Pressebriefing: en enstrenget beskæftigelsesin  dsats FAKTA ARK Sammenligning af aktiveringseffekter for dagpenge- og kon- tanthjælpsmodtagere ved hjælp af udslusningsgrader Der findes ikke en entydig måde at opgøre effekterne af den arbejdsma  r- kedspolitiske indsats på. Således har Arbejdsm  arkedsstyrelsen gennem tiden opgjort flere forskellige effektmål. En af de mest simple og direkte måder at opgøre effekten af aktiveringsin  d- satsen på er ved at se på, hvor stor en del af tiden efter deltagelse i aktiv  e- ring, den enkelte er i stand til at forsørge sig selv. Den såkaldte udslusning  s- grad. Udslusningsgraden for dagpenge- og kontanthjælp  smodtagere I det følgende er effekterne af aktiveringsindsatsen i AF og kommunerne i år 2002 belyst ved udslusningsgraden. Det ses: at beskæftigelseseffekten af aktiveringen i kommunerne generelt er positiv, da selvforsørgelsesgraden efter endt aktivering gennemsnitligt ligger på 46 procent på landsplan. Det betyder, at hver gang 100 pers  o- ner har deltaget i aktivering i kommunalt regi forlader 46 personer kon- tanthjælpssyst  emet. at beskæftigelseseffekten af aktiveringen   i AF generelt er positiv, da selvforsørgelsesgraden efter endt aktivering gennemsnitligt li gger på 31 procent på landsplan. Det betyder, at hver gang 100 personer har delt a- get i aktivering via AF forlader 31 personer dagpengesystemet. at der er en betydelig variation mellem kommunernes resultater af indsatsen, herunder mellem nabokommuner. Effekterne svinger således fra lidt under 20 procent til et niveau omkring 80 procent. Fortolkningen af effektmålingerne og fo rskellene mellem kommunernes skal ske med en vis forsigtighed. Det skyldes, at variationen i kommunernes må l- gruppesammensætning og visitations  praksis kan spille ind på effektm å- lingerne og at anvendelsen af redskaberne privat og offentlig jobtræning med lø ntilskud ikke indgår i effektmålingen, hvi  lket kan føre til en 27. april 2004

s. 2/2 skævhed i sammenligningen på tværs af kommuner, idet kommuner a n- vender privat og offentlig jobtræning i forske  lligt omfang. Effekterne af aktiveringsindsatsen i 2002 73.800 dagpengemodtagere og 26.052 kontanthjælpsmodtagere afsluttede   et aktiveringsforløb i 2002. På landsplan var selvforsørgelsesgraden for da   g- pengemodtagere med aktiveringsforløb afsluttet i 2002 i gennemsnit 31 pct. set over de første 26 uger efter endt aktivering, jf. figur 1. For den kommunale aktivering af kontanthjælpsmodtagere var den tilsv  a- rende selvforsørgelsesgrad 46 pct. i de første 26 uger efter endt aktivering, jf. figur 2. Målt med udslusningsgraden er resultaterne af aktiveringsindsa t- sen således højere i kommunerne end i AF  -systemet. Kilde: Udtræk p  å DREAM og egne beregninger Aktiveringseffekten for dagpengemodtagere svinger fra lidt over 20 pct. til omkring 45 pct. på tværs af kommunerne.    Effekten af aktivering for kon- tanthjælpsmodtagere varierer fra under 20 pct. til næsten 80 pct. Der er s å- ledes betydeligt større variation på tværs af kommunerne i effekten af akt i- vering for kontanthjælpsmodtagere end i effekten for dagpe  ngemodtagere. Blandt kommuner med gode resultater findes både små og store kommuner, landkommuner og bykommuner samt kommuner med relativt gunstige og ugunstige rammevilkår. 0 20 40 60 80 Procent 0 20 40 60 80 Kbh Frb Ros Vst Stm  Bh  Fyn  Sjy  Rib   Vjl  Rkb Årh   Vib   Njl Procent Figur 1. Aktiveringseffekt for dagpenge- modtagere i 2002 Figur 2. Aktiveringseffekt for arbejdsmarkeds- parate kontanthjælpsmodtagere i 2002 0 20 40 60 80 Procent 0 20 40 60 80 Kbh Frb Ros Vst Stm  Bh  Fyn  Sjy  Rib   Vjl  Rkb Årh   Vib  Njl Procent