PBS nr.44199 Ekspeditionstid: Mandag - fredag 9 - 15, torsdag 9 -17 Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats Efter at byrådet på sit møde den 10. januar 2005 er orienteret om socialforvaltningens svar f  remsendes det hermed til ministeriet. Venlig hilsen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K B  O  R  G  M  E  S  T  E  R  K  O  N  T  O  R  E  T Boulevarden 13 Postboks 462 9100 Aalborg Telefon 9931 3131 Telefax 9931 3132 www.aalborg.dk Dato Deres Journal nr. Vores Journal nr. Direkte tlf. 11.01.2005 12431 Henning G. Jensen Jens Kristian Munk Borgmester Kommunaldirektør

PBS nr.44199 Ekspeditionstid: Mandag - fredag 9 - 15, torsdag 9 -17 Opgave- og strukturreform Beskæftigelsesministeriet Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 1. Positivt med resultatorienteret samarbejde Aalborg Kommune er enig i det grundlæggende princip bag lovgivningen, om at det gennem et øget samarbejde mellem stat og kommune er muligt at styrke indsatsen både for borger ne og virksomhederne. Aalborg Kommune er enig i, at det beskæftigelsesmæssige sigte altid skal vægtes meget højt og aldrig lades af syne – også i forhold til de socialt svageste grupper. Dette har gennem ma nge år været Aalborg Kommunes politik, hvilket har affødt gode resultater. Aalborg Kommune er også enig i, at der skal være gennemsigtighed og fokus på resultatsiden i indsatsen. Aalborg Kommune ser derfor frem til at bygge videre på det samarbejdsforsøg, som er i gang og aktivt bruge erfaringerne her fra til i samarbejde med staten at etablere et jobcenter i Aalborg Kommune. Forsøget har i øvrigt positiv opbakning fra arbejdsmarkedets parter. På baggrund af forsøget i Aalborg og det lovudkast til ”Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats”, som foreligger i høring, finder Aalborg Kommune det imidlertid nødvendigt, at komme med bemærkninger. 2. Lovforslagets karakter Aalborg Kommune synes, at lovforslagets bemærkninger rummer mange gode betragtninger omkring intentionerne bag loven. Disse er dog svære at genfinde i loven, der i stedet rummer 26 ministerbemyndigelser. Det betyder, at det er meget vanskeligt at forholde sig til rækkevidden af lovforslagene. Det vil også betyde, at den enkelte kommune og enkelte bo rger vil væ re underlagt en lovgivning, hvor de nærmere bestemmelser kan ændres på kort sigt. Det betyder, at indsatsen vil være omgærdet af usikkerhed og at såvel borgere som medarbejd ere let vil få en oplevelse af manglende retssikkerhed på omr å det. Aalborg Kommune vil derfor opfordre til, at omarbejde bemærkningerne i mere konkrete lovbestemmelser. 3. Faste krav om organisering vil hindre gode resultater Det er essentielt, hvis man lokalt skal opnå de ønskede resultater, at man også lokalt får lov at vælge den organisering af indsatsen, som er nødvendig i forhold til de geografiske, erhvervsmæssige og andre lokale forudsætninger. Der lægges i det eksisterende forslag alt for mange bindinger på den politiske og administrat ive organisering af indsatsen. 3.1 Brug for frihedsgrader til at kunne blande centrale og decentrale enheder I bemærkningerne til lovens § 17 åbnes op for at der kan foretages en geografisk opd eling af det enkelte jobcenter så længe de lokale undercentre varetager bredden i opgaverne. For de st ore kommuner som Aalborg, er der behov for at kunne variere organisationen, så den både omfatter

PBS nr.44199 Ekspeditionstid: Mandag - fredag 9 - 15, torsdag 9 -17 centrale enheder med lokale enheder. Hele Aalborg Kommunes beskæftigelsesindsats kan ikke fysisk rummes et sted – og af hensyn til nærheden til borgerne vil det være nødvendigt med en geografisk underopdeling på mindst 7 fysiske lokaliteter. Omvendt har Aalborg Kommune i dag enkelte centrale kommunedækkende indsatser på f.eks. integrations- og ungeområdet, der yder højt kvalificerede og specialiseret indsatser . Hvis det bliver forudsætningen, at kommunen kun kan oprette decentrale enheder, hvis de til gengæld rummer hele indsatsen, vil det betyde, at medarbejderstaben fra disse enheder vil blive fordelt med nogle få medarbejdere hvert sted. Dette vil alt andet lige forringe kvaliteten i den specialiserede indsats. Det samme kan siges at være tilfældet, hvis virksomhedsbetjeningen også skulle fordeles på eks. 7 forskellige afdelinger.   