BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 13. oktober 2004 AMS/KUC/PS Sag nr. 103-0004 Opgave nr. Samråd:langtidsledighed Samrådsspørgsmål A   : Hvilke initiativer vil regeringen her og nu tage, for at gøre noget ved den dramatisk stigende langtidsledighed som er sket i de senere år, som resultat af regeringens politik? Indledning Fra begyndelsen af 2002 og frem til slutningen af 2003 steg ledigheden svagt – først og fremmest som følge af afmatningen i de internationale konjunkturer. Siden årsskiftet har ledigheden imidlertid generelt været faldende. Og i dag er der således 8.500 færre ledige end ved årsskiftet. - Så tingene går den rigtige vej. For at gå lige på, så har der den senere tid været omtalt i medierne, at langtidsledigheden er steget med 50 pct. på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik. Dette er ikke et helt dækkende billede af udviklingen i langtidsledigheden, da tallene kun afspejler udviklingen i den registrerede ledighed. Bud på ny – og mere reel - opgørelsesmetode Uden at blive for teknisk, er det centrale i Danmarks Statistiks opgørelse, at de ikke inddrager de aktiverede i opgørelsen. Med ret og pligt til aktivering efter ét års ledighed vil mange af de reelle langtidsledige være i aktivering i gennemsnit halvdelen af tiden. Den anden halvdel af tiden er de i passiv forsørgelse, på enten kontanthjælp eller dagpenge. I forhold til Danmarks Statistiks opgørelse af langtidsledighed vil disse derfor ikke blive registreret som langtidsledige. Sagt med andre ord, vil en person, der alene er passivt ledig i halvdelen af tiden – og i aktivering den øvrige tid - ikke blive omfattet af Danmarks Statistiks definition af langtidsledighed. Faldet i aktiveringsomfanget – fra ca. 44.000 i 2001 til ca. 35.000 i 1. halvår 2004 – vil derfor betyde en ”ekstraordinær” stigning i langtidsledigheden hen over perioden. Og faldet i aktiveringsomfanget skal selvfølgelig henføres til Flere i arbejde, som fokuserer mere på den direkte vej i job, afskaffelse af meningsløse aktiveringstilbud til gengæld for et styrket kontaktforløb. Derfor synes jeg ikke, at den opgørelsesmetode, der anvendes – og som har været anledning til en del diskussion - er en tilstrækkelig god måde at opgøre tallene på. I stedet har vi opgjort langtidsledigheden som de arbejdsmarkedsparate personer, der enten er

Side 1 passivt ledige eller i aktivering, og som har mere end ét års ledighed eller aktivering bag sig. Dette er efter min opfattelse et langt bedre begreb til at analysere den reelle langtidsledighed. – Vi taler om en gruppe mennesker, der alle har behov for et job. Dette betyder så - desværre kan man sige - at antallet af langtidsledige aktuelt udgør 115.000 personer. I forhold til 2001, hvor regeringen tiltrådte, er dette dog stort set uændret (- i 2001 var der ved brug af denne definition således 111.000 langtidsledige). Og sammenlignes med fx 1998 var der dengang 160.000 langtidsledige. I dag er der således 45.000 eller 28 pct. færre langtidsledige. Til sammenligning er der i dag 50.000 langtidsledige, hvis man måler på Danmarks Statistik måde. Opgjort efter metoden, hvor både ledige og aktiverede tæller med, nåede antallet af langtidsledige det laveste niveau i 2002, hvor omkring 100.000 personer var langtidsledige. Siden er langtidsledigheden steget med 14.000 personer eller 13 pct. Det reelle billede er altså en noget mere moderat stigning end de 50 pct., der er diskuteret så intensivt på det seneste. Ledigheden fordelt på forskellige grupper Vi har også analyseret, hvordan langtidsledigheden har udviklet sig for forskellige grupper. Her er det værd at nævne, at ældre aldersgrupper ikke har haft en stigning i langtidsledigheden i samme omfang som de yngre. Faktisk er langtidsledigheden uændret for de 50-54-årige. Langtidsledigheden er steget mest i de sjællandske regioner og i Vejle amt. Det er også interessant, at langtidsledigheden faktisk er faldet i Storstrøms amt, som jo historisk har haft betydelige ledighedsproblemer. Ser man på faggrupper, er det især dem med en videregående uddannede, der har haft en stigning i langtidsledigheden. Det gælder fx især blandt lærerne, hvor antallet af langtidsledige er steget med 185 pct. siden 2002 – hvilket svarer til i størrelsesordenen 1.300 personer. Det er altså fra et forholdsvist lavt niveau. Her skal vi dog også huske på, at lærerområdet har været præget af en meget lav ledighedsprocent i mange år, og har været udpeget som et flaskehalsområde i forskellige sammenhænge. I den sammenhæng synes jeg, det også er relevant at nævne, at det heldigvis er erfaringen, at de veluddannede ledige generelt er godt stillet, når konjunkturerne vender og der kommer flere jobåbninger. Det er selvfølgelig meget vigtigt for regeringen at skabe et fald i ledigheden til gavn for både de korttidsledige - og selvfølgelig i høj grad også ledige med længerevarende ledighed. Derfor har regeringen også gennemført en række initiativer efter Flere i arbejde, herunder en AC-handlingsplan for ledige med længerevarende uddannelser, målrettede initiativer for personer

