MINISTERIET  FOR  FLYGTNINGE, Dato:                17. november 2004 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: Internationalt kontor J. nr.: 2004/4050-606 Bidrag til samlet aktuelt notat til brug for rådsmødet (retlige og indre  anliggender)  samt  mødet  i  Det  Blandede  Udvalg  med Norge og Island den 2. - 3. december 2004 Dagsordenspunkt  19):  Tekniske  muligheder  for  integrering  af biometriske kendetegn i det ensartede visum og opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, pas og andre rejsedokumenter udstedt af medlemsstaterne2 Dagsordenspunkt  20):  Forordning  om  visuminformationssystemet (VIS)5 Dagsordenspunkt 21): Kommissionens grønbog om arbejdskraftindvandring8 Dagsordenspunkt  22):  Kommissionens  rapport  om  migration  og udvikling10 Dagsordenspunkt 23): Rådets beslutning om ændring af beslutning 2002/463/EF   om   vedtagelse   af   et   handlingsprogram   for administrativt samarbejde på områderne ydre grænser, visum, asyl og indvandring (ARGO-programmet), KOM (2004) 384 endelig12 Dagsordenspunkt   24):   Evaluering   af   arbejdsprogrammet   for bekæmpelse af ulovlig indvandring ad søvejen   14 Dagsordenspunkt   25):   Kommissionens   årlige   rapport   om udviklingen  af  en  fælles  politik  for  så  vidt  angår  ulovlig indvandring,  menneskesmugling  og  -handel,  ydre  grænser  og tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold16 Dagsordenspunkt  26):  Rådskonklusioner  om  bedste  praksis  for udsendelse til bestemte tredjelande18

Dagsordenspunkt 19): Tekniske muligheder for integrering af biometriske    kendetegn    i    det    ensartede    visum    og opholdstilladelser  til  tredjelandsstatsborgere,  pas  og  andre rejsedokumenter udstedt af medlemsstaterne Nyt notat. 1. Indledning Kommissionen  fremsatte  den  24.  september  2003  et  forslag  til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa og et forslag til Rådets forordning om ændring  af  Rådets  forordning  (EF)  nr.  1030/2002  om  ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere. På  rådsmødet  den  27.  -  29.  november  2003  opnåedes  politisk enighed om udformningen af de to forslag. Med forslagene indføres biometriske kendetegn i form af et ansigtsbillede inden for en frist på to år og fingeraftryk inden for 3 år i visa og opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere. Kommissionen fremsatte endvidere den 18. februar 2004 et forslag til   forordning   om   standarder   for   sikkerhedselementer   og biometriske kendetegn i pas og andre rejsedokumenter udstedt af medlemslandene. På rådsmødet den 25. - 26. oktober 2004 opnåedes politisk enighed om obligatorisk indførelse af et ansigtsbillede inden for en frist på 18 måneder og fingeraftryk inden for 36 måneder i pas og andre rejsedokumenter udstedt af medlemslandene. Det Europæiske Råd opfordrede på mødet den 25. - 26. marts 2004 Rådet  til  inden  slutningen  af  2004  at  vedtage  Kommissionens forslag   om   indførelse   af   biometriske   kendetegn   i   visa, opholdstilladelser og pas med henblik på endelig udarbejdelse af de tekniske specifikationer, som Kommissionen skal vedtage inden for samme frist. Kommissionen  har  nedsat  et  teknisk  udvalg  med  henblik  på udarbejdelse  af  de  nævnte  tekniske  specifikationer.  Den  11. november 2004 har dette tekniske udvalg udsendt en rapport om resultatet af udvalgets undersøgelser af anvendelsen af biometri i det  ensartede  visum,  opholdstilladelser  til  tredjelandsstatsborgere samt pas og andre rejsedokumenter udstedt af medlemsstaterne. På rådsmødet den 2. - 3. december 2004 forventes Rådet (retlige og

