Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post [email protected] Netsted www.vtu.dk CVR-nr. 1680 5408 Dok-id. 319744 Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Til orientering for udvalgets medlemmer vedlægger jeg hermed samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende it - og telepunkterne på rådsmødet (transport, telekommunikati  on og energi) 9.  – Samlenotatet er fremsendt til Folketingets Europaudvalg via Udenrigsministeriet. 2 eksemplarer af dette brev med bilag vedlægges. Med venlig hilsen Helge Sander ./.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 1 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 9.-10. december 2004 – teledelen 1. (a-punkt) Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om interoperabilitet for digitale interaktive TV-tjenester - KOM(2004) 541 s. 3 - vedtagelse af rådskonklusioner 2. (a-punkt) Kommissionens første rapport til Europa -Parlamentet og Rådet om fremskridt m.v. om anvendelsen af R&TTE-direktivet i medlemsstaterne - KOM(2004) 288 s. 8 - vedtagelse af rådskonklusioner 3. (a-punkt) Kommissionen meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om første årlige beretning om frekvenspolitikken i den Europæiske Union –  Status over gennemførelse og perspektiver - KOM(2004) 507 s. 15 - vedtagelse af rådskonklusioner 4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et flerårigt EF -program til fremme af en sikrere brug af internettet og nye online- teknologier –  ”Mere sikkert Internet  plus” (Lovgrundlag fremlagt af Kommissionen: Artikel 153 (2) i EU traktaten) - KOM(2004) 91 s. 23 - politisk enighed 5. Uanmodede elektroniske henvendelser –  ”SPAM” - formandskabspapir s. 30 - vedtagelse af rådskonklusioner 6. Fremtidens IKT politik i Europa - udveksling af synspunkter - KOM(2004) 757 s. 33 - vedtagelse af rådsresolution 7. Verdenstopmødet om Informationssamfundet (WSIS) - KOM(2004) 480 s. 39 - udveksling af synspunkter - vedtagelse af rådskonklusioner

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2 8. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet: Europæisk elektronisk kommunikationsregulering og markeder 2004 – 10. implementeringsrapport om teleregulering s. 46 - information fra Kommissionen

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 3 Ad dagsordenens punkt 1 Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa -Parlamentet om interoperabilitet for digitale interaktive TV-tjenester – KOM(2004) 541 - vedtagelse af rådskonklusioner Resumé:I meddelelsen redegør Kommissionen for sin holdning til interoperable interaktive digitale TV-tjenester. Formålet er at vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæssig  t at standardisere området. Af rammedirektivets¹ artikel 18 fremgår det, at såfremt interoperabilitet og valgfrihed ikke er opnået i tilstrækkeligt omfang, kan Kommissionen gøre visse standarder obligatoriske. Konklusionen i meddelelsen er, at det ikke på  nuværende tidspunkt er hensigtsmæssigt at forcere en standardisering igennem, men at et sådant tiltag skal genovervejes i anden halvdel af 2005. Kommissionen anbefaler en række tiltag i medlemsstaterne for at fremme brugen af MHP-standarden². I formandskabets udkast til rådskonklusioner tages meddelelsen til efterretning, idet der opfordres til at tilstræbe klyngedannelse i teknologianvendelsen på området. Det forventes, at der kan opnås enighed om det foreliggende udkast til rådskonklusioner, eventuelt med  mindre væsentlige ændringer, og de indstilles tiltrådt fra dansk side. Baggrund Markedet for digitalt TV er hidtil udviklet uden en fælles standard for kryptering og API’ere³ i de enkelte digitale TV-apparater. Dette gav grund til bekymring for manglende interoperabilitet og begrænsninger i forbrugervalget til skade for informationsadgang, mediepluralisme og kulturel mangfoldighed, hvorfor artikel 18 i rammedirektiv 2002/21/EC om en fælles regulering for elektroniske kommunikationsnetværk og   -tjenester blev vedtaget med følgende indhold: Art. 18(1) pålægger medlemsstaterne at opfordre udbydere af digitale interaktive TV-tjenester og – udstyr til at bruge en åben API. ¹Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 200 2/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ²Multimedia Home Platform ³API= Applications Program Interface –  API’en er det dataprogram (styresystem), der styrer udviklingen af interaktive TV-tjenester i settop-bokse til modtagelse af digitalt TV.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 4 Art. 18(2) pålægger medlemsstaterne at opfordre ejere af API’er til at stille al information til rådighed, der er nødvendig for, at tjenesteudbydere kan benytte den givne API. Art. 18(3) pålægger Kommissionen at undersøge effekterne af art. 18 senest den 24. juli 2004, hvorpå Kommissionen, hvis det skønnes påkrævet, kan tage initiativ til at    stille krav om anvendelse af én fælles standard jf. rammedirektivets artikel 17. En bred overgang til MHP-standarden, som p.t. er den eneste tilgængelige åbne API-standard, som er godkendt af EU’s standardiseringsorganer, er ifølge Kommissionen den mest oplagte måde at sikre interoperabilitet på. Et arbejdspapir fra Kommissionen blev sendt i åben høring i marts 2004, og den foreliggende meddelelse bygger på høringsresultaterne og et uformelt seminar, organiseret af medlemmer af Europa-Parlamentet. Indhold Kommissionens meddelelse I Kommissionens meddelelse af 30. juli 2004 gengiver Kommissionen resultaterne af høringsprocessen. Blandt de i alt 51 deltagere i den offentlige konsultation var producenter, netværksoperatører, broadcastere, API   -leverandører , forbrugerorganisationer m.fl. Deres synspunkterne kan groft opdeles i de to hovedkategorier, ’fortalere’ for og ’modstandere’ af standardisering. Fortalere for krav om standarder påpegede, at interoperabilitet ikke var opnået og lagde vægt på, at det ik   ke er sandsynligt, at markedet af sig selv når en fælles standard, hvorfor offentlig intervention er nødvendig. Derved opnås både større valgfrihed for forbrugerne og bedre afsætningsmuligheder for producenterne. Et eksempel på intervention til efterfølgel  se er ifølge