ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
25. oktober 2004
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
[email protected]
www.oem.dk
Besvarelse af alm. del - Spørgsmål 22 stillet af Det Energipolitiske Udvalg den 14.
oktober 2004.
Spørgsmål 22:
Kan ministeren garantere, at der ikke i forbindelse med ovenstående nye energiaktiviteter
vil indgå PSO- finansiering af projektet? Dette på baggrund af, at det af idéoplægget fra
MBD Offshore Power fremgår, at der må sikres langsigtede aftaler mht. el-afregning og
finansiering.
Svar:
Med henvisning til mit svar på EPU alm. del - Spørgsmål 21 er det endnu for tidligt at tage
konkret stilling til eventuelle finansielle og økonomiske forhold for projektet.
Med den energipolitiske aftale om vindenergi og decentral kraftvarme af 29. marts 2004 er
der enighed om en udbygning med 2 havmølleparker, hvor støtteelementet vil blive
finansieret over elprisen. Jeg lægger vægt på, at de såkaldte PSO-omkostninger efter
indgåelsen af 29. marts aftalen samlet set forventes at falde i de kommende år.