ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
2. december 2004
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
[email protected]
www.oem.dk
Besvarelse af spørgsmål 80 alm. del stillet af Det Energipolitiske Udvalg den 15.
november 2004
Spørgsmål 80:
Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 8 indhente oplysninger fra de
kommuner, der har indført tvangstilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning, for at få
klarlagt, om de kommunale regelsæt for folkepensionisters mulighed for dispensation er
udmøntet således, at tilslutningsbekendtgørelsens § 17, stk. 3, bliver overholdt?
Svar:
Efter § 17, stk. 3 i bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg
(bkg. nr. 581 af 22. juni 2000) giver kommunalbestyrelsen efter ansøgning dispensation til
folkepensionister for tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg.
Efter § 21 i tilslutningsbekendtgørelsen kan kommunalbestyrelsens afgørelser påklages til
Energiklagenævnet.
Som det fremgår, er det kommunalbestyrelsen, der er den kompetente myndighed i
henseende til at meddele dispensation, og som det ligeledes fremgår, er der mulighed for at
klage over kommunalbestyrelsens afgørelse. Jeg vil for god ordens skyld rette henvendelse
til kommunerne og henlede deres opmærksomhed på bestemmelserne.