ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
18. oktober 2004
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
[email protected]
www.oem.dk
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 Alm. del stillet af Det Energipolitiske Udvalg den 8.
oktober 2004.
Spørgsmål 2:
I forlængelse af ministerens redegørelse om en tilladelse til efterforskning og indvinding af
kulbrinter i åben dør- proceduren jf. (2003-2004) alm. del- bilag 449, og ministerens
besvarelse af udvalgets spørgsmål 200-2004, jf.(2003-04) alm. del- bilag 597, bedes
ministeren oplyse, om der forud for 6. udbuds-runde vil blive fastlagt en åben procedure for
opgivelse af arbejdsprogrammer i de tildelte områder, herunder vilkår for kompenserende
arealkrav.
Svar:
I langt den overvejende del af tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter
gennemføres det aftalte arbejdsprogram, eventuelt med mindre modifikationer. I 5. runde har
der imidlertid været to tilfælde, hvor det viste sig ikke at give mening at gennemføre hele det
aftalte arbejdsprogram indenfor den tildelte tilladelse.
Da der således er tale om meget få tilfælde og forskellige geologiske forudsætninger, finder
jeg det ikke hensigtsmæssigt at udarbejde generelle retningslinier for disse situationer.