30. november 2004 12 CHM Besvarelse af Erhvervsudvalgets spørgsmål 11 (alm. del) Spørgsmål:   ”Ministeren bedes oversende talepapiret fra samråd K den 1. december 2004 i Erhvervsudvalget vedrørende det kommende Økofinmøde, 7. de- cember 2004.” Svar:    Finansministerens talepunkter til samråd K den 1. december 2004 vedlæg- ges. ”-     ECOFIN  skal  på  mødet  den  7.  december  drøfte  i  alt  seks sager,   der   vurderes   at   vedrøre   Erhvervsudvalgets   an- svarsområde. Det drejer sig om følgende: Dagsordenspunkt:   Direktiv  om  kapitalkrav  til  kreditinstitutter og investeringsselskaber (Basel II) -   Basel II direktivforslaget indgår som en del af den finansielle handlingsplan fra 1998.   -  Det  er  et  meget  omfattende  direktivforslag,  der  fastlægger størrelsen  af  den  kapital  som  pengeinstitutter,  realkreditin- stitutter,  fondsmæglerselskaber  og  investeringsforvaltnings- selskaber  skal  afsætte  for  at  dække  deres  risici,  således  at kapitalkravene  i  højere  grad  end  i  dag  afspejler  de  faktiske risici, som institutterne påtager sig.    -   Under  forhandlingerne  om  direktivet,  er  det  lykkedes,  at  få en del danske ønsker imødekommet. -   I  det  oprindelige  forslag  var  der  fx  bestemmelser,  der  ikke tog  højde  for  udformningen  af  de  danske  kassekreditter  til privatpersoner.  Dette  indebar  en  højere  kapitaldækning  for disse,  end  hvad  der  var  rimeligt  til  danske  forhold.  Danske kassekreditter  er  nu  blevet  ligestillet  med  tilsvarende  uden- landske produkter.  

2 -   Af  andre  danske  mærkesager  kan  jeg  fremhæve,  at  danske skibskreditobligationer  nu  kan  bevare  samme  lave  kapital- mæssige behandling som efter de gældende regler.   -   Det  er  også  lykkedes,  at  få  indført  en  bestemmelse  om,  at realkreditinstitutterne  kan  stille  deres  obligationer  som  sik- kerhed ved transaktioner på pengemarkedet. Den nuværen- de  praksis  kan  altså  videreføres  med  de  nye  regler.  Herved undgår   vi,   at   der   sker   betydelige   og   uhensigtsmæssige stramninger på det danske pengemarked.   -   Danmark har arbejdet for, at alle regler i direktivet træder i kraft  samtidig.  Der  har  imidlertid  været  ét  flertal  for,  at  de nye  regler  træder  i  kraft  på  forskellige  tidspunkter  for  for- skellige  typer  institutter.  Det  gør  implementeringen  mere kompliceret end nødvendigt.   -   Samlet set må det dog konkluderes, at resultatet af forhand- lingerne  har  været  tilfredsstillende  for  Danmark,  og  Rege- ringen kan derfor støtte forslaget. Dagsordenspunkt: Direktiv  om  lovpligtig  revision  af  årsregn- skaber og koncernregnskaber   - Kommissionen  fremlagde  16.  marts  2004  et  forslag  til  æn- dring af den lovpligtige revision af års- og koncernregnska- ber i EU samt ændring af regnskabsdirektiverne.   - Forslaget, som erstatter det gældende revisordirektiv, inde- holder  en  række  elementer,  der  skal  medvirke  til  at  styrke tilliden til revisionen og selskabernes regnskaber i EU. - Revisionen  styrkes  bl.a.  ved,  at  der  stilles  krav  om  anven- delse  af  de  internationale  revisionsstandarder  (ISA),  samt ved at alle medlemsstater skal have et offentligt tilsyn med revisorerne.   - Forslaget er blevet behandlet på en række møder i Rådets arbejdsgruppe  samt  i  attachégruppen,  og  formandskabet har  fremlagt et forslag,  der ventes at kunne  danne  grund- lag for et bredt kompromis.  

