Arbejdsmarkedsstyrelsen 4. kontor Notat Sammenligning af aktiveringseffekter for dagpenge- og kon- tanthjælpsmodtagere ved hjælp af udslusningsgrader. Der findes ikke en entydig måde at opgøre effekterne af den arbejdsma  r- kedspolitiske indsats på. Således har Arbejdsmarkedsstyrelsen gennem tide  n opgjort flere forskellige effektmål. Disse omfatter bl.a. det simple effektmål, integrationsmål (udslusningsgraden), udslusningsmål og forskellige surveys. En af de mest simple og direkte måder at opgøre effekten af aktiveringsin  d- satsen på er ved at se  på, hvor stor en del af tiden efter deltagelse i aktiv e- ring, den enkelte er i stand til at forsørge sig selv. Den såkaldte udslusning  s- grad. I det følgende er effekterne af aktiveringsindsatsen i AF og kommunerne i år 2002 belyst ved udslusningsgraden. Det ses: at beskæftigelseseffekten af aktiveringen i kommunerne generelt er positive, hvor selvforsørgelsesgraden efter endt aktivering gennemsni t- ligt ligger på 46 procent på landsplan. Det betyder, at hver gang 100 pe  r- soner har deltaget i aktivering i kommunalt regi forlader 46 personer kontanthjælpssyst  emet at beskæftigelseseffekten af aktiveringen i AF generelt er positive, hvor selvforsørgelsesgraden efter endt aktivering gennemsnitligt ligger på 31 procent på landsplan. Det betyder, at hver gang 100 pe  rsoner har deltaget i aktivering via AF forlader 31 personer dagpengesystemet at der er en betydelig variation mellem kommunernes resultater af ind- satsen, herunder mellem nabokommuner. Effekterne svinger således fra lidt under 20 procent til et niveau omkring 80 procent. Fortolkningen af effektmålingerne og forskellene mellem kommunernes skal ske med en vis forsigtighed. Det skyldes: at variationen i kommunernes målgrupp e- sammensætning og visitations  praksis kan spille ind på effektmåli  ngerne og at anvendelsen af redskaberne privat og offentlig jobtræning med lø   n- tilskud ikke indgår i effektmålingen, hvilket kan føre til en skævhed i sammenligningen på tværs af kommuner, idet kommuner anvender pr   i- vat og offentlig jobtræning i forske  lligt omfang. 22. april 2004 Vores ref. joj

2 Effekterne af aktiveringsindsatsen i 2002 73.800 dagpengemodtagere og 26.052 kontanthjælpsmodtagere afsluttede et aktiveringsforløb i 2002. På landsplan var selvforsørgelsesgraden for da   g- pengemodtagere med aktiveringsforløb afsluttet i 2002 i gennemsnit 31 pct. set over de første 26 uger efter endt aktivering, jf. figur 1. For den kommunale aktivering af kontanthjælpsmodtagere var den tilsvare  n- de selvforsørgelsesgrad 46 pct. i de første 26 uger efter endt aktivering, jf. figur 2. Målt med u dslusningsgraden er resultaterne af aktiveringsindsatsen således højere i komm  unerne end i AF-systemet. Kilde: Udtræk på DREAM og egne beregninger Aktiveringseffekten for dagpengemodtagere svinger fra lidt over 20 pct. til omkring 45 pct. på tværs af kommunerne.    Effekten af aktivering for kon- tanthjælpsmodtagere varierer fra under 20 pct. til næsten 80 pct. Der er sål e- des betydeligt større variation på tværs af kommunerne i effekten af aktiv e- ring for kontanthjælpsmodtagere end i effekten for dagpe  ngemodtagere. Stor variation i effekterne af især den kommunale indsats. Den kommunale indsats og effekterne heraf varierer markant fra kommune til kommune. Variationen er endog betydelig blandt nabokommuner. Variationen betyder, at sandsynligheden for at få et aktiverings tilbud, der kan forbedrer den enkeltes arbejdsmarkedstilknytning, til en vis grad afhæ  n- ger af, hvilken kommune man bor i. Denne forskel mellem nabokommuner kan næppe skyldes v  æ  sentlige forskelle i rammevilkår, men peger på, at den enkelte kommunes prioritering af indsatsen - i forhold til kommunens andre opgaveområder  - kan have betydning for den enkeltes jobchancer. Endvidere vil faktorer som indsatsens målrettethed, kvalitet og virksomhedsorientering have betydning herfor. 0 20 40 60 80 Procent 0 20 40 60 80 Kbh Frb Ros Vst Stm  Bh  Fyn  Sjy  Rib   Vjl  Rkb Årh   Vib   Njl Procent Figur 1. Aktiveringseffekt for dagpenge- modtagere i 2002 Figur 2. Aktiveringseffekt for arbejdsmarkeds- parate kontanthjælpsmodtagere i 2002 0 20 40 60 80 Procent 0 20 40 60 80 Kbh Frb Ros Vst Stm  Bh  Fyn  Sjy  Rib   Vjl  Rkb Årh   Vib  Njl Procent

3 Generelt er indsatsen i AF præget af   ensartethed på tværs af landet med he   n- syn til om den enkelte ledige bliver aktiveret inden for det seneste ydelsesår og med hensyn til den beskæftigelseseffekt, der kommer ud af tilbudet. Der er dog en stor variation i AF's virksomhedsvendte indsats, der peger på, at der i enkelte regioner kan være et vist forbedringspotentiale med hensyn til at øge effektiviteten i virkso mhedssamarbejdet. Generelt viser analyserne af den kommunale indsats imidlertid et broget bil- lede: Blandt kommuner med gode resultater findes både små og store ko  m- muner, landkommuner og bykommuner samt kommuner med relativt gunsti- ge og ugunstige rammevilkår. Tilsvarende findes der flere kommuner med mindre gode resultater inden for alle kategorier. Variationen i indsatsen af- spejler et betydeligt potentiale for en øget beskæftigelsesin   dsats. Udslusningsgraden for dagpenge- og kontanthjælp  smodtagere