Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 11 af
10. november 2004 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
(Alm. del spm. 11).
Spørgsmål nr. 11:
Kan ministeren oplyse, hvor mange lønmodtagere på det danske arbejd s-
marked der ikke er omfattet af en beskyttelse mod usaglig opsigelse?
Svar:
Inden for den kollektive arbejdsret, hviler dansk afskedigelsesret på det sæ r-
lige udgangspunkt om arbejdsgivers frie afskedigelsesret, jf. Septemberforli-
get. Arbejdsgiverens frie afskedigelsesret er dog underkastet nogle begræn s-
ninger.
Efter reglerne i det kollektive aftalesystem skal arbejdsgiveren have en r i-
melig grund til at afskedige, og lønmodtageren skal i tilfælde af urimelig
afskedigelse tilkendes en godtgørelse eller afskedigelsen kan - som visse
overenskomster giver adgang til - underkendes.1
Udover den aftalebaserede afskedigelsesbeskyttelse, indeholder lovgivnin-
gen også en beskyttelse mod usaglig opsigelse for enten i form af beskyttelse
for bestemte lønmodtager grupper eller beskyttelse mod afskedigelse af be-
stemte usaglige grunde.
Ifølge f unktionærloven s § 2b skal en afskedigelse være rimeligt begrundet i
funktionærens eller virksomhedens forhold. Funktionærloven ændrer ikke
ved afskedigelsesbeskyttelsen i aftalesystemet. Den udbreder alene beskyt-
telsen til alle funktionærer.
Herudover kan oplyses, at alle sager om ansættelse i det offentlige som u d-
gangspunkt er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om saglig-
hed, begrundelse, høring og aktindsigt.
Af love, der indeholder regler om forbud mod afskedigelse af bestemte usag-
lige grunde kan nævnes: Ligelønsloven, Ligebehandlingsloven, Forskelsb e-
handlingsloven og Foreningsfrihedsloven.
For så vidt angår andelen af lønmodtagere, der ikke er omfattet af en besky t-
telse mod usaglig afskedigelse, skal jeg henvise til besvarelsen af spørgsmål
10 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (Alm.del.- spm. 10).
1
Se Jens Kristiansen: Lønmodtager beskyttelse i dansk arbejd sret, 1997
December 2004
Vores sag
609-0011