denne opfattelse GSM - området. Fordelene herved ville inkludere øget forbrugervalg og juridisk klarhed, som kan føre til lavere priser for modtagere og acceleration af overgangen til digitalt TV. I fraværet af licensbeskyttede API’er ville inf   ormationsstrømmen forbedres og pluralismen øges. Nogle fortalere argumenterede for, at medlemsstaterne skulle kunne kræve en specifik API indenfor deres grænser, mens andre fortalere ønskede ét EU, hvor åbne standarder er obligatorisk. Selskaber, der sender ukrypteret TV fra de medlemsstater, hvor digitalt TV er mindst udviklet, samt en større producent kritiserede, at Lissabon -dagsordenen og Kommissionens arbejdspapir negligerede betydningen af ukrypteret TV. Modstanderne af tvungne standarder mente, at tilstrækkelig interoperabilitet allerede eksisterer og vil tage til i takt med efterspørgslen. Én universel modtager er for omkostningsfuld og i øvrigt unødvendig grundet samtidige udsendelser på forskellige netværk. Det europæiske DTV marked er reelt mere dynamisk end det

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 5 amerikanske netop på grund af regulatorisk tilbageholdenhed, hvorfor offentlig intervention frarådes. Pålægning af standarder vil afskrække fremtidige investeringer i kommende generationer af innovative teknologier. Modstanderne var primært operatører af satellit   -betalings-TV og kabel- operatører, ofte fra medlemsstater, hvor digitalt TV er veludviklet, og hvor mange har modtagere med licensbeskyttede API’er. Herudover var der software- og IT-virksomheder, inklusiv ejere af licensbeskyttede API’er, samt en større producent. Kommissionens vurdering På baggrund af høringen er Kommissionens analyse og holdning, at det i den nuværende markedssituation er passende fortsat at anvende de bestemmelser, som Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget  i rammedirektivet. Høringen afslørede ingen dokumenterede trusler af betydning mod frie informationsstrømme, medie -pluralisme eller kulturel mangfoldighed. Stridens kerne er forholdet mellem de almene interesser og markedskræfterne. Det er et mål at tilv ejebringe pluralisme og mangfoldighed samtidig med høj konkurrencedygtighed. Disse politiske målsætninger reflekteres i forskellige regelsæt   – - og indholdsregulering. Dette gør spørgsmålet om API  -standarderne særligt vigtigt. Kommissionen konkluderer, at der med afsæt i den nuværende markedsudvikling ikke er et utvetydigt behov for fælles tvungne standarder. En række tiltag foreslås ikke desto mindre for at fremme digitale TV-tjenester. Kommissionens forslag til tiltag Kommissionen vil nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af medlemsstaterne, som skalanalysere, hvordan MHP-standarden kan udbredes, og hvordan der kan skabes stordriftsfordele med henblik på prisnedsættelser. I det omfang der kan dannes grupper af medlemsstater, der vælger samme politik, vil det kunne øge muligheden for at skabe valide forretningsmodeller hos producenterne –  navnlig i mindre medlemslande. Medlemsstaterne kan vælge at subsidiere forbrugerkøb af apparater med MHP. Dette har i Italien gjort prisen på MHP -modtagere lige så lav som på modtagere på andre nationale markeder, der benytter en billigere API. Evt. subsidier skal følge de almindelige fælleseuropæiske regler for subsidier. Kommissionen vil tilføje produkterne MHEG 5 og WTVML til listen over anbefalede API-standarder. Og når nye standarder fastsættes for API’ere, vil de ligeledes blive tilføjet på listen. Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne fortsat overvåge adgangen til ikke-standardiserede teknologier. Kommissionen vil følge

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 6 op på dette gennem dens løbende implementeringsrapporter angående Teledirektivpakken⁴. Sammenfatning Kommissionen søger at sikre, at de europæiske borgere får gavn af et voksende udbud af interaktive digitale TV-tjenester, og den konkluderer, at markedet er bedst tjent med at videreføre rammedirektivets bestemmelser. Brug af ikke - standardiserede teknologier skal løbende overvåges i forhold til overholdelse af konkurrencelovgivningen. Kommissionen vil tage yderligere initiativer for at fremme den frivillige implementering af MHP-standarden. En fuldstændig og effektiv implementering af artikel 18 i rammedirektivet i medlemsstaterne er stadig nødvendig, men på grund af markedets kompleksitet og aktørernes divergerende synspunkter er det ikke på nuværende tidspu   nkt muligt at afgøre, om interoperabilitet er opnået i tilstrækkeligt omfang. Situationen bør derfor genovervejes i anden halvdel af 2005. Udkast til Rådets konklusioner I det foreliggende udkast til rådskonklusioner tages meddelelsen til efterretning og medlemsstaterne inviteres til at sikre, at udbydere af interaktivt tv og tv-udstyr bruger åbne standarder, og at API -rettighedshavere stiller specifikationer til rådighed på fornuftige og ikke  -diskriminerende vilkår. Endvidere opfordres medlemsstaterne til at fremme teknologisk klyngedannelse af anvendelser bl.a. gennem CCBISG (Kommunikationskomiteens undergruppe vedrørende radio/tv - spredningsspørgsmål). Endvidere inviteres Kommissionen til at fortsætte sin overvågningsaktivitet og til at identificere tiltag til fremme af andre offentliggjorte standarder end MHP. Europa-Parlamentets udtalelse Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen. Nærhed og proportionalitet Kommissionen har vurderet at meddelelsen er i overensstemmelse med nærhedsprinci  ppet og proportionalitetsprincippet. Af Kommissionens arbejdsdokument⁵ (punkt 3.5. i bilaget til selve meddelelsen) fremgår det, at rammedirektivet berettiger til, at Kommissionen har beføjelse til at implementere krav om standarder. Jf. ovenfor vælger Kom  missionen ikke at fastsætte krav om standarder, men vil overvåge markedsudviklingen. ⁴Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002, Europa -Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002, Europa - Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002, Europa -Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 ⁵SEC(2004) 1028 af 30.7.2004 - COMMISSION STAFF WORKING PAPER - Communication from the Commission to the Council, the European Parliament, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions, on interoperability of digital interactive television services - Extended Impact Assessment

