Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016  København K. Sagsnr. 14.02-04-1275        Vores ref. HBØ/MJA/pmj Deres ref. Den 21. december 2004 LO’s høringssvar til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsespolitik I. Forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæfti   gelsesind- sats LO  har  modtaget  lovforslagene,  som  udmønter  strukturreform en  på  beskæftigelsesom   - rådet til høring og har i den forbindelse følgende b   emærkninger. A. LO’s overordnede bemærkninger Tre større udfordringer præger den beskæftigelsespolitiske dagsorden: Glo baliseringen, behovet for øgede kompetencer og effektiv match ning på ar bejdsmarkedet og ændrin  gen i befolkningens aldersmæssige sammensæ tning. Globaliseringen  giver  på  den  ene  side  nye muligheder for vækst og på den anden side utryghed  hos  de  mennesker  som  rammes  af  globaliseringen.  Det  er  derfor  vigtigt  at  et nyt beskæftigelsessystem er i stand til at skabe trygge og gode forhold for den enkelte på arbejdsmarkedet.   Også   for   dem,   der   m ister   deres   job,   fordi   den   gamle   økonomis virksomheder må dreje nøglen om eller flytter produktionen til andre hi  mmelstrøg, hvor lønningerne er lavere. Det er afgørende, at et nyt beskæftigelsessystem på den ene side er i stand til at imøde - komme  virksomhedernes  efterspørgsel  efter  kvalificeret  arbejd skraft,  samtidigt  med  at det  på  den  anden  side  kan  sikre,  at  den  enkelte  løn  modtager  opnår  og  fastholder  de nødvendige kvalif ikationer/kompetencer, mobilitet og fleksibilitet. Endeligt vil befolkningens aldersmæssige sammensætning ændres markant, da tilgangen til arbejdsstyrken falder, samtidig med at antallet af ældre sti  ger. Det medfører et bety - deligt pres på de offentlige finanser, hvis det nuv æ  rende serviceniveau skal opretholdes, og skatterne holdes i ro. Den beskæ  ftigelsespolitiske udfordring består derfor i at sikre et voksende arbejdsudbud og en lavere ledighed.

2 Det er afgør ende for bæredygtigheden af et nyt beskæftigelsessystem, at det indeho lder evnen til at kunne imødekomme de tre ovennævnte overordnede beskæftigelsesp olitiske udfordringer. Strukturreformen  på  beskæftigelsesområdet bryder på en række områder med den su c- cesrige  danske  arbejdsmarkedspolitik,  der  har  gjort  Danmark  til  et  beskæftigelsespol  i- tikkens foregangsland i forhold til andre lande. Samlet set afspejler lovforslagene, at forliget mere er båret af et ideologisk skoleridt end at  skabe  et  beskæftigelsessy  stem,  som  kan  understøtte  og  facilitere  de  udfordringer og ændringer, arbejdsmarkedet står overfor de ko   mmende år. LO havde i den forbindelse gerne set et nyt beskæftigelsessystem, som havde en stat  slig forankring, hvor Beskæftigelsesministeren og Folketi  ng havde ansvaret og muligheden for at styre retningen af beskæftigelsesindsat  sen i hele landet. Et nyt system, hvor de centrale parter i beskæftigelsesindsatsen fortsat havde en fre  mad- rettet rolle i forhold til indsatsen. LO  finder  i  den  forbindelse,  at  den  nye  organisering  af  beskæftigelsesindsa  tsen  reelt indebærer  en  svækkelse  af  partsindflydelsen.  Herved  går  afgørende  ekspertise  tabt, hvilket vil være til skade for både arbejdsmarkedet og de l   edige. Dette gælder både på centralt, regionalt og lokalt n i    veau. Samtidigt  er  der  med  lovforslagene  banet  vej  for  en  kommunalisering  af  beskæftige  l- sesindsatsen  med  delegationen  fra  staten  til  kommunerne.  LO  tager  skarpt  afstand  fra den  snigende  kommunalisering  af  beskæftigelsesindsatsen  som  lovforslaget  lægg er  op til med indførslen af de såkaldte c  -centre, hvor kommunerne overtager hele beskæftigel  - sesindsatsen. Dette er grundlæg  gende en forkert organisering af indsatsen i forhold til de beskæftigelsespo  litiske udfordringer Danmark står overfor. Det er derf or vigtigt for LO at  fastholde,  at  den  nye  struktur  grundlæggende  er  et  tostrenget  system  med  et  t  odelt myndighedsansvar. LO vender sig imod, at der med den nye organisering af beskæftigelsesin  dsatsen samlet set sker en svækkelse af mulighederne for en l  andsdækkende styring af beskæft igelses- politikken.  Dette  afspejler  sig  såvel  i  udhulingen  af  de  regionale  opgaver  og  en  svæk   - kelse af den statslige styring ikke mindst i C-centre. Derudover   finder   LO,   at   lovforslagene   indeholder   overordentlig   mange   uafklarede punkter,  ligesom  lovforslagene  ikke  indfrier  de  påståede  fordele,  som  forliget  ifølge forligsparternes udsagn skulle indebære. Endelig  udmønter  lovforslagene  et  smalt  forlig  på  trods  af  advarsler  fra    -  ikke  mindre end - de økonomiske vismænd, store     dele af det kommunale bagland og arbejdsmarke- dets parter. B. LO’s generelle bemærkninger til lovforslaget Lovforslaget  implementerer  som  bekendt  forliget  mellem  regeringen  og  Dansk  Folke- parti om en strukturreform.

3 LO  vil  i  det  følgende  gennemgå,  hvorvidt    lovforslaget  udmønter  forligspa rternes  ud- sagn. Forligsparterne mener, at man med den nye struktur bl.a. opnår en  mere borgernær   of- fentlig sektor, at der bliver én indgang for alle borgere, og at det bliver slut med at løbe spidsrod mellem kommunen og AF. LO finder ikke, at lovforslaget medfører en  mere borgernær offentlig sektor end i dag. Påstanden  om  ”Én  indgang  for  alle  borgere”  gælder  alene  i  forhold  til  be skæftigelses  - indsatsen. De kommunale målgrupper vil ligeledes skulle hen vende sig på socialf orvalt- ningen med henblik på sociale tilbud, jf. bl.a. b emærkningerne til forslagets § 14. For de forsikrede ledige vil der i øvrigt blive tale om, at de vil kunne blive henvist til et af de 40 jobcentre med sæ  rlige opgaver, jf. forslagets § 18, samt i stigende omfang til andre aktører. Påstanden om ens behandling af ens problemer og en byggen videre på i  ntentionerne fra ”Flere i arbejde” om samme indsats og samme redskaber holder ikke. Der er tværtimod risiko for, at det nye system vil være i di  sharmoni med intentionerne i ”Flere i arbejde”. En mere hensigtsmæssig deling ville derfor have været, at alle med et a rbejdsmarkeds- perspektiv  fik  varetaget  beskæftigelsesindsatsen  i  et  statsligt  foran  kret jobcenter, mens øvrige grupper fik varetaget den samle de indsats i socialforvaltningen. Forligsparterne mener, at man med den nye struktur bl.a. opnår  én indgang for alle virk- somheder, og at virksomhederne i højere grad vil få den a  rbejdskraft, som de har behov for. I lovforslagets almindelige del (side 25) er der ganske vist lagt op til, at virksomhederne frit kan vælge, hvilke jobcentre de ønsker at rette henve   ndelse til. Der er dog samtidig lagt op til, at det frie valg ikke gælder i rela  tion til sager om bistand til arbejdsfasthol- delse, i sygedagpengesager samt tilsyneladende i sager om ansættelse med støtte, hvor et jobcenter  med  serviceopgaver  (A-center)  som  udgangspunkt  ikke  kan afgive tilbud, jf. forslagets §§ 18 og 19. Der vil således ikke i alle ti lfælde være tale om én indgang for virksomheden. Med lovforslaget opnår man desuden ikke, at virksomheden alene har ko ntakt til én in- stans.  For  det  første  vil  jobcentret  kunne  have  behov  for  at  fo rmidle  til  job  uden  for kommunegrænsen, hvorved den samme virksomhed vil kunne opleve at få henven   delse fra to eller flere forskellige jobcentre. For det andet skal der efter lovforslaget fortsat ske (øget)  brug af andre akt ø ledes skulle foretage virksomhedsopsøgende arbejde, herunder ikke nødvendigvis    begrænset til den kommune, hvor jobcentret - der har overladt opgaven den anden aktør  – er beliggende. Med statens delegation til kommunen (C-centre), jf. forslagets § 22, er vejen banet for en kommunalisering af beskæftigelsesindsatsen. LO finder, at en k  ommunalisering stri- der imod udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor lø  nmodtagerne i stigende grad rejser på tværs  af  kommunegrænserne  for  at  få  job,  og  hvor  virksomhederne  geografisk  søger meget bredt for at få den rig tige arbejdskraft. Kommunerne vil førs t og fremmest være fokuseret på d eres eget snævre arbejdsmarked og ”egne” ledige. Der vil dermed være en risiko  for,  at virksomhederne ikke vil få formidlet den mest kvalificerede ar bejdskraft.

