Sammenstilling af udvalgte initiativer, ordninger o.lign. i hhv. UK, Holland og Danmark Under Videnskabsudvalgets studietur til England og Holland den 20.-24. september 2004 blev deltagerne præsenteret for en lang række initiativer. Flere af dem kan inspirere udviklingen i Danmark, og nogle har paralleller i Danmark. Nedenstående skema viser parallellerne mellem nogle af de mest interessante initiativer i hhv. UK, Holland og Danmark. UK Holland Danmark CMI Partnerskab mellem to af verdens førende univ ersiteter: Massachusetts Institute of Technology (MIT) og Cambridge University om teknologioverførsel og entrepreneurship. Aktiviteterne omfatter bl.a. Praxis programme: Nationalt uddannelsesprogram for technology transfer personel. Forskellige uddannelsesinitiativer på universitetsniveau inden for entrepreneurship, bl.a. et tværfagligt program med teknisk/merkantilt indhold og involvering i MITs Entrepreneurship Development Programme. Der er pt. ingen faste partnerskaber med udenlandske universiteter om technology transfer og entrepreneurship, der kan sammenlignes med CMI. Med forslag til ændring af universitetsloven, der netop er sendt i høring (5. okt. 2004), vil det blive muligt for danske universiteter at udvikle fælles uddannelsesprogrammer med universiteter i udlandet. Der findes ingen uddannelsesprogrammer specifikt for technology transfer medarbejdere i Danmark. Opkvalificeringen er erfaringsbaseret og foregår i regi af de fem patentkonsortier. Det nye iværksætterakademi skal koordinere uddannelsesindsatsen i entrepreneurship på universiteter og andre uddannelsesinstitutioner i Danmark.

2 UK Holland Danmark The Welcome Trust En privat, uafhængig, almennyttig fond, der finansierer forskning med det formål at forbedre menneskers og dyrs helbred. I 2003 uddelte fonden i alt £395 mio. Fondens midler stammer bl.a. fra investeringer i fast ejendom. Lundbeckfonden har netop annonceret en ekstraordinær uddeling til sundheds- og naturvidenskabelig forskning på 500 mio. kr. over de næste tre år. Blandt øvrige private forskningsfonde i Danmark finder man bl.a. Carlsbergfondet, Novo Nordisk Fonden og Rockwoolfonden. Fondsmidler til forskning er dog relativt beskedne i Danmark. Begbroke Science Park Forskerpark med incubatorfaciliteter, testfaciliteter, sekretariater for diverse programmer (bl.a. Knowledge Transfer Partnerships), mv. Forskerparken samarbejder tæt med ISIS Innovation Inc. og RSO om teknologioverførsel. De faciliteter, der tilbydes af Begbroke Science Park findes i Danmark dels i de syv innovationsmiljøer, der tilbyder incubatorfaciliteter, typisk i en forskerpark, dels på GTS -institutterne, der stiller testfaciliteter til rådighed. Også i Danmark er innovationsmiljøer/forskerparker typisk placeret i sammenhæng med universiteter,  GTS’er o.lign. , for at sikre et tæt samarbejde. I Danmark er vi p.t. i gang med at opbygge patentenheder/patentkonsortier på de enkelte universiteter. ISIS Innovation Limited Teknologioverførselsvirksomhed stiftet i 1988 og ejet af Oxford Universitet. Driver en række netværksaktivit eter og samarbejder med RSO og Begbroke om teknologioverførsel. Først med den nye Lov om teknologioverførsel mv. ved offentlige forskningsinstitutioner, vedtaget i juni 2004, er det blevet muligt for danske universiteter at etablere og eje teknologioverfø rselsvirksomheder. Med loven kan universiteterne nu indskyde enten 5 mio. kr. eller et beløb svarende til 3% af sin omsætning i et holdingselskab.