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 7 På den baggrund vurderes meddelelsen at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Gældende dansk ret Meddelelsen vurderes at være i   overensstemmelse med gældende dansk ret. Artikel 18 i rammedirektiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester er implementeret i bekendtgørelse nr. 1078 af 11. december 2003 om digitale radio- og TV-tjenester m.v., § 4, stk. 2 og § 9. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af to love, nemlig lov om standarder for transmission af TV-signaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 664 af 10. juli 2004, og lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 10. juli 2004. Dansk høring Meddelelsen af 30. juli 2004 bygger på det arbejdspapir⁶, som Kommissionen iværksatte en bred og åben høring over i marts 2004. I den forbindelse blev der iværksat en høring blandt relevante ministerier. P   å denne baggrund er der ikke gennemført en særskilt dansk høring over indeværende meddelelse. Sagen har været forelagt EU  -Specialudvalget for it og telekommunikation på udvalgets møde den 23. november 2004. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekve  nser Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle og/eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Tidligere forelæggelser Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. maj 2004 forud for fremsendelse af det danske høringssvar til Eu ropa-Kommissionen vedr. Kommissionens arbejdspapir om interoperabilitet for interaktive digitale TV- tjenester. Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat den 26. august 2004. 6 SEC(2004) 346 af den 18. marts 2004

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 8 Ad dagsordenens punkt 2 Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg Råd skonklusioner om R&TTT-direktivet på baggrund af Kommissionens første rapport til Europa -Parlamentet og Rådet om fremskridt m.v. om anvendelsen af R&TTE-direktivet i medlemsstaterne - KOM(2004) 288 final - vedtagelse af rådskonklusioner Resumé: Kommissionen offentliggjorde den 22.april 2004 sin første udviklingsrapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af R&TTE direktivet. Formålet med rapporten er at give Europa -Parlamentet og Rådet oplysninger, der muliggør en løbende vurdering af, hvorvidt   der gøres fremskridt hen imod det åbne marked for apparatur (det vil i denne sammenhæng sige radio   - og teleterminaludstyr) og af, hvordan reglerne for markedsføring og ibrugtagning af apparater kan udvikles med henblik på blandt andet at sikre et sammenhæn   gende fæ  llesskabssystem for alt apparatur. Baggrund og indhold Kommissionen offentliggjorde den 22. april 2004 sin første udvikling srapport⁷ til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af R&TTE direktivet⁸. I henhold til direktivets artikel 17 skal rapporten omfatte de fremskridt, der er gjort med hensyn til udarbejdelsen af de relevante standarder, samt ethvert problem, som er opstået under gennemførelsen. Rapporten konkluderer, at direktivet har virket efter hensigten og har nået de oprindelige må l. Imidlertid peges der på, at yderligere fremskridt med hensyn til at skabe et indre marked for radio- og teleterminaludstyr, som fremmer udviklingen og konkurrencen, afhænger af yderligere harmonisering og lettelse af adgangen til frekvensspektret for nye teknologier og for brugen af frekvensspektret. Kommissionen mener ikke, at den hidtidige anvendelse af direktivet kan retfæ  rdiggøre større ændringer i direktivet eller i den politik, som direktivet er 7 KOM(2004) 288 final 8 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 99/5/EF af 9. marts 1999 om radio - og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 9 udtryk for. Derimod foreslås blandt andet gennemført   en begrænset revision af nogle af direktivets bestemmelser. Kommissionen foreslår, at det bør overvejes: At flytte reguleringen vedrørende liv og sikkerhed til sektorspecifikke reguleringer i stedet for som specifikke væsentlige krav i henhold til direktivet. Det drejer sig om den lovmæssige regulering, der vedrører beskyttelsen af menneskers liv og sikkerhed. Kommissionen har anvendt en hjemmel (artikel 3.3.e) i R&TTE-direktivet til fire gange at udstede specifikke væsentlige krav til forskelligt ud  styr. Af disse regler drejer tre sig om forskelligt maritimt udstyr og én om lavinesendere og– modtagere. Alle reglerne drejer sig om sikkerhed for liv. Kommissionen vurderer, at det aldrig har været tanken, at sådanne regler skulle være omfattet af R&TTE  -direktivet, da samme udstyr og lignende udstyr i forvejen er omfattet af andre regelsæt, hvorfor disse regler til beskyttelse af menneskers liv og sikkerhed m.v. foreslås flyttet til sektorspecifik regulering, som for eksempel marinedirektivet⁹. At vurdere præciseringer vedrørende aeronautisk udstyr. Sådant udstyr er for en stor dels vedkommende undtaget fra R&TTE -direktivet, men reglen fortolkes og anvendes forskelligt i medlemsstaterne. Kommissionen foreslår derfor, at den slags udstyr b ehandles i separate direktiver. At medtage radioudstyr, som ikke anvendes til radiokommunikation under direktivet. Det drejer sig primært om GSM  -jammere og radar-detektorer, som af nogle medlemsstater betragtes som faldende udenfor R&TTE-direktivet. GSM-jammere er betegnelsen for de radiosendere, der er indrettet således, at de ved at sende bærebølger eventuelt moduleret med støj på samtlige mobiltelefonifrekvenser i et givet område (for eksempel i et fængsel eller i en biograf), kan umuliggøre al almindelig mobilkom munikation i området omkring GSM-jammerens placering. Radardetektorer er de radiomodtagere, som, hvis de monteres for eksempel i forruden på en bil, kan opfange signalerne fra politiets radarkontrol og advare før eren af bilen. Det bemærkes, at det er forb  udt at bruge disse detektorer i henhold til færdselslovgi  vningen. 9 Rådets direktiv 96/98/EF, som er ændret ved Komm   issionens direktiv 98/85/EF af 11. september 1998 om udstyr på skibe (marinedirektivet)