4 Samtidig  vil  der  være  risiko  for,  at  de  lediges  ønsker  til     et  beskæftige  lsesmål  ikke  vil blive imødekommet, hvis målet ikke stemmer overens med behovet på det pågældende kommunale arbejdsmarked. Det  bemærkes  i  den  forbindelse,  at  de  forventelige  nye  kommunestørrelser  med  al  ty   - delighed illustrerer, at kommunegræ  nserne ikke afspejler pendlingsmønstrene. Forligsparterne  mener,  at  man  med  den  nye  struktur  bl.a.  opnår  en   statslig  styring  og overvågning  af  beskæftigelsesindsatsen,  der  sikrer  en  sammen   hæng  mellem  den nati  o- nale  beskæftigelsespolitik  og  den  lokale  ind  sats.  Samtidig  opnås  et  fleksibelt  arbejds - marked via øremærkede penge til fl   askehalsindsats og indsats ved større virksomheds - lukninger samt fokus på resultater og effekter. LO finder ikke, at der med lovforslaget bliver en øget statslig styring. Den sta tslige sty- ring vil alene ske i form af en aftale eller et pålæg om at anvende andre aktører i de situ - ationer, hvor et jobcenter ikke opfylder lovgivningens krav, eller hvor resultater af ind- satsen afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobc  entre, jf. forslagets § 12. Det  er  i  den  forbindelse  ikke  beskrevet,  hvordan  der  fra  centralt  hold  kan  gribes  ind, hvis et pålæg fra Be   skæftigelsesministeren ikke efterkommes. Endvidere er der en ris  iko for, at den statslige styring bliver yderligere svæk  ket i forhold til de jobcentre, hvor der er sket delegation af beskæftigelsesindsatsen fra staten til kom  munen. Med  lovforslagets  bestemmelser  om  beskæftigelsesregioner  og  de  regionale  beskæfti - gelsråd skal opgaverne med flaskehalse, overvågning og analy  se, regionale rammeudbud og  større  virksomhedslukninger  løses  på  regionalt  niveau.  I  lovforslagets  alminde   lige bemærkninger   begrundes   denne   opgav  eplacering   bl.a.   med,   at   det   skal   sikres,   at beskæftigelsesindsatsen  alle  steder  funderes  på  solid  viden  om     udviklingen  på  det  re - gionale arbejdsmarked, så den samlede indsats kan målrettes mest muligt mod at få le   - dige  hurtigt  i  job  og  sikre  virksomhederne  den  kvalificerede  arbejdskraft,  som  efter- spørges både på kortere og længere sigt. Med den samme begrundelse finder LO, at der tillige bør være mulighed for regionalt at udstikke  mål  og  resultatkrav  og  dermed  at  træffe  beslutninger  om  dimensionering  og prioritering  af  beskæftigelsesindsatsen.  En  regional  styring  er  således  med  til  at  sikre arbejdsstyrkens  geografiske  og  faglige  mobilitet  samt  en  effektiv  overvågning  af  a r- bejdsmarkedet. Endelig  bemærker  LO,  at  den  statslige  styring  først  og  fremmest  sker via fokus på re - sultater  og  effekter,  idet  der  er  mulighed  for  at  reagere,  hvis  disse  udebliver  eller  er mangelfulde.   En   sådan   styring   er   imid lertid   alene   bagudrettet,   hvilket   åbenlyst   er utilstrækkeligt,  jf.  ovenfor  om  dimensionering  og  prioritering.  Desuden  bliver  reak  - tionstiden meget lang, indsatsen udynamisk og for lidt kvalitetsorienteret. Forligsparterne mener, at arbejdsmarkedets parter med den nye struktur får direkte ind - flydelse på hele beskæftigelsesindsatsen. LO  finder  ikke  belæg  i  lovforslaget  for  at  konstatere,  at  parterne  får  en  ud   videt og di- rekte  indflydelse  på  hele  beskæftigelsesindsatsen     – snarere tværtimod. Det følger sål e- des af forslagets §§ 38, 42 og 49, at parterne alene får en rådgivnings  - og overvå gnings- funktion.  I  forhold  til  de  forsikrede  ledige  erstattes  det  nuværende  regionale  arbejds  -

5 markedsråd således af et reg  ionalt beskæf  tigelsesråd og et lokalt beskæftigelsesråd, der netop ikke kan dimensionere og prioritere indsatsen. Ekspertisen fra arbejdsmarkedets parter vil dermed ikke blive brugt på trods af, at erfa - ringen  viser,  at  et  konstruktivt  og  gensidigt  forpligtende  samarbejde  i  de  regionale  ar- bejdsmarkedsråd har en afsmittende effekt ude på de enkelte virksomheder. I  den  hidtidige  beskæftigelsespolitik  har  der  således  været  fokus på, at der sker en s y- stematisk inddragelse af parterne på tre afgørende felter: i hele regelarbejdet, i overvågningen af indsatsen regionalt og på landsplan og endelig i den regionale dimensionering og prioritering af indsatsen. Det danske arbejdsmarked har indtil dags dato været kendetegnet ved stor smidighed og tilpasningsevne,  hvilket  ikke  mindst  kan  tilskrives  beskæft  igelsespolitikken.  Det  be- mærkes  i  den  forbindelse,  at  den  danske  arbejd  smarkedsmodel  af  bl.a.  EU  er  blevet fremhævet som en model, andre lande kan lære af. Der  bør  derfor  også  fremover  på  regionalt  niveau  være  et  partssystem ,  som  med  reel kompetence er med til at sikre en optimal indsats, både i forhold til arbejdsmarkedsp a- rate og ikke-arbejdsmarkedsparate ledige. C. LO’s øvrige generelle bemærkninger Lovforslaget giver i øvrigt anledning til følgende generelle bemærkninger: For det første beskrives flere forhold i lovforslaget som nye tiltag, selvom dette ikke er tilfældet, f.eks. formidling på tværs af kommune - og regionsgrænser, de lediges valg af hvilket jobcenter, de vil tilmeldes, samt kontakt hver tredje måned. For det andet hævdes det i bemærkningerne, at det nye beskæftigelsess ystem har taget det bedste fra Arbejdsformidlingen og det bedste fra kommunerne, uden at dette i øv rigt er nærmere forklaret.   LO mener, at der tvært  imod vil være risiko for, at den øgede fo   kus på  styring  via  resultater  og  ef fekter  vil  fjerne  fokus fra kvalitet og faglighed i beskæ  f- tigelsesindsatsen, f.eks. kvalitetskrav til jobplaner. Det bemærkes endvidere, at med den foreslåede  ansvarsfordeling  er  der  tilsyneladende  in gen,  der  har  opgaven  med  metode- udvikling  og  udvikling  af  kvalitetskrav.  Det  vil  derfor  være  vilkår   ligt,  om  opgaven varetages med den konsekvens, at kvaliteten og fagligheden risikerer at gå tabt. Dette er uacceptabelt. Det er i den forbindelse uklart, hvor den koordinering af metode- og redskabsudvikling, der  i  dag  udføres  af  AF,  på  det  regionale  niveau,  skal  plac  eres  i  det  nye  system.  De enkelte jobcentre får metodefrihed, men der er ikke i forslaget lagt op til en overordnet koordinering  af  denne  side  af  indsatsen,  herunder  hvordan  selve fusionen af redskaber og metoder i de to systemer – AF og kommunerne    – skal foregå. Det handler om mere end fælles redsk  aber iflg. loven. Der er derfor risiko for, at de redskaber og metoder, der gennem  årene  er  udviklet  og  impl ementeret  i  AF-systemet,  vil  blive  undermineret  i forbindelse med sammenlægningen i jobcen  trene, med faldende kvalitet og faglighed i indsatsen til følge.

6 For  det  tredje  er  det  ingen  steder  forklaret,  hvordan  beskæftigelsesindsatsen  skal  til  - rettelægge  s, hvis to kommuner indgår forpligtende samarbejdsaftale, f.eks. i forhold til budget, beskæftigelsesplan og det lokale beskæftigelse sråd (LBR). LO skal understrege betydningen af, at det forpligtende samarbejde, som mindre kommuner skal indgå med en  anden  kommune  på beskæftigelsesområdet,  bliver  indgået  med  en  kommune,  der  er stor  nok  til  selv  at  løse  beskæftigelsesopgaven  og  at  den  samlede  opgave  placeres  i et fælles  jobcenter.  LO  skal  endvidere  opfordre  Beskæftigelsesministeren  til  at  inddrage Beskæfti  gelsesrådet  i  fastlæggelsen  af  de  krit   erier,  der  vil  blive  lagt  til  grund  ved  ud- pegningen af, i hvilke kommuner, der skal ligge hhv. A, B eller C-jobcentre. For det fjerde fremgår det flere steder af lovforslaget, at et råd skal ”inddr   ages”, uden at det  er  nær  mere  forklaret,  hvad dette indebærer    - om der f.eks. alene er tale om en hø - ringsret. For det femte anvendes ordet ”staten”, uanset om der er tale om det centrale, det regio  - nale  eller det lokale niveau, hvilket gør lovteksten upræcis og til ti   der meningsforstyr- rende. F.eks. er det fastsat, at ”staten” overvåger ”sta    tens” beskæftigelse   sindsats, jf. § 5, stk. 1. For  det  sjette  bliver  A-kassernes  mulighed  for  at  samarbejde  med  ”staten”  om  de  for  - sikrede ledige vanskeligere og mere tidskrævende. Mæn gden af jobcentre betyder, at A- kasserne skal have kontakt med og forholde sig til langt flere samarbejdspartnere end i det nuværende system. Dertil kommer ri  sikoen for, at kvaliteten i arbejdet i forhold til de  forsikrede  ledige  falder,  bl.a.  fordi  A-centrenes  ekspertise  i  forhold  til  forsikrede ledige  vil  være  man  gelfuld,  og  at  lediges  beskæftigelsespotentiale  i  forbindelse  med visitationen, derfor matches til en forkert kategori. Det er uklart, hvad der skal ske, hvis der  er  konflikt  mellem  vurderingen  i  et  A-  og  B-center.  LO  vender  sig  imod  denne øgede bureaukratisering. LO skal i øvrigt henvise til høringssvaret fra AK   -Samvirke. For det syvende skal hvert jobcenter årligt udarbejde en beskæftigelsesplan for indsat   sen i centret (både for den samlede  indsats som for den kommunale og statslige indsats hver for sig), men den nærmere procedure, herunder hvem der hhv. administrativt og politisk godkender  den  statslige  del,  samt  hvordan  de  to  delplaner  kombineres,  er  uklart  i lov- forslaget.  Det  svage  styringsgrundlag,  herunder  den  uklare  prioritering og dimensione- ring,  vil  forventeligt  føre  til  vilkårlighed,  diffusitet  og  forskellighed  i  tilbuddene  til  de ledige. Det gælder især for ledige, der går fra A - til B-centre, hvor prioriteringen og di- mensioneringen kan være forskel  lig. For det ottende ligger en særlig udfordring i at sikre overførsel af de erfari   nger, som AF har gjort med at mainstreame beskæftigelsesindsatsen, dvs. med at integrere et køns   - og ligestillingsperspektiv  i  anvendelsen  af  redskaber  og  metoder.  På trods af ligestillings - lovens  krav  om,  at  offentlige  forvaltninger  skal  mainstreame  såvel  planlægning  som implementering, har kommunerne i deres hidtidige beskæftigel  sesindsats ikke integreret et sådant perspektiv.     For det niende er lovforslaget kendetegnet ved uforholdsmæssig mange b  emyndigelses- bestemmelser. Dette er utilfredsstillende, idet en stor del af den endelige udmøntning af forliget herved unddrages den demokratiske proces, særligt henset til at der ikke i lovens bemærkninger er gjort fyldestgørende rede for den påtænkte udmøn tning.