Side 2 der omfattes af masseafskedigelser, bedre uddannelsesmuligheder tidligt i ledighedsforløbet og en Forårspakke. Regeringens initiativer Lad mig sige et par ord om de initiativer regeringen har fået gennemført: Flere i arbejde: Aftalen om Flere i arbejde var som bekendt ikke mindst et opgør med 90érnes meningsløse og stive krav til aktivering. Det bærende element i aftalen er, at den ledige skal i centrum. Indsatsen skal være bestemt af, hvilke behov den ledige har, og vejen til arbejdsmarkedet skal være den kortest mulige. Den individuelle og målrettede indsats sker på baggrund af: Harmoniserede regler for ledige uanset om de er dagpengemodtagere eller kontanthjælpsmodtagere. Forenklede tilbud. Individuel fleksibel indsats. Dette skal sammenholdes med de to gennemgående hovedformål med beskæftigelsesindsatsen: At få ledige i job igen Og at sikre at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for. Kontaktforløbet: Med aftalen om Flere i arbejde har man fået et tæt kontaktforløb med alle ledige gennem hele ledighedsperioden. Før ”Flere i Arbejde” lod vi de ledige gå i op til et helt år uden at der var kontakt med dem – det var helt uacceptabelt. Derfor har vi indført, at der skal være kontakt til den ledige mindst hver 3. måned. (Det manglede da bare andet.) Kontakten med de ledige kan ikke ses isoleret! Kontakten er jo også et grundlag for at vurdere, hvordan den enkelt kommer hurtigst muligt i beskæftigelse. Om den enkelte ledige alene skal have hjælp til jobsøgning, eller har behov for et uddannelsestilbud eller en løntilskudsplads, eller en kombination af de to. Og det kræver en samtale med den ledige. Målet med det individuelle kontaktforløb er hurtigt at få de ledige tilbage i ordinære job ved at have øget fokus på jobsøgning og jobformidling. Kontaktforløbet skal tilrettelægges fleksibelt, og der skal tages hensyn til den enkelte lediges behov og kvalifikationer.

Side 3 Efter et års ledighed skal der gives et tilbud om aktivering, hver gang den ledige har været væk fra arbejdsmarkedet i en sammenhængende periode på ½ år. Visitationsprojektet: For at styrke kvaliteten i indsatsen og tidligt kunne ”identificere” ledige med særlig risiko for langtidsledighed er der udviklet en række visitationsredskaber, som vil understøtte en    systematisk vurdering og dokumentation af lediges beskæftigelsespotentiale. Det er redskaber, som jeg er overbevist om, at vi kan forvente os meget af, da det vil give bedre mulighed for at målrette ressourcerne mod netop dem, der har mest brug for støtte. Hvis en kommunal eller AF-medarbejder fx står over for en ledig, ufaglært, 50-årig kvinde, kan redskaberne hjælpe vejlederne med at sikre, at hun tilbydes en indsats, der tager afsæt i, hvad der erfaringsmæssigt har vist sig at have den bedste effekt for ledige med hendes baggrund. På samme måde hvis der er tale om en nyledig akademiker – som jo selvfølgelig vil have andre behov. Det er vigtigt at understrege, at visitationsredskaberne er udviklet i samarbejde med en lang række kommuner og AF-kontorer, og redskabernes endelige udformning er bl.a. resultatet af de tilbagemeldinger, som praktikerne ude i en række udvalgte kommuner mv. har givet igennem mere end ét års afprøvning og test. Med visitationsredskabet understøtter vi medarbejdernes dialog med den enkelte ledige. Målet er at skabe en balance mellem på den ene side, at man kommer hele vejen rundt om den lediges situation og får kortlagt, hvilke barrierer såvel som hvilke muligheder der gør sig gældende for den enkelte, og på den anden side at man undgår, at beskæftigelsesmedarbejderne "klientgør" den ledige. Dialogen med den ledige skal således altid tage udgangspunkt i den lediges eget arbejdsmarkedsperspektiv og faglige kvalifikationer, mens områder som helbred og sociale forhold udelukkende skal berøres, når det har betydning for at bringe den

