ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
27. oktober 2004
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
[email protected]
www.oem.dk
Besvarelse af alm. del Spørgsmål 26 stillet af Det Energipolitiske Udvalg den 14.
oktober 2004.
Spørgsmål 26:
Der bedes redegjort for, hvor stor andel af bevillingen til energiforskning på 72,8 mio. kr.
på forslaget til finanslov for 2005 der bliver afsat specielt til forskning og udvikling af
teknologier, der mindsker forureningen ved anvendelsen af kul som brændsel. En indsats på
dette område må anses for særlig påkrævet på baggrund af den stigende efterspørgsel efter
kul, som efter sigende er en uudtømmelig kilde.
Svar:
Energistyrelsen har oplyst, at der under bevillingen til energiforskning for 2005 ikke på
forhånd er afsat bestemte beløb til de enkelte indsatsområder. De projekter, som vil modtage
tilskud, vil blive udvalgt ud fra en række tværgående kriterier, som sikrer, at bevillingen
samlet set anvendes bedst muligt i forhold til at fremme de energi- og forskningspolitiske
målsætninger.