7 Som det tiende har man valgt en meget uhensigtsmæssig og uproportional håndtering af personalespørgsmålet  i  forbindelse  med  etablering  af  den  nye  struktur  på  beskæftigel - sesområdet.  Lovfo rslaget  indeholder  således  ingen  bemærkninger  om  personalets  ind   - dragelse. Lovforslaget efterlever dermed ikke den politiske tilkendegivelse, som er givet i aftalen om strukturreformen. Det fremgår heraf, at  ”der lægges vægt på, at de involverede MED -udvalg i kommuner og  amter  og  samarbejdsudvalg  i  staten  bliver  inddraget  i  overensstemmelse med afta- lerne  herom,  således  at  det  sikres,  at  personalets  r epræsentanter  har  mulighed  for  at drøfte juridiske, økonomiske og sociale følger for ansatte, der bliver    berørt af refo rmen. Forligspartierne  opfordrer  i  den  forbindelse  parterne  på  det  offentlige  arbejdsmarked til at skabe rammer for fælles drøftelser mellem MED   -udvalgene i kommuner og i amter om spørgsmål, der relaterer sig til tiden efter kommunesammenlæg ningerne og opgave- overførslerne.” Erfaringerne fra dannelsen af Bornholms Regionskommune viser, at forestående struk - turændringer skaber stor utryghed blandt personalet. Derfor er inddragelse, information og  dialog  vigtige  forudsætninger  for  en  vellykket   omstillingsproces. At medarbejderne har kendskab til og indsigt i sin situation øger også kvaliteten af de mange ydelser, der er resultatet af den enkelte medarbejders indsats. Det bør derfor sikres, at det af loven fremgår, at personalet bliver inddrag  et og får ind - flydelse  på  processen,  herunder  at  der  skabes  rammer  for  fælles  drøftelser  mellem MED/SU udvalgene på tværs af det statslige og komm   unale område. Der bør indarbej  - des  klare  politiske  meldinger  til  Arbejdsmarkedsstyrelsen  og  de  kommunale  arbejds- givere omkring inddragelse af medarbejdere.   Det  er  endvidere  vigtigt  at  sikre,  at  tillidsrepræsentanterne  kan  udføre  deres  arbejde bedst muligt i forbindelse med implementering af strukturreformen. Det er af såvel ar - bejdsgiver-  som  medarbejderinteresse,  at  tillidsrepræse  ntanterne  kan  medvirke  til  at løfte deres del af opgaven med at sikre en ti lfredsstillinde omstillingsproces. Strukturreformen  vil  medføre  et  ekstraordinært  behov  for,  at  de  faglige  or   ganisationer holder møder med tillidsrepræsen   tanterne vedrørende refo rmen. Derudover vil der være et  stort  behov  for,  at  tillidsrepræsentanterne  i  de  etablerede  dialogfora,  midlert  idige tværgående medbestemmelsesudvalg, kontaktudvalg og lignende kan mødes. Endelig  tager  lovforslaget  ikke  stilling  til  de  kollektive  overenskomsters  status  efter overflytningen  af  medarbejdere  fra  staten  til  kommunerne.  Det  er  ikke  tilstrækkeligt med  en  henvisning  til  virksomhedsoverdragelsesloven.  Det  bør  af  bemærkningerne  til lovforslaget  fremgå,  at  personaleorganisat ionerne  inddrages  i  en  forhandling  om  de kollektive  rettigheder.  Det  bør  de rudover  præciseres  hvilke  ansættelsesvilkår  man  vil tilbyde  de  virksomhedsoverdragne  medarbejdere,  når  deres  tidligere  overenskomstfast - satte rettigheder udløber med overenskoms ten, samt de medarbejdere som overfø andet arbejde og ansættelsessted indenfor samme ansættelsesområde. Der henvises i øvrigt til særskilt høringssvar herom. Og  endelig  som  det  elvte  er der behov for en langt stærkere koordinering af erhvervs  - fremme  og  beskæftigelsesindsatsen  end  der  er  lagt  op  til  i  det  for  eliggende  udkast  til

8 kommunalreform. I lovforslag om erhvervsfremme og lovforslag om ansvar og styring af   den   aktive   beskæftigelsesindsats   er   er  hvervsfremme   og   beskæftigelsesindsatsen formelt adskilt. De regionale beskæftigelsesråd tager sig af beskæft igelse og vækstfora af erhvervsfremme. Det vil imidlertid være uhensigtsmæssigt at adskille områder – hvis man, vel at mærke, reelt ønsker at udvikle fremsynede og sammenhængende e rhvervs- strategier, f.eks. for at imødegå udfordringer såsom flaskehalse. Lo   vforslagene nævner, at vækstforaerne i forbindelse med udarbejdelsen af de regionale strategier bør inddrage de  regionale  beskæftigelsesråds  analyser,  og  de  regionale  beskæftigelsesråd  omvendt bø rhvervsudviklingsstrategier   i   tilrettelæggelsen   af   den regionale  beskæftige  lsesindsats.  Intention  er  god,  men  spørgsmålet  er  om  det  vil  ske  i praksis. LO  ser  det  som  nødvendigt,  at  lovforslaget  indeholder  en  formel  koordin ering.  LO forslår derfor, at lønmodtager  - og arbejdsgiversiden hver især u  dpeger en observatør fra de  regionale  beskæftigelsesråd,  der  skal  deltage  i  de  regionale  vækstforas  møder,  og tilsvarende at lønmodtager -, hhv. arbejdsgiversiden udpeger en observatør  fra de regio- nale  vækstfora,  der  skal  sidde  i  beskæftigelsesrådene.  Beskæftigelsesperspe ktivet  bør endvidere være en fast del af de analyser, som vækstforaerne ligger til grund for deres arbejde,  for  løbende  at  give  større  indsigt  i  og  varsler  om  udviklin  gen  i  beskæftige  l- sesområdet  – både for at undgå flaskehalsproblemer, understøtte nye udvi klingsområder og  ikke  mindst  identificere  udsatte  medarbejdergrupper.  Sidstnævnte  vil  ikke  mindst være af central betydning i udkantsområder, som i øvrigt beskrives som et meget vigtigt indsatsområde for de regionale væks   tfora. D. LO’s bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til § 2 For at understrege det fortsatte to-delte myndighedsansvar samt statens ansvar i forhold til sikring af resultater og effekter foreslås det, at bestemme lsen affattes således: ” § 2. Ansvaret for beskæftigelsesindsatsen påhviler staten henholdsvis kommunalb   esty- relsen. Stk. 2. Sikring af resultater og effekter af indsatsen påhviler staten og sker i samspil med Beskæftigelsesrådet, de r   egionale beskæftigelsesråd og de lo   kale beskæftigelse råd efter denne lovs bestemmelser.” Den  beskæftigelsesrettede del af integrationsindsatsen er en betydelig op  gave, der om- fatter hele den 3-årige introduktionsperiode, herunder indsatsen overfor fami liesammen- førte, der ikke modtager introduktionsydelse. For  at  tydeliggøre  dette  bør  den  kommunale  beskæftigelsesindsats  også  om fatter  inte- grationsindsatsen  for  flygtninge  og  indvandrere  i  den  3-årige  i ntroduktionsperiode.  I lovforslagets bemærkninger b  ør det tydeliggøres, at den kommunale beskæftigelsesind - sats også omfatter integrationsindsatsen for flygtninge og indvandrere omfattet af den 3 - årige introdukt ionsperiode.

9 Beskæftigelsesministeren har ifølge lovforslaget en forpligtigelse til at ko   ordinere rele- vante tiltag med integrationsministeren. Det bør fremgå, at i  ntegrationsministeren har en forpligtelse til at koordinere relevante tiltag med beskæftigelsesministeren. Endvidere bør resultaterne af indsatsen på integrationsområdet også være en del af det samlede datagrundlag og dermed indgå i den regionale analys erapport, den lokale plan for  beskæftigelsesindsatsen,  forvaltningsrevis  ionen,  jobindsats.dk  og  den  nye  arbejds- markedsportal. Alle relevante data bør in ddrages, herunder også resultater  af kompeten- ceafklaring, sygefravær og fr  avær fra danskundervisningen mv. Til § 4 Beskæftigelsesministeren  bemyndiges  i  denne  bestemmelse  til  at  fastsætte  regler  om gennemførelse  af  forsøgs  –  og  udviklingsinitiativer.  Formuleri   ngen  er  ganske  bred  og relativt upræcis. Der  kan  derfor  være  en  risiko  for,  at  bestemmelsen  vil  kunne  ”misbruges” af Beskæ f- tigelsesministeren  til  udenom  Folketinget  og  arbejdsmarkedets  parter  at  gennemføre relativt  omfattende  arbejdsmarkedspolitiske  initiativer  forklædt  som  forsø   g  og  udvik- ling. Til § 5 Det bør fremgå af bestemmelsen, at overvågning og opfølgning tillige sker med hen blik på  at  sikre  opfyldelse  af  lovgivningens  krav.  Ifølge  forslagets  §  12  kan  staten  jo  gribe ind, hvis dette krav ikke overholdes. I stk. 2 bør de t fremgå, at staten har ”ansvaret” for beskæftigelsesindsatsen, jf. samme formulering i forslagets § 14, for så vidt angår kommunen. Til § 6 Det  forudsættes,  at  Beskæftigelsesministeren  dermed  tillige  er  ansvarlig  for  overhol - delse af lovgivningen, for så  vidt angår den statslige beskæftigel   sesindsats. Til §§ 7-8 Den  nuværende  beføjelse  for  det  regionale  arbejdsmarkedsråd  til  at  god kende  organi- seringen  af  Arbejdsformidlingen  i  regionen,  afløses  tilsynela dende  af  en  bemyndigelse for Beskæftigelsesministe  ren til at oprette særlige enh  eder samt fastsætte nærmere reg - ler. Det foreslås, at der i § 8 indføjes: ”efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet”. Driften af statens indsats i jobcentrene skal styres af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Styrelsen kan således, so m noget nyt, oprette et antal enheder, som ”overordnet skal lede indsat - sen i jobcentrene inden for et område”. Enh  ederne skal dække geografiske områder, og der skal ansættes beskæftigelse schefer til at varetage funktionen. Det  er  imidlertid  uklart,  hvordan  de  geografiske  enheder  med  beskæftige  lseschefer forholder sig til de statslige beskæftigelsesregioner, og hvordan instruktionsbeføjelserne er  fra  Arbejdsmarkedsstyrelsen  til  beskæftigelse  scheferne  henholdsvis  regionsdirektø - ren, herunder i forhold til overholdelse af lovgivningen.

