Artikel af overlæge Johan Hviid Andersen   - Teknikeren 2004/10 Der har gennem de senere år været en livlig debat om mulige helbredsskader i forbindelse med brug af computer. Det gælder også de foreløbige resultater fra den første del af NUDATA -undersøgelse n af tekniske assistenter og maskinteknikere, som vi offentliggjorde i Teknikeren 10/2001. De to vigtigste dele af NUDATA-undersøgelsen er nu færdiganalyseret. Det drejer sig om: 1. Opfølgningen efter 1 år med et nyt spørgeskema til alle deltagere og læ geundersøgelse af deltagere med nyopståede smerter. 2. Registrering af deltagernes computer-aktiviteter med det særlige software  -program (Work Pace Recorder), som også indeholdt et spørgeskema, hvor deltagerne hver uge angav hvor mange smerter de havde i arme, skuldre og nakke. I det følgende vil vi forsøge at sammenfatte hovedresultaterne af undersøgelsen som helhed. Men allerførst vil gerne rette en tak til de mange fra TL, som deltog i undersøgelsen. Undersøgelsen I 2000 blev 9480 medlemmer af Teknisk Landsforbund kontaktet af et forskerteam fra 3 arbejdsmedicinske klinikker. 73 procent, svarende til næsten 7000, besvarede et spørgeskema om arbejdsforhold og helbred. Efterfølgende blev de som havde angivet flest smerter i nakke, skuldre, arme og hæn  der (i alt 1358 teknikere) undersøgt på de arbejdsmedicinske klinikker landet over. Et år efter blev de 7000 teknikere kontaktet igen. 5658 (82 procent) besvarede et spørgeskema, og de der angav, at de havde nyopståede smerter, blev indkaldt til endnu en  klinisk undersøgelse. Det var i alt 436, svarende til otte procent. I forbindelse med udsendelse af det første spørgeskema blev alle deltagere opfordret til at installere computerprogrammet Work Pace Recorder (WP), som gjorde det muligt at registrere antallet af tasteslag, museklik og bevægelser af musen. Samtidig registreredes deltagernes smerteniveau hver uge i et spørgeskema, der poppede op på skærmen. 2146 deltagere installerede programmet og sendte data tilbage til os efter et års registrering. Der har i undersøgelsen været fokuseret på tre mål for helbredsmæssige konsekvenser af computerarbejdet • Deltagernes angivelse af smerter • Lægeundersøgelsens fund af sygdomme • Måling af funktionsniveau relateret til smerter i nakke, skuldre, arme og hænder Graden af smerter Den overvejende del af deltagerne havde ingen eller meget lette smerter. Ca. 25 procent angav, at de indenfor de sidste syv dage havde haft moderat til mere udtalte smerter i nakke, skuldre, albuer, underarme eller hænder, og otte proce  nt angav efter et år at de havde fået nye smerter, som havde været mindst ’moderate’. Der var en sammenhæng mellem antal timer om ugen hvor man arbejdede med musen og smerter. Der er lidt forskel på de forskellige regioner, som er undersøgt, og det ser ud som om sammenhængen mellem musearbejde og smerter er stærkere for albue, underarm og håndled/hånd end for nakke og skuldre. Resultaterne peger på en statistisk sikker overrisiko for ’moderate’ smerter når vi når op over ca. 20 timer om ugen.