3 UK Holland Danmark Research Service Office (RSO) Patentenheden på Oxford Universitet, der står for de rettighedsmæssige og kon  traktlige forhold i forbindelse med teknologioverførsel og kommercialisering. De fleste universiteter og forskningsinstitutioner i Danmark har –  i forbindelse med reformen på forskerpatentområdet i 1999/2000  - oprettet patentfunktioner, enten som selvstæn  dige enheder eller som en del af f.eks. et ledelsessekretariat. DTI Knowledge Transfer Partnerships (KTP) er en konkret kontakt mellem en virksomhed og en forsker eller anden akademiker, som arbejder med et udviklingsprojekt i virksomheden. Projektet kan have en varighed af 1-3 år. Partnerskabet finansieres med 60% for en SMV af staten, og virksomheden betaler restomkostninger, typisk omkring £16.000 årligt. Minder om ErhvervsPhD-ordningen. Blot har KTP intet uddannelsesformål.  Et ErhvervsPhD-projekt er et samarbejdsprojekt mellem en virksomhed, et universitet og en kandidat om en 3-årig ph.d. -uddannelse og et innovationsprojekt i virksomheden. Virksomheden finansierer 65 % af udgifterne.   University of East London (UEL) Thames Gateway Technology Centre (TGTC) faciliterer samarbejde mellem akademisk personale (forskere), studerende og det lokale erhvervsliv gennem diverse aktiviteter som praktik og jobformidling, Business Breakfast, Technology Brieftings, Inventors Club mv. East London Inventors Club afholder 10 møder om året med oplægsholer og mulighed for networking mellem innovatører og specialister. Der er mulighed for støtte fra UEL. UELs praktiske orientering og meget lokale forankring og sociale engagement har ingen direkte paralleller blandt danske universiteter. I forhold til udvikling af det lokale/regionale erhvervsliv kommer Aalborg Universitet og Syddansk Universitet (CESFO) nok tættest på i Danmark. Dansk Iværksætterforening har flere forskellige aktiviteter, hvor opfindere og iværksætter e mødes med hinanden, mentorer og mulige investorer, bl.a. de såkaldte IværksCeller.

4 UK Holland Danmark DTI Faraday Partnerships er en alliance mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner, virksomheder, projekter og konsortier. Partnerskaberne er paraplyorgnisationer, der omfatter flere projekter. Der findes i dag 24 Faraday Partnerships inden for afgrænsede teknologiområder, f.eks. kommunikation og mobil IT, ”grønnere” kemikalieindustri eller globale navigationssatellitsystemer. Selve infrastrukturen i et Faraday Partnership finansieres med op til £400.000 årligt fra DTI, mens indholdet (FoU) i de enkelte projekter finansieres gennem diverse eksisterende bevillinger og programmer i ind- og udland efter ansøgning til de enkelte projekter. I første omgang er partnerskaber ne finansieret for fire år. Flere af dem har fået forlænget bevillingen. Minez Fire Top-Institutter eller Leading Technological Institutes (LTI) blev etableret i 1997 inden for hhv. levnedsmidler (hvor bl.a. DSM og TNO deltager), metaller, polymerer og telematik. LTI er virtuelle organisationer, hvor virksomheder og videninstitutioner deltager i et partnerskab. Økonomiministeriet medfinansierer institutterne med i alt 30 mio. euro, som matches med et tilsvarende beløb fra hhv. universiteter og virksomheder, som bidrager med hver i alt 15 mio. euro. Hvert institut/projekt fik oprindeligt bevillinger til 5-6 år, som nu er blevet forlænget med en tilsvarende periode. Erfaringen har vist, at det tager omkring 5 år at etablere partnerskabet og få det til at fung ere optimalt. OECD har blåstemplet LTI -programmet ved at vurdere det til ’good practice’, når det handler om at mobilisere offentlig og privat forskning mod et fælles mål til gavn for økonomien og samfundet. Højteknologiske netværk (vidennetværk) er nok d et, der kommer tættest på. Netværkene er varige samarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner. I 2004 var områderne nanoteknologi, bioteknologi og IKT udpeget som særlige fokusområder. Der uddeles i alt 20 mio. kr. årligt 2004 -2007. Virksomhederne skal bidrage med mindst 25%.