10 Konstruktionen  virker  uhensigtsmæssig.  For  at  sikre  en  sammenhæng  me llem  den  lo- kale  statslige  indsats  og  den  regionale  overvågning  og  analyse  af  arbejdsmarkedet  bør driften af den statslige indsats i stedet ligge i de 4 regionale beskæftigelsesregioner. Til § 9 Beskæftigelsesregionen  har  tilsyneladende  de  samme  opgaver  som  det  reg  ionale  be- skæftigelsesråd  (RBR)  jf.  forslagets  §  44.  Det  er  uklart,  om  beskæ ftigelsesregionen alene  har  opgaverne  som  sekretariat  for  RBR,  eller  om  det  er  en  selvstændig  admini  - strativ opgave. Det  bør  af  bestemmelsen  fremgå,  at  overvågning  og  dokumentation  tillige  sker  med henblik på at sikre opfyldelse af lovgivningens krav. Ifølge forsl  agets § 12 kan staten jo gribe ind, hvis dette krav ikke overholdes. Det bør ligeledes fremgå, at regionsdirektøren efter inddragelse af det regi   onale beskæf  - tigelsesråd og efter beskæftigelsesministerens godkendelse kan beslutte, at de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret skal stille viden om vi  rksomhedernes behov for arbejdskraft og de lediges kvalifikationer og behov til rå dighed for overvågningsindsat - sen. Det  er  uklart,  hvilke  handlemuligheder  Beskæftigelsesministeren  har,  hvis  regionsdi  - rektøren underretter om ulovligheder (bem. s. 54). Hv is ministeren har kompetence til at ændre et råds beslutning, bør dette fremgå af lovte ksten, jf. call-in bestemmelsen i § 62, stk. 4, i den tidligere gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov nr. 434 af 30. juni 1993. Det  bemærkes  i  øvrigt,  at formuleringen  ”resultatproblemer”  i  forslagets  stk.  2  for  e- kommer noget populistisk i relation til en lovtekst. Til § 10 De statslige rammeudbud kan tilsyneladende være såvel regionale som landsdækkende (bem. s. 32), hvilket må indebære, at én region kan f  orpligte de øvrige regioner. Det er uklart, om det ved landsdækkende udbud alene er regionens ”eget” RBR, der skal in d- drages. Det  forudsættes,  at  bestemmelsen  skal  forstås  således,  at  initiativ  til  ge nnemførelse  af statslige rammeudbud kan komme fra såve l regionsdirektøren som RBR, jf. forslagets § 46. Det   forekommer   uhensigtsmæssigt   og   ubegrundet,   at   Beskæftigelsesminist eren   kan blokere for et rammeudbud. Det fremgår ikke af bemærkningerne til loven, hvilket hen   - syn der herved tilgodeses. Bestemmelsen er i øvrigt noget indforstået, idet andre aktører endnu ikke er introduce   ret i loven – der bør i det mindste være en henvisning til forslagets kapitel 4. Det  er  uklart,  om  en  ansøgning  om  fritagelse  for  at  anvende andre aktører, der er om  - fattet af rammeudbudet, jf. stk. 4, kan indgives af såvel jobcentret i fællesskab som af hver myndighed for sig.

11 Det forekommer endvidere uklart, hvilke målgrupper, der vil have særlige problemer i forhold  til  arbejdsmarkedet.  Tænkes  der  på  somaliske  flygt   ninge  eller  på  l edige  hav- biologer. I princippet vil der kunne argumenteres for, at et utal af grupper vil have sær  - lige problemer på arbejdsmarkedet. Til § 11 Det  er  uklart,  om  der  med ”inddragelse” af RBR alene er tale om en h  ø generelle bemærkninger. Der  forekommer  uklart,  hvordan  begrebet  ”  stille  specialistviden  til  rådi  ghed”  skal fortolkes. Til § 12 Det  er uklart, hvem ”de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret” er - er det den politiske eller administrative ledelse af jobcentret? Det er endvidere uklart, hvad der menes med ”sammenlignelige” jobcentre   – foretages der en sammenligning af det lokale arbejdsmarked, af målgru pperne eller andet? Bestemmelsen  giver  tilsyneladende  ikke  hjemmel  til  at  gribe  ind,  hvis  jobcentret  ikke lever op til de regionale mål og resultatkrav, jf. forslagets § 44, hvilket forekommer no - get ulogisk. Det  forudsættes,  at  bestemmelsen  skal  forstås  således,  at  initiativ  til  at  gribe  ind  kan komme fra såvel regionsdirektøren som RBR, jf. forslagets § 45. Det bem  ærkes i øv   rigt, at hvis RBR alene har en høringsret, vil det være vanskeligt at leve op til kravet om at ”sikre”   resultater   og   effekter   af   be  skæ  ftigelsesindsatsen,   jf.   også   bemærknin   gerne nedenfor til forslagets § 42. Det  er  endeligt  uklart,  hvilke  forhold  der  gælder,  hvis  jobcentret  allerede  benytter  en anden aktør, der er omfattet af det statslige rammeudbud. Det bemærkes i den forbindel   - se, at det er vanskeligt at se, hvordan en anden aktør, der ikke kan udføre myndigheds  - opgaver, skal kunne rette op på ikke -opfyldelse af den lediges rettigheder og pligter – en opgave der er forbundet med myndighedsansvar. Det fremgår, at de ansvarlige i jobcentret har pligt til at følge et pålæg, men det frem går ikke, hvordan der sanktioneres, hvis pålægget ikke efte   rkommes. Det bemærkes i øvrigt, at fokus i bemærkningerne lader til at være på re sultater og ef- fekter og ikke så meget på overholdelse af lovgivningens krav. Til § 13 Den  nævnte  mulighed  for  konsulentbistand  fremgår  ikke  af  aftalen.  Det  bør  nærmere beskrives, hvilken type af konsulentbistand, der refereres til, samt betingelserne for an- vendelsen. Til § 14 Det  er  generelt  uklart  efter  lovforslagets  §  14  og  15,  hvilke  kommunale  opgaver,  der skal varetages i hhv. socialforvaltningen og jobcentret.

12 Det  bør  i  bestemmelsen  nævnes,  at  kommunens  beskæftigelsesindsats  var etages  i  et jobcenter, jf. formuleringen af forslagets § 6, for så vidt angår st  aten. Det  fastsættes,  at  kommunalbestyrelsen  skal  drage  omsorg  for,  at  en  særskilt  del  af kommunens forvaltning alene udfører den kommunale beskæftige   lsesindsats. Det er i den forbindelse helt afgørende, at der bliver en klar adskillelse af den jobrettede indsats i jobcentret på den ene side og udmåling af forsørge   rydelser på den anden side. Det  er  endvidere  afgørende,  at  der  i  den  komm unale  organisering  bliver  et  entydigt ledelsesansvar  for  de  kommunale  opgaver  i  jobcentret,  og  at  den  samme  leder  ikke samtidig har ansvaret for den del af den kommunale administration, der står for udmå  - ling af forsørge rydelser. Ordlyden  i  den  politiske  aftale  fra  juni  2004, hvor det i afsnittet om fælles jobcentre i hele landet slås fast, ”Den kommunale del af jobcentret organis  eres som en selvstændig forvaltning”, bør derfor tydeligt fremgå af lovgi   vningen.. Til § 15 Evt. kan der i stk. 1, nr. 1, indsættes en henvisning til § 3, stk. 5, 2. pkt. i lov om en ak  - tiv beskæftigelsesindsats. I bemærkningerne, side 59, nævnes, at beskæftigelsesrettede opgaver efter lov om ak tiv socialpolitik bl.a. er udarbejdelse af CV samt udarbejdelse af jobplan og beslutning om løntilskud til revalidender. Dette er ikke korrekt, idet disse opgaver fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I  stk. 2 bemyndiges Beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler for, hvi lke beskæf  - tigelsesrettede opgaver, der er omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats. Det er bekymrende,  at  Beskæftigelsesministeren  uden  ændring  af  loven  kan  fastsætte  re gler herom. Nedenstående  er  eksempler  på,  hvor  uklare  skillelinierne  er  for,  hvor  de  en  kelte  kom- munale opgaver ligger - i jobcentret eller i socialforvaltningen. En uklarhed som på in - gen måde er til gavn for borgeren. Hvor  ligger  kompetencen  til  at  bevilge  kontanthjælp,  starthjælp,  revalid eringsydelse, sygedagpenge  m.m.?  I  bemærkningerne  til  lovfors  laget  ser  det  ud  til,  at  kompetencen ligger i socialforvaltningens regi. Men i lovforslagets § 14 fremgår det, at kun enkel tud - gifter efter aktivloven og integrationsloven er undtaget. Hvem  har  kompetence  til  at  bevilge  ydelser  under  virksomhedspraktik  og  løntilskuds - ordninger?  Nogle  revalideringsforløb  begynder  med  en  kortere  virksomhedspraktik  på kontanthjælp/sygedagpenge  og  efterfølges  af  en  længere  periode  i  løntilskudsjob  med overenskomstmæssig aflønning. Dette skift i økonomisk ydelse er afgørende for borge- ren,  men  i  følge  bemærkni   ngerne  til  lovforslaget,  skal  ydelsen  ændres  af  en  sagsbe  - handler i socialforvaltningen. Dette kræver tæt samarbejde mellem jobcenter og sag sbe- handler i socialforvaltningen. Det  fremgår  af  bemærkningerne  til  lovforslaget,     at  vurderingen  af,  om  borgeren  skal visiteres til fleksjob eller revalidering, ligger i jobcentret, men jobcentret kan ikke træffe afgørelse  om  førtidspension.  Dette  er  imod  inte  ntionerne  med  udarbejdelse  af  ressour-

