Eksp.nr. 156405 /TLO 29. november 2004 ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk Finansudvalget Folketinget 1240 København K a. Økonomi- og Erhvervsministeriet søger om Finansudvalgets tilslutning til at anvende op til 9,2 mio.kr. til dækning af visse udgifter i forbindelse med fragt af fyrværkeri, der udgør  et  sikkerhedsmæssigt  problem  i  boligområder,  til  sikre  lokaliteter  samt  0,8 mio.kr. til en fyrværkerikampagne. Udgiften  hertil  på  i  alt  10  mio.kr.  finansieres  af  videreførselsbeholdning  under Økonomi- og Erhvervsministeriets departement.   b. Inden  for  de  seneste  10  år  har  der  været  en  række  alvorlige  ulykker,  hvor fyrværkerivirksomheder er brændt og personer er kommet til skade. Senest skete der den  3. november 2004  en voldsom ulykke på en  fyrværkerivirksomhed i Seest ved Kolding. Ulykken var kendetegnet ved, at branden uventet udviklede sig til en voldsom eksplosion.  Ulykken  resulterede  i  tab  af  en  brandmands  liv  og  store  materielle ødelæggelser. Også omfanget af ulykker i forbindelse almindelige borgeres anvendelse af fyrværkeri har været støt stigende de seneste år. Sidste nytårsaften omkom 3 personer som følge af omgang med fyrværkeri. I foråret kom der yderligere et dødsfald til. Regeringen har derfor den 16. november 2004 fremlagt en 10-punkts plan med fokus på følgende områder: Fyrværkeriproduktion og –lagre skal væk fra tæt befolkede boligområder. Bekæmpelse af det ”illegale marked” for fyrværkeri gennem øget kontrolindsats og hårdere straffe. Øget tryghed for borgerne – bedre rådgivning og oplysning. De 10 initiativer er følgende: 1. Lyninspektion af landets fyrværkervirksomheder i boligområder 2. Midlertidige fjernlagre til opbevaring af fyrværkeri hos forsvaret 3. Plan for udflytning og øget sikkerhed i boligområderne 4. Fjernelse af usikre fyrværkericontainere mv. i detailhandelen 5. Styrket kontrolindsats til bekæmpelse af ”det illegale marked”
1/4 6. Skærpede sanktioner overfor ulovlig fyrværkerivirksomhed 7. Forstærket informationskampagner op til nytåret 2004/05 8. Forbedret mærkningsordning 9. Aftaler med fyrværkeribranchen og detailleddet 10. Øget rådgivning om lovligt fyrværkeri Der er som led i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2005  oprettet  en  pulje  på  30  mio.  kr.  til  forebyggelse  og  bedre  sikring  mod fyrværkeriulykker. Det er regeringens ønske, at gennemføre initiativerne i 10-punktsplanen så hurtigt som muligt  for  at  forhindre  ulykker,  som  den  der  forekom  den  3.  november  2004  på fyrværkerivirksomheden ved Kolding, i at forekomme igen. Nogle af initiativerne i 10-punktsplanen kan med fordel igangsættes inden årsskiftet 2004/2005 frem for at afvente finansiering fra puljen i 2005. Det foreslås derfor, at der ved  omdisponering  af  videreførselsbeholdning  på  finansloven  for  indeværende  år anvendes: op  til  9,2  mio.kr.  til  dækning  af  visse  udgifter  i  forbindelse  med  udflytning  af fyrværkerilagre, der vil udgøre et sikkerhedsmæssigt problem i boligområder. Det gælder   både   i   forhold   til   fremstillings-   og   grossistleddet   (initiativ   2   i 10-punktsplanen). 0,8 mio.kr. til en fyrværkerikampagne (initiativ 7 i 10-punktsplanen). Den foreslåede omdisponering sker fra videreførselsbeholdningen under Økonomi- og Erhvervsministeriets  departement.  Departementet  vil  på  tillægsbevillingslovforslaget for 2005 søge 10 mio.kr. af puljen tilbageført til departementet som kompensation for finansieringen af nærværende aktstykke. De foreslåede dispositioner kan konteringsmæssigt specificeres således: § 08.11.01. Departementet (Driftsbev.) 10. Almindelig virksomhed 79. Forbrug af videreført opsparing 10,0 mio.kr. § 08.22.41. Sikkerhedsstyrelsen (Driftsbev.) 30. Produktsikkerhed, akkreditering og metrologi 14. Køb af varer og tjenesteydelser 0,8 mio.kr . § 08.22.45. Fyrværkerisikkerhed   (Reservationsbev.) (ny konto) 10. Fjernelse af fyrværkeriproduktion og -lagre fra boligområder 53. tilskud til erhverv 9,2 mio.kr. Konto  08.22.45  oprettes  som  en  reservationsbevilling tilskud,  men  der  vil  tillige  kunne  afholdes  driftsudgifter  (bortset  fra  lønninger)  til formålet mod tilsvarende nedsættelse af tilskudsbevillingen. Et eventuelt udisponeret restbeløb  under  konto  08.22.45  vil  i  2005  kunne  anvendes  til  andre  formål  under 10-punktsplanen efter nærmere bestemmelse herom i forbindelse med udmøntningen af puljen til forebyggelse og bedre  sikring  mod fyrværkeriulykker. Konto 08.22.45 vil blive administreret af Sikkerhedsstyrelsen.
