BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 3. december 2004 Arbejdsmarkedsstyrelsen 04-022-44 Beskæftigelsesministerens svar på samrådsspørgsmål om pr o- duktion i forbindelse med særligt tilrettelagte kommunale pr  o- jekter Spørgsmål   E. ”Ministeren bedes kommentere DR  Pengemagasinet torsdag den 28.11 om aktivering, og herunder redegøre for, hvorvidt metoderne som beskrevet i udsendelsen 1) er i overensstem- melse med regeringens politik og 2) er i overensstemmelse med arbejdsmarkedsreformen ” Flere i Arbejde"?” Svar: Indholdet af Pengemagasinet Pengemagasinet den 28. november 2004 viste eksempler fra Herning og Svendborg kommuner på aktivering i særligt tilre   t- telagte projekter for ledige. Det fremgik af udsendelsen, at de to kommuner angiveligt ikke selv beregner prisen på produktet,  men alene forlader sig på a f- tagerens oplysninger om markedsprisen. Og den pris ligger - iflg. det oplyste - markant under prisen, som virksomheden Holm Industries kan afsætte tilsvarende produkter til.

Side 2 Regeringens politik og Flere i Arbejde Til spørgsmålet om   hvorvidt dette stemmer overens med rege- ringens politik og Flere i Arbejde vil jeg sige: Indsatsen mod de svagere grupper af ledige hviler på  en balan- cegang mellem to vigtige hensyn: For det første  hensynet til den ledige, som har brug for opkvalificering og selvtillid. For det andet hensynet til virksomhederne, som ikke må opleve konkurrenceforvridning. Med Flere i Arbejde har vi indført det  centrale og helt igennem sunde princip om, at aktiveringstilbud skal være   målrettet ri g- tige job på arbejdsmarkedet.  Der er ikke megen perspektiv i projekter, hvor man bliver sat til at feje rene gulve eller vande blomster i regnvejr. Jeg føler mig som beskæftigelsesminister stærkt forpligtet til at få skabt de bedst mulige rammer for alle grup per af ledige. Herunder også de lidt svagere ledige, som ikke uden en  mar- kant forberedende indsats har mulighed for at få et rigtigt job i en almindelig virksomhed. Formålet med den produktion, der kan udføres i de særligt ti l- rettelagte aktiveringsprojekter, er at give disse svagere grupper af ledige de bedst mulige forudsætninger for at blive selvfo  r- sørgende.

Side 3 Det er selvfølgelig vigtigt, at det foregår på en måde, hvor man overholder spillereglerne, herunder reglerne om konkurrence- forvridning. Og der skal gribes ind, hvis nogle overtræder disse regler. Jeg har fået oplyst, at det regionale arbejdsmarkedsråd i Rin  g- købing Amt i øjeblikket behandler en klage over konkurrenc  e- forvridning i Herning Kommunes nuværende aktiveringspr  o- jekt. Arbejdsmarkedsrådet u ndersøger de suden, om der er grundlag for at genoptage en tidligere klagesag for samme ak- tiveringscenter. Denne ældre sag handler om de tidligere regler om individuel jobtræning. Jeg har ligeledes fået oplyst, at Svendborg Kommune den 1. december beslutte de at stoppe den omtalte produktion, og at socialudvalget vil undersøge mulighederne for alternativ akt i- vering af målgruppen. Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning. Problemet med, at nogle virksomheder føler sig pressede af  den måde, der prisfastsættes på visse projekter, tyder på, at der er brug for et vidensløft i kommunerne. Den første ting , der må ske, er at udbrede kendskabet til de kal kulationsregler, som omtales i Arbejdsmarkedsstyrelsens vej ledning om produktion og prisfastsættelse ved de særli gt til- rettelagte projekter. Vejledningen blev udsendt i juni i år . S å for kommunerne er der stadig tale om relativt nye regler.

Side 4 Det fremgår af vejledningen, at kommunerne ikke blot kan fo r- lade sig på kundens forsikringer om, hvad markedsprisen er. Det er ulovligt at underbyde priserne på det frie  marked, og det er kommunen, der har bevisbyrden for, at der ikke er tale om konkurrenceforvridning. Vejledningen blev til i en arbejdsgruppe bestående af arbejd s- markedets parter, Konkurrencestyrelsen, Kommunernes Lands- forening og Amtsråds foreningen. I de amtslige revalideringsin- stitutioner har man i årevis anvendt kalkulationsreglerne  –  og så vidt jeg har fået oplyst uden særlige vanskeli gheder. Kommunernes Landsforening afprøvede faktisk modellen på nogle kommuner, inden vejledningen blev udsendt, så probl e- merne kan måske  godt undre lidt. Men al begyndelse kan jo være svær, og ikke alle indkøringsproblemer kan forudses. For mig at se ville det være oplagt      ikke mindst i lyset af den forestående kommunalref orm - hvis KL indgik i et samarbejde med Amtsrådsforeningen om de kurser, der i forvejen kører i amtsligt regi om kalkulationsre g lerne. Arbejdsmarkedsstyrelsen har taget kontakt med KL. Og de vil nu i fællesskab finde løsninger på, hvordan man bedst muli gt højner kommunernes viden på området. Jeg ser frem til en hurtig indsats.

