Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 16 af 10. november 2004 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (Alm. del). Spørgsmål nr. 16: Det fremgår af en artikel i nyhedsbrevet ”Ledige i job, nr. 3 fra 2004”, at tal fra Danmarks Statistik viser, at kommunerne i 1995 havde knap 19.000 sager med sygdom i 40 uger eller derover og at tallet i 2002 var steget til godt 30.000 sager. Hvad er ministerens kommentarer til disse tal i lyset af de oplysninger som kom frem under besvarelsen af samrådsspørgsm  ål B den 10. november 2004. Svar:   I nedenstående er der gjort rede for udviklingen i syg edagpengeudgifter og - sager i perioden 1994-2004. Hovedkonklusionerne er: - En stor del af stigningen i sygedagpengesager på 40 uger og derover fra 1995 til 2002, som artiklen i ”Ledighed i job, nr. 3 fra 2004” peger på, kan forklares med, at de offentlige arbejdsgivere fra 2000 blev omfattet af muligheden for sygedagpengerefusion. - Udgifterne til sygedagpenge er steget markant siden 1999, hvilket ligel e- des i vidt omfang kan forklares med indførelsen af refusionsretten for o f- fentlige arbejdsgivere. - Også i de seneste år er der sket en stigning i anta  llet af lange afsluttede sygedagpengesager. Denne stigning er ikke udtryk for en tilsvarende markant stigning i antallet af igangværende lange sygeda  gpengeforløb, men afspejler for en stor del, at de lange sager afsluttes pga. bedre op- følgning i ko mmunerne, overgang til andre offentlige ydelser mv. Udviklingen i lange afsluttede sygedagpengesager siden 1995 Antallet af lange sygedagpengesager i 2002 kan ikke umiddelbart sammen- lignes med antallet af lange sygedagpengesager i 1995. Det skyldes først og fremmest, at offentlige arbejdsgivere først blev omfattet af m uligheden for at modtage sygedagpengerefusion pr. 1. januar 2000. Frem til 2000 er det sål e- des kun det private arbejdsmarked, der er omfattet af statistikker på syg e- dagpengeområdet. Stigningen i antallet af afsluttede sygedagpengesager med en varighed på 40 uger og derover slår især ige   nnem i 2001 og 2002, jf. figur 1. Dette er i over- ensstemmelse med lovændringen, idet størstedelen af la   nge sygedagpenge- sager for lønmodtagere ansat hos o ffenlige arbejdsgivere først vil b egynde at optræde som afsluttede sager i 2001. December 2004 Vores sag 304-0004/04-139-0119

2/4 Figur 1. Afsluttede sygedagpengesager med varighed på 40  uger og der- over 1995-2002 0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000 30.000 35.000 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Udviklingen i sygedagpengeudgifter de sidste 10 år Udgifterne til sygedagpenge er steget markant siden 1999. Som det ses af fi- gur 2, er det helt overvejende udgifterne til lønmodtager e efter 2 uger (dvs. efter arbejdsgiverperioden), der har været bestemmende for udvi  klingen – bl.a. under påvirkning af den omtalte lovændring mht. offentlige arbejdsg   i- vere. Figur 2. Sygedagpengeudgifter 1994-2004, mio. kr. i p/l 2004 0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Sygedagpengeudgifter lønmodtagere efter 2 uger Sygedagpengeudgifter i alt Offentlige arbejdsgivere får mulighed for at få sygedagpengerefusion pr. 1. januar 2000 Ingen statsrefusion efter 52 uger pr. 1. juli 1999 100 pct. statsrefusion i 8 uger i stedet for 13 fra 1. april 1997 100 pct. statsrefusion i 4 uger i stedet for 8 fra 1. januar 2001 Kilde: Kortperiodestatistikken og KMDs sygedagpengedatasæt, opjusteret for manglende kommuner i visse perioder. Anm. 2004 er skønnet på baggrund af  udgifter mv. i fø   rste halvår.