Sammenhængen   mellem tastearbejde og smerter var svagere end for arbejde med mus, men risikoen var dog også øget i flere regioner, når man i spørgeskemaet angav, at man havde mange timers tastearbejde. Work Pace data viste imidlertid, at der var stor usikkerhed om pørg eskemaoplysningerne om tastearbejde og at det var væsentligt mindre end oplyst i spørgeskemaet. Vi kan derfor ikke sige noget sikkert om, hvor meget tastearbejde der skal til før det medfører en overrisiko for udvikling af smerter. Forhold som det at kunne indstille arbejdsbord og arbejdsstol, skærmens placering og placering af musen var uden sikker betydning for hyppigheden af smerter i nakke, skuldre, arme og hænder. Underarmsstøtte ved brug af mus og tastatur var heller ikke af betydning for smerterne.  Deltagere, der ikke var tilfredse med indretningen af deres arbejdsplads angav flere smerter end de, der var tilfredse, også selv om de kunne indstille bord og stol og havde god skærm   -, tastatur- og museplacering. Lægeundersøgelsen Der blev fundet meget få tilfælde af egentlige sygdomme såsom tennisalbue, senelidelser i skulderen (Rotator cuff syndrom), underarmene eller håndled. Den hyppigst forekommende lidelse var højresidig tennisalbue, som fandtes hos 29 deltagere (0,4 procent). Senelidelse i højre sk  ulder fandtes hos 10 af deltagerne, svarende 0,2 procent. Hvis man inddrager diagnoser som udtalt muskelømhed i nakke og skuldre fandtes det hos 1,5 procent af deltagerne. Forekomsten af alle de anvendte diagnoser var ikke større blandt teknikerne end i de n almindelige befolkning. Risikoen for ovennævnte sygdomme var ikke sikkert relateret til brug af mus og tastatur eller arbejdsstillinger. Funktionsniveau Ved lægeundersøgelsen besvarede deltagerne et spørgeskema med 30 spørgsmål om deres gener i forhold til dagligdags funktioner som f.eks.. ’at bære en bærepose’, ’at vaske sig på ryggen’ ’at skrive’ osv. Disse spørgsmål er udarbejdet og anvendt i en række undersøgelser i USA og Canada. På en skala fra 0 til 100, hvor 100 er dårligt funktionsniveau, angav   de teknikere, der deltog i lægeundersøgelsen, et gennemsnitligt niveau på 15, hvilket betegner en meget beskeden påvirkning af funktionsniveauet. Kun 37 personer, svarende til 0,5 procent havde en score på 50 eller derover, som betegner et niveau, hvor arbejdsevnen er truet. Work Pace Recorder Ud fra det registrerede antal af tasteslag, museklik og bevægelser af musen kunne vi udregne varigheden af muse- og tastearbejde, hastigheden af tasteslag og museklik, og antallet af mikropauser, og undersøge hvad d isse forhold betød for udviklingen af smerter, registreret i de ugentlige spørgeskemaer. NUDATA er den første undersøgelse af computer   -arbejde, hvor man anvender objektive mål for brug af mus og tastatur til at belyse smerteudvikling. Undersøgelsen viste , at hyppigheden af moderate eller mere udtalte smerter i en enkelt uge var ret lav (f.eks. for nakken ca. 5 procent , for albuen ca. 3 procent ). Det er altså meget få, der har vedvarende moderate eller mere udtalte smerter. WP-data viste, at der var betydelige svingninger i smerteintensiteten hen over ugerne. Forværring af smerter fra uge til uge hang sammen med antal timers musebrug i den foregående uge og i mindre grad også med brug af tastatur, mens omfanget af mikropauser og taste- og musekliks-hastigheden ikke havde betydning. Trods omfattende analyser kunne vi heller ikke for WP-data påvise en grænseværdi for varigheden af muse - og tastearbejde. WP-data resultaterne støtter således hovedresultaterne af spørgeskemaundersøgelsen.

