Samrådsspørgsmål A:

Hvilke initiativer vil regeringen her og nu tage, for at gøre

noget ved den dramatisk stigende langtidsledighed som er

sket i de senere år, som resultat af regeringens politik?

Indledning

Fra begyndelsen af 2002 og frem til slutningen af 2003 steg le-digheden svagt – først og fremmest som følge af afmatningen ide internationale konjunkturer.Siden årsskiftet har ledigheden imidlertid generelt været fal-dende. Og i dag er der således 8.500 færre ledige end ved års-skiftet. - Så tingene går den rigtige vej.For at gå lige på, så har der den senere tid været omtalt i medi-erne, at langtidsledigheden er steget med 50 pct. på baggrundaf nye tal fra Danmarks Statistik. Dette er ikke et helt dækken-de billede af udviklingen i langtidsledigheden, da tallene kunafspejler udviklingen i den registrerede ledighed.

Side 2

Bud på ny – og mere reel - opgørelsesmetode

Uden at blive for teknisk, er det centrale i Danmarks Statistiksopgørelse, at de ikke inddrager de aktiverede i opgørelsen.Med ret og pligt til aktivering efter ét års ledighed vil mange afdereelle langtidsledigevære i aktivering i gennemsnit halvde-len af tiden. Den anden halvdel af tiden er de i passiv forsør-gelse, på enten kontanthjælp eller dagpenge. I forhold til Dan-marks Statistiks opgørelse af langtidsledighed vil disse derforikke blive registreret som langtidsledige.Sagt med andre ord, vil en person, der alene er passivt ledig ihalvdelen af tiden – og i aktivering den øvrige tid - ikke bliveomfattet af Danmarks Statistiks definition af langtidsledighed.Faldet i aktiveringsomfanget – fra ca. 44.000 i 2001 til ca.35.000 i 1. halvår 2004 – vil derfor betyde en ”ekstraordinær”stigning i langtidsledigheden hen over perioden.Og faldet i aktiveringsomfanget skal selvfølgelig henføres tilFlere i arbejde, som fokuserer mere på den direkte vej i job, af-skaffelse af meningsløse aktiveringstilbud til gengæld for etstyrket kontaktforløb.Derfor synes jeg ikke, at den opgørelsesmetode, der anvendes –og som har været anledning til en del diskussion - er en til-strækkelig god måde at opgøre tallene på.

Side 3I stedet har vi opgjort langtidsledigheden som de arbejdsmar-kedsparate personer, der enten er passivt ledige eller i aktive-ring, og som har mere end ét års ledighed eller aktivering bagsig. Dette er efter min opfattelse et langt bedre begreb til atanalysere denreelle langtidsledighed.– Vi taler om en gruppemennesker, der alle har behov for et job.Dette betyder så - desværre kan man sige - at antallet af lang-tidsledige aktuelt udgør 115.000 personer. I forhold til 2001,hvor regeringen tiltrådte, er dette dog stort set uændret (- i 2001var der ved brug af denne definition således 111.000 langtids-ledige).Og sammenlignes med fx 1998 var der dengang 160.000 lang-tidsledige. I dag er der således 45.000 eller 28 pct. færre lang-tidsledige.Til sammenligning er der i dag 50.000 langtidsledige, hvis manmåler på Danmarks Statistik måde.Opgjort efter metoden, hvor både ledige og aktiverede tællermed, nåede antallet af langtidsledige det laveste niveau i 2002,hvor omkring 100.000 personer var langtidsledige. Siden erlangtidsledigheden steget med 14.000 personer eller 13 pct.Det reelle billede er altså en noget mere moderat stigning endde 50 pct., der er diskuteret så intensivt på det seneste.

Side 4

Ledigheden fordelt på forskellige grupper

Vi har også analyseret, hvordan langtidsledigheden har udvik-let sig for forskellige grupper. Her er det værd at nævne, at æl-dre aldersgrupper ikke har haft en stigning i langtidsledighedeni samme omfang som de yngre. Faktisk er langtidsledighedenuændret for de 50-54-årige.Langtidsledigheden er steget mest i de sjællandske regioner ogi Vejle amt. Det er også interessant, at langtidsledigheden fak-tisk er faldet i Storstrøms amt, som jo historisk har haft betyde-lige ledighedsproblemer.Ser man på faggrupper, er det især dem med en videregåendeuddannede, der har haft en stigning i langtidsledigheden. Detgælder fx især blandt lærerne, hvor antallet af langtidsledige ersteget med 185 pct. siden 2002 – hvilket svarer til i størrelses-ordenen 1.300 personer. Det er altså fra et forholdsvist lavt ni-veau.Her skal vi dog også huske på, at lærerområdet har været præ-get af en meget lav ledighedsprocent i mange år, og har væretudpeget som et flaskehalsområde i forskellige sammenhænge.I den sammenhæng synes jeg, det også er relevant at nævne, atdet heldigvis er erfaringen, at de veluddannede ledige generelter godt stillet, når konjunkturerne vender og der kommer flerejobåbninger.