5 UK Holland Danmark Minez Innovation vouchers er et klippekort for SMV’er, som de kan bruge i det offentlige forsknings-, innovations- og uddannelsessystem. Der eksisterede tidligere den såkaldte introduktionsydelse, der gav GTS-institutterne mulighed for at reducere prisen på rådgivningsydelser med 70% til SMV’er, dog max. svarende til 20.000 kr. Det overvejes i forbindelse med de nye ”regionale Videnpiloter” at tilknytte en mulighed for at virksomheden kan få et mindre tilskud til køb af sparri  ng, rådgivning eller efteruddannelse på en videninstitution efter eget valg. Den hollandske regering ’Innovations Platform’  blev nedsat i 2003 med statsministeren som formand og bl.a. øknonomiministeren og ministeren for uddannelse, kultur og forskning som medlemmer, foruden repræsentanter for erhvervslivet og forsknings- og innovationsmiljøerne. Platformen udarbejder strategier og sætter fokus på innovation som drivkraften i hollandsk økonomi, og har til opgave at skabe synergi mellem Hollands nationale fokusområder for forskningen: genteknologi, ’life sciences’ (medico/sundhed) og nanoteknologi, og skal desuden beskæftige sig med de øvrige områder, der tillægges vigtighed for Holland: trafik- og logistikstyring, vandkontrol, storbyers vitalitet, bæredygt  ig fødevareproduktion, energi og effektiv pladsudnyttelse. Højteknologifonden, der skal støtte teknologibaseret og erhvervsrelevant forskning og innovation, forventes etableret med en selvstændig bestyrelse pr. 1. januar 2005. Fonden vil dog ikke have ministerrepræsentation. Til gengæld har fonden midler til at understøtte en strategi, som den forventes at udarbejde. Regeringen har peget på tre strategiske fokusområder, nemlig nanoteknologi, IKT og bioteknologi som styrkeområder for Danmark.

6 UK Holland Danmark Stichting Weten Stichting Wetens mission er at stimulere kommunikation af videnskab og teknologi til den brede befolkning. Organisationen koordinerer nationale og regionale aktiviteter inden for kommunikationen af videnskab og teknologi, opsamler erfaringer på tværs af    institutioner og igangsætter konkrete projekter, eksempelvis afvikling af Hollands videnskabsuge, medietræning af forskere, støtte til konkrete TV-programmer om forskning m.v. Intet tilsvarende i Danmark. Videnskabsministerens tænketank, Forståelse for Fo   rskning, om forskningsformidling udgav i maj 2004 publikationen ”Forsk og fortæl”, der indeholder 27 anbefalinger, især i forhold til at styrke forskernes formidling af deres arbejde og resultater. TNO Et af Europas største RTO (Research and Technology Organisations) med ca. 5.100 medarbejdere og en årlig omsætning på ca. 550 mio. euro. Inden for en række områder tilbyder TNO specialistrådgivning, kontraktforskning, kvalitetsevalueringer, videnudvikling mv., foruden testfaciliteter, certificering af produkter og videnoverførsel særligt til SMV’er. Da gruppen af SMV’er er meget forskelligartet, bygger TNO’s samlede SMV -indsats på målrettede ydelser til forskellige typer af SMV’er: ”Front  -runners”, ”Developers” og ”Followers”. TNO svarer i vid udstrækning   til GTS-nettet (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter) i Danmark. TNO har dog også forskningsaktiviteter, der i højere grad ligner sektorforskningsinstitutternes. I Holland har man samlet den teknologiske service i ét stort og enkelte små institutter,  mens der i Danmark findes ni GTS-institutter. De har tilsammen knap 3.000 medarbejdere og en omsætning på 2,25 mia. kr. (svarer til ca. 300 mio. euro.). GTS-nettet tilbyder FoU, rådgivning, prøvning og test, vedligeholdelse af standarder mv. GTS-nettet har en central rolle i forhold til SMV’er, som udgør den største del af nettets indenlandske kommercielle omsætning.