Side 4 ledige tilbage i beskæftigelse. Visitationsredskaberne betyder, at kommuner og AF anvender de samme visitationsmetoder, og at der altid er fokus på at få ledige tilbage i beskæftigelse hurtigst muligt. Uddannelsesredskabet i indsatsen: Uddannelse er et godt redskab i beskæftigelsesindsatsen, men redskabet skal anvendes målrettet mod områder, hvor der kan konstateres et arbejdskraftbehov. Uddannelse i tilslutning til virksomheder giver gode resultater – altså ikke kun uddannelse for uddannelsens egen skyld. Det er baggrunden for, at vi som led i Forårspakken forlængede muligheden for op til 1 års uddannelse i 1. ledighedsperiode og etablerede en særlig pulje på 100 mio. kr. AF-regionerne har fået fleksible rammer til at prioritere redskaberne i indsatsen. Vi holder blot fast ved, at brug af uddannelse i indsatsen skal ske inden for principperne i Flere i arbejde, nemlig at uddannelse i lighed med de andre redskaber skal bruges, hvis det er den mest direkte vej – tilbage - i job i forhold til at bruge andre redskaber. Jeg kan pege på følgende muligheder for at benytte uddannelse i bekæmpelsen af ledigheden: For ledige i 1. ledighedsperiode er der bl.a. følgende muligheder: Ledige kan få tilbud om uddannelse i op til 6 uger som led i en jobplan. Ledige kan supplere de 6 ugers uddannelse med op til 6 ugers selvvalgt uddannelse, d.v.s i alt ca. 3 måneder. Og det bliver faktisk brugt i stort omfang. Der er mulighed for at tilbyde uddannelse i op til 1 år som led i en jobplan – og med mulighed for forlængelse ud over 1 år - inden for områder, hvor der er mangel eller mulig mangel på arbejdskraft frem til udgangen af 2004. Derudover har regeringen i januar 2004 også lempet på mulighederne for at tilbyde uddannelse i 1. ledighedsperiode (altså for personer med op til 12 måneders ledighed). Det er sket ved, at vi har forladt forudsætningen i finansloven om, at uddannelse maksimalt må udgøre 50 pct. af den samlede indsats i 1. ledighedsperiode. Det vil give AF-regionerne mulighed for at tilbyde uddannelse ubegrænset   i op til 6 uger i 1. ledighedsperiode inden for den enkelte regions bevilling. For ledige i 2. ledighedsperiode gælder følgende muligheder: Der er ingen tidsmæssig begrænsninger for længden af uddannelse til den enkelte ledige. Der kan således i princippet tilbydes uddannelse i op til 3 år, d.v.s. frem til retten til dagpenge ophører, hvis det er det, der bedst kan føre til et ustøttet/ordinært job. Endelig har vi som nævnt som led i Forårspakken afsat en pulje på 100 mio. kr. Puljen kan anvendes frem til juli 2005 af AF-regionerne til et kompetenceløft af kortuddannede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som har været ledige i mindst 1 år.

Side 5 Løntilskudsjob Når dette er sagt, om de mange – udvidede – muligheder for at gøre brug af uddannelse til at hjælpe ledige tilbage i job, vil jeg imidlertid også nævne løntilskud, som et redskab til at dæmme op for langtidsledighed. Jeg vil understrege, at løntilskudsordningen - både i privat og offentlig regi – er et meget vigtigt element i beskæftigelsesindsatsen – og i privat regi det redskab, der har de bedste effekter. Det undrer mig derfor, at jeg så ofte bliver mødt med den holdning/påstand, at det er et ’sekunda-redskab’ i forhold til uddannelse. Løntilskudsjob er det redskab i beskæftigelsesindsatsen, der generelt er bedst til at få ledige i job igen. Al erfaring viser, at jo mere virksomhedsnært et tilbud er, des bedre virker det. Jeg er meget glad for resultatet af den landsdækkende løntilskudskampagne i AF i forsommeren 2004. Her skaffede AF 10.700 løntilskudspladser i private og offentlige virksomheder. Det er især glædeligt, at det lykkedes at få oprettet 4.300 af disse pladser i private virksomheder, hvor vi ved at muligheden for at komme i job igen er bedst. Det mener jeg er et godt bidrag til bekæmpelsen af langtidsledighed. Afsluttende bemærkninger Lad mig runde af med at sige, at når vi ser på ledighedsudviklingen siden årsskiftet, så har denne som bekendt været faldende. Men faldet ikke er tilstrækkeligt. Det viser også nødvendigheden af de initiativer, der er gennemført. Regeringen forventer fortsat, at ledigheden vil falde yderligere i de kommende måneder og i 2005 som følge af forbedrede konjunkturer og regeringens Forårspakke. Vi ser løbende forskellige tegn på dette. Dette vil også have en effekt på størrelsen af langtidsledigheden. Regeringen vil følge udviklingen i langtidsledigheden nøje de kommende måneder, og analysere udviklingen i tilknytning til den generelle ledighedsudvikling.