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 10 Kommissioner vurderer, at en ændret formulering fra ”radiokommunikation” i direktivets anvendelsesområde til, at ”direktivet finder anvendelse på udstyr, der kan udstråle og/eller modtage r adiobølger” vil lette brugen af dire  ktivet. At forbedre reglerne om behandlingen af sager med ikke-overens- stemmende udstyr. Det er nødvendigt at sikre, at reglerne sikrer en effektiv markedskontrol. Ikke-overensstemmende udstyr er det udstyr, der ikke overholder de væsentlige krav i R&TTE-direktivet. De væsentlige krav er kravene om, at udstyr ikke må kunne forstyrre andre apparater og ikke selv lade sig forstyrre, at det skal være overensstemmelsesvurderet, og at det skal være relevant mærket. Disse regler skal sikre en effektiv markedskontrol. Kommissionen nærer bekymring med hensyn til, hvor effektivt det nuværende system med markedskontrol er. Der er endnu ikke konstateret den forventede stigning i antallet af notifikationer (meddelelser om markedsfø ringsforbud m.v.) til Kommissionen vedrørende i kke-overensstemmende udstyr. At krav om forelæggelse for Kommissionen af sager om ikke  -overens- stemmelse med henblik på at opnå Kommissionens udtalelse, kun skal gælde for helt særlige og tvivlsomme ti lfælde. Direktivet kræver, at medlemsstaterne i alle tilfælde når der udstedes markedsfø ringsforbud som følge af, at udstyr ikke overholder de væsentlige krav, skal give Kommissionen meddelelse om sagen og de foretagne foranstaltninger (notifikation). Kommissionen skal senest 2 måneder derefter meddele medlemsstaterne, om de foretagne foranstaltninger for eksempel et markedsføringsforbud har været b   erettiget. Det er en kompleks og tidskrævende proces, som Kommissionen for at optimere anvendelsen af ressourcer øns ker at begrænse.   At de administrative overensstemmelsesregler om brugervejledning og mærkning genovervejes for alle New Approach direktiverne for at sikre, at de regler, der anvendes af medlemsstaterne ved gennemførelsen af markedskontrol, er ens. Hvis den i direktivet forudsatte markedskontrol ikke gennemføres, vil der efter Kommissionens vurdering være risiko for, at niveauet for overensstemmelse vil blive forringet, således, at antallet af ulovlige især radioprodukter vil stige. At der indføres pro portionalitetsbetragtninger ved fastsættelse af administrative krav, og at der stilles krav om, at relevant information er tilgæ  ngelig for alle brugere især for hand  icappede brugere. At lempe kravet til udbydere af offentlige telenet eller teletjenester om at offentliggøre tekniske specifikationer og grænseflader for de net, de sti   ller til rådighed, således at en del af reglerne bortfalder i forhold til mindre operatører.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 11 At flytte teleterminaludstyr der ikke er radiosendere ud af direktivet, sål edes at det fremover kun er dækket af EMC  -direktivet¹⁰ og lavspændingsd  irektivet¹¹. At sikre et sammenhængende regime til sikring mod forstyrrelser på radiofrekvensspektret både fra radio  og andre produkter. Kommissionen vil have ensartede regler for så vidt angår   forstyrrelser i forhold til radiofrekvensspektret. Det er opfattelsen, at der ikke skal være forskel på systemerne hvad enten støjkilden i det enkelte tilfælde er radioanvendelse eller andre apparater, der frembringer elektromagnetiske forstyrrelser (EMC). At sikre, at reglerne og terminologien i direktivet også kommer til at passe til faste elektroniske kommunikationsnetværk. R&TTE-direktivet er indrettet på telekommunikation (trådløs kommunikation), medens kommunikationen i faste elektroniske netværk f  oregår gennem faste net, uden at der anvendes radiosendere og – modtagere. Disse netværk har ikke hidtil været omfattet af R&TTE -direktivet, da der ikke i sådanne netværk er tale om radiokommunikation, men kommunikation gennem faste net. Det bør overvejes  at bruge reglen om specifikke væsentlige krav til også at kunne stille krav om bedre adgangsmuligheder til offentlige netværk   for bestemte typer af terminaler, særligt nødudstyr, hvor sådan adgang bør være garanteret. Efter direktivet kan Kommissionen ved hjælp af reglerne om indførelse af specifikke væsentlige krav for særlige typer af udstyr fastsætte yderligere tekniske krav, altså krav der går ud over de i direktivet nævnte almindelige væsentlige krav. Denne hjemmel har Kommissionen indtil nu udnyttet til at fastsætte sådanne specifikke væsentlige krav til nogle få typer af radioudstyr (sendere), der alle er fabrikeret til at skulle fungere i nød - og sikkerhedstjenester. Forslaget går ud på, at Kommissionen vil have mulighed for som specifikke væ  sentlige krav under direktivet at stille tekniske krav til ”adgangsvejene” til n  et- operatørers accesspunkter (de tekniske specifikationer for hvorledes teletermin aler kan opnå adgang til (blive koblet på) det pågældende net), således at især nød - og sikkerhedstjenester i højere grad garanteres adgang til disse offentlige net. At udvide samarbejdet mellem bemyndigede organer og de nationale frekvensmyndigheder (i Danmark IT- og Telestyrelsen), så det sikres at vejledning i forhold til nye produkter bliver ensartet. 10 Rådets direktiv 89/336/EØF af 3. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om magnetisk kompatibilitet. 11 Rådets direktiv 73/23/EØF af 19. febr   uar 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgræ nser.