(Ankestyrelsen) Fra: Carsten Lærkholm [[email protected]] Sendt: 6. januar 2005 13:24 Til: Anne Marie Jensen; Kirsten Brix Pedersen Cc: Karen Sejersdal Christensen; 03kontor; Kirsten Bitsch; Kirsten Geisler; Niels Gotfredsen; Lisbet Jensen; Jan Henriksen Emne: Høringssvar  - kommunalreform - Ankestyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen (sendt som mail 6. januar 2005) Ankestyrelsens bemærkninger i forbindelse med Arbejdsmarkedsstyrelsens høring af 1. december 2004 over lovforslag til udmøntning af kommunalreformen på B  eskæftigelsesministeriets område Til forslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med flere love Ad forslagets § 1, nr. 24 (og flere tilsvarende forslag vedrørende øvrige love) Med forslaget til ændring af retssikkerhedslovens § 60, so  m indleder kapitel 10, synes en blank henvisning til, at klager, der indbringes for beskæftigelses  -ankenævnet, behandles efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10 at kunne skabe forvirring. Ad forslagets § 1, nr. 27 Det synes ikke at fremgår, om  og i givet fald hvortil, der kan klages videre. Ad forslagets § 4, nr. 1 Det er ud fra bemærkningerne til bestemmelsen uklart, hvad der menes med formuleringen ”Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp efter reglerne herom i   lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og regler, der er fastsat i medfør heraf  ”.
Som bestemmelsen foreslås formuleret, synes der at være tale om regler fastsat i medfør af retssikkerhedsloven, mens der i bemærkningerne tales om § 4 a i den foreslåede beskæftigelsesindsatslov. Ad forslagets § 5 nr. 3 og flere andre steder Der er konstateret en vis terminologisk inkonsekvens. Således anvendes af udtrykkene ”klager”, ”klagen” og ”sagerne” i forskellige bestemmelser for samme forhold. Som eksempel nævnes ændringen af dagpengelovens § 32, stk. 1, hvor Ankestyrelsen skal foreslå, at det overveje at ændre ordet ”Klagen” til ”Klager”, jf. formuleringen i lovforslagets § 10 (§ 50, stk. 2 i lov om social pension) og § 11 (§ 49, stk. 2 i lov om højeste , mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.). Ad forslagets § 9 Overalt i loven bør ”Den Sociale Ankestyrelse” ændres til ”Ankestyrelsen”. Til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsespolitik Ad § 14 Det forekommer ikke klart ud fra bemærkningerne, hvorfor kommunalbestyrelsen efter stk. 4 skal kunne behandle sager om hjælp til enkeltpersoner, i modsætning til bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 17, stk. 1. Ankestyrelsen er opmærksom på, at der i lovforslaget    om ændring af retssikkerhedsloven er foreslået et nyt stk. 4, der siger, at stk. 1 -3 ikke finder anvendelse, når kommunalbestyrelsen planlægger og udfører den kommunale beskæftigelsesindsat. Ankestyrelsen skal foreslå, at der i bemærkningerne til "styr   elseslovens" § 14 bliver givet eksempler på, hvilke sager om hjælp til enkeltpersoner, som man tænker sig at kommunalbestyrelsen skal kunne behandle. Ad § 59 Da Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg, ses at skulle have faste medlemmer, foreslås det overvej et at formulere stk. 2 således: "Medlemmer af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan ikke være medlemmer af beskæftigelsesankenævnet." Venlig hilsen Carsten Lærkholm