13 ceprofil, der skal vise vejen for, hvilken arbejdsevne borgen har, og hvilken beslutning, der  skal  træffes,  når  arbejd   sevnen  er  fastslået.  Det  vil  således  være  imod  denne  inten - tion, hvis udarbejdelse af den endelige konklusion i en ressourceprofil ikke kan færdig  - gøres  i  jobcentret,  men  fæ   rdiggøres  af  en  anden  sagsbehandler  i  socialforvaltni ngen. Samarbejde  mellem  de  to  grene  af  forvaltningen  bliver  meget  afgø rende  i  denne  type sager. Det  fremgår  desuden  af  bemærkningerne til lovforslaget, at jobcentret har kompetence til  at  vurdere  forlængelse  af  sygedagpengeudbetaling.  Men  da  det  ser  ud  til,  at  det  er socialforvaltningen,  der  træffer  afgørelse,  om  borg   eren  er  fuldt  uarbejdsdygtig,  er  der således  igen  de  to  forvaltninger,  der  skal  samarbejde  om  den  endelige  afgørelse.  Hvor ligger  den  sagkyndige  læge  ekspertise  i  form  af  lægekonsulenter    -  i  jobcentret  eller  i socialforvaltningen? Der er således mange uafklarede emner, hvor der mangler skillelinier for, hvor opg aven ligger. Disse bør præciseres i lovteksten, ligesom behovet for tæt samarb ejde mellem de to kommunale forvaltninger bør understreges i bemærkningerne. Til § 16 Stk.  1  forekommer  overflødig.  Kommunen  har  vel  ansvaret  for  at  tilvej ebringe  alle tilbud til alle kommunale målgrupper – og ikke kun til reval   idender – ligesom staten h   ar ansvaret for at tilvejebringe tilbud til forsikrede ledige og nyuddannede handicappede. Af bemærkningerne side 60 fremgår, at beskæftigelsesregionerne i en ove rgangsperiode foretager  en  særlig  overvågning  af  udviklingen  af  den  speci   aliserede  revalideringsind- sats – dette fremgår ikke af selve loven. Til kapitel 3 Det er uklart, hvordan ledelsen af jobcentrene bliver organiseret – bliver der f.eks. såvel en  statslig  som  en  kommunal  leder  i  hvert  jobcenter,  eller  bliver  den  statslige  ledelse alene varetaget af beskæftigelsescheferne, jf. bemær kningerne til forslagets § 8. Til § 17 Af  hensyn  til  signalværdien  bør  jobcentrene  oprettes  af  kommunen  og  staten  i     fælles  - skab. Det er uklart, om det alene er kommunen, der beslutter, om – og i givet fald hvor    –  der skal  oprettes  flere  afdelinger,  jf.  bemærkningerne,  side  60.  Tils  yneladende  forventes etablering  af  jobcentre  alene  at  medføre  engangsudgi fter  til  flytning  for  kommunerne, hvorfor  det forudsættes, at jobcentrene pl  aceres i de hidtidige AF-kontorer, jf. også de økonomiske bemærkninger på side 48. Det  fremgår  af  lovforslaget,  at  det  er  kommunalbestyrelsen,  der  opretter  et  jobcenter  i kommunen.  Hvis  dette  betyder,  at  det  dermed  er  kommunalbestyrelsen,  der  fastsætter det generelle serviceniveauet i jobcentret som f.eks. den fysiske placering, åbningstider mv., herunder om der inden for kommunen skal oprettes flere enheder af jobcentret på forskellige  adresser,  er  det  afgørende,  at  niveauet  for  betjening  i  jobcentret  fastsættes sammen med brugerne, hvorfor det foreslås, at organiseringen i jobcentret sker efter ind -

14 dragelse af det lokale beskæftigelsesråd. Det bør ligeledes tilføjes, at Be skæftigelsesrå   - det inddrages i de regler, som beskæftigelsesministeren fas  tsætter for organiseringen. Det er endvidere uklart, hvad det indebærer, at der skal være fokus på rådi ghed. For de forsikrede  ledige  varetages  rådighedsvurderingen  jo  fortsat  af  arbejdsløshedskasserne, hvilket der bør tages højde for i § 17, stk. 2. Til § 18 Det fremgår af de almindelige bemærkni   nger, at det kan aftales mellem staten og kom- munen, at jobcenter A også varetager enkelte af de opgaver, der ellers varetages i et job - center B. Det fremgår imidlertid ikke, om ”staten” i denne sammenhæng er den statslige del af jobcentret eller f.eks. Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det bemærkes i øvrigt, at der ikke ses at være taget stilling til, om A -centret tillige va- retager indsatsen efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. De  generelle  serviceopgaver,  der  nævnes  i  stk.  2,  har  forskelli  ge  målgru pper.  F.eks. registrerer  staten  alle  arbejdssøgende,  men  varetager  alene  det  individuelle  kontaktfor - løb  for  forsikrede  ledige.  Der  bør  derfor  som  min  imum  indsættes  en  henvisning  til  de relevante bestemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsesind  sats, f.eks. §§ 9 og 10 til nr. 1, og § 11 til nr. 2. Det er uklart, om ordinær formidling, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæfti - gelsesindsats,  er  indeholdt  i  de  nævnte  opgaver,  hvilket  den  natu  rligvis  bør  være,  idet der  skal  kunne  ske  formidling  fra  første  ledighedsdag.  Dette  fremgår  i  øvrigt  også  af selve forligsteksten. Det  er  uklart,  hvad  ”medmindre”  indebærer  i  nr.  4 – at  det  individuelle  ko   ntaktforløb kan varetages af A-centret i mere end 6 måneder, eller at det ind ividuelle kontaktforløb kan overgå til B -centret tidligere. Det foreslås, at b estemmelsen affattes således: ”4) Det individuelle kontaktforløb i op til de første 6 måneder, medmindre der er b ehov for en særlig indsats tidligere.” Det er ligeledes uklart, om der fra A-centret kan ske visitation til en anden aktør, for så vidt angår udarbejdelse af jobplan, hvis den anden aktør skal varetage indsatsen for den ledige i en længere periode   – eller er det alene B   -centret, der kan overlade denne opgave til en anden aktør. Endvidere er det uklart, hvad der ligger i nr. 7. I bemærkningerne, side 61, nævnes job - søgning  og  visitation  til  anden  aktør.  Disse  opgaver  skal  imidle  rtid  ifølge  lov  om  en aktiv beskæftigelsesindsats   ikke fremgå af en jobplan. Det er videre uklart, hvem der vurderer, hvilket B-center en forsikret ledig fra et A-cen- ter skal henvises til. Endelig er det uklart, hvem der vurderer, om der er behov for en særlig in  dsats, jf. stk. 4, og hvordan denne vurdering forholder sig til den tilsvarende vurdering efter forslagets § 10. Det bemærkes i øvrigt, at formuleringen ”behov for en særlig indsats” er uhensigts - mæssig, da den tillige må dække over, at den ledige har ret og pligt til tilbud. Det er i

15 den  forbindelse  tillige  uklart,  hvor  længe  de  forsikrede  ledige,  der  er  h  envist  til  B- centret, skal forblive der. Det foreslås, at ordene ”som minimum” fjernes fra bestemmelsen i § 18 stk. 2, således at det fremgår, at ” Staten varetager de generelle serviceopgaver efter § 5, stk. 5, i job  - centret”. Til § 19 Det foreslås, at  det i bestemmelsen indføjes: "efter  indstilling fra Beskæft  igelsesrådet”. Det fremgår ikke, hvad de særlige opgaver efter forslagets § 5, stk. 2, består af – dette bør præciseres. Når  de  forsikrede  ledige  er  henvist  til  jobcentret,  jf.  forslagets  §  18,  st k.  4,  varetager jobcentret vel ikke alene de særlige opgaver, men tillige de almi  ndelige serviceopgaver for den ledige, jf. 2. pkt. Det bør i § 19 tilføjes et ” i op til 40 jobcentre”,, således at bestemmelse l yder ”Staten varetager i op til 40 af disse jobcentre endvidere særlige opgaver for personer, der hen  - vises fra jobcentre i andre kommuner.” Til § 20 Med denne bestemmelse svækkes det to  -delte myndighedsansvar, idet det bliver uklart, hvem der har instruktionsbeføjelsen og dermed ansvaret. Hvis f.e ks. en kommunal leder har instruktionsbeføjelsen for et team med meda rbejdere fra såvel stat som kommune, jf. bemærkningerne  side  62,  er  det  uklart,  hvortil  en  ledig  kan  klage  over  sagsbehand  - lingens  tilrettelæggelse  e  ller  medarbejderens  optræden,  og  hve  m  der  i  givet  fald  kan sanktionere over for medarbejderen, jf. bemærkningerne til nr. 23  -26 i forslag til lov om æn  dring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Konstruktionen indebæ  rer endvidere, at den statslige bevilling til driften, jf. forslagets § 76, stk. 1, nr. 1, kan anvendes til drift af den kommunale indsats, idet en statslig medar- bejder kan varetage opgaver for den kommunale del af jobcentret. Det er uklart, om der er finansiel hjemmel hertil, ligesom det ikke fremgår, hvordan det sikres, at  kommuner- ne ikke fristes til at ”overvælte” opgaver på det statslige system. Det bemærkes i den forbindelse, at det må være en forudsætning for at ku nne varetage de samlede opgaver i jobcentret, at såvel de statslige, som de kommunale med arbejdere sikres efteruddannelse. Det bemærkes i øvrigt, at man i forbindelse med samarbejdsforsøg mellem Arbejdsfor - midlingen  og  kommunerne  har  vurderet,  at  der  ikke  er  behov  for  at  iværksætte  forsøg med  overdragelse  af  myndighedsopgaver.  Det  kan  derfor  undre,  at  man  har  vurderet anderledes i forhold til det nye beskæftige  lsessystem. Til § 21 Det er uklart, hvorfor alene KL nævnes. Det følger af såvel den gældende lov, om an - svaret  for  og  styringen  af  den  aktive  beskæftigelsesindsats,  som  af  dette  lovforslag,  at Beskæft  igelsesrådet (BER) inkl. KL skal afgive in dstilling om love og anden regelfast-