Side 5 Spørgsmål   F. ”Ministeren bedes kommenterer temaet: "Aktivering med ba g- side" i FAGBLADET nr. 22 af 26. november og herunder re- degøre for, hvorvidt metoderne som beskrevet i ud sendelsen 1) er i overensstemmelse med regeringens politik og 2) er i over- ensstemmelse med arbejdsmarkedsreformen Flere i Arbejde"? Svar: Jeg er også  blevet bedt om en kommentar til Fagbladets tema- nummer om aktivering. Temanummeret handler om, at flere kommunale aktiveringsprojekter angiveligt udfører arbejdet til lavpris, fordi aftagerne hævder, at eneste alternativ er   at flytte produktionen til udlandet. SID kalder det en horribel politik, da enhver virksomhed jo kan true med at flytte til udlandet. Til det vil jeg gerne sige: Argumentet om, at produktionen ellers ville flytte til udlandet, kan efter min opfattelse ikke benyttes som begrundelse for, at kommunerne kan fastsætte en mere eller mindre vilkårlig ”la v- pris”. Hvis der i et projekt udføres  produktion, der afsættes til en kunde på det danske marked,  vil det rigtige være at   kommunen

Side 6 forlanger en pris, der svarer til markedsprisen. Dvs. den pris, som en privat producent på det danske marked ville forventes at tage - uanset om denne producent i øjeblikket findes eller ej. Og uanset aftagerens postulat om, at eneste alternativ er flyt- ning til udlandet. Med kalkulationsreglerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens vejled- ning er det muligt - også i disse situationer  - at beregne en så- dan ”markedspris”, og d  et er derfor forkert, hvis kommunerne fastsætter en lavere pris. Det fremgår faktisk af Fagbladet, at Thisted Kommune på ba  g- grund af kalkulationsreglerne har justeret deres pris lidt opad på det produkt, som de fremstiller for virksomheden Oticon. Og virksomheden har alligevel valgt at bevare produktionen i aktiveringsprojektet, selvom alternativet var at flytte til Kina. Så mit svar på spørgsmålet er : Nej! Det er ikke i overensstem- melse med regeringens politik eller ”Flere i Arbejde”  , at kom- muner retter ind efter trusler om, at produktionen flytter til ud- landet, hvis ikke priserne sættes kunstigt lavt. Spørgsmål G: ” I lyset af ovenstående eksempler bedes ministeren redegøre for, hvorvidt det at antallet af ordinært ansatte i det offentlige er faldet siden VK-regeringens første finanslov fra januar kva rtal 2002 og frem til 3. kvartal 2004, som det fremgår af he nholdsvis ATP-

Side 7 statistikken og Nationalregnskabsstatistikken i Danmarks Statistik, samt det at antallet af støttede job i samme periode er steget , er et udtryk for en bevidst politik?” Svar: Udviklingen i beskæftigelsen i den offentlige sektor har   –  når vi ser på Nationalregnskabet  - været stigende siden regeringens tiltræden. Regeringen anvender som hovedregel nationalregnskabstallene, fordi det er denne officielle statistik, der helt generelt anvendes til konjunkturarbejdet i Finansministeriet, bl.a. til brug for udarbejdel- se af Økonomisk Redegørelse mv. Dette er ikke en ny praksis i konjunkturarbejdet. Finansministeriet anvendte også under d en forrige regering Nationalregnskabsstati- stikken som sit grundlag for disse beregninger. I Nationalregnskabet er der udsving mellem kvartalerne, som bl.a. skyldes sæson  variationer. For at se overordnet på udviklingen b e- nytter regeringen ofte opgørelsen a f helårsniveauer for at modvirke, at udsving mellem kvartaler påvirker analysearbejdet uhensigt s- mæssigt.

Side 8 Sammenlignes perioden fra 1.-3. kvartal 2003 til 1.-3. kvartal 2004 ses en stigning i den offentlige beskæftigelse på 4.700 personer. Dvs. der er en stigning i den gennemsnitlige offentlige beskæftige  l- se i år, i forhold til samme periode sidste år. Sammenlignes årsniveauet i 2001 med det skønnede niveau for hele 2004, vil den offentlige beskæftigelse være (mindst) 14.000 højere i 2004 end i 2001. Det betyder, at antallet af personer beskæftiget i den offentlige sektor ifølge Nationalreg nskabsstatistikken er højere i dag end under den forrige regerings sidste regeringsår. Det er korrekt, at antallet af beskæftigede i støttede job er steget over perioden. Det drejer sig i hovedtræk om en stigning i personer i fleksjob, skånejob og i offentlig jobtræning. Jeg går ud fra, at de fleste er enige i, at vi har en forpligtelse til at sikre rummelighed både på det offentlige og private arbejdsmarked. At der er s  ket en stigning i de støttede job bet yder, at mange har fået en chance for et produktivt job - eller et job med opkvalificering. Det er teknisk og vanskeligt at redegøre for, hvor  mange flere der helt præcist er ansat i forbindelse med disse ordninger, f  ordi perso- ner i fleks- og skånejob ofte er ansat på nedsat tid, men selvfølgelig tæller fuldt ud som en person i beskæftigelse. Derimod opgør vi o f-

