ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 21. oktober 2004 ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr.   10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk Folketingets Energipolitiske Udvalg Vedlagt fremsender jeg i 5 eksemplarer min besvarelse af spørgsmål 6 stillet af Folketingets Energipolitiske Udvalg den 11. oktober 2004. Med venlig hilsen Bendt Bendtsen
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 21. oktober 2004 ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.   33 92 33 50 Fax  33 12 37 78 [email protected] www.oem.dk 7. oktober 2004 Besvarelse af spørgsmål 6 stillet af Folketingets Energipolitiske udvalg den 11. oktober 2004 Spørgsmål 6: ”I forbindelse med klager over elprisfastsættelsen og et eventuelt misbrug af dominerende stilling har Konkurrencerådet indgået en aftale med ELSAM. Af svaret på spørgsmål S 4654 af 6. juli 2004 fremgår blandt andet, at det meget vel kan tænkes, at konkurrencen kan forbedres. Det fremgår ligeledes, at   ministeren   vil   fremsætte   forslag   til   yderligere   forbedringer   af konkurrenceloven,  og  i  den  forbindelse  skal  Konkurrencerådet  have mulighed  for  at  afslutte  en  sag  ved  at  gøre  tilsagn  fra  en  virksomhed bindende. Ifølge vedlagte notat fra Nordvestjysk Elforsyning af 6. september 2004  medfører  ministerens  udkast  til  ændringer  af  konkurrenceloven alvorlige  problemer  i  forbindelse  med  blandt  andet  Konkurrencerådets tilsagnsmulighed og manglende kontrol af Rådets praksis. Ministeren bedes derfor redegøre for de problemstillinger, der fremgår af notatet.” Svar: Det med spørgsmålet følgende notat har til dels karakter af et partsindlæg i en sag, som verserer ved Vestre Landsret mellem Nordvestjysk Elforsyning og Konkurrencerådet. Jeg ønsker ikke at komme rettens behandling af sagen i forkøbet, og jeg vil i stedet herved mere generelt redegøre for den ordning, der er tiltænkt med § 16a i det lovforslag, som tænkes fremsat i Folketinget i slutningen af denne måned.
23/4 Europa-Kommissionen  har  efter  artikel  9  i  Rådets  forordning  nr.  1/2003 mulighed for at afslutte en sag, der behandles efter EU-konkurrencereglerne i EØF-traktatens artikel  81 eller  82, ved at  gøre tilsagn  fra en  virksomhed bindende,   hvis   de   afgivne   tilsagn   imødekommer   Kommissionens konkurrencemæssige  betænkeligheder  i  sagen.  I  sådanne  beslutninger konkluderes det ikke, om der er sket en overtrædelse. Af    forordningens    artikel    5    følger    det,    at    de    nationale konkurrencemyndigheder også er tillagt kompetence til at anvende artikel 81 og 82, og at de nationale konkurrencemyndigheder i den forbindelse i lighed med Kommissionen kan acceptere tilsagn. Med § 16a foreslås indført mulighed for, at Konkurrencerådet kan udnytte denne beføjelse - også i relation til konkurrencesager, der behandles efter konkurrenceloven. Fordelene ved at kunne afslutte sager gennem forhandling med sagens parter er, at det er en fleksibel, hurtig og ressourcebesparende løsning – både for virksomhederne  og  konkurrencemyndighederne.  Det  vil  derfor  føre  til  en mere effektiv håndhævelse af konkurrenceloven. Anvendelsen  af  dette  instrument  vil  give  større  mulighed  for  at  løse konkurrenceproblemer i mindelighed og ”forlige” sager med virksomheder, der er på kant med konkurrencereglerne. Det vil imidlertid være frivilligt for virksomhederne, om de vil benytte sig af muligheden for at få afsluttet en sag ved  at  afgive  tilsagn.  Ved  at  tilsagn  forhandles  på  plads  mellem virksomheden og Konkurrencerådet, kan der opnås en skræddersyet løsning, som  belaster virksomheden  mindst  muligt,  samtidig med  at  konkurrencen sikres bedst muligt.   Når virksomheden har afgivet tilsagn, skal Konkurrencerådet omvendt have mulighed for at sikre en effektiv håndhævelse af loven ved at gøre de afgivne tilsagn bindende, således at overtrædelse af tilsagnene kan sanktioneres.   Konkurrencerådets afgørelse om at acceptere et tilsagn og afslutte sagen på dette grundlag, vil blive offentliggjort i lighed med rådets øvrige afgørelser. Det vil således være muligt for alle at se, hvilke afvejninger, der ligger bag rådets beslutning om at afslutte sagen på grundlag af de afgivne tilsagn. Muligheden for at tilbyde at afgive tilsagn som led i løsningen af en sag vil stå åben for alle virksomheder, som involveres i konkurrencesager, men det vil  i  sagens  natur  være  forskelligt  fra  sag  til  sag,  om  de  afgivne  tilsagn tilstrækkeligt effektivt løser konkurrenceproblemer, der er i sagen, eller om Konkurrencerådet vil prioritere at  anvende ressourcer på at føre  sagen til
33/4 enden i form af en påbudsafgørelse. Konkurrencerådet vil ved sin administration af bestemmelsen være underlagt de almindelige regler for god forvaltningsskik, og afgørelserne skal derfor naturligvis være saglige og proportionale. Da parterne selv har været med til at forlige sagen, vil parterne ikke kunne påklage  Konkurrencerådets  afgørelse  om  at  gøre  et  tilsagn  bindende  til Konkurrenceankenævnet.  Det  ville  skabe  risiko  for,  at  virksomheder forhandlede på skrømt, hvis en virksomhed på den ene side fik mulighed for at afslutte en sag med at afgive tilsagn og på den anden side fik mulighed for –  måske  dagen  efter  –  at  påklage  den  afgørelse,  som  den  selv  havde medvirket til at få på plads. Virksomheden vil stadig have mulighed for at anlægge sag ved domstolene, hvis virksomheden ønsker en retlig prøvelse af Konkurrencerådets behandling og afgørelse. Afslutning af en sag med tilsagn er en afgørelse, der er fremadrettet således at forstå, at afgørelsen angiver, hvad virksomheden fremover skal gøre (eller ikke  gøre).  For  at  tredjemand  ikke  skal  kunne  obstruere  en  fornuftig forligsløsning, som er til gavn for konkurrencen, bør det heller ikke være muligt for tredjemand at kunne klage til Konkurrenceankenævnet over det opnåede forhandlingsresultat. Hvis tredjemand mener, at konkurrencemyndigheden har ”gjort for lidt”, vil der  stadig  være  mulighed  for  at  gå  til  de  almindelige  domstole.  Da Konkurrencerådet  ikke  kan  pålægge  en  virksomhed  at  betale  erstatning  i anledning  af  overtrædelser  af  konkurrenceloven,  vil  det  under  alle omstændigheder  være  nødvendigt  at  gå  til  domstolene,  hvis  tredjemand ønsker  at  gennemføre  et  erstatningskrav  mod  den  virksomhed,  der  har overtrådt konkurrenceloven. Da Konkurrencerådets afgørelser om at acceptere tilsagn er offentlige, vil det i  forbindelse  med  indbringelse  af  sagen  for  domstolene  være  muligt  for tredjemand  at  orientere  sig  om  det  bevisgrundlag,  som  har  foreligget  for Konkurrencerådet.