Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] MPK/ J.nr. 81-295 Folketingets Boligudvalg Dato: 18. november 2004 Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 13. oktober følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 4 (Alm. del – spørgsmål 4 ). Spørgsmål nr.   4: ” Agter ministeren at komme med lovinitiativer på baggrund af artiklerne i BT hen over sommeren og senest i den vedlagte artikel "Snyder lejere med store regninger" fra den 29. september 2004, som giver eksempler på lejere, der bliver snydt i forbindelse med fraflytning?” Svar: Jeg kan oplyse, at Socialministeriet har udarbejdet et kort vejledningsmateriale om lejeres rettigheder i forbindelse med fraflytning. Materialet beskriver bl.a. hvilke istandsættelsespligter, der påhviler lejeren ved fraflytning og muligheden for at lade huslejenævnet eller beboerklagenævnet afgøre tilfælde, hvor lejeren og udlejeren ikke kan blive enige om omfanget af lejerens istandsættelse. Materialet ligger på ministeriets hjemmeside. Sådanne sager er bl.a. baggrunden for, at der i lejelovgivningen er et system med huslejenævn, som på en nem og billig måde giver lejere mulighed for at få afgjort tilfælde, hvor der opstår uenighed om vilkår i lejeforholdet. Jeg kan endvidere oplyse, at jeg, som det fremgår af regeringens lovprogram for folketingsåret 2004/05, agter at fremsætte et lovforslag om stramning af
1 lejelovens regler om frakendelse af retten til at administrere udlejningsejendomme. Formålet hermed er at gøre frakendelsesordningen til et mere effektivt værn imod uefterrettelige udlejere. Eva Kjer Hansen /Vibeke Køie