Gennemgangen af WP-data viste, at den registrerede aktivitet for muse og tastearbejde var 2-6 gange lavere end den aktivitet, der var angivet i spørgeskemaet. Forskellen var særlig udtalt for tastearbejde, hvor WP-registreringen viste, at det kun var ca. 10 procent, der anvendte tastaturet mere end 3 timer per uge. Uanset disse forskelle var der for musearbejde en rimelig god overensstemmelse mellem WP-data og spørgeskemadata, idet de som angav at de arbejdede meget eller lidt også gjorde det, når vi registrerede det med WP. Der var samme tendens for tastearbejde, men sammenhængen var mere usikker, og alt i alt må resultaterne baseret på spørgeskemadata om tastearbejde vurderes som usikre. Forskellene mellem spørgeskemadata og WP -data om muse- og tastetider kan skyldes mange forhold, - dels er det svært selv at vurdere den tid der bruges til dette arbejde i det daglige,   - dels spurgte vi om et gennemsnit for de foregående 4 uger. Det er klart, at det er svært at vurdere med samme nøjagtighed som WP -data. En anden grund kan være  , at pauser i aktiviteten vurderes forskelligt i spørgeskemaet og i WP -data. Der er for nylig lavet andre undersøgelser om sammenhæng mellem selvvurderet tid med computerarbejde og den målte tid, og disse undersøgelser viser samme resultater som NUDATA. Resultaternes pålidelighed Undersøgelsen blandt teknikerne bekræftede ved 1   -års opfølgningsundersøgelsen stort set resultaterne fra første spørgeskemarunde, og resultaterne blev yderligere bekræftet ved den del af undersøgelsen, hvor computerbrugerne fik m ålt deres arbejde med WorkPace Recorder. Når alle tre måder at undersøge sammenhængen mellem computerbrug og smerter peger i samme retning er man betydeligt mere sikker på at resultaterne er rigtige. Vores resultater er endvidere i god overensstemmelse med andre nyere undersøgelser af sammenhængen mellem computerarbejde og smerter. Sammenfatning og konklusion Undersøgelsen peger på at der er en øget risiko for udvikling af moderate til mere udtalte smerter i skuldre, albuer, underarm og hænder ved musearbe  jde over ca. 20 timer per uge (selvrapporteret i spørgeskema). Der er ikke fundet nogen sikker tærskelværdi. Det er meget få i den undersøgte gruppe, som oplever en betydelig funktionsindskrænkning. Det ser ikke ud til at de angivne smerter fører til egent lige lidelser i bevægeapparatet eller i det mindste sker det kun sjældent. Deltagernes egne oplysninger om den ergonomiske indretning af arbejdspladsen (arbejdsstillinger, placering af skærm, tastatur og mus samt underarms   - og håndledsstøtte) så ikke ud t   il at spille nogen rolle for forekomsten af smerter. Derimod var der en sammenhæng mellem forekomsten af smerter og utilfredshed med arbejdspladsens indretning. Dette kan evt. skyldes, at det er noget andet man er utilfreds med, end de ergonomiske forhold vi spurgte om, men kan også skyldes at "tilfredshed" i almindelighed har betydning for hvordan man har det, herunder hvordan man oplever sine arbejdsforhold. Hovedresultater og anbefalinger Resultaterne fra NUDATA-undersøgelsen peger på, at der er en øg   et risiko for udvikling af smerter i skuldre, arme og hænder ved computerarbejde som indebærer aktiv brug af computermus. Resultaterne for tastearbejde er usikre. Risikoen ser ud til at stige allerede fra få timers arbejde med mus, og stiger med antallet  af timer man arbejder med musen. Der er ikke holdepunkt for nogen bestemt grænseværdi. Overrisikoen for

smerter er sikker fra ca. 20 timers musearbejde om ugen, og dette niveau bør ikke overskrides. Vi anbefaler at aktivt brug af computermus i gennemsnit ikke overstiger 20 arbejdstimer/uge. Resultaterne fra NUDATA undersøgelsen peger på, at det er vigtigere, at man er tilfreds med indretningen af egen arbejdsplads end at den er ergonomisk ”rigtigt” indrettet. Dette indebærer ikke nødvendigvis en modsætning   . Vi anbefaler, at den enkelte ansatte får størst mulig indflydelse på indretningen af egen computer   - arbejdsplads.