3/4 Fra 1997 aftager stigningstakten, hvilket bl.a. kan forklares med, at perioden med 100 pct. refusion sættes ned fra 13 til 8 uger. I 1999 ses et reelt fald i udgifterne målt i faste priser, hvilket er sammenfaldende med, at statsrefus i- onen helt bortfalder efter 52 uger. Pr. 1. januar 2000 bliver det også muligt for offentlige arbejdsgivere at modtage refusion for udgifter til sygedagpen- ge efter arbejdsgiverperioden på 2 uger. Denne lovændring har stort set kun effekt på udgifterne til    private og offent- lige lønmodtagere efter 2 uger, hvorfor stigningen kun skal ses i forhold til denne gruppe. Pr. 1. januar 2001 nedsættes perioden med 100 pct. statsref  u- sion fra 8 til 4 uger. I figur 3 er udgifterne til lønmodtagere efter 2 uger fordelt på hhv. priv  ate og offentlige arbejdsgivere. For 2000 og 2001 er det ikke muligt at foretage en reel opdeling. Fordelingen er derfor beregnet under den antagelse, at udgif- terne til private arbejdsgivere udvikler sig lineært fra 1999 til 2002. Figur 3. Sygedagpengeudgifter til lønmodtagere e fter 2 uger, 1994-2004, mio. kr. i p/l 2004 0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000 9.000 10.000 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Private arbejdsgivere Offentlige arbejdsgivere Offentlige arbejdsgivere får mulighed for at få sygedagpengerefusion pr. 1. januar 2000 Ingen statsrefusion efter 52 uger pr. 1. juli 1999 100 pct. statsrefusion i 8 uger i stedet for 13 fra 1. april 1997 100 pct. statsrefusion i 4 uger i stedet for 8 fra 1. januar 2001 Kilde: Kortperiodestatistikken, KMDs sygedagpengedatasæt Anm. 2004 er skønnet på baggrund af  udgifter mv. i første halvår. Opdelingen på hhv. pr i- vate og offentlige arbejdsgivere er i 2002, 2003 og 2004 foretaget på ba ggrund af SE- numrene i KMDs sygedagpengedatasæt. For 2000 og 2001 er op  delingen skønnet under a n- tagelse om en lineær udvikling i udgifterne til lønmodtagere hos pr   ivate arbejdsgivere Med denne opdeling ses det, at udgifterne til lønmodtagere hos private a r- bejdsgivere målt i faste priser stort set har været uændrede siden 199 9. Ud- giftsstigningen fra 1999 kan dermed i vidt omfang tilskrives, at offentlige ar- bejdsgivere også omfattes af refusionsre tten.

4/4 Virksomheder med mere end 50 pct. offentligt tilskud blev også først omfa  t- tet af refusionsretten i 2000. Disse virksomheder optræder i denne opgørelse som private, hvorved andelen af udgifterne, der tilfalder offentlige arbejds- givere, undervurderes en smule. Reelt er der tale om næsten uændret niveau i udgifterne til sygedagpenge til lønmodtagere hos private arbejdsg ivere. Af figur 3 ses det, at udgifterne til offentlige arbejdsgivere – helt naturligt    – ikke havde fuldt gennemslag de første par år efter lovændringen. Forløb blandt o f fentligt ansatte, der er påbegyndt inden den 1. januar 2000, optræder ikke i tallene, da ændringen   kun omfattede forløb startet efter bekendtgøre  l- sens ikraftræden. Udgifterne til offentlige arbejdsgivere udgør fortsat ikke så stor en andel af de samlede udgifter, som andelen af lønmodtagere, der er ansat hos offentlige arbejdsgivere kunne tilsige. Det skyldes i mindre grad det nævnte forhold omkring virksomheder med mere end 50 pct. offentligt tilskud, og i højere grad forskelle i sygefraværet og andre forhold i hhv. den offentlige sektor og den private sektor. Omfanget af sygefravær, og dermed sygedag  pengeudgifterne, til en person- gruppe påvirkes selvsagt af, hvor mange der er tale om. Udover antallet af personer er der fire faktorer, som påvirker sygedagpengeudgifte rne: - hyppigheden af sygdomsforløb, - varigheden af sygdomsforløb, - sygedagpengesatsen pr. time, samt - den ugentlige arbejdstid. Tabel 1. Afsluttede sygedagpengeforløb lønmodtagere og selvstændige efter 2 uger 1.