Kommentar  til  Klaus  Illums  rapport  'Energiøkonomi  2005 -2030  - Veje til et nyt energisystem’ Nyhedsmagasinet Ingeniøren har  bedt Klaus Illum (herefter KI) belyse de økonomisk e  og  miljømæssige  konsekvenser  af,  hvordan  Danmark  ko   m- mer  væk  fra    den  nuværende    olieafhængighed  og  samtidig  sænke r  CO₂- emissionerne. På den baggrund har KI udarbejdet rapporten ’Energiøk   o- nomi 2005-2030 - Veje til et nyt energisystem’, som efterføl  gende er ble- vet beskrevet i artikler i Ingeniøren. KI tager i sin rapport udgangspunkt i et mål om nedbringelse af den da n- ske  CO₂-udledning  med  mindst  50  %  før  2030   samt  en  tilsvarende  ned- trapning  af  forbruget  af  olie.  Endvidere  ønskes  afhængigheden     af  natur- gas nedtrappet så meget som muligt, da KI forventer, at naturgasprodu k- tionen vil falde senest i 2030’erne. KI  anvender  SESAM-modellen  til  at  opstille  fem  scenarier  (S1-S5),  der er  nærmere  karakteriseret    i  tabel  1  neden  for.  Scenarierne  kombineres med forskellige udviklingsspor for brændselspriser  . Tabel 1: Karakteristiske forskelle mellem de fem scenarier. S1 S2 S3 S4 S5 Vindkraft udbygges til MW 5500 7600 TWh/år 11 16 Solceller i 2030 Mio. kvm 0 16 TWh/år 0 2 Effektivisering af energiomsætnings   - og transmis sionssyste- met Indsats svag større størst Kollektive solfangere tilkoblet nogle kraftvarmeværker Varmeproduktion i 2030, PJ/år 0 16 Energibesparelser i forbrugssystemet meget begrænsede omfattende Indførelse af mere energieffektive t  ransportmidler i meget begrænset o m- fang i stort omfang Netto el-eksport til udlandet i 2030 TWh/år 15 0 Kilde: Tabel 8.1 i Klaus Illum: ’Energiøk  onomi 2005-2030 - Veje til et nyt energisystem’ 16. december 2004 J.nr.: 30001-0043 Ref.: SCA/CA

2/3 S5 udbygges blandt andet med yderligere med vindkraft og solenergi, og i  både   S4  og  S5  antages  en  betydelig  forbedring  af  varmeisoleringen  af den  eksisterende  boligmasse,  mens  forbedringen  kun  sker  i  nybyggeri  i S1-S3. KI belyser i sin rapport en række relevante temaer i forhold til fremtidens energiforsyning,  bl.a.  den  vedvarende  energis  rolle  i  energiforsyningen. Energistyrelsen arbejder i forbindelse med oplægget til regeringens lan  g- sigtede  energistrategi  med  de  samme  hovedelementer,  som  KI  belyser  i sin  rapport,  fx  energibesparelser,  transportenergiforbruget  og  udbygning af vedvarende energi. Energistyrelsens  scenariearbejde  adskiller  sig  imidlertid  fra  KI’s  rapport på den måde, at Energistyrelsens arbejde tager udgangspunkt i liberalis  e- rede  energimarkeder  som  en  grundforudsætning,  mens  KI  opstiller  nye energisystemer  i  2030  uden  nærmere  at  beskrive,  hvordan  systemerne    i praksis implementeres på et marked med private, kommercielle aktører. KI  når  det  re sultat,  at  der  er  store  samfundsøkonomiske  fordele  ved  at gennemføre betydelige investeringer i vedvar ende energi, energibesparel- ser og mere energieffektive transportmidler, der vil indebære   en stor for- mindskelse af CO₂-udslippet og en forbedring af forsyningssikkerheden. I scenarium 4, der betegnes som det mest økonomisk  fordelagtige scenari- um, vil CO₂-udslippet i 2030 falde til 42  % af 2002-niveauet, og oliefor- bruget vil falde til 59 % af 2002-niveauet. KI understreger, at en lav olie- prisforudsætning  (B1)    ikke  ændrer  resultatet  om,  at  S4  har  lavere  o  m- kostninger end S2. Investeringerne i S5 er ifølge KI   ikke økonomisk o p- timale som følge af øget udbygning af so  lvarme. Det er imidlertid ikke muligt at udlede, hvilken betydning de enkelte dele af  systemet  har,  fx  effekterne  af  henholdsvis  vedvarende  energi,  trans- portomkostninger,  og  energibesparelser.  KI  angiver  generelt  meget  få  af sine økonomiske og tekniske forudsæ   tninger for scenarierne. Fx angives ikke  de  forudsatte  økonomiske  nøgletal  for  investeringer    og  driftsom- kostninger for de forskellige teknologier.  Endvidere er det uklart, hvilke investeringer der medregnes, fx i forbindelse med det faldende elforbrug i S4 og S5. Generelt  ses  der  i  beregningerne  helt  bort  fra,  hvilke  virkemidler,  der skulle  bringes  i  anvendelse  for  at  implementere  de  forudsatte  energisy- stemer  i  praksis,  og  dermed  også  fra  de   omkostninger,  der  er  forbundet med de konkrete virkemidler. Mulighederne for at øge energibesparelsesindsatsen er undersøgt i forbi  n- delse   med   forberedelsen   af   regeringens   handlingsplan   for   en   fornyet energispareindsats. Der  er et betydeligt besparelsespotentiale. Blandt an- det kan varmeforbruget reduceres væsentligt gennem energimæssige fo r- bedringer af de eksisterende bygninger. Der er imidlertid en række barri  e- rer mv., som gør , at selv rentable besparelser i stor udstrækning ikke re  a-

3/3 liseres. Derfor er det centrale spørgsmål   i forbindelse med en forøgelse af energispareindsatsen udformningen af virkemidler. KI anfører ikke hvilke virkemidler, han forudsætter for at opnå de forudsatte energibesparelser. KI anvender forskellige  udviklingsspor i brændselsprisern  e. Der angives ikke  råoliepriser  i  rapporten,  men  prisantagelserne  svarer  til  hhv.  30,  80 og 140 $/tønde i 2030, hvilket er væsentligt højere end IEA’s prisforu d- sætninger  . Energistyrelsen anvender IEA´s seneste olieprisfremskrivning som basis- forudsætning   for rå olieprisen. IEA´s analyser vurderes at være    velunder- byggede.  Som  følge  af  den  uomtvisteligt  store  usikkerhed  vil  Energist y- relsen imidlertid i arbejdet med langsigtede scenarier til regeringens lang- sigtede  energistrategi  også  belyse  konsekvenserne   for  ikke  mindst  ind- fasningen  af  vedvarende  energi  af  ændrede  olieprisforudsætninger,  he r- under væsentligt højere råoliepriser end de ca. 30 $/tønde, som er IEA ´s basisforudsætning for 2030.