovgivning overfor udenlandske tjen   e- steydere. Vi må konstatere, at den nuværende formulering af princi   ppet er meget bred. Samtidig er der uklarhed om de forskellige und- tagelsers  rækkevidde.  Vi  kan ikke  med  sikkerhed  fastslå  pr   æ- cist,  hvor  direktivet  konkret  hjælper  virksomhederne,  og  hvor det giver problemer med retssikkerheden og håndhæve   lsen. Det er et kritisabelt punkt i sig selv. Den danske holdning af- spejler derfor, at vi alene kan støtte anvendelsen af princippet under  forudsætning  af,  at  en  række punkter  finder  en  tilfred s- stillende løsning. Oprindelseslandsprincippet  skal  skæres  til,  så  vi  ved,  hvilke regler, der vil være underlagt oprindelseslandets lovgi  vning. Samtidig  skal  vi  have  den  fornødne  sikkerhed  for,  at  der  kan etableres   et   effektivt   og   velfungerende   samarbejde   mellem håndhævelsesmyndigh   ederne  i de  forskellige lande,  således  at der i praksis kan føres en effektiv kontrol med tjenesteyderne. En  tredje  forudsætning  er,    at  oprindelseslandsprincippet  ud- formes  så dan,  at  danske  regler  til  beskyttelse  af  blandt  andet forbrugere, sundhed, miljø, arbejdsmiljø   og kvalitetsstandarder

12/13 for  sociale  velfærdsy  delser  også  skal  overholdes  af  udenlan d- ske  virksomheder  med  midlertidigt  ophold  i  Danmark.  Natur- ligvis  skal  de  danske  regler  være    ikke-diskriminerende,  lige- som de hensyn, som reglerne skal sikre, ikke  kan sikres på  en mindre indgribende vis. Samtidig  læ  gger  vi  vægt  på  under  forhandlingerne  om  opri   n- delseslandsprincippet, at man får  afdække  t mulighederne for at realisere  direktivforslagets  mål   om  fri  udveksling  af  tjeneste- ydelser  på  anden  vis .  Vi  er  altså  åbne  overfor  alternative  lø   s- ningsmodeller. Et alternativ kunne for eksempel være   at skabe incitamenter til øget sektorharmonis ering. Jeg mener, at denne tilgang med to spor er det rigtige udgangs- punkt for de kommende forhandlinger. Nogle vil måske mene, at man allerede nu skulle skrotte oprindelseslandsprincippet på grund af de problemer, der konstateret. Men husk på, at Ko m- missionens  forslag  bygger  på  oprindelseslandsprincippet.  Det er det udgangspunkt, vi og alle de øvrige la nde må forholde sig til. Fra dansk side støtter vi kun oprindelseslandsprinci ppet på en række  betingelser,  så  vi  er  sikre  på,  at  princippet  kommer  at fungere i praksis på en forsvarlig  måde. Det betyder,  der skal ske tilpasninger, ligesom en række spørgsmål skal afkl ares. Før det er sket, er min opfattelse, at Danmark ikke kategor isk bør  sige  nej  til  et  direktiv  og  et  oprindelseslandsprincip,  der skal  forbedre  det  indre  marked.  Så  længe  vi  ikke  har  et  ful   d-

13/13 stændigt  overblik  over  andre  landes  positioner,  bør  vi  heller ikke låse os fast. Danmark bør ikke sætte sig uden for indflydel   se i forhandlin- gerne, når der i sidste ende træffes beslutning med kvalific   eret flertal, men derimod bør vi medvirke til at skabe et fornuftigt slutresultat. Vi har også behov for at øve indflydelse på andre elementer af direktivet –  for eksempel i relation til arbejdsmar- kedet.  Indflydelsen  får  vi  ved  at  holde  mulighederne  åbne    – også  for  andre  løsninger  end  oprindelseslandsprincippet    –   og ved at engagere os. [Problemområder  –  spilleområdet ] Som et sidste, væsentligt punkt i den danske forhandlingspos  i- tion vil jeg nævne   området for spil, eksempelvis tips og lotto. Regeringen er tilhænger af at overveje muligheden for europ  æ- iske løsninger på spilleområdet   . Men regeringen vurderer sam- tidig,  at  direktivforslaget  vil  forpligte  medlemslandene  til  at forhandle  på  et  grundlag,  som   vi  ikke  kan  støtte .  Det  er  også tilkendegivelsen fra et stort flertal af medlemslandene. På den baggrund vil  vi fra dansk side arbejde for, at spilleom- rådet undtages fra direktivforslagets anvendelse sområde.