2/4 Midlertidige fjernlagre til opbevaring af fyrværkeri Beredskabsstyrelsen har i forlængelse af den netop afsluttede særlige inspektionsrunde, jf. punkt 1 i handlingsplanen, oplyst, at der på formentlig 7 virksomheder er behov for udflytning af dele af fyrværkerilagrene. Udflytningen af disse fyrværkerilagre fra boligområderne er forbundet med betydelige merudgifter  for  virksomhederne.  Det  drejer  sig  bl.a.  om  udgifter  til  transport  og opbevaringsfaciliteter.  I  enkelte  tilfælde  vil  det  være  nødvendigt  ikke  blot  at  flytte fyrværkerilagrene, men hele virksomheden. I disse tilfælde vil der ligeledes kunne være tale om udgifter til fx kontor- og pakkefaciliteter. Forsvaret stiller vederlagsfrit egnede lagerfaciliteter til sikker opbevaring af fyrværkeri til rådighed  for  de prioriterede  fyrværkerivirksomhederne  på de  af  forsvaret særligt udpegede og anvendelige  lokaliteter. Endvidere stiller forsvaret i  begrænset omfang vederlagsfrit kontorfaciliteter og håndteringsmateriel til rådighed. Rimelige og væsentlige dokumenterbare merudgifter herudover, som direkte relaterer sig  til den  fysiske flytning og opbevaring  af fyrværkeri, kan  dækkes inden for  den afsatte ramme på 9,2 mio. kr. Fyrværkerivirksomheder kan søge om dækning af: Merudgifter  til  transport  af  fyrværkeri,  der  udgør  et  sikkerhedsmæssigt  problem  i boligområder, til sikrede lokaliteter, herunder særlige udgifter forbundet med på- og aflæsning af køretøjer. Merudgifter til leje af supplerende kontor- og pakkefaciliteter som fx telte, barakker og lignende. Merudgifter til indkvartering i form af transportable beboelsesbarakker/-containere samt transport af ansatte. Endvidere vil der undtagelsesvist kunne søges om dækning af udgifter til leje af andre områder til opbevaring og pakning af fyrværkeri inden for den afsatte ramme. Der vil  ikke  kunne ydes  tilskud  til dækning  af  ansattes forplejning,  aflønning  samt virksomhedernes eventuelle forsikringsudgifter i forbindelse med ordningen. Ligeledes vil  der  ikke  kunne  dækkes  udgifter  til  transport  af  fyrværkeri,  der  ikke  har  været opmagasineret på lagre i boligområder, som er omfattet af udflytning. Det drejer sig fx om  nyimporteret  fyrværkeri,  der  skal  transporteres  til  sikre  lokaliteter.  Særlige merudgifter   vedr.   aflæsning,   som   skyldes   manglende   løftekapacitet   ved opbevaringsstederne, vil dog kunne dækkes. Økonomi- og Erhvervsministeriet fastsætter nærmere retningslinier for behandlingen af fyrværkerivirksomhedernes ansøgning om udgiftsdækning, herunder hvorledes rammen på 9,2 mio.kr. skal fordeles. Det skal i øvrigt bemærkes, at der er usikkerhed knyttet til dels antallet af virksomheder, som berøres, dels de faktiske flytteomkostninger forbundet hermed, og dermed også om den anslåede økonomiske ramme er tilstrækkelig. Omvendt er der behov for, at der hurtigt igangsættes initiativer og ydes medfinansiering i lyset af konklusionerne fra den netop afsluttede inspektionsrunde. Fyrværkerikampagne De  afsatte  0,8  mio.  kr.  til  en  fyrværkerikampagne  skal  finansiere  en  kampagne udarbejdet af Sikkerhedsstyrelsen med fokus på anvendelsen af kraftigt fyrværkeri for at undgå  en  gentagelse  af  sidste  års  tragiske  dødsfald.  Kampagnen  igangsættes  op  til nytåret 2004/2005 og vil have de 20-45 årige som særlig målgruppe.
3/4 Kampagnen vil være et supplement til to andre informationskampagner om fyrværkeri rettet mod hhv. skoleelever og detailhandlen, som også vil blive igangsat op til nytåret 2004/2005. c. Sagen forelægges Finansudvalget, da påtrængende sikkerhedshensyn nødvendiggør, at de initiativer, hvortil der søges tilslutning, igangsættes nu. e. Under henvisning til foranstående søges om tilslutning til, at der afsættes 9,2 mio.kr. til dækning  af  visse  udgifter  i  forbindelse  med  fragt  af  fyrværkeri,  der  udgør  et sikkerhedsmæssigt problem i boligområder, til sikre lokaliteter samt 0,8 mio.kr. til en fyrværkerikampagne,  således  at  der  på  forslag  til  lov  om  tillægsbevilling  for  2004 opføres følgende: UdgiftIndtægt ----- Mio.kr. ----- § 08.11.01. Departementet 10,0 § 08.22.41. Sikkerhedsstyrelsen0,8 § 08.22.45. Fyrværkerisikkerhed (ny konto)  9,2 f. Finansministeriets tilslutning foreligger. Bendt Bendtsen /Christian Bruhn Rieper