Side 9 te personer i jobtræ  ning på fuldtidsbasis, hvilket kan omfatte et større antal personer i jo btræning. Med de tal jeg nævner  , beskrives størrelsesordenerne således ud fra de sædvanlige statistiske opgørelser, vi har på de enkelte områder. I gennemsnit var der i 2001 i alt 22.000 personer i støttet beskæft   i- gelse i den offentlige sektor. I dette tal –  som fremgår a f Økon  o- misk Redegørelse (august 2004)  –  er der regnet om til antal fuld- tidspersoner for så vidt angår jobtræning, medens personer i fleks - og skånejob er antal personer i denne form for beskæftigelse. I 2004 skønnes dette tal at udgøre 31.000, hvilket ove  rordnet indi- kerer, at den støttede beskæftigelse er steget med 9.000 personer fra 2001 til 2004. Men det er et faktum, at den offentlige beskæftigelse er steget med de anførte 14.000 personer fra 2001 til vores skøn for 2004. Og ja, det er en del af regeringens politik at arbejde målrettet for at skabe rummelighed på arbejdsmarkedet. Og det er positivt, at der blandt den stigende beskæftigelse i det offentlige også er personer, som ellers kan have vanskeligt ved at finde et job. For lige at sige et par ord også om ATP -statistikken, så kan jeg o p- lyse, at man ikke kan lave et tilsvarende regnestykke inden for

Side 10 ATP-statistikken, fordi der ikke er lavet skøn over beskæftigelse   s- udviklingen for 2004 ud fra denne statistik. Man skal i øvrigt h uske på, at ATP -statistikken er en beskæftigelsesindikator. Men hvis vi skal forsøge at gøre en sammenligning, kan jeg oplyse følgende:  Sammenlignes de tre første kvartaler i 2001 med tilsv a- rende periode i 2004, så er den offentlige beskæftigelse ca. 8.000 højere i 2004 en d i 2001, dvs. i forhold til det sidste regeringsår u n- der den forrige regering. Men jeg er også nødt til at sige, at regeringen ikke i sådanne regn   e- stykker anvender ATP-statistikken, fordi Nationalregnskabsstati- stikken –  som jeg har været inde på    –  er det centrale omdrejnings- punkt for analysearbejdet, bl.a. i forbindelse med konjunkturarbej- det. Derfor finder jeg ikke, det er formålstjenligt at regeringen skal stå til regnskab for ”alternative” regnestykker, som regeringen ikke selv har været inde på. Spørgsmål   H: ”Finder ministeren, at der i de såkaldte aktiveringsfabrikker er et reelt beskæftigelsesfremmende perspektiv, der kan bringe de arbejdsløse ind på det ordinære arbejdsmarked? I bekræftende fald bedes det oplyst, om denne effekt udelukkende eller over- vejende skyldes, at den perspektivløse aktivering giver de led i-

Side 11 ge et yderligere incitament til at søge andet arbejde for enhver pris.” Svar: Spørgsmålet   om hvorvidt der er et jobperspektiv i kommunale projekter kan bedst besvares ved at se på, hvad  alternativerne er, for de mennesker det handler om. Det er jo netop ikke på kort sigt et rigtigt arbejde på overenskomstmæ   ssig løn. Alternativet er derimod fortsat ledighed og risiko for yderligere problemer i kølvandet. Vi skal undgå, at en gruppe af m  enne- sker mister fodfæstet på a   rbejdsmarkedet. Som nævnt foregår disse aktiveringsprojekter i en balancegang mellem hensynet til den ledige og til virksomhederne på omr å- det. Balancegangen er ikke altid nem, og virksomhederne skal ikke miste arbejdspladser på grund af indsatsen. Bl.a. derfor skal varigheden af tilbudene for den enkelte være så kort som muligt. De kan være et første skridt på vejen til o r- dinært arbejde  . Og næste skridt   –  i det omfang, der er brug for flere skridt –  vil fx kunne bestå af et  tilbud om virksomheds- praktik eller et løntilskudsjob i en rigtig virkso mhed. Der er ikke tale om perspektivløs aktivering for de  mennesker, som ikke har andet alternativ på arbejdsmarkedet.  Der kan i ø v- rigt også indgå flere andre aktiviteter   i et særli  gt tilrettelagt

Side 12 projekt –   fx kurser, jobsøgning og personlighedsudviklende a k- tiviteter. Man skal således ikke undervurdere  den betydning projekterne kan have for udviklingen af deltagernes sociale kompetencer. For mig at se er korrekt brug af de særligt   tilrettelagte projekter en meningsfuld fuld anvendelse af aktive tilbud, som giver den enkelte i målgruppen de bedste forudsætninger for at få komme ud af offentlig forsørgelse.