16 sættelse. Hvis der med bestemmelsen gi  ves KL en særlig forhandlingsret, bør denne ret tillige tildeles de øvrige pa rter. Af  bemærkningerne  side  63  fremgår,  at  der  vil  blive  fa   stsat  regler  om  krav  til  samar- bejdet. Dette harmonerer ikke med forslagets § 20 og bemærkni  ngerne hertil, hvoraf det fremgår  at  forskellige  samarbejdsformer   kan  aftales.  Kravene  til  samarbejde  vil  kunne indebære en yderligere udvanding af det to  -delte myndighedsansvar. Til § 22 Der er tilsyneladende ikke reelt tale om et forsøg, idet der ikke er fastsat en på forhånd afgrænset  periode,  hvori  bemyndigelsen  til  kommunen  skal  af  prøves.  I  så  fald  er  b  e- stemmelsen  ikke  i  overensstemmelse  med  forliget,  hvorefter  der  i  kontrakten  mellem staten og kommunen bl.a. skal aftales kontraktperiodens længde. Det bør af lovbestemmelsen fremgå, at delegationsmuligheden begrænses til ”op til 10”, således at lovbestemmelsen er i fuld overensstemmelse med den politiske aftal e og be- mærkningerne til lo  vforslaget. Det foreslås endvidere, at der tilføjes ”…efter indstilling fra beskæftigelse srådet”, og at der  i  bestemmelsen  fastsættes  en  periode,  hvori  delegationen  til  kommunen  afprøves. Det  vil  være  relevant  at  fastsætte  perio den  til  det  tidspunkt,  hvor  det  af  den  politiske aftale fremgår, at reformen evalueres, dvs. frem til 2010. Det bør endvidere fremgå, at Beskæftigelsesministeren efter indstilling fra beskæftigel - sesrådet  kan  bemyndige  kommunalbestyrelsen  til  at  varetage   udøvelsen  af  statens  be - skæftigelsesindsats i op til 10 jobcentre frem til 31. d  ecember 2010. Det bør af bemærkningerne til loven fremgå, efter hvilke kriterier C -centrene udvælges. Det  foreslås  endvidere,  at  der  i  bestemmelsens  stk.  1  indfø  jes:  ”efte r  indstilling  fra Beskæftigelsesrådet”. Det er uklart, om bemyndigelsen alene kan ske i forhold til et B-center. I givet fald bør dette tydeliggøres i lovteksten. Det bemærkes i øvrigt, at det forudsættes, at C -centrene ikke får henvist forsikrede ledige  fra A-centre, idet myndighedsansvaret over for de le- dige  ellers  bliver  uklart.  Endvidere  bliver  afgræsningen  af  forsøget  flydende,  hvorved bl.a. en evaluering vanskeliggøres. Det  er  i  øvrigt  uklart,  hvem  der  indgår  kontrakt  med  kommunen  og  følger  op  på ind- satsen  –  i  bemærkningerne  side  63  nævnes  blot  ”staten”.  Hvem  underretter  f.eks.  mi - nisteren om, at bemyndigelsen bør trækkes tilbage, jf. stk. 3. Af bemærkningerne fremgår, at kommunen hermed varetager indsatsen for såvel kom - munale målgrupper som fors ikrede ledige. Kommunen vil tillige skulle varetage indsat- sen for arbejds- og uddannelsessøgende og for hand icappede. Det bemærkes i øvrigt, at der i bemærkningerne anvendes begrebet ”delegation”, mens der i lo vteksten anvendes begrebet ”bemyndigelse”. Endelig  er  det  uklart,  hvordan  kommunens  varetagelse  af  den  statslige  indsats  skal finansieres, herunder om der bliver indbygget økonomiske incit amenter for kommunen til at prioritere indsatsen for de forsikrede ledige, jf. også forligsteksten. Hvordan si kres det  således,  at  de  kommunalt  styrede  jobcentre  ikke  laver  positiv  særbehandling  af

17 kontanthjælpsmodtagere i fo  rbindelse med jobformidlingen for at reducere kommunens udgifter til kontanthjælp m.v. Til §§ 23, 24, 25 og 26 Se vedlagte særskilte bilag   om de generelle ansættelsesmæs sige vilkår og personalepo - litiske konsekvenser i forbindelse med strukturreformen. Til §§ 27 og 28 Formuleringerne  ”statens  budgetarbejde”  og  ”den  statslige  planlægning  og  budgette - ring” er upræcis, jf. de generelle bemærkn inger ovenfor. Det forudsættes dog, at der er tale om den statslige del af jobcentret. De ansvarlige for jobcentret, som i § 2 anføres som staten og kommunalb estyrelsen, skal udarbejde  en  plan  for  indsatsen.  Planen  skal  både  omfatte  den  samlede  fælles  in   dsats samt indsatsen for stat og kommune hver især. Sammen med bemærkningerne fra det lokale beskæftigelsesråd skal denne plan indgå i statens  og  kommunalbestyrelsens  budgetarbejde  for  beskæft  igelsesindsatsen  det  kom- mende år. For at sikre sammenhæng mel  lem de lokale og de regionale mål foreslås det, at be  skæf  - tigelsesplanen  udarbejdes  inden  for  rammerne  af  de  regionalt  fastsatte  mål.  Som  kon - struktionen er nu, tillægges det regionale niveau kun en bagudrettet rolle. Det er i øvrigt uklart, hvordan ueni gheder omkring den fælles indsats for stat og ko  m- mune afgøres. Til kapitel 4 Det er uklart, om det er tilsigtet, at der ikke anvendes en entydig henvisning til lovgiv- ningen.  I  nogle  bestemmelser  henvises  der  således  alene  til  lov  om  en  aktiv  beskæfti   - gelsesindsats,  f.eks.  i  §  30,  i  andre  bestemmelser  henvises  der  tillige  til  lov  om  aktiv socialpolitik og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, f.eks. § 32. Til § 30 Med  organisering  af  beskæftigelsesindsatsen  i  geografisk  mindre  områder  er  det  van   - skeligt  at  se,  hvordan  man  vil  kunne  fastholde  kompetencestrategien  i  forhold  til  ind- dragelse af andre aktører, som netop er begrundelsen for at inddrage andre aktører. Man kan således forestilles sig situationer, hvor der ikke vil være personer nok    – ud fra ko   m- petencestrategien – til at fylde et hold op. Det forudsættes i øvrigt, at formuleringen ”staten” henviser til den statslige del af jo b- centret. Til § 32 Det  er  uklart,  hvilke  regler  der  i  bemærkningerne  side  67  tænkes  på,  der  kan  ”under - støtte de enkelt e jobcentres tilvejebringelse af aktive tilbud”  – tænkes der på andre aktø - rers gennemførelse af tilbud.

18 Til § 33 Fastsættelse  af  måltal  indebærer  en  risiko  for,  at  andre  aktører  ikke  alene  anvendes  i situationer, hvor der er behov for en specialiseret indsats, men tillige med henblik på at opfylde det fastsatte måltal. Til § 34 Hvordan  sikres  fastlæggelsen  af  enhedsomkostningerne  dette,  når  statsligt  ansatte  og kommunalt ansatte udfører samme opgaver i det samme center? Til § 36 Der  ses  ikke  at  være  nog  en  saglig  begrundelse  for,  at  en  anden  aktør  skal  have  oply s- ninger om den lediges ”modtagne ydelser”. Til § 37 Bestemmelsen  skal  vel  tillige  omhandle  kommunens  overdragelse  af  opgaver  til  andre aktører. Det er uklart, hvorfor indholdet af stk. 2 ikke er omfattet af stk. 1, der generelt henviser til forvaltningsloven. Bemærkningerne til stk. 2 side 69 er ikke umiddelbart for  ståelige. Til § 40 Det er uklart, hvorvidt de mål og resultatkrav, som BER skal rådgive og a  fgive indstil- ling om til Beskæftigels  esministeren i henhold til § 40, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med forslagets § 44, stk. 2, svarer til de mål og resultatkrav, som BER i henhold til gældende lovs § 31, stk. 1, nr. 2 skal rådgive og af give indstilling om. Det fremgår således af bemærkninger ne side 34, at BER ikke længere skal rådgive om Beskæftigelsesministerens udmeldinger af bevillinger, mål og resultatkrav for driften af den statslige indsats. Omvendt fremgår det af b emærkningerne side 40  -41, at ministeren efter indstilling fra BER indgå r en kontrakt med RBR om den statslige beskæftigelses  - regions  mål  og  resulta tkrav,  og  at  der  i  kontrakten  endvidere  indgår  Ministerens  ud - meldte mål for de kommende års indsats i regionen. Det er endvidere uklart, hvad der skal forstås ved ”Opfølgning på beskæft  igelsesindsat- sen”, jf. § 40, stk. 1, nr. 4. Opgaven er således hverken beskre  vet i de almindelige be- mærkninger eller i bemærkningerne til selve b estemmelsen. Det bør fremgå, at opfølgningsopgaven består i at forholde sig til det dok umentations- materiale,  som  beskæftigelsesregionerne  tilvejebringer  som  do  kumentation  for  indsat- sen,  herunder  den  dokumentation,  som  bør  tilvej ebringes  om  opfyldelse  af  krav  i  lov- givningen. Derudover  mangler  det,  som  i  aftalebilag  nr.  5  omtales  som  en  opgave  -  nemlig  "om rammeudbud  for  særlige  målgrupper  og  rammerne  for  flask   ehalsindsatsen".  Det  fore- slås, at denne opgave indsættes i bestemmelsen som nr. 6.