-2. kvartal 2004 Offentlig Privat Andet I alt Offentligt ansattes an- del af forløb i alt Under 5 uger 20.289 40.756 6.347 67.392 30,1% 5-8 uger          5.320 11.577 1.349 18.246 29,2% 9-13 uger        3.385 7.829 875 12.089 28,0% 14-26 uger      3.924 9.321 1.029 14.274 27,5% 27-39 uger      1.689 4.216 457 6.362 26,5% 40-52 uger      995 2.840 335 4.170 23,9% 53 uger og derover 1.921 6.109 551 8.581 22,4% I alt                  37.523 82.648 10.943 131.114 28,6% Kilde: KMDs sygedagpengedatasæt. Hele landet undt.   Odense, Hvidovre og Farum. Anm. ’Andet’ er lønmodtagere og selvstændige uden angivelse af  SE -nr. for arbejdsgiver. Det ses af tabel 1, at korte sygedagpengeforløb hos offentligt ansatte udgør ca. 30 pct. af samtlige korte forløb efter 2 uger (dvs. efter arbejdsgiverperi o- den), mens det kun er godt 22 pct. af de helt lange forløb, der kan tilskrives offentligt ansatte. Offentligt ansatte har altså relativt færre lange fo   rløb.

5/5 Tabel 2. Gennemsnitlig varighed af afsluttede sygedagpengeforløb lø  n- modtagere og selvstændige efter 2 uger 1.  -2. kvartal 2004, uger Offentlig Privat Andet I alt Under 5 uger                 1,8 1,9 1,7 1,8 5-8 uger                     6,7 6,7 6,6 6,7 9-13 uger                    11,2 11,2 11,3 11,2 14-26 uger                   19,3 19,3 19,2 19,3 27-39 uger                   32,6 32,8 32,8 32,7 40-52 uger                   46,1 46,1 45,8 46,1 53 uger og derover 81,0 84,5 77,2 83,2 I alt                 11,8 14,6 11,2 13,5 Kilde: KMDs sygedagpengedatasæt. Hele landet undt.   Odense, Hvidovre og Farum. Anm. ’Andet’ er lønmodtagere og selvstændige uden angivelse af  SE -nr. for arbejdsgiver. Af tabel 2 ses det, at blandt lønmodtagere hos offentl ige arbejdsgivere er de helt lange sygedagpengeforløb (53 uger og derover) gennemsnitligt kortere end for privatansatte lø nmodtagere. Både de færre lange forløb og den gennemsnitligt kortere varighed af de lan- ge forløb er således medvirkende til at forklare, at sygedagpengeudgifterne til offentligt ansatte udgør mindre end de umiddelbart forventede 1/3 af de samlede udgifter efter 2 uger. En simpel forklaring på forskellene kan være, at o   ffentligt ansatte under ét er mindre udsatte for lange sygdomsforløb. Det kan f.eks. afspejle, at manuelt belastende arbejde forekommer i mindre omfang i den offentlige sektor end i den private sektor. En anden (del)forklaring kan være, at deres sager af andre grunde afsluttes hurtigere, f.eks. fordi de nemmere og hurtigere afklares til f.eks. fleksjob eller førtidspension, hvorved de udgår af sygedagpengesyst  e- met. Den seneste udvikling i sygedagpengesager Når man kigger på udviklingen siden 2002, er der samlet set sket   et fald i an- tallet af afsluttede sygedagpengesager. Faldet er sammensat af et markant fald i antallet af de helt korte forløb, mens der er sket en sti gning i antallet af lange afsluttede sygedagpengeforløb jf. tabel 3. Tabel 3. Alle afsluttede sygedagpengeforløb 1. -2. kvartal 2002-2004 2002 2003 2004 Under 5 uger            296.505 295.244 255.125 5-8 uger                21.219 21.993 21.514 9-13 uger               12.786 13.222 13.271 14-26 uger              14.451 14.958 15.361 27-39 uger              6.190 6.503 6.670 40-52 uger              3.483 3.696 4.268 53 uger og derover 6.625 7.301 8.943 I alt 361.259 362.917 325.152 Kilde: KMDs sygedagpengedatasæt. Hele landet undt.   Odense, Hvidovre og Farum. Stigningen i antallet af lange afsluttede forløb kan a fspejle, at der er kommet flere lange sygedagpengeforløb, men det kan også være udtryk for, at flere