3 - Danmark og en række andre lande har været imod et krav om  revisionskomitéer i virksomheder af  særlig  offentlig in- teresse.  Det  skyldes  bl.a.,  at  det  ikke  er  påvist,  at  revisi- onskomitéer kan medvirke til at undgå regnskabsskandaler. Endvidere kan det rejse spørgsmål om bestyrelsens ansvar. - Det  er  efter  dansk  opfattelse  lykkedes  formandskabet  at skabe  et  kompromisforslag,  der  tager  hensyn  til  den  dan- ske  holdning.  Efter  kompromisforslaget  får medlemsstater- ne  mulighed  for  at  undtage  en  lang  række  virksomheder fra at skulle have en revisionskomité. - Der kan dog for andre lande være enkelte udeståender, der kan  give  anledning  til  diskussion  på  rådsmødet.  Det  drejer sig  bl.a.  om  spørgsmål  vedrørende  behovet  for  yderligere stramninger  af  kravene  til  revisors  uafhængighed,  kravet om   anvendelse   af   revisionskomité   i   visse   virksomheder samt  anvendelse  af  de  internationale  revisionsstandarder (ISA). - Regeringen  kan  tilslutte  sig  forslaget  i  dets  nuværende form og kan støtte den enighed der kan opnås.   Dagsordenspunkt:   Finansiel regulering, tilsyn og stabilitet -   Den økonomiske og finansielle komite –EFC –har udarbejdet en kort statusrapport i forbindelse med udbredelsen af Lam- falussy proceduren til alle dele af den finansielle sektor. -  EFC  konkluderer,  at  arbejdet  med  forberedelsen  af  den  nye komitestruktur forløber planmæssigt.   -  I  udkastet til rådskonklusioner lægges der op til, at arbejdet med den fortsatte udbygning af Lamfalussy-proceduren fort- sætter,   og   der   formuleres   overordnede   retningslinjer   for FSC´s   (Financial   Service   Committee)   og   FST´s   (Financial Stability Table) videre arbejde.    

4 -  Desuden  lægger  konklusionerne  op  til,  at  EFC  fortsat  afrap- porterer til ECOFIN to gange årligt vedrørende finansiel sta- bilitet. -   Regeringen kan tiltræde rådskonklusionerne. Dagsordenspunkt: Bekæmpelse af terrorisme – EU’s strategi - På  mødet  i  Det  Europæiske  Råd  den  17.-18.  juni  i  år  blev det  besluttet,  at  der  skulle  udarbejdes  en  overordnet  sam- menhængende  strategi  for  EU´s  indsats  mod  terrorisme, herunder  en  strategi  om  bekæmpelse  af  terrorfinansiering, der skal vedtages senest i december i år. Jeg venter, vi skal have en orienterende drøftelse om det på mødet. - Strategien  indeholder  fem  områder,  indenfor  hvilke  indsat- sen  bør  styrkes,  hhv.  (1)  forbedret  informationsdeling  in- denfor og mellem statslige og private sektorer, (2) identifi- cering af terrorister og indefrysning af aktiver, (3) forbedret eftersporing  af  kapital  anvendt  til  terrorformål,  (4)  analyse af terrorfinansiering og forbindelsen til kriminel aktivitet og (5) styrkelse af den internationale dimension i kampen mod terrorfinansiering i samarbejde med FN. - Fra dansk side vil vi hilse strategien vedrørende bekæmpel- se af finansiering af terrorisme velkommen. Vi lægger vægt på,  at  rækkevidden  af  forslaget  om  de  finansielle  efterret- ningsenheders  adgang  til  oplysninger  hos  finansielle  insti- tutter  afklares.  Sådanne  oplysninger  bør  alene  kunne  ind- hentes i overensstemmelse med national ret. Dagsordenspunkt: Direktiv om hvidvaskning af penge (3. hvid- vaskdirektiv) - 3. hvidvaskdirektiv har til formål at gennemføre internatio- nale   standarder   om   forebyggende   foranstaltninger   mod hvidvask  og  terrorfinansiering  (Financial  Action  Task  For- ce's 40 reviderede anbefalinger).  

