ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 18. oktober 2004 ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.   33 92 33 50 Fax   33 12 37 78 [email protected] www.oem.dk Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (A  lm. del ) stillet af Det Energipolitiske udvalg den 11. oktober 2004. Spørgsmål   3: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. oktober 2004 fra Indukraft vedrørende ikkekonkurrencedygtige elomkostninger for energiintensiv dansk industri, jf. (2003-04) alm. del – bilag 615.” Svar: Ifølge rapporten fra Indukraft har danske industrielle virksomheder højere elpriser end tilsvarende virksomheder i Sverige, Norge, Tyskland og England. Den væsentligste årsag hertil er, at omkostninger til skat, PSO og transportbetalinger er væsentlig højere i Danmark end i de andre lande. Det er ifølge rapporten specielt de danske virksomheder med et stort elforbrug, der har høje elpriser sammenlignet med udenlandske konkurrenter. I rapporten er der angivet en række forslag, som vil kunne reducere omkostningerne for de danske virksomheder, herunder reducerede nettariffer, helt eller delvis fritagelse for PSO, nettoafregning og afbrydelighed. Jeg lægger vægt på, at danske virksomheder har adgang til energi på konkurrencedygtige vilkår. Derfor har det været vigtigt for regeringen at sikre en opbremsning i den hidtidige stigning i PSO-omkostningerne. Regeringen har også ønsket at fremme en strukturudvikling i energisektoren med gode rammer for en effektiv konkurrence. Med udgangspunkt i 29. marts aftalerne sker der en fremtidssikring af rammerne for en effektiv konkurrence ved, at der etableres et uafhængigt statsligt selskab, som skal varetage systemansvar og transmission for el og gas. Aftalerne bygger endvidere på en balance, hvor man fastholder opbremsningen i PSO-omkostningerne, samtidig med at der fortsat sker en udbygning med vedvarende energi, som er vigtig i et mere langsigtet energipolitisk perspektiv. Med de omfattende ændringer på energiområdet, ikke kun her i landet, men også på baggrund af tilsvarende ændringer i nabolandene, er der behov for at få et samlet overblik over energisektorens betydning for erhvervslivets vækstvilkår. Jeg har derfor bedt Energistyrelsen om en nærmere redegørelse, som belyser erhvervslivets energiomkostninger
13/21 sammenlignet med forholdene i andre lande. Der bør ses på de samlede omkostninger, som både omfatter energipriserne, afgifter m.m. og eventuelle besparelser som følge af energispareindsatsen. Man bør i den sammenhæng også inddrage tarifstrukturen, dvs. hvordan er omkostningerne fordelt på størrelsen af energiforbrug.