Side 5Det er selvfølgelig meget vigtigt for regeringen at skabe et faldi ledigheden til gavn for både de korttidsledige - og selvfølgeligi høj grad også ledige med længerevarende ledighed.Derfor har regeringen også gennemført en række initiativer ef-ter Flere i arbejde, herunder en AC-handlingsplan for ledigemed længerevarende uddannelser, målrettede initiativer forpersoner der omfattes af masseafskedigelser, bedre uddannel-sesmuligheder tidligt i ledighedsforløbet og en Forårspakke.

Regeringens initiativer

Lad mig sige et par ord om de initiativer regeringen har fåetgennemført:

Flere i arbejde:

Aftalen om Flere i arbejde var som bekendt ikke mindst et op-gør med 90érnes meningsløse og stive krav til aktivering. Detbærende element i aftalen er, at den ledige skal i centrum. Ind-satsen skal være bestemt af, hvilke behov den ledige har, ogvejen til arbejdsmarkedet skal være den kortest mulige.Den individuelle og målrettede indsats sker på baggrund af:Harmoniserede regler for ledige uanset om de er dagpenge-modtagere eller kontanthjælpsmodtagere.Forenklede tilbud.Individuel fleksibel indsats.

Side 6Dette skal sammenholdes med de to gennemgående hovedfor-mål med beskæftigelsesindsatsen:At få ledige i job igenOg at sikre at virksomhederne kan få den arbejdskraft, dehar behov for.

Kontaktforløbet:

Med aftalen om Flere i arbejde har man fået et tæt kontaktfor-løb med alle ledige gennem hele ledighedsperioden.Før ”Flere i Arbejde” lod vi de ledige gå i op til et helt år udenat der var kontakt med dem – det var helt uacceptabelt. Derforhar vi indført, at der skal være kontakt til den ledige mindsthver 3. måned. (Det manglede da bare andet.)Kontakten med de ledige kan ikke ses isoleret! Kontakten er joogså et grundlag for at vurdere, hvordan den enkelt kommerhurtigst muligt i beskæftigelse. Om den enkelte ledige aleneskal have hjælp til jobsøgning, eller har behov for et uddannel-sestilbud eller en løntilskudsplads, eller en kombination af deto. Og det kræver en samtale med den ledige.Målet med det individuelle kontaktforløb er hurtigt at få de le-dige tilbage i ordinære job ved at have øget fokus på jobsøg-ning og jobformidling. Kontaktforløbet skal tilrettelægges flek-sibelt, og der skal tages hensyn til den enkelte lediges behov ogkvalifikationer.

Side 7Efter et års ledighed skal der gives et tilbud om aktivering,hver gang den ledige har været væk fra arbejdsmarkedet i ensammenhængende periode på ½ år.

Visitationsprojektet:

For at styrke kvaliteten i indsatsen og tidligt kunne ”identifice-re” ledige med særlig risiko for langtidsledighed er der udvikleten række visitationsredskaber, som vil understøtte en systema-tisk vurdering og dokumentation af lediges beskæftigelsespo-tentiale.Det er redskaber, som jeg er overbevist om, at vi kan forventeos meget af, da det vil give bedre mulighed for at målrette res-sourcerne mod netop dem, der har mest brug for støtte.Hvis en kommunal eller AF-medarbejder fx står over for en le-dig, ufaglært, 50-årig kvinde, kan redskaberne hjælpe vejleder-ne med at sikre, at hun tilbydes en indsats, der tager afsæt i,hvad der erfaringsmæssigt har vist sig at have den bedste effektfor ledige med hendes baggrund.På samme måde hvis der er tale om en nyledig akademiker –som jo selvfølgelig vil have andre behov.Det er vigtigt at understrege, at visitationsredskaberne er ud-viklet i samarbejde med en lang række kommuner og AF-kontorer, og redskabernes endelige udformning er bl.a. resulta-tet af de tilbagemeldinger, som praktikerne ude i en række ud-

Side 8valgte kommuner mv. har givet igennem mere end ét års af-prøvning og test.Med visitationsredskabet understøtter vi medarbejdernes dialogmed den enkelte ledige. Målet er at skabe en balance mellempå den ene side, at man kommer hele vejen rundt om den ledi-ges situation og får kortlagt, hvilke barrierer såvel som hvilkemuligheder der gør sig gældende for den enkelte, og på den an-den side at man undgår, at beskæftigelsesmedarbejderne "kli-entgør" den ledige.Dialogen med den ledige skal således altid tage udgangspunkt iden lediges eget arbejdsmarkedsperspektiv og faglige kvalifi-kationer, mens områder som helbred og sociale forhold ude-lukkende skal berøres, når det har betydning for at bringe denledige tilbage i beskæftigelse.Visitationsredskaberne betyder, at kommuner og AF anvenderde samme visitationsmetoder, og at der altid er fokus på at fåledige tilbage i beskæftigelse hurtigst muligt.

