Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 af 26. oktober 2004 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (Alm. del – spørgsmål 6). Spørgsmål nr.   6: November  2004 Vores  sag 3004-0004  (04-133-0009) Ministeren bedes kommentere artiklen "Håndfaste kvinder..", bragt i ErhvervsBladet den 24. september 2004. Svar: Artiklen ”Håndfaste kvinder..” giver et godt indblik i de forskellige og vigtige opgaver som de medhjælpende hustruer - eller medarbejdende ægtefæller som de også kaldes - påtager sig i mindre virksomheder. Jeg synes dog ikke jeg kan genkende billedet af, at de medarbejdende ægtefæller må kæmpe for helt elementære rettigheder. Artiklen nævner 3 områder, som jeg finder anledning til at kommentere på. For det første anføres det i artiklen, at de kvinder, der beskæftiger sig med økonomistyringen i virksomhederne, oplever, at skattevæsenet nidkært vender hvert et bilag, fordi det er nemmere for en medarbejder i skattevæsenet at ligne en lille virksomhed og opnå produktivitetspoint end ved at kaste sig over en stor virksomhed. Det må afvises, at skattemyndighederne forfølger mindre erhvervsdrivende med nidkær bilagskontrol. Skattevæsenets ligning og kontrol er baseret på væsentlighedskriterier og afvejning af, hvor en indsats giver størst økonomisk og præventiv effekt. Dette gælder både i forhold til små og store virksomheder. For det andet anføres det i artiklen, at når det gælder sygeforsikring diskrimineres selvstændigt erhvervsdrivende i forhold til lønmodtagere. Spørgsmålet om indførelse af fradragsret for de selvstændiges udgifter til sikring af dagpenge fra kommunen i de første 2 uger af en sygeperiode, har med jævne mellemrum været rejst siden 2000. Regeringen ser gerne, at der indføres fradragsret for udgiften til denne sikring. Indførelse af fradragsret for den pågældende udgift vil imidlertid medføre et provenutab, der i givet  fald  skal  finansieres.  Indførelse  af  fradragsret  i  den  skattepligtige  indkomst  for selvstændigt  erhvervsdrivendes  bidrag  til  sygedagpengeforsikring  er  skønnet  til  at  kunne medføre et årligt provenutab på ca. 65 mio. kr. En udgift af den størrelse betyder, at forslaget må indgå i den samlede prioritering af regeringens politik. Regeringens hidtidige prioritering har betydet, at der er gennemført de første ægte skattelettelser for personer i mange år. Disse skattelettelser kommer også selvstændigt erhvervsdrivende til gode. Selvom  disse  skattelettelser  ikke  gør  indførelse  af  en  fradragsret  for  udgifter  til  sikring  af

dagpenge i de første 2 uger af en sygeperiode overflødig, hører de med i den samlede vurdering af regeringens politik over for de selvstændigt erhvervsdrivende. Denne politik har også medført specifikke  forbedringer  på  skatteområdet  for  de  selvstændigt  erhvervsdrivende,  f.  eks.  i forbindelse med etablering af en virksomhed og i forhold til pensionsopsparing. For det tredje anføres det i artiklen, at der sker en diskriminering i arbejdsmarkedslovgivningen, fx i forhold til den medarbejdende ægtefælles ret til at gå på efterløn. For så vidt angår reglerne for at kunne udtræde af en virksomhed, der videreføres af ægtefællen, er disse beskrevet udtømmende i bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. De strenge krav til dokumentationen skal ses i lyset af det økonomiske fællesskab, der er mellem ægtefæller. Den udtrædende ægtefælle bevarer ofte en nær tilknytning til virksomheden, og det er vanskeligt at kontrollere, om ægtefællen ikke i et eller andet omfang fortsat hjælper til i virksomheden. De strenge krav skal derfor ses i sammenhæng med muligheden for kontrol. Den manglende mulighed for kontrol søges imødegået ved, at den medarbejdende ægtefælle ved hjælp af dokumentationen sandsynliggør, at arbejde i ægtefællens virksomhed ikke længere udføres. Fx ved at finde arbejde uden for virksomheden af et vist omfang, eller ved at gøre sig selv ”overflødig” i virksomheden ved at ansætte anden arbejdskraft. Samtidig skal jeg henlede opmærksomheden på, at retten til dagpenge ikke ”bare” er betinget af ophør, men også af, at den udtrædende ægtefælle opfylder beskæftigelseskravet. Det vil sige, dokumenterer at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i virksomheden har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mere end 30 timer om ugen. Ud fra både praksis og artiklen at dømme, så opfylder medhjælpende ægtefæller i langt de fleste tilfælde dette krav. Derfor må der efter min mening også være behov for erstatningsarbejdskraft i virksomheden, når den medhjælpende ægtefælle ophører. I øvrigt kan jeg oplyse, at reglerne bliver justeret løbende. Fx er der for så vidt angår overgang til efterløn indført lempeligere regler medio 2001 vedrørende sygdom og ægtefællers udtræden af virksomheden i forbindelse med sygdom. Endvidere blev ophørsreglerne udvidet med 3 nye bestemmelser om ægtefælleudtræden ultimo 2002. Jeg har ikke på nuværende tidspunkt planer om at ændre reglerne yderligere.