Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 13 af
10. november 2004 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
(Alm. del spørgsmål 13).
Spørgsmål nr. 13:
Ministeren bedes oplyse, hvor mange lønmodtagere der ikke har et fastsat
opsigelsesvarsel, der følger af funktionærloven eller af kollektive
overenskomster.
Svar:
For så vidt angår andelen af lønmodtagere, der ikke har et fastsat opsigelse s-
varsel, der følger af funktionærloven eller af kollektive overenskomster skal
jeg henvise til besvarelsen af spørgsmål 10 fra Folketingets Arbejdsma r-
kedsudvalg (Alm. del.- spm.10). Det fremgår heraf, at en række undersøge l-
ser har vist, at de lønmodtagergrupper, der ikke er overenskomstdækkede, i
vidt omfang tilhører funktionærgruppen, hvor lønmodtagere på de h øjeste
stillingsniveauer har den laveste overenskomstdækning.
Det antages derfor, at blandt de lønmodtagere på det private arbejdsmarked
,
der ikke er overenskomstdækkede vil langt størstedelen være funktionærer
og derfor i vidt omfang omfattet af funktionærloven.
Overenskomstdækningen på det offentlige område ligger på 100 pct., og alle
offentlige ansatte er således omfattet af et opsigelsesvarsel.
Det er ikke muligt at kvantificere antallet af lønmodtagere på det private a r-
bejdsmarked, der ikke enten i form af overenskomster eller funktionærloven
har ret til opsigelsesvarsel, yderligere. I den forbindelse skal der dog peges
på, at det følger af retspraksis, at lønmodtagere har ret til et passende va r-
sel i tilfælde af opsigelse fra arbejdsgiverens side. Dette varsel fastsættes ty-
pisk ud fra, hvad der almindeligvis ville være gældende, såfremt det pågæ l-
dende ansættelsesforhold var omfattet af en kollektiv overenskomst. Om-
vendt kan opsigelsesvarslet og navnlig længden heraf være betinget af
ansættelsestidens længde.
December 2004
Vores sag
609-0013