19 Til § 41 Ifølge bemærkningerne, side 69, svarer bestemmelsen til den gældende lovs § 32, stk. 2. Det  fremgår  imidlertid  af  bemærkningerne,  at  puljen  vil  kunne  anvendes  i     både   den statslige og den kommunale beskæftigelsesindsats. Anvendelses  området for beste mmel - sen er således udvidet i forhold til den gældende lov, hvorefter puljen alene kan anven   - des i den statslige Arbejdsformidlings beskæftigelsesindsats. Det foreslås i øvrigt, at bestemmelsen flyttes til kapitel 13 om finansiering af opgaver. Det bemærkes i den forbindelse, at den centrale pulje ikke om  tales i bemærkningerne til forslagets § 76 om fordeling af den statslige bevilling. Til § 42 Det  fremgår  af  bestemmelsen,  at  RBR  skal   sikre  resultater  og  effekter  af  beskæftige  l- sesindsatsen. Det  er  imidlertid  uklart,  hvordan  RBR  skal  kunne  sikre  dette,  henset  til  at  RBR  alene har en indstillingsret, jf. forslagets § 45, og § 12, samt en tilsyneladende høringsret, jf. § 12, stk. 3. Til § 44 Ifølge bestemmelsen har RBR tilsyneladende samme overvågningsfunktion i forhold til den  statslige  og  kommunale  beskæftigelsesindsats  i  jobcentrene  som  beskæftige lsesre- gionen, jf. forslagets § 9, stk. 2. Det er uklart, om der er tale om samme opgave - og i så fald hvordan relat ionen er mel- lem RBR og beskæftigelsesregionen   - eller om RBR har en selvstændig kompete  nce.   For at sikre sammenhæng mellem de lokale   og regionale mål foreslås det, at RBR ti  llige tildeles  en  opgave  med  –  på  baggrund  af  analyser  om  behovene  på  det  regionale  ar - bejdsmarked – at koordinere indsatsen ved at fastsætte regionale mål. Derved sikres, at den regionale indsats ikke alene er bagudrettet, jf. også bemærkningerne til §§ 27 og 28. I  forhold  til  den  gældende  lovs  bestemmelser  om  de  regionale  arbejdsma  rkedsråds opgaver fremgår det, at arbejdsmarkedsrådet ud over at koordinere uddannelses  - og er- hvervsvejledningen også koordinerer det  virksomhedsopsøgende arbejde. Denne opgave er ikke videreført til de nye regionale beskæftigelsesråd. Der er imidlertid et  klart  behov  for,  at  de  regionale  beskæftigelsesråd  fortsat  kan  spille  en  rolle  og  tage koordinerende  initiativer,  således  at  der  ka n  sikres  et  samspil  dels  mellem  de  enkelte jobcentres virksomhedsopsøgende aktivit eter, dels mellem de lokale beskæftigelsesråds planer for initiativer til at styrke den virksomhedsrettede indsats. Den  nuværende  lov  om  ansvaret  for  og  styringen  af  den  akt  ive  beskæftige  lsesindsats indeholder en bestemmelse om, at de regionale arbejdsmarkedsråd får, for en nærmere fastsat mindre del af bevillingen til beskæftigelse  sindsatsen, mulighed for at iværksætte særlige  initiativer  med  henblik  på  at sikre et velfun   gerende arbejdsmarked. Puljen kan bl.a.  anvendes  til  tværg  å ende  aktiviteter  inden  for  det  arbejdsmarkeds-  uddannelses- social- eller erhvervspolitiske område.

20 Det fremgår ikke at denne bestemmelse videreføres i lovforslaget. Det for  eslås derfor, at bestemmelsen videreføres som en del af de nye regionale be skæftigelsesråds opg   aver. Det fremgår, at staten afsætter en årlig bevilling ”…til fremme af særlige virksomheds - rettede lokale initiativer, ..”. Det foreslås, at bevillingen kan anvendes til at igangs  ætte initiativer,  der  kan  udvikle  jobcentrenes  virksomhedsvendte  aktiviteter.  Det bør endvi - dere fremgå, at den særlige bevilling udelukkende afsættes til udviklingsaktiviteter, og ikke kan anvendes til den løbende drift. Til § 45 Det fremgår af bestemme lsen, at RBR har en indstillingsret til beskæftige  lsesregionen, hvis  resultatet  af  beskæftigelsesindsatsen  afviger  væsentligt  fra  resultater  i  samme n- lignelige jobcentre. Det er dog ikke beskrevet, hvorfor det bør tilføjes, at RBR tillige har en in  dstillingsret, hvis indsatsen ikke lever op til de i kontrakten fastsatte mål og resultatkrav, jf. også be  - mærkningerne til forslagets § 12. Der henvises en  dvidere til bemærkningen til forslagets § 42 m.h.t. RBR’s mulighed for at sikre opfyldelse af mål og res ultatkrav. Til § 46 Det  foreslås,  at  bestemmelsen  præciseres,  således  at  regionsdirektørens  ge nnemførelse af det statslige rammeudbud først kan ske, når ministeren har godkendt rammeudb  udet, jf. forslagets § 12. Bestemmelsens nuværende formulering efterla  der det indtryk, at re- gionsdirektøren uden videre kan gennemføre rammeudbudet efter indstilling fra RBR. Til § 47 Ifølge bemærkningerne side 71, skal RBR     prioritere anvendelsen af den statslige bevil- ling til flaskehalsindsatsen. Det  er  uklart,  om  denne  prioritering  indebærer,  at  RBR  udpeger  (potentielle)  flask  e- halsområder for den pågældende beskæftigelsesregion. Det  fremgår  af  bestemmelsens  stk. 1, at regionsdirektøren    udfører om anvendelse af bevillingen. Det er imidlertid uklart, hvordan regionsdirektøren konkret kan varetage denne op gave, idet det er de enkelte jobcentre, der har kompetence i forhold til de ledige. Sker der så - ledes  inddragelse  af  jobcentrene  i  beskæftigelsesr  egionen  og  i  givet  fald  på  hvilken måde? Vedrørende   den  pulje,  som  administreres  af  det  regionale  beskæftigelsesråd,  og  kan anvendes til dækning af udgifter i de lokale jobcentre i forbindelse med indsatsen mod flaskehalse  bør  det  fremgå,  at  der  fastsættes  regler  om,  at  udbetalinger  fra den særlige bevilling skal kobles til den effekt, de enkelte jobcentre opnår. Det vil sikre det enkelte jobcenter de bedste incitamenter til at levere en indsats, der rent faktisk løser de opstå  - ede flaskehalsproblemer lokaliseret regionalt på tværs af jobcentrene. Til § 48 Det foreslås, at der i bestemmelsen henvises til de materielle bestemmelser i §§ 102 og 103 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, idet den statslige b  evilling er knyttet op på

21 disse bestemmelser. Dette må vel i øvrigt indebære, at det alene er den stat slige del af jobcenteret, der kan anvende bevillingen. Det  er  i  den  forbindelse  uklart, hvordan jobcentrene får del af bevillingen  – sker dette f.eks. ved ansøgning? Dette bør fremgå af bestemmelsen eller bemærkningerne hertil. Ifølge  bemærkningerne,  sid   e  71,  kan  bevillingen  anvendes  til  andre  initiativer  end  de redskaber, der er anført i §§ 102 og 103 i lov om en aktiv b eskæftigelsesindsats. Det er uklart, med hvilken hjemmel bevillingen kan anvendes til dette formål, idet be - stemmelsen ikke indeholder en bemyndigelsesbestemmelse herom. Til § 49 Det  foreslås,  at  bestemmelsen  rettes  således,  at  det  præciseres,  at  LBR  tillige  har  en overvågningsfunktion, jf. forslagets § 51, stk. 1. Af hensyn til signalværdien bør LBR ikke alene nedsættes af kommunalb estyrelsen men af kommunalbestyrelsen og staten i fællesskab, idet LBR skal være rådgivende og over - vågende i forhold til hele jobcenteret. Til § 50 Det fremgår af strukturaftalen og udkastet til lovforslag, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages  på  a lle  niveauer  og  i  forhold  til  alle  målgrupper  i  b eskæftigelsesindsatsen.  I den  nye  struktur  indebærer  dette  repræsentation  i  de  rådgivende  organer  på  centralt, regionalt og lokalt niveau samt i ankesystemet regionalt og centralt. Samlet  set  indebærer  de  n  nye  organisering  af  beskæftigelsesindsatsen  en  svækkelse  af partsindflydelsen. Det skyldes først og fremmest u dtyndingen af de regionale opgaver i beskæftigelsesindsatsen,  hvor  arbejdsmarkedets  parter  i  dag  har  ansvaret  for  priorite  - ringen  og  dimensioneringen  i  den  regionale  arbejdsmarkedspolitik  Dette  risikerer  at sætte spørgsmål ved beskæfti gelsespolitikkens legitimitet. I forhold til de rammer, der er defineret i strukturaftalen finder er det væ  sentligt, at der sker  en dækkende inddragelse af arbej  dsmarkedets parter. Ikke mindst i forhold til det lokale  samarbejde  er  en  forpligtende  inddragelse  af  arbejdsmarkedets  parter  helt  afgø - rende. De igangværende forsøg med samarbejder mellem AF og kommunerne v   iser, at succe- sen med etableringen af de nye samarbejder i høj grad beror på en lokal accept og lokalt tilpasset  inddragelse  af  arbejdsmarkedets  parter.  Erfaringerne  fra  de  igangsatte  forsøg må udnyttes i den nye organisering af beskæftigelsesindsatsen. Det  foreslås  derfor,  at  antallet  af  medlemmer  a f  de  lokale  beskæftigelsesråd,  der  ind   - stilles  af  DA  henholdsvis  LO,  udvides  fra  1  til  3,  samt  at  der  udpeges  suppleanter  for alle  medlemmer.  Ligeledes  foreslås  det,  at  udpegningen  af  de  2  medlemmer  fra  rele - vante  lokale  foreninger  sker  af  det  lokale  beskæ  ftigelsesråd  efter  samråd  med  de  an  - svarlige for beskæftigelsesindsatsen i de lokale jobcentre. Det bør sikres, at der ikke opstår habilitetsproblemer ved at det er muligt at udpege re  - præsentanter  til  de  lokale  beskæftigelsesråd  fra  dem,  der  udfører  besk æftigelsesindsat  - sen, f.eks. bestemte andre aktører.

