Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Cort Adelersgade 1, 4th. 1053 Kbh. K Tel: 33 93 52 93 www.frivilligraadet.dk
København den 7. jan. 2005
Vedr. Høring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
Hermed fremsender Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde sit høringssvar vedrørende ovenstående udkast til ny
lovgivning på beskæftigel sesministeriets område i forbindelse med kommunalreformen.
Rådet har følgende bemærkninger vedrørende Beskæftigelsesrådet:
§39 stk. 2: Sammensætning
Rådet vil gerne opfordre til at beskæftigelsesministeren genovervejer sammensætningen af det nye
Beskæftigelsesråd. Rådet mener, at det vil være væsentlig for fremtidige beskæftigelsesinitiativer, at den
viden og de erfaringer som flere frivillige organisationer ligger inde med, i forhold til at få socialt udsatte
mennesker (her tænkes også på indvandre) til bage på arbejdsmarkedet, bliver tænkt med som en vigtig
partner i Beskæftigelsesrådet.
§40 : Opgaver
Beskæftigelsesrådet skal medvirke i styringen af beskæftigelsesindsatsen herunder blandt andet afgive
forslag til forsøgsaktiviteter, projekter og udvikl ingsprogrammer.
En del frivillige sociale organisationer, det gælder bl.a. KFUMs Sociale Arbejde, etniske foreninger m.fl. er i
tæt kontakt med mennesker som gennem mange år har haft svært ved at komme tilbage/ind på
arbejdsmarkedet. Flere frivillige sociale organisationer har gennem de senere år iværksat nye initiativer for at
støtte disse menneskers muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet/vende tilbage til arbejdsmarkedet
og modtaget offentlig støtte hertil. Rådet anmoder derfor om at det offentlig e, det private og de frivillige
sociale organisationer bringes sammen i det nye Beskæftigelsesråd, idet det vil styrke rådgivningen,
erfaringsudvekslingen og innovationskraften i forhold til en aktiv beskæftigelsesindsats, der sætter borgeren i
centrum.
Med venlig hilsen
Terkel Andersen
formand
Arbejdsmarkedsstyrelsen
Holmens Kanal 20
1060 København K
Att.: Anne Marie Jensen