Uddannelsesredskabet i indsatsen:

Uddannelse er et godt redskab i beskæftigelsesindsatsen, menredskabet skal anvendes målrettet mod områder, hvor der kankonstateres et arbejdskraftbehov. Uddannelse i tilslutning tilvirksomheder giver gode resultater – altså ikke kun uddannelsefor uddannelsens egen skyld. Det er baggrunden for, at vi som

Side 9led i Forårspakken forlængede muligheden for op til 1 års ud-dannelse i 1. ledighedsperiode og etablerede en særlig pulje på100 mio. kr.AF-regionerne har fået fleksible rammer til at prioritere red-skaberne i indsatsen. Vi holder blot fast ved, at brug af uddan-nelse i indsatsen skal ske inden for principperne i Flere i arbej-de, nemlig at uddannelse i lighed med de andre redskaber skalbruges, hvis det er den mest direkte vej – tilbage - i job i for-hold til at bruge andre redskaber.Jeg kan pege på følgende muligheder for at benytte uddannelsei bekæmpelsen af ledigheden:For ledige i 1. ledighedsperiode er der bl.a. følgende mulighe-der:Ledige kan få tilbud om uddannelse i op til 6 uger somled i en jobplan.Ledige kan supplere de 6 ugers uddannelse med op til 6ugers selvvalgt uddannelse, d.v.s i alt ca. 3 måneder. Ogdet bliver faktisk brugt i stort omfang.Der er mulighed for at tilbyde uddannelse i op til 1 år somled i en jobplan – og med mulighed for forlængelse udover 1 år - inden for områder, hvor der er mangel ellermulig mangel på arbejdskraft frem til udgangen af 2004.Derudover har regeringen i januar 2004 også lempet påmulighederne for at tilbyde uddannelse i 1. ledighedspe-riode (altså for personer med op til 12 måneders ledig-

Side 10hed). Det er sket ved, at vi har forladt forudsætningen ifinansloven om, at uddannelse maksimalt må udgøre 50pct. af den samlede indsats i 1. ledighedsperiode. Det vilgive AF-regionerne mulighed for at tilbyde uddannelseubegrænseti op til 6 uger i 1. ledighedsperiode inden forden enkelte regions bevilling.For ledige i 2. ledighedsperiode gælder følgende muligheder:Der er ingen tidsmæssig begrænsninger for længden afuddannelse til den enkelte ledige. Der kan således i prin-cippet tilbydes uddannelse i op til 3 år, d.v.s. frem til ret-ten til dagpenge ophører, hvis det er det, der bedst kanføre til et ustøttet/ordinært job.Endelig har vi som nævnt som led i Forårspakken afsat enpulje på 100 mio. kr. Puljen kan anvendes frem til juli2005 af AF-regionerne til et kompetenceløft af kortud-dannede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparatekontanthjælpsmodtagere, som har været ledige i mindst 1år.

Løntilskudsjob

Når dette er sagt, om de mange – udvidede – muligheder for atgøre brug af uddannelse til at hjælpe ledige tilbage i job, vil jegimidlertid også nævne løntilskud, som et redskab til at dæmmeop for langtidsledighed.

Side 11Jeg vil understrege, at løntilskudsordningen - både i privat ogoffentlig regi – er et meget vigtigt element i beskæftigelsesind-satsen – og i privat regi det redskab, der har de bedste effekter.Det undrer mig derfor, at jeg så ofte bliver mødt med den hold-ning/påstand, at det er et ’sekunda-redskab’ i forhold til uddan-nelse.Løntilskudsjob er det redskab i beskæftigelsesindsatsen, dergenerelt er bedst til at få ledige i job igen. Al erfaring viser, atjo mere virksomhedsnært et tilbud er, des bedre virker det.Jeg er meget glad for resultatet af den landsdækkende løntil-skudskampagne i AF i forsommeren 2004. Her skaffede AF10.700 løntilskudspladser i private og offentlige virksomheder.Det er især glædeligt, at det lykkedes at få oprettet 4.300 af dis-se pladser i private virksomheder, hvor vi ved at mulighedenfor at komme i job igen er bedst. Det mener jeg er et godt bi-drag til bekæmpelsen af langtidsledighed.

Afsluttende bemærkninger

Lad mig runde af med at sige, at når vi ser på ledighedsudvik-lingen siden årsskiftet, så har denne som bekendt været falden-de. Men faldet ikke er tilstrækkeligt. Det viser også nødven-digheden af de initiativer, der er gennemført.Regeringen forventer fortsat, at ledigheden vil falde yderligerei de kommende måneder og i 2005 som følge af forbedrede

Side 12konjunkturer og regeringens Forårspakke. Vi ser løbende for-skellige tegn på dette.Dette vil også have en effekt på størrelsen af langtidsledighe-den. Regeringen vil følge udviklingen i langtidsledigheden nøjede kommende måneder, og analysere udviklingen i tilknytningtil den generelle ledighedsudvikling.

AMS/KUC/PS