22 Endvidere bør nedsættelsen af de lokale beskæftigelsesråd ske på samme måde og efter de  samme  principper,  der  i  lovforslaget  fastlægges  for  de  r  egionale  beskæftigelsesråd. Det  betyder  at  det  regionale  råds  formand  og  suppleanten for denne udpeges for en 2 - årig periode af rådets medlemmer, hvilket også bør gælde for de lokale beskæftige lses- råd. Bestemmelsen  om,  at  beskæftigelsesministeren  på  samme  måde  som  for  det  regionale råds øvrige medlemmer udpege  r en suppleant for hvert medlem, bør ligeledes overføres, således  at  der  sker  en  formel  udpegning  af  suppl eanter  for  medlemmer  af  de  lokale beskæftigelsesråd. Til § 51 Ifølge  bestemmelsen  har  LBR  tilsyneladende  samme  opgave  i  forhold  til  at  overvåge den  statslige  og  kommunale  beskæftigelsesindsats  i  jobcenteret  som  beskæftigelsesr e- gionen og RBR, jf. forslagets § 9, stk. 2 og § 44, stk. 1. Det er uklart, om der er tale om samme opgave - og i givet fald hvordan, relationen er mellem LBR og RBR henholdsvis beskæftigelsesregionen    - eller om LBR har en selv- stændig kompetence.   Det er i den forbindelse uklart, hvorledes jobcenteret skal forholde sig, hvis LBR’s ind- stilling ikke harmonerer med RBR’s indstilling til regionsdirektø Det er endvidere uklart, om LBR skal overvåge resultaterne i forhold til de mål, der er meldt  ud/indgået  kontrakt  om  i  regionen   –  og  hvad  resultaterne  i  benægtende  fald  så skal overvåges i forhold til. Med hensyn til lovens beskrivelse af formålet med LBR e r det særdeles b  eklageligt, at væsentlige dele af de nuværende koordinationsudvalgs formål sbestemmelser ikke bliver overført til LBR. Koordinationsudvalgene har e fter gældende lov til opgave at samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på  arbejdsmarkedet og skal desuden medvirke til at udvikle samarbejdet me llem kom- munen og dens samarbejdsparter. Ved at fjerne disse bestemmelser fra selve lovteksten sender forligspartierne et signal til de kommende LBR om, at denne indsats ikke længe  - re er af samme betydning. Det  foreslås  i  øvrigt,  at  LBR  får  en  høringsret  i  forhold  til  beskæftigelsesa nkenævnets skønsmæssige afgørelse, jf. også bemærkningerne nedenfor til § 56. Endelig  er  det  uklart,  hvad  der  ligger  i  begrebet  ”beskæftigelsesrettede  init   iativer”,  jf. bestemmelsens stk. 4. Dette begreb er ikke anvendt eller defineret i hverken loven eller bemærkningerne hertil. Til § 52 Det er uklart, hvorfor der i bestemmelsens stk. 4 er en opsplitning på de an svarlige for indsatsen i forhold til udførelse af LBR’s beslutning om anve  ndelse af midlerne og på kommunen i forhold til administration, regnskab m.v. Denne opsplitning er vel i praksis svært håndterlig? Her er der måske en latent risiko for, at kommunerne i  en række situ  - ationer  ”sætter  sig”  på  bevillingerne  med  henblik  på  reduktioner  af  ledigheden  blandt

23 kommunens kontanthjælpsmodtagere. Dette skal vel indgå i DUT   -forhandlingerne med kommunerne. Til § 53 Det er uklart, hvilke ”nye tilbud” der kan udvikles,   jf. bestemmelsens nr. 2. Er der tale om andre tilbud end tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelse  sindsats? Til § 54 Af hensyn til signalværdien bør kommunalbestyrelsen og staten i fællesskab finansiere udgifterne  ved  LBR’s  virksomhed,  og  ikke  alene  kommunalbestyrelsen,  når  LBR  skal rådgive og overvåge hele jobcenteret, jf. i øvrigt b   emærkningen til forslagets § 49. Til § 56 Bestemmelsen er ganske uklar med hensyn til hvilke afgørelser, der vil kunne påkl  ages til beskæftigelsesankenævnet. Det foreslås, at der henvises til de relevante love – lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, etc., jf. også b   emærkningerne til bestemmelsen. Det  foreslås  endvidere,  at  beskæftigelsesankenævnets  skønsmæssige  afg ø alene træffes i h  enhold til lovgivningen, men tillige på grundlag af de retningslinier for beskæftigelsesindsatsen,  der  er  fastsat  i  de  lokale  b  eskæftigelsesplaner,  jf.  den  tilsva  - rende inddragelse af RAR’s retningslinier i RAR’s afgørelser. Det foreslås i den fo   rbin- delse,  at  det  sikres  at  dette  indgår  i  beskæftigelsesankenævnets  afgørelsesgrundlag, hvilket eventuelt ville kunne ske gennem en hø Til § 57 I  forslagets  stk.  1  anvendes  betegnelsen  ”direktøren  for  beskæftigelsesregi onen”.  I  be - mærkni  ngerne til bestemmelsen samt i forslagets §§ 9-13 anvendes derimod betegnelsen ”regionsdirekt ø Bestemmelsen i stk. 4 er blevet lidt ”bagvendt”, idet budskabet formodes at være, at der kan  oprettes  flere  afdelinger,  hvorefter  der  kan  fastsættes  antal    medlemmer.  I  den  for- bindelse må det være en forudsætning, at der i hver afdeling er samme repræsent ation, som anført i bestemmelsens stk. 2. Med lovforslaget flyttes afgørelseskompetencen i klagesager fra et partso rgan til de nye beskæftigelsesnævn.  Med henblik  på  at  dæmme  op  for  risi   koen  for,  at  ankeafgørelser træffes uden fornøden føling med de regio nale/lokale arbejdsmarkeds funktionsmåde og aktiveringsindsatsens  sigte  foreslås  det,  at  lønmodtagerrepræsentationen,  jf.  forslagets stk. 2 i beskæfti  gelsesankenævnene øges. Ifølge  bemærkningerne  side  44,  vil  klageadgangen  med  det  nye  ankenævn  være  én - strenget. Hertil kan dog bemærkes, at afgørelser om f.eks. befo   rdring kan indbringes for beskæftigelsesnævnet af de kommunale målgru pper men for Arbejdsdirektoratet når der er tale om forsikrede ledige. Af  de  økonomiske  bemærkninger,  side  47,  fremgår  endvidere,  at  det  æn drede  ankesy- stem  på  beskæftigelsesområdet  vil  betyde  en  tilpasning  af  res sourcerne  i  forbindelse

24 hermed. Det fremgår imidlertid ikke, o m der herved bliver tale om en besparelse eller en udgift. Til § 60 Det er uklart, om bestemmelsens sidste punktum indebærer, at Ankestyre  lsen alene kan optage en sag til behandling efter anmodning og således ikke ex officio. Endvidere  forekommer  det  uklart,  hvorfor  det  alene  er  personen,  som  afgø - rører, samt kommunen og ikke staten, der kan anmode om gen optagelse. Til § 62 Det følger af bestemmelsen, at BER kan indstille kvoter for ansættelse med løntilskud til Beskæftigelsesministeren. Denn  e kompetence fremgår imid lertid ikke af beskrivelsen af BER’s opgaver i forslagets kapitel 5. Til § 63 Det foreslås, at der i bestemmelsens stk. 1 indsættes en henvisning til fo   rslagets § 66 om ”Jobnet”. Ifølge  bemærkningerne,  side  76,  omfatter  offentli   ge  arbejdsgivere,  jf.  bestemmelsens stk.  1,  også  organisationer,  foreninger,  selskaber,  institutioner  o.  lign.,  hvis  udgifter dækkes med mindst 50 % af offentlige tilskud. Det fremgår imidlertid ikke, hvorvidt denne definition af offentlige arbejd sgivere svarer til  definitionen  af  offentlige  arbejdsgivere  i  forhold  til  ansæ  ttelse  med  løntilskud,  jf.  § 95, stk. 2 i bekendtgørelse om en aktiv beskæft   igelsesindsats. Det  fremgår  endvidere  ikke,  hvilken  myndighed  der  påser  overholdelse  af  denne  fo  r- pligtelse. Til kapitel 11 Det følger af kapitlet, at det i høj grad vil blive benchmarking i ”jobin   dsats.dk”, der vil danne baggrund for en styring af indsatsen. I den forbindelse bemærkes, at de allerede aftalte  målemetoder  i  ”jobindsats.dk”  er  util   strækkelig  e  som  styringsredskab,  idet  må- lemetoderne er for ”en -dimensionelle, for kvantitative. Såfremt  man  ønsker  at  styre  efter  målingerne  i  ”jobindsats.dk”,  bør  måli ngerne  gøres mere kvalitative, dvs. i højere grad forsøge at forklare årsagerne til de forskel   lige effek- ter  blandt  de  beskæftigelsesmæssige  enheder.  Års agerne  til,  at  f.eks.  kommuner  kan have forskellige effekter, kan være uens rammebetingelser, såsom erhvervsstruktur, den sociale sammensætning af indbyggerne, og andre af de forklarende variable,   der indgår i udligningsordningerne. Målingerne bør således suppleres med opgørelser af forskellige baggrundsvariable. Til § 64 Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at adgangen til det fælles dat agrund- lag begrænses ud fra geografiske, tidsmæs sige og opgavemæssige hensyn. Det er uklart, hvad denne begrænsning indebærer.