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 12 Det er Kommissionens opfattelse, at da der er harmoniserede standarder på det meste udstyr, vil de bemyndigede organer hovedsagelig blive involveret i rådgi vning om overensstemmelsen af nyt udstyr. Der vil derfor være et behov for, at der sker en harmonisering af den måde, hvorpå de bemyndigede organer giver deres rådgivning. Et samarbejde mellem de bemyndigede organer og de nationale frekvensmyndigheder (i Danmark IT- og Telestyrelsen) vil efter Kommissionens opfattelse sikre, at denne rådgivning bli ver ensartet. At Kommissionen skal undersøge i hvilket omfang, der er overensstemmelsen mellem de tekniske krav og regler, der gælder i de forskellige nationale regelsæt for planlægningen og placeringen af mobilmaster og basisstationer og de tilsvarende krav m.v. i direktivet. Der er endnu ingen harmoniseret standard for basisstationer. Efter direktivet kan medlemsstaterne fastsætte strengere regler for ibrugtagning af basisstat  ioner af helbreds- og sundhedsmæssige årsager, hvilket har bevirket, at flere medlemsstater har indført deres egne særregler i forbindelse med placering af master og basisstationer. Harmonisering af standarder til helbredsbeskyttelse vil efter Kommissionens opfattelse løse de nedenfor anførte probl  emer i fremtiden. At mere udstyr flyttes fra klasse 2 (udstyr der anvender frekvensbånd, for hvilke der ikke er sket en harmonisering af anvendelsen indenfor Fælle  sskabet) til klasse 1 (der anvender frekvensbånd, hvor anvendelsen er harmoniseret).  Frekvenspolitikbeslutningen¹² bør bruges t il at nå frem til et mere harmoniseret frekvensspektrum især for forbrugerprodukter og kortrækkende radioudstyr f.eks. elektroniske bildørlåse. At der åbnes en diskussion med medlemsstaterne i sammenhæng med Frekvenspolitikbeslutningen om at strømline bes lutningsprocessen med hensyn til frekvensallokeringer til kommende anvendelser. Der skabes derved muligheder for eksperimenter i EU og for at opnå et mere åbent klima, som kan skabe bedre konkurrenceevne for EU’s fabrikanter og industri. At der åbnes disk ussioner  med medlemsstaterne om de politiske fordele ved at sænke adgangsbarrierer til frekvensspektret og om mulighederne for udvikling af ny teknologi ved at reducere behovet for individuelle tilladelser og ved at opbløde den strenge opdeling af spektre t. På baggrund af rapporten har det nederlandske formandskab fremlagt et udkast til rådskonklusioner med henblik på vedtagelse på rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) 9.-10. december 2004. 12 Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske F ællesskab (frekvenspolitikbeslutni  ngen)

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 13 Udkast til Rådets konklusioner Det foreliggende udkast til rådskonklusioner angiver følgende anbefalinger til medlemsstaterne: At understøtte bestræbelserne på at rette administrationen af frekvensspektret mod en øget konkurrence og at søge at fremme salget af radioudstyr og dets anvendelse over hele Europa. Stadig at yde støtte til aktiviteterne i TCAM (Telecommunication Conformity Assessment and Market Surveillance Committee – for Overensstemmelsesvurdering og Markedstilsyn på Teleområdet). At styrke samarbejdet om markedskontrol i forhold til trådløst u  dstyr. Udkastet til rådskonklusioner anbefaler tillige Kommissionen: At undersøge nødvendigheden af at revidere reglerne i R&TTE direktivet navnlig i relation til den tekniske udvikling, reglernes anvendelse i praksis, tilvejebringelsen af effektive redskaber til markedskontrol og, hvis nødvendigt, at fremsætte passende forslag. Fortsat at sikre en sammenhængende implementering af Frekvenspolitikbeslutningen og R&TTE direktivet for at opnå en mere formålstjenlig udnyttelse af spektret særligt f   or forbrugerprodukter og kortrækkende radioudstyr f.eks. elektroniske bildørlåse . Fortsætte dialogen med Fællesskabets vigtigste samhandelspartnere for at få løst problemerne med markedsadgang for EU’s industri og for at skabe mulighed for globale løsning er. Europa Parlamentets udtalelse Europa Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens rapport. Nærhed og proportionalitet Det vurderes, at rapportens konklusioner og udkastet til rådskonklusioner vil væ  re i overensstemmelse med princippet om nærhe  d og princippet om proportionalitet, da anbefalingerne er af fælles interesse i EU og ikke kan gennemføres af medlemsstate rne hver for sig. Dansk høring Sagen har været forelagt EU  -Specialudvalget for it og telekommunikation på udvalgets møde den 23. nov ember 2004.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 14 Gældende dansk ret R&TTE direktivet er implementeret i dansk ret ved lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 5. november 2002 og bekendtgørelse nr. 132 af 4. marts 2003 om radio - og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Kommissionens rapport og formandskabets udkast til rådskonklusioner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Tidligere forelæggelser Sagen har ikke tidligere været forelagt   Folketingets Europaudvalg.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 15 Ad dagsordenens punkt 3 Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg Rådskonklusioner om frekvenspolitikken på baggrund af meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om første årlige b   eretning om frekvenspolitikken i den Europæiske Union   –  Status over gennemførelse og perspektiver - KOM(2004) 507 - vedtagelse af rådskonklusioner Resumé:Kommissionen orienterer i sin meddelelse om de foranstaltninger, der er iværksat i henhold til frekvenspolitikbeslutningen. Meddelelsen beskriver iværksatte og fremtidige foranstaltninger og udfordringer i relation til en vellykket fællesskabspolitik på området. Den overordnede konklusion i meddelelsen er, at gennemførelse n af frekvenspolitikbeslutningen indtil nu har været vellykket, men at opfyldelsen af frekvenspolitikbeslutningens mål vil afhænge af et aktivt samarbejde blandt alle berørte aktører. Kommissionen anmoder om støtte til de politiske perspektiver for fremtid ige foranstaltninger på frekvenspolitikområ det. Rådskonklusionerne støtter generelt op om Kommissionens meddelelse, og medlemsstaterne opfordres til at støtte en række bestræbelser med henblik på at skabe en fremadrettet frekvensadministration. Baggrund I henhold til frekvenspolitikbeslutningen¹³ skal Kommissionen hvert år aflægge beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om udførte aktiviteter og ve  dtagne foranstaltninger samt om planlagte fremtidige tiltag i henhold til denne beslutning. Frekvenspolitikbeslutningen etablerer de politiske og retlige rammer for en koordinering af de politiske strategier i medlemsstaterne, og, hvor dette er hensigtsmæssigt, en harmonisering af vilkårene. Hensigten er at sikre adgang til og effektiv anvendelse af radiofrekvensressourcerne med henblik på at etablere et velfungerende indre marked. 