Det skal være muligt at kunne lave målrettede specialindsatser, som Aalbor g Kommune eksempelvis lige har gjort det i forhold til de langvarigt sygemeldte, hvor der er oprettet en central kommunedækkende opfølgningsenhed. Det bør derfor præciseres, at kommunerne har en frihed til selv at organisere jobcentret i lokale og centrale afdelinger – alt efter hvad der er hensigtsmæssigt og mest effektivt.  Så længe at organiseringen tager udgangspunkt i den enkelte borgers/virksomheds behov og ikke, for borgernes vedkommende, i en opdeling i efter forsørgelsesgrundlag. 3.2 Brug for helhedstænkning i styringen og organiseringen Der lægges i lovforslagets § 14 en række restriktioner for den politiske og administrative organisering af indsatsen. Dette er ikke i overensstemmelse med intentionerne fra Flere i Arbejde om at skabe større sammenhæng mellem socialpolitikken og beskæftigelsespolitikken – eller for den sags skyld et samtænkt beskæftigelsessystem. Den meget firkantede politiske og administrative opdeling i en social og en beskæftigelsesmæssig indsats er ikke hensigtsmæssig. voksenområdet er den beskæ ftigelsesmæssige indsats i forvejen det største indsatsområde. En opsplitning i en social indsats og en beskæftigelsesmæssig indsats vil føre til dobbeltarbejde og dobbelt administration. Det er i den forbindelse problematisk, at det er jobcenteret, der visiterer til en social indsats. Det kan i sin yderste konsekvens betyde, at arbejdsgiverne får henvist meget stærkt socialt belastede uden et beskæftigelsesmæssigt perspektiv. På førtidspensionsområdet er det Jobcentret, der vurde  rer om alle andre muligheder f.eks. revalidering, er udtømte, og om der bør indledes sagsbehandling med henblik på bevilling af en førtidspension. Sagen skal ”drøftes” med den del af den sociale forvaltning, der har kompetencen. Aalborg Kommune finder kompetencefordelingen uklar, og er bekymret for at borgeren bliver kastebold mellem de to instanser. 3.3 Den lokale politiske og administrative styring Det virker uhensigtsmæssigt, at man ikke i en kommune af Aalborgs størrelse selv har mulighed for at indrette den politiske udvalgsstruktur, så den matcher de andre opgavefe lter, som kommunen arbejder med. I forhold til administrationen er det vigtigt for Aalborg Kommune, at der er en fælles overordnet administrativ styring af hhv. jobcentret og den afdeling, der udbetaler ydelserne, sål edes det sikres, at indsatsen tager sigte på hurtigst muligt at gøre flest muligt selvforsøgende  – kort sagt, at der helt

PBS nr.44199 Ekspeditionstid: Mandag - fredag 9 - 15, torsdag 9 -17 ned på forvaltningsniveau er et kraftigt økonomisk incitament til at være offensive og handlingsorienterede. Skal det sikres, at Jobcentret har en særlig status i den kommunale forvaltning – kunne det eksempelvis i stedet gøres gennem et krav om, at det blev etableret som et resultatcenter. Aalborg Kommune har mange gode erfaringer med resultatcentre som del af de enkelte kommunale forvaltninger. 4. Mulighed for selv at styre og prioritere den kommunale økonomi 4.1 Rammeudbud og udlicitering Aalborg Kommune vender sig i mod, at Regionsdirektøren kan pålægge kommunen at bruge bestemte rammeudbud. Dette vil være en alvorlig underminering af kommunens muligheder for selv at styre sin økonomi, og kan føre til at partsinteresser i forhold til forskellige må lgrupper gør, at andre lokale behov på beskæftigelsesområdet må tilsidesættes på grund af manglende øk    onomi. 