Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 21 af 24. november 2004 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.   Spørgsmål nr. 21: Med henblik på et eventuelt samråd bedes ministeren udarbejde en redegørelse om anvendelsen af mus og de følgeskader b  rugen af mus har for personer der anvender mus i mere end 20 timer om ugen. Svar:   Jeg går ud fra, at spørgsmålet er affødt af NUDATA -undersøgelsen. Unde r- søgelsen er gennemført ved hjælp af ca. 7000 tekn iske tegnere, og den er gennemført af tre arbejd smedicinske klinikker. NUDATA-undersøgelsen er finansieret af Arbejdstilsynets skærmpulje. Undersøgelsen peger på, at der er øget risiko for udvikling af smerter i skul   d- re, albuer, underarm og hænder ved musearbe  jde i mere end ca. 20 timer ugentligt, dog uden en egentlig tærskelværdi. Risikoen for smerter ved m u- searbejde er til stede allerede efter få timers musearbejde og stiger med a n- tallet af timer. Undersøgelsen konkluderer også, at smerterne kun sjældent fører til egentlige lidelser. De tekniske tegnere, der er undersøgt, er atypiske computerbrugere, idet de arbejder meget intensivt med mus. Arbejdstilsynet har overfor mig oplyst, at det er en meget begrænset gruppe lønmodtagere, der arbejder intensivt med mus i over ca. 20 timer ugentligt. De fleste computerbrugere arbejder mere varieret med mus og tastatur og også mindre inte nsivt. Arbejdsmiljølovgivningen indeholder en bestemmelse om, at arbejdet med computer regelmæssigt skal afbrydes af andet arbejde eller pauser. Arbejdstilsynet vejleder ofte om denne bestemmelse, men tilsynet giver ikke konkrete anvisninger på, hvor hyppige eller lange disse pauser skal være, idet den konkrete udmøntning af bestemmelsen bedst sker på den enkelte virksomhed af ledelse og medarbejdere i fællesskab. Hvis der er m  eget com- puterarbejde på en virksomhed, skal forholdet under alle omstændigheder behandles i den lovpligtige arbejdspladsvurdering. Samtidig er hyppigheden og varigheden af andet arbejde eller pauser afhæ  n- gig af, hvor intensivt computerarbejdet på virksomh eden foregår. Jo mere i n- Januar 2005 Vores sag 20050010467/204-0004

2/2 tensivt, desto større behov er der for afbrydelser af computerarbejdet for at undgå udvikling af smerter. Jeg kan endvidere oplyse, at museskader ikke er på erhverv ssygdomslisten, og at der ikke er tilkendt erstatning for museskader gennem Arbejdsskade- styrelsen. Arbejdstilsynet følger løbende forskningen i computerarbejde, og har over for mig oplyst, at der på nuværende tidspunkt i   kke er grundlag for at ændre på gældende regler og praksis om computerarbejde. Jeg forventer endvidere, at virksomhederne tilrettelægger computerarbejdet for de ansatte forsvarligt, så risikoen for smerter eller lidelser begrænses. Jeg vedlægger til orientering en artikel fra bladet ’Teknikeren’ 10/2004, der er udarbejdet af en af de arbejdsmedicinere, der har forestået undersøgelsen.