13 Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab, EFT L 108 af 24.4.2002, s.1.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 16 Kommissionen vedtog den 20. juli 2004 en meddelelse¹⁴, som informerer om de foranstaltninger, der er iværksat i henhold til frekvenspolitikbeslutningen På baggrund af Kommissionens  meddelelse har det nederlandske formandskab forelagt et udkast til rådskonklusioner om denne sag. Indhold Kommissionens meddelelse Kommissionens meddelelse er den første beretning om de foranstaltninger, der gennemfø res i henhold til frekvenspolitikbeslutningen. I meddelelsen redegør Kommissionen for, at den første implementeringsfase for frekvenspolitikbeslutningen har været vellykket. De nødvendige mekanismer er etableret, og der er igangsat foranstaltninger inden for de fire vigtige indsatsområder, so m blev udpeget i frekvenspolitikbeslutningens, artikel 1, stk. 2, nemlig udformning af politik, gennemførelsesforanstaltninger, tilvejebringelse af information om frekvensanvendelse og internationale forhandlinger. Til dette formål blev der først oprettet   de nødvendige institutionelle mekani smer. Følgende to fora er etableret til gennemførelse af ovennævnte foranstaltni nger: Frekvensudvalget (Tekniske gennemførelsesforanstaltninger). Udvalget, som har Kommissionen som formand og består af medlemsstaternes repræsentanter, er underlagt udvalgsprocedurerne¹⁵. Udvalget bistår Kommissionen ved gennemførelsen af frekvenspolitikbeslutningens specifikke bestemmelser. Frekvenspolitikgruppen (Politikudformning). Frekvenspolitikgruppen¹⁶ er et rådgivende organ, som b istår og rådgiver Kommissionen i forbindelse med spørgsmål, der har bredere politisk relevans end de tekniske foranstaltninger, som typisk behandles af Frekvensudvalget. Medlemmerne tæller Kommissionen og højtstående repræsentanter fra medlemsstaterne, som   også stiller gruppens formand. Nedsættelsen af to forskellige grupper til at behandle frekvensspørgsmål i Fæ  llesskabet afspejler de forskellige kompetencer og fremgangsmåder på områ det, dvs. udviklingen af fællesskabsregulering (tekniske gennemførelsesfo ranstaltninger) og tilnærmelsen af medlemsstaternes holdninger i politiske spørgsmål. 14 Kommissionens meddelelse KOM(2004) 507 af 22. juli 2004 om første årlige beretning om frekvenspolitikken i den Europæiske Union   –  Status over gennemførelsen og perspektiver 15 Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vi lkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser,    der tillægges Kommissionen ¹⁶Kommissionens afgørelse 2002/622/EF af 26. juli 2002 om nedsættelse af en frekvenspolitikgruppe

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 17 Iværksatte foranstaltninger Frekvenspolitikbeslutningen blev vedtaget for at styrke Fællesskabets medvi  rken på området. I beslutningen videreudvikles de politiske aspekt  er ved frekvensforvaltning, og der skabes retssikkerhed for den harmonisering af frekvensressourcer, der er nødvendig for at understøtte Fællesskabets politikker. Kommissionen har iværksat en række harmoniseringstiltag under anvendelse af den tekniske ekspertise i CEPT¹⁷. Der er udstedt mandater til CEPT i henhold til frekvensbeslutningens artikel 4, stk. 2, til at udarbejde harmoniserede tekniske løsninger for specifikke problemer i overensstemmelse med Fællessk   abets mål og politikker for følgende områder: Mobilkommunikation af 3. generation (IMT-2000). Genanvendelse af frekvenser til et europæisk radiomeddelelsessystem (ERMES). Trådløs bredbåndsadgang (RLAN). Kortdistanceradar til køretøjer (SRR). Ultrabredbåndsteknologi (UWB). Kortdistanceudstyr (SRD). Jordbaseret flytelefonsystem (TFTS). Regulering, som harmoniseres i EU ved hjælp af denne type mandater, har til formål at stimulere indførelsen af nye applikationer, samtidig med at der si  kres en tilstrækkelig beskyttelse af de nuværende brugere. Kommissionen påpeger endvidere i meddelelsen, at der foruden harmonis ering også er behov for en koordinering af bredere frekvenspolitiske problemsti llinger, som påvirker Fællesskabets politikker, og som ikke er omfattet af definitionen af frekvensforvaltning på d et tekniske niveau. Denne koordinering af bredere frekvenspolitiske problemstillinger foregår i Frekvenspolitikgruppen. Frekvenspolitikgruppen har i sit første arbejdsår arbejdet på specifikke ”udtale lser” vedrørende: Sekundær handel med brugsrettighede  r til frekvensressourcer. Frekvenspolitiske konsekvenser af overgangen til digital radio/tv- spredning. Forberedelser til den kommende verdensomspændende radiokonf  erence, WRC-07. Endvidere redegøres der for, at Kommissionen har iværksat tiltag med henblik    på at sikre en koordineret og rettidig adgang til oplysninger om tildeling, tilgæng  elighed og frekvensressourcer i EU samt overvåget og fremmet EU’s interesser i de internationale forhandlinger på området. 17 Den Europæiske Konference af Post  - og Teleadministrationer (CEPT), en mellemstatslig organisation med 46 europæiske lande som medl  emmer.