indre  anliggender)  at  drøfte  indholdet  af  det  tekniske  udvalgs rapport  om  de  tekniske  løsninger  for  indførelse  af  biometriske kendetegn.  Rapporten  skal  endvidere  drøftes  i  Det  Blandede Udvalg med deltagelse af Norge og Island på ministerniveau. 2. Indhold Rapporten  fra  Kommissionens  tekniske  udvalg  afdækker  de tekniske   problemstillinger   i   forbindelse   med   indførelse   af biometriske    oplysninger    i    visa,    opholdstilladelser    til tredjelandsstatsborgere,   pas   og   rejsedokumenter   udstedt   af medlemsstaterne. Hvis de retsakter, der allerede er opnået politisk enighed om, skal ændres på baggrund af Rådets drøftelse af de tekniske muligheder, vil der skulle fremsættes selvstændige forslag til Rådet herom. Visa og opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere Den tekniske arbejdsgruppe under Kommissionen konkluderer, at det  ikke  vil  være  teknisk  muligt  at  anvende  den  løsning,  der foreslås i udkastet til forordning vedrørende det ensartede visum. Hvis et pas indeholder flere visa med tilhørende chips, vil det ikke være muligt for aflæsningsapparaturer at aflæse oplysningerne i den relevante chip. Det  tekniske  udvalg  har  som  følge  heraf  blandt  andet  undersøgt muligheden for anvendelse af et såkaldt smartcard, der vil skulle udstedes separat og have form af et almindeligt ”plastikkort”. Dette smartcard vil skulle defineres som en del af visummet og udstedes i tilknytning til alle visa, der isættes passet i form af en sticker på sædvanlig  vis.  Løsningen  er  ikke  i  fuld  overensstemmelse  med teksten i udkastet til forordning. En anden  mulig  løsning, der  er  blevet undersøgt  af  det tekniske udvalg, er en visumsticker uden chip, men med en stregkode, der indeholder  de  biometriske  oplysninger.  En  sådan  løsning  skaber ikke kollissionsproblemer ved aflæsningen, men den vil ikke være i overensstemmelse med ICAO’s anbefalinger, idet fingeraftrykkene ikke  kan  lagres  i  form  af  billeder.  International  Civil  Aviation Organisation udarbejder på globalt plan fælles standarder inden for luftfart.   Ydermere   kræver   denne   løsning   en   vanskelig   og tidskrævende ændring i reglerne for udformningen af det ensartede visum. Endelig konkluderer rapporten fra den tekniske arbejdsgruppe, at

man  kan  undlade  at  integrere  de  biometriske  oplysninger  i visumstickeren og afvente indførelsen af biometriske oplysninger i visuminformationssystemet (VIS). Med denne løsning undgås store investeringer i løsninger, der muligvis kun bliver midlertidige, og som   ikke   medfører   anvendelse   af   biometriske   oplysninger væsentligt  hurtigere  end  med  VIS.  Dette  forudsætter  dog  at implementeringen  af  VIS  holder  tidsplanen  med  biometri  fra 2007/2008. En sådan løsning i forhold til VIS vil dog ikke kunne anvendes i forhold    til    opholdstilladelserne.    For    så    vidt    angår opholdstilladelserne  i  form  af  stickere  er  problemstillingen  den samme som for visumstickerne. Rapporten foreslår ingen specifikke løsningsforslag for opholdstilladelserne. Pas Det tekniske udvalg under Kommissionen konkluderer, at det vil være   muligt   i   pas   og   andre   rejsedokumenter   udstedt   af medlemsstaterne at indføje  en kontaktløs  chip, der  sikrer et  højt sikkerhedsniveau for de biometriske data. 3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet Sagen  har  været  i  skriftlig  høring  i  Specialudvalget  vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS). Institut for Menneskerettigheder har anført, at man ikke har haft mulighed  for  at  fremkomme  med  bemærkninger  indenfor  den fastsatte tidsramme. 4. Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet skal ikke høres om rapporten fra det tekniske udvalg. 5. Nærhedsprincippet En beslutning om måden for anvendelse af biometriske oplysninger i  visa,   opholdstilladelser  til   tredjelandsstatsborgere,  pas   og rejsedokumenter kan kun træffes af medlemsstaterne i forening af hensyn  til  ensartetheden  og  muligheden  for  at  aflæse  hinandens oplysninger.  Sagen  skønnes  derfor  i  overensstemmelse  med nærhedsprincippet.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Rapporten   fra   det   tekniske   udvalg   har   i   sig   selv   ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der vil i forbindelse med eventuelle kommende forslag til ændring af forordningerne om det ensartede visum og opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere blive taget  stilling