Udvalget for Videnskab og Teknologi 2004-05 (1. samling)
UVT Alm.del Bilag 6
Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi
UVT alm. del - Bilag 6
Offentlig
INVITATION
MEDICON VALLEY
ACADEMY
Onsdag den 6. oktober 2004, klokken 15.00-16.00
Bella Center, konferencelokale B6, Center Boulevard 5, 2300 København S
Ny raport om innovationssystemet i Medicon Valley:
Fra europæisk mellemklasse til verdensklasse
Medicon Valley har offentlig forskning og en biotekindustri i verdensklasse. I en ny
innovationsrapport, "From BioScience to new Jobs in Medicon Valley", har Medicon Valley
Academy stillet sig opgaven at analysere, om regionen også er i verdensklasse, når det drejer sig
om at bringe offentlig forskning frem til kommerciel anvendelse. Får regionen nok udbytte af de
fremragende forskningsresultater?
Analysen dokumenterer, at der er et meget stort potentiale, som ikke udnyttes tilfredsstillende i
Medicon Valley. Ved en sammenligning med andre biotekforskningsmiljøer i verdensklasse -
Oxford University i UK, Karolinska Institutet i Stockholm samt Stanford University i Silicon Valley,
USA — viser rapporten at mange nye arbejdspladser og indtægter ikke bliver realiseret.
Rapporten præsenterer fem regionale og nationale anbefalinger, som for beskedne investeringer
vil bringe Medicon Valley's innovationssystem op på det verdensklasseniveau, forskningen og
biotekvirksomhederne i regionen allerede har. Anbefalingerne besvarer følgende centrale
spørgsmål:
•
•
•
•
•
Hvordan vurderes forskningprojekternes kommercielle muligheder bedre?
Hvordan organiserer innovationsaktørerne sig mere effektivt?
Hvordan sikres det, at forskningsprojekter bedre modnes til kommercialisering?
Hvordan sikres det, at nationale innovationsinvesteringer får større slagkraft?
Hvordan kan et skatteincitament for unge innovative biotekvirksomheder sikre bedre
udnyttelse af kommercielle potentialer?
Realiseres disse fem anbefalinger vil det resultere i mange nye arbejdspladser og bedre
udnyttelse af allerede investerede ressourcer i Medicon Valley.
Rapporten er udarbejdet i tæt samarbejde med centrale aktører fra biotekindustrien, universiteter
og hospitaler i Medicon Valley.
Bemærk: Arrangementet er lukket og denne invitation skal derfor medbringes.
nlig hilsen
Niels Gerner Larsen
Projektleder
Medicon Valley Academy