ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
18. november 2004
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
[email protected]
www.oem.dk
Besvarelse af spørgsmål 56 alm. del stillet af Det Energipolitiske Udvalg den 29.
oktober 2004.
Spørgsmål 56:
Hvordan vil ansvarsplaceringen være, hvis den mangelfulde politiske opfølgning af de
eksisterende regelsæt over for Energitilsynet, som fremgår af Rigsrevisionens beretning,
indebærer, at elselskaberne overinvesterer og at dette medfører f.eks. betalingsstandsninger
eller konkurser?
Svar:
Under det gældende regelsæt kan selskaberne alene anbringe den fri kapital i sideordnede
aktiviteter. Der er endvidere krav om, at sideordnede aktiviteter skal udskilles i selvstændige
selskaber, såfremt de samlede indtægter herfra udgør 5 % eller mere af omsætningen i den
kollektive elforsyningsvirksomhed. Formålet er at sikre, at tab på sideordnede aktiviteter
ikke falder tilbage på den bevillingspligtige aktivitet og dermed på elkunderne.
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 55 alm. del, er det selskaberne, der har ansvaret for,
at disse bestemmelser overholdes.
Energitilsynet fører tilsyn med, at selskaberne ikke tilfører kapital ud over den frie kapital til
sideordnede aktiviteter, jf. svaret på spørgsmål 57 alm. del og spørgsmål 58 alm. del.
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 55 alm. del, skal der med ændringen af
elforsyningsloven i lov 494 af 9. juni 2004 ikke længere sondres mellem fri og bunden
kapital. Samtidig gennemføres der en ny prisregulering, som sikrer, at tarifferne ikke kan
stige som følge af investeringer i sideordnede aktiviteter eller tab i forbindelse hermed.