ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
10. november 2004
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
[email protected]
www.oem.dk
Besvarelse af spørgsmål 34 alm. del stillet af Det Energipolitiske Udvalg den 18.
oktober 2004.
Spørgsmål 34:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. oktober 2004 fra Nysted Kommune, jf.
alm. del bilag 22.
Svar:
Først vil jeg henlede opmærksomheden på, at udvalget den 27. oktober 2004 fik fremsendt
høringssvarerne indkommet i forbindelse med Energistyrelsens screening af havområdet ved
Rødsand og Gedser. Heriblandt var også vedlagt høringssvar fra Nysted Kommune.
Nysted Kommune har klaget over kravene til belysning på den eksisterende vindmøllepark.
Kommunen frygter, at der kan stilles tilsvarende krav i forbindelse med en eventuel
opførelse af yderligere en havmøllepark i området.
Som det fremgår af vedlagte brev til Nysted Kommune, har Energistyrelsen taget initiativ til,
at involverede myndigheder gennemfører en vurdering af belysningsbehovet for
eksisterende såvel som for fremtidige vindmøller.