5 - Ved hvidvask af penge forstås overførsel eller besiddelse af penge,  eller  fortielse  og  tilsløring  af  deres  oprindelse,  eller medvirken  hertil,  med  viden  om,  at  pengene  stammer  fra kriminelle handlinger. - Direktivet udvider bl.a. anvendelsesområdet af det eksiste- rende  hvidvaskdirektiv  til  at  omfatte  tjenesteydelser  af  en værdi  af  15.000  euro  eller  derover  og  virksomheder  der yder kredit selvom det ikke er en hovedaktivitet. - Direktivet  skærper  desuden  kravene  til  kundekendskab  i både  finansielle  og  ikke-finansielle  virksomheder,  og  der lægges særlig vægt på, at der skal være kendskab til hvil- ke personer der ejer selskabet. - Af  direktivet  fremgår,  at  såfremt  en  person  direkte  eller indirekte  ejer  mere  end  10  pct.  af  selskabskapitalen  eller stemmerettighederne i et selskab,  så skal personen identi- ficeres  inden  personen  kan  etablere  et  kundeforhold  med selskabet. - Fra dansk side vil vi arbejde for, at der ikke sættes en spe- cifik  grænse  på 10  pct.  for at en  person skal identificeres, men at der ses på om der er personer, der via ejerskab har en reel kontrollerende indflydelse på selskabet.   - En  række  lande  ønsker  en  grænse  på  25  pct.  eller  højere.  For- mandskabet forventes at fremlægge et kompromisforslag, der en- ten bygger på 20 pct. eller en revisionsbestemmelse, som starter ved 25 pct. og nedsættes til 20 pct. - Regeringen  støtter  en  hurtig  vedtagelse  af  direktivet  i  den form man kan blive enige om.   [Gennemførelse af 3. hvidvaskdirektiv er på lovprogrammet for efteråret 2005)] Dagsordenspunkt: Bedre  regulering –  opfølgning  på  fælles ini- tiativ om reform af reguleringen

6 - Det  hollandske  formandskab  ventes  at  gøre  status  for  ar- bejdet  om  bedre  regulering  og  lægge  op  til  en  overordnet drøftelse af planerne for de kommende formandskaber. - Under det hollandske formandskab er der taget flere initia- tiver til at reducere virksomhedernes administrative byrder. Der er bl.a. taget skridt til at indføre en fælles metode til at måle de administrative byrder i EU, og Konkurrenceevnerå- det har indsamlet en række forslag til regelforenkling i EU. - Danmark  støtter  fuldt  denne  indsats,  som  vi  ønsker  fortsat og styrket. Vi ser i den sammenhæng gerne, at der opstilles kvantitative   målsætninger   for   forenklingsarbejdet   på   ud- valgte  områder,  når  målemetoden  er  færdig.  Desuden  øn- sker vi fastere rammer for det eksisterende forenklingspro- gram. - I  starten af året fremlagde Irland, Holland, Luxembourg og Storbritannien et fælles initiativpapir om indsatsen for bed- re regulering. Danmark støtter overordnet de foreslåede ini- tiativer,  der  blandt  andet  vedrører  konsekvensvurderinger og forenkling af den eksisterende regulering. - Danmark  støtter  Kommissionens  generelle  arbejde  for  at sikre reguleringens kvalitet. Vi er enige med Kommissionen i, at det i denne indsats er vigtigt, at der er en balance mel- lem økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn. - Det  vil  fra  dansk  side  blive  foreslået,  at  der  foretages  en samlet vurdering af indsatsen for bedre regulering i tilknyt- ning  til  midtvejsevalueringen  af  Lissabon-strategien,  bl.a. for  at  vurdere  behovet  for  at  styrke  indsatsen  på  udvalgte områder.”