6/6 sager bliver afsluttet pga. bedre opfølgning i kommunerne, overgang til a n- dre offentlige ydelser mv. Af de lange sager der afsluttes, er der således sket en markant stigning i andelen, der visiteres til fleksjob jf. tabel 4. Tabel 4. Andel af afsluttede lange sager 2002-2004, hvor personen er vi- siteret til fleksjob 2002 2003 2004 40-52 uger 8,0% 8,3% 10,6% 53 uger og derover 13,6% 14,1% 18,3% 40 uger og derover 11,7% 12,2% 15,8% Kilde: KMDs sygedagpengedatasæt samt personer visiteret til fleksjob. Hele landet undt. Odense, Hvidovre og Farum. I tabel 5 er antallet af igangværende forløb opgjort onsdag i uge 25 i 2002   - 2004. Heraf ses det, at antallet af lange igangværende forløb ikke er steget i samme omfang som for de afsluttede forløb. Fra 2003 til 2004 er der faktisk tale om et lille fald i de helt lange igangværende forløb. Tabel 5. Alle igangværende sygedagpengef  orløb, onsdag i uge 25 2002 - 2004 2002 2003 2004 Under 5 uger            21.641 20.797 21.224 5-8 uger                7.907 7.767 8.128 9-13 uger               6.421 6.983 7.046 14-26 uger              11.533 12.161 12.249 27-39 uger              8.371 8.648 9.549 40-52 uger              5.105 5.442 5.838 53 uger og derover 8.476 9.365 9.137 All                     69.454 71.163 73.171 Kilde: KMDs sygedagpengedatasæt. Hele landet undt. Odense, Hvi  dovre og Farum. Anm. Det skal bemærkes, at antallet af igangværende forløb kan opgøres på forskellige m å- der. Her er det opgjort på én dato, og ikke som alle de forløb, der har været i gang i løbet af en længere periode. Varigheden er opgjort fra startdatoen til on  sdag i uge 25. Resultaterne i tabel 5 tyder på, at en stor del af stigningen i de lange afslutt e- de forløb netop kan tilskrives, at disse forløb afsluttes, og ikke en generel stigning i antallet af lange forløb. I det omfang, der er sket en stigning i antallet af igangværende   lange forløb (fra 2002 til 2003), kan det i et vist omfang skyldes den fortsatte indfasning af offentlige arbejdsgivere jf. afsnittet om udviklingen i sygedagpengeudgif- ter i de sidste 10 år. Varighedsbegrænsningen Det skal understreges, at opgørelser a f lange afsluttede sager ikke direkte kan oversæ  ttes til personer, der rammes af varighedsbegrænsningen. I 2003 var der ca. 17.000 personer, som nåede den almindelige varighedsb e- grænsning på 52 uger. Langt hovedparten    – ca. 15.000    – fik forlænget deres sygedagpenge fordi de stadig var syge og opfyldte betingelserne i de gæ  l- dende forlængelsesregler.

7/7 De resterende ca. 2.000 personer afsluttede deres sygedagpengesag på grund af den generelle varighedsbegrænsning og uden at have fået den forlænget efter forlængelsesreglerne. Af disse kan det ikke udelukkes, at nogle stadig var syge, men ikke opfyldte de nødvendige betingelser for at få deres sag forlænget efter en af forlængelsesmulighederne. Hvor mange det drejer sig om, vides ikke. Udover den generelle varighedsbegrænsning på 52 uger, er der også vari g- hedsbegrænsninger på nogle af forlængelsesmulighederne. Der var således yderligere ca. 3.000 som fik afsluttet deres sygedagpengesag efter at have fået forlænget sygedagpengeperioden udover den almindelige var   ighedsbe- grænsning på 52 uger. Alt i alt afsluttedes derved ca. 5.000 sygedagpenges   a- ger (de 2.000 plus de 3.000) i 2003 på grund af en varighedsbegrænsni   ng.