Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post [email protected] Netsted www.vtu.dk CVR-nr. 1680 5408 Dok-id. 318034 Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Med henvisning til aftale på samrådet den 17. november 2004 om mødet i Rådet(konkurrenceevne) fremsendes de talepunkter, der blev benyttet ved min forelæggelse. Med venlig hilsen Helge Sander
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2 M-talepunkter til mødet i Videnskabsudvalget den 17. november 2004 Der afholdes møde i Råde for konkurrenceevne den 25.   –  26. november. Der vil være tre forskningspunkter på dagsordenen. Punktet om Lissabon   -strategien indeholder desuden en væsentlig komponent af forskning og udvikling. Forskningspunkterne forelægges til orientering I det fremsendte samlenotat omtales under punkt 9 Kommissionens meddelelse om det fremtidige EU-samarbejde om forskning og udvikling. På mødet i Rådet den 24. september havde Rådet en første udveksling af synspunkter om det fremtidige forskningssamarbejde. Jeg kunne på dette møde notere, at et stort flertal af lande støtter et af de danske   hovedprioriteter, nemlig etableringen af et europæisk grundforskningsråd. Jeg vil arbejde hårdt for, at vi kan  fastholde den positive interesse i den videre proces. Udover opbakningen til grundforskningen er jeg tilfreds med at kunne konstatere, at der er opbakning til et andet af de danske hovedsynspunkter, nemlig at rammeprogrammet skal satse på en bred vifte af teknologisk vigtige emner, der kan fremme vækst og beskæftigelse i Europa. Jeg vil arbejde for, at de teknologier, som er centrale i udviklingen af vort nationale højteknologiske  samfund får en central placering i det næste rammeprogram. Der er ingen grund til at skjule, at forskningssamarbejdet i EU kan gøres mere effektivt. Når jeg bevæger mig i det danske forskningslandskab, møder jeg kritik på to punkter. En kritik vi er nødt   til at tage seriøs. Der findes således potentielle danske ansøgere både blandt virksomheder og forskningsinstitutioner, som fravælger at deltage i EU  -programmerne, fordi det opleves for komplicerede og for kostbart at forberede de store ansøgninger, der efterhånden er blevet det almindelige. Vi kan ikke undvære de store projekter, der er nødvendige, når store og komplicerede problemer skal løses. Jeg vil arbejde for, at der i fremtiden bliver mere plads til at gennemføre projekter i en mindre skala. Mindre højteknologiske virksomheder skal have bedre muligheder for i et europæisk samarbejde at finde løsninger, der skaber grundlaget for nye arbejdspladser med et stort videnindhold. Det andet kritikpunkt handler om det bureaukrati, der er forbundet med at indgå kontrakter med Kommissionen.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 3 Jeg er helt opmærksom på, at kontrakterne finansieres med offentlige skatteborgerbetalte midler, som ikke må misbruges. Jeg vil opfordre Kommissionen til at tænke nyt med sigte på at udvikle programforvaltningen, så  deltagelse i europæiske projekter ikke fravælges alene på grund af bureaukratiet. Jeg forventer, at vi på mødet bliver enige om nogle konklusioner, der indeholder medlemslandenes overordnede ønsker til det 7. rammeprogram. Næste skridt i forløbet ventes a t blive et forslag til rammeprogrammet i foråret 2005. Under punkt 10 vil Rådet endnu engang drøfte ITER, der drejer sig om opførelse af en forskningsfacilitet til udvikling af fusionsteknologi. Der er meget fornuftigt planlagt et globalt samarbejde om en meget stor investering. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at nå til enighed om, hvorvidt faciliteten skal opføres i Frankrig eller i Japan. De internationale forhandlinger i begyndelsen af måneden førte til en vis afklaring. Jeg forventer en orientering fra Kommissionen, så Rådet kan tage stilling til indholdet af et forhandlingsmandat med mindre justeringer, som er tilpasset den nye forhandlingssituation. Som  punkt 11 er der lagt op til en drøftelse af en rumpolitik i Europa. ESA  – Den Europæis  ke Rumorganisation har hidtil skabt rammen om fælles europæiske rumaktiviteter. Der har gennem en længere periode været forhandlinger mellem ESA og EU om et fremtidigt samarbejde. Med den kommende Unionstraktat, er der lagt op til, at EU i fremtiden skal udvikle en rumpolitik. Rumaktiviteter ventes at blive et vigtigt instrument i udviklingen af EU’s politik om sikkerhed, telekommunikation, transport miljø osv. Der er derfor behov for en afklaring af, hvorledes arbejdsdelingen bør være mellem EU og ESA, herunder de økonomiske forpligtelser for hver af de to parter. Det må  forventes, at Europa i de kommende år står over for store investeringer på rumområdet, som led i den globale teknologiske udvikling. Der er derfor behov for, at vi får kridtet den e uropæiske bane op, så vi bliver i stand til at optimere vor indsats. Jeg forventer, at vi på mødet vil aftale procedurerne for de kommende forhandlinger mellem EU og ESA om rumsamarbejdet i Europa.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 4 På mødet i Rådet er desuden et punkt om det videre a   rbejde med en styrkelse af Lissabon-strategien. På mødet i Det europæiske Råd i begyndelsen af november var der tilslutning til, at der som led i planlagte revision af Lissabon-strategien bl.a. sættes fokus på forskning, udvikling og uddannelse. Regeringen har i et særligt bidrag til arbejdet med Lissabon  -strategien foreslået, at der i EU gennemføres et indre marked for viden. Forslaget indebærer, at der skabes en fælles ramme for gennemførelsen af aktiviteter, der styrker samarbejdet om følgende fire hove demner: 1. Udviklingen af menneskelige ressourcer, 2. Faciliteter og infrastruktur 3. Investeringer og kapital 4. Teknologioverførsel Et systematisk samarbejde på disse områder indeholder et stort udviklingspotentiale, som på afgørende måde vil kunne styrke EU’s konkurrenceevne. Vi ser frem til i det videre arbejde at give ideen om et indre marked for viden et mere konkret indhold.