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 18 For så vidt angår de iværksatte tiltag konkludere r Kommissionen, at gennemfø relsen af frekvensbeslutningen indtil nu har været vellykket. Generelt set forløber aktiviteterne i Frekvensudvalget, Frekvenspolitikgruppen og CEPT’s tekniske grupper tilfredsstillende. Kommissionen anfører dog, at opfyldelse af frekvenspolitikkens samlede mål afhænger af et aktivt samarbejde blandt alle berørte aktører samt af følgende punkter: CEPT bør fortsat støtte gennemførelsen af frekvenspolitikbeslutningen. Mekanismerne, som anvendes til at udarbejde og vedtage Kommissionens beslutninger bør være tilstrækkelig fleksible og reaktive i forhold til de hurtigt evolerende samfundsbehov og trådløse teknologier. Den politiske vilje til at forberede koordineringen af frekvenspolitikken blandt medlemsstaterne skal være tilstrække lig stærk til at føre til operationelle anbefalinger vedrørende denne politik. Der må sørges for en reel synergi og koordinering af tidsplaner mellem alle fællesskabstiltag. Fremtidige foranstaltninger Kommissionen redegør i meddelelsen for, at de nu har  lanceret et betydeligt antal initiativer vedrørende harmonisering af anvendelsesvilkårene for nye teknologier men også vedrørende mere almene politiske temaer. En effektiv gennemførelse af alle disse initiativer har højeste prioritet i det kommende år. Kommissionen agter i løbet af den næste rapporteringsperiode at vedtage de fø rste gennemførelsesbeslutninger i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er fastsat i frekvensbeslutningens artikel 4. Kommissionen vil i medfør heraf  forelægge forslag til re  levante tekniske gennemførelsesforanstaltninger for frekvensudvalget med henblik på at sikre harmonisering af betingelserne for adgang til og effektiv udnyttelse af radiofrekvenserne. CEPT vil på baggrund af et mandat fra Kommissionen udarbejde udkast til tekniske gennemførelsesforanstaltninger. Kommissionen afgør herefter om resultaterne af det arbejde, der er udført under mandatet, skal anvendes i Fællesskabet, og fas  tsætter tidsfristen for gennemførelsen heraf i medlemsstaterne. Kommissionen fø lger her en i frekvensbeslutningen fastsat procedure, der indebærer, at Kommissi  onen skal have støtte fra et kvalificeret flertal af medlemsstaterne i frekvensudvalget, inden en teknisk gennemførelsesforanstaltning kan få retsvir  kning. De beslutninger der forventes vedtaget omhandler harmonisering af frekvensanvendelsen for radarer til biler, trådløs bredbåndsadgang og 3. generationsmobilkommunikationssystemer. For så vidt angår lovgivningen agter Kommissionen at anmode Rådet og Europa   - Parlamentet om at ophæve ERME  S direktivet¹⁸ og sørge for nye harmon iserede anvendelser for disse frekvenser ved hjælp af en teknisk gennemførelsesfora nstaltning jf. frekvenspolitikbeslutningens artikel 4, stk. 3. 18 Rådets direktiv 90/544/EØF.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 19 Kommissionen vil også overvåge den fremtidige situation for andre af Råde   ts gældende dire  ktiver om GSM (mobiltelefoni) og DECT (trådløse telefoner)  . I relation til de frekvenspolitiske spørgsmål anfører Kommissionen, at det ved hjælp af Frekvenspolitikgruppen vil blive vurderet, om der er behov for fælle  sskabsforanstaltninger vedrørende: Handel med brugsrettigheder til frekvenser. Koordinering af EU’s holdninger i forbindelse med den kommende verdensomspændende radiokonference, WRC  -07 samt den regionale radiokonference for digital radio/tv-spredning (RRC-06). Trådløse platfor  me, herunder nuværende og kommende teknologiers frekvensbehov, samt forskellige frekvensforvaltningsmodeller, herunder traditionelle centraliserede administrative beslutninger, markedsorienterede løsninger og fri eller ”tilladelsesfri” anvendelse af frekve  nsressourcer. Styrkelse af en integreret radiofrekvenspolitik i EU Kommissionen påpeger i meddelelsen, at radiofrekvenspolitikken skal ses i en almen EU-politisk sammenhæng. Frekvensregulering har indvirkning på specifikke fællesskabspolitikker som f.eks.   informationssamfundet og sø fartssikkerhed samt politikkerne vedrørende en fælles europæisk luftfarts - og rumfartspolitik, men at der også er en sammenhæng med bredere mere gen   erelle politikker og principper. Harmoniseringen af frekvensanvendelsen skal ske i overensstemmelse med de nuværende rammebestemmelser for elektronisk kommunikation¹⁹, der henviser til frekvensressourcer som en væsentlig ressource for radiobaserede elektroniske kommunikationstjenester. Regulering af frekvensallokering og – påvirker også konkurrencen på specifikke markeder, idet antallet af konkurrenter begrænses.  Derfor kan visse aspekter af en sådan regulering være omfattet af den øvrige fællesskabslovgi  vning. Kommissionen anfører, at der er behov for enighed om, hvordan foranstaltninger i forbindelse med frekvensforvaltning bringes i overensstemmelse med Fællesskabets konku  rrenceregler. Oprettelsen af det indre marked for trådløst udstyr forudsætter en tæt vekselvirkning mellem Fællesskabets forskellige lovgivningsmæssige værktøjer. Endvidere påpeges det, at der er behov for at overveje, hvordan der kan opmuntres til innovation i Fællesskabet ved hjælp af en mere fleksibel regulering af rettigheder til frekvensanvendelse på forsøgsbasis. I meddelelsen konkluderer Kommissionen, at radiobaserede teknologier er en væsentlig støtte for vigtige EU   -politikområder og for hurtigt voksende industrisektorer. Reguleringen skal give markedsaktørerne mulighed for at 19 Navnlig Rådets og Europa -Parlamentets direktiv2002/20/EF og 2002/21/EF.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 20 undersøge, hvordan nye innovative teknologier bedst kan udnyttes, sam tidig med at eksisterende tjenester beskyttes mod skadelig interferens (støj). Kommissionen påpeger endvidere, at gennemførelsen af frekvensbeslutni  ngen indtil videre har været vellykket. Radiofrekvenspolitikken i Fællesskabet vil fortsat fremme harmonisering af frekvensanvendelsen, hvor det er på krævet med henblik på at lette innovation og støtte Fællesskabets politikker, samtidig med at brugerne ikke pålægges unødige begrænsninger. Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at anerkende gennemførelsen af frekvenspolitikbeslutningen til dato og til at støtte de politiske perspektiver, der er beskrevet i beretningen. Medlemsstaterne opfordres desuden til: Fortsat at støtte arbejdet i Frekvenspolitikgruppen og Frekvensudvalget fuldt ud. At fremme fællesskabsmål, som udspringer af Fællesskabets politikker i internationale forhandlinger. At opmuntre CEPT til at støtte gennemførelsen af frekvenspolitikbeslutningen ved at levere tilfredsstillende resultater fra mandataktiviteterne. At sikre en effektiv og rettidig gennemførelse af Kommissionens beslutninger, samt At samarbejde fuldt ud med henblik på at skabe åbenhed omkring frekvensanvendelsen. Udkast til Rådets konklusioner I formandskabets udkast til rådskonklusioner bemærkes den succesfulde gennemførelse af frekvenspolitikken, jf. frekvenspolitikbeslutningen. Endvidere anerkendes arbejdet i Frekvensudvalget og Frekvenspolitikgruppen samt de vigtige bidrag fra CEPT i forbindelse med gennemførelsen af frekvenspolitikken i EU. Hovedindholdet i rådskonklusionerne er en opfordring til medlemsstaterne om: At støtte bestræbelser på at indrette frekvensadministrationen med et sigte på at fremme konkurrencen og et miljø, der fremmer udbredelsen og anvendelsen af radioudstyr i Europa. At fremme transparens i forbindelse med frekvensanvendelse. At undersøge muligheder for at accelerere gennemførelsen af fremtidige anvendelser, samtidig med at andre beslutninger på frekvensområdet t ages i betragtning. At fortsætte med at støtte aktiviteterne i Frekvenspol   itikgruppen og Frekvensudvalget. At bidrage til arbejdet i CEPT for at sikre svar på de påkrævede mandater rettidigt i overensstemmelse med fællesskabets politiske mål.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 21 at fremme fællesskabsmål, som udspringer af Fællesskabets politikker i internationale forhandlinger. at sikre en effektiv og rettidig gennemførelse af Kommissions beslutninger godkendt i medfør af Frekvenspolitikbeslutningen. Kommissionen opfordres til: at fortsætte med at udvikle en samstemmende og sammenhængende tilgang til frekvenspolitikken på EU -niveau. På systematisk vis at undersøge balancen mellem fordele ved harmonisering, ”economies of scale”, roaming, konkurrence, pan  - europæiske tjen  ester og færre forstyrrelser i grænseområder sammenholdt med potentielle negative effekter ved en minde fleksibel tilpasning til lokale markedsforhold. At opretholde en stærk dialog med CEPT for at styrke sammenhængen og opnå synergieffekter imellem arbejdet i Frekvensudvalget og CEPT. At fortsætte dialogen med EU’s hovedhandelspartnere for at adresser   e problemer med markedsadgang for EU industri samt for at fremme globale løsninger. At søge at klarlægge de betingelser, hvorefter undtagelser fra princippet om teknologineutralitet på frekvensområdet kan være berettigede. At fortsætte med at sikre koordin  ation vedrørende overordnede frekvensforhold gennem Frekvenspolitikgruppen. At sikre en sammenhængende gennemførelse af forskellige regulatoriske værktøjer, specielt frekvenspolitikbeslutningen og R&TTE²⁰-direktivet, for at opnå en mere effektiv frekvensanv endelse. Endelig opfordres Medlemsstaterne og Kommissionen til: At undersøge nye politiske indfaldsvinkler for at forbedre fleksibiliteten og lydhørheden i frekvensadministrationen, At fortsætte med at diskutere politiske tiltag på frekvensområdet, der k an forbedre innovation og stimulere vækst. Europa-Parlamentets udtalelse Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen. Nærhed og proportionalitet Kommissionen har vurderet, at radiofrekvenspolitikken i Fællesskabet fortsat vil fremme harmonisering af frekvensanvendelsen, hvor det er påkrævet med henblik på at lette innovation og støtte Fællesskabets politikker, samtidig med at brugerne ikke pålægges unødige begrænsninger. Principperne om forholdsmæssighed, ikke-diskrimination, loyal konkurrence og transparens samt nærhedsprincippet, som er nedfældet i fællesskabslovgivningen, vil blive anvendt på frekvensområ det. 20 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 99/5/EF af 9. marts 1999 om radio - og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 22 Det vurderes på denne baggrund, at de politiske perspektiver, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse er i overensstemmelse med både nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Gældende dansk ret Frekvensområdet er reguleret i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgøre  lse nr. 680 af 23. juni 2004. Dansk høring Sagen har været forelagt EU  -Specialudvalget for it og telekommunikation på udvalgets møde den 23. november 2004. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle og/eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Tidligere forelæggelser Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens meddelelse ved grundnotat fremsendt via Udenrigsministeriet den 19. august 2004

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 23 Ad dagsordenens punkt 4 Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et flerårig t EF-program til fremme af en sikrere brug af internettet og nye on- line-teknologier –  ” Mere sikkert Internet plus” - KOM(2004) 91 endelig - politisk enighed Resumé: Forslaget til et nyt flerårigt europæisk støtteprogram ” Mere sikkert Internet plus” (2005  -2008) skal efterfølge den nuværende handlingsplan ”Mere sikkert Internet”, som udløber den 31. december 2004. Baggrunden for det nye program er et ønske om at udvide og forbedre indsatsen for bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet i lyset af nye teknolo gier, nye typer ulovligt indhold på nettet og den konstaterede stigning i omfanget af ulovligt indhold. Som eksempler kan nævnes børnepornografisk materiale. Forslaget er baseret på Traktatens artikel 153, stk. 2 om forbrugerbeskyttelse, og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet. Retsgrundlaget er identisk med den nuværende handlingsplans. Baggrund Det foreslåede program ”  Mere sikkert Internet plus” (2005 -2008) skal efterfø lge handlingsplanen ”Mere sikkert Internet”, der løber over en seksårig periode fra 1. januar 1999 –  31. december 2004. Der har siden midten af 90’erne været en række initiativer på fællesskabsplan vedrørende ulovligt og skadeligt materiale på internettet. Rådet vedtog den 25. januar 1999 beslutning nr. 276/1999/EF om vedtagelse af en flerårig EF -handlingsplan til fremme af en mere sikker anvendelse af internettet ved bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold på globale net. Beslutning nr. 276/1999/EF blev vedtaget for en periode på fire år og udløb pr. 31. december 2002. Den 16. juni 2003 vedtog Rådet beslutning 1151/2003/EF ændring til    beslutning nr. 276/1999/EF, som forlængede handlingsplanen med to år. Handlingsplanens forlængelse betragtes som ande  n fase, der bygger videre på første fases resultater, samtidig med at der sker de nødvendige tilpasninger til erfaringer og virkninger