4.2 Opfølgning og forvaltningsrevision § 27 Aalborg Kommune har intet mod øget opfølgning, så længe det handler om opfølgningsmetoder, der genererer læring i indsatsen og giver et nødvendigt politisk grundlag for diskussion af resultater. Aalborg Kommune er dog bekymret for, at man i stedet får skabt et system, hvor målene er bestemt af målesystemets muligheder for at måle, og hvor det bliver produktion frem for kv  alitet og resultater, der kommer i fokus. Sådan som det efter Aalborg Kommunes mening  er tilfældet med statens styring af AF-systemet, og som det også har været gældende for fas tlæggelsen af de centrale resultatkrav ved forsøgsvirksomheden. I forhold til ministerens muligheder for at gribe ind i den kommunale planlægning, som det er beskrevet, ønsker kommunen klarere lovgivningsmæssige bestemmelser for i hvor stort o m fang dette kan ske, samt hvilke klare objektive kriterier, der kan ligge til grund her for. 5. Myndighedsansvar mellem AF og Aalborg Kommune I forhold til daglig ledelse er det muligt at gå på tværs (Bemærkningerne s. 62) i tværgående teams. Medarbejderne kan (Bemærkningerne s. 62) udføre opgaver på tværs og organiseri ngen skal sikre at de kan løse opgaver på tværs med det formål at udnytte statens og komm  unens kompetencer bedst muligt.   Aalborg Kommune forventer, at myndighedsrollen afklares yderligere, således at borgernes retssikkerhed sikres i forhold til afgørelser, der træffes af en medarbejder fra en anden myndighed. I forhold til medarbejdersiden ønsker Aalborg Kommune, at der gøres overvejelser om, hvordan samarbejdsstrukturerne skal udformes i de kommende A og B-centre. 6. Vilkår for iværksættelsen 6.1 Grundlaget for etableringen af den statslige del af jobcentrene Aalborg Kommune mener, at det er en vigtig forudsætning for opdelingen af statens indsats i A-, B- og C-centre i henhold til § 8, at der sker en rimelig ressourcefordeling i mellem de centrale driftsenheder, de regionale beskæftigelsesdirektører og de lokale jobcentre.

PBS nr.44199 Ekspeditionstid: Mandag - fredag 9 - 15, torsdag 9 -17 Aktuelt har AF Nordjylland store vanskeligheder med at opfylde lovens krav med de ressourcer, der er afsat. Således viser de seneste tal et efterslæb, hvor ca. 4.200 forsikrede ledige ikke aktiveres til tiden i henhold til lovgivningen og at ca. 3.700 personer ikke får deres lo vpligtige kontaktsamtale til tiden. Aalborg Kommune foreslår derfor, at der foretages en vurdering af om ressourcerne i A Fsystemet står mål med lovgivningens krav. Dette er af stor betydning, i det lovforslaget læ  gger stor vægt på Jobcentrets præcise overholdelse af lovgivningen. 6.2 Alle målgrupper skal med fra starten Aalborg Kommune vil gøre opmærksom på, at overgangsbestemmelserne som de er beskr evet i bemærkningerne til § 84 (Bemærkningerne s. 85),  i forhold til de grupper der har andre problemer end ledighed, er dybt uhensigtsmæssige. Hvis disse først i løbet af et par år skal overgå til Jobcentret, betyder det, at Aalborg Komm  une vil skulle lave flere teams, der dybest set løser de samme opgaver som teams i Jobcentret. Den eneste forskel på den betjen ing, som borgeren får, vil være den dato, hvor man har he nvendt sig. Hertil kommer desuden, at Aalborg står over en sammenlægning med tre andre kommuner. Det betyder for den nye kommunes vedkommende, at sammenlægningen af beskæftigelsesindsatsen skal gennemføres over to gange, hvilket vil være meget uhensigtsmæssigt. Kompetenceudvikling af medarbejderne, implementering af IT, indretning af bygninger osv. besværliggøres og fordyres – lige som den mest rationelle personaleledelse ikke er mulig fra starten. Den forventede synergieffekt vil således blive forsinket med flere år 6.3 IT Aalborg Kommune mener, at det er en væsentlig forudsætning for iværksættelsen af lovgivningen i henhold til den nævnte tidsplan, at der fra starten leveres den nødvendige IT-support, således at kommunernes og AFs systemer bringes til at tale sammen. Endvidere at de centrale IT-redskaber – herunder et tværgående ledelsesinfo -system er på plads fra starten. 7. Frihed til at udnytte gode erfaringer fra forsøg Aalborg Kommune ønsker, at vide i hvor høj grad resultaterne fra de 12 forsøg kommer med i vurderingen af den kommende model med A, B og C-centrene – samt i hvor høj grad der vil blive mulighed for selv at organisere indsatsen? AF og Aalborg Kommune har etableret et samarbejdsforsøg, der lever op til de bagvedliggende principper for lovudkastet og som samtidig nyder opbakning fra arbejdsmarkedets parter. Forsøget vil inden for forsøgsperioden kunne dokumentere gode resultater. Der er derfor et stort ønske om, at kunne føre forsøget til ende og at have friheden til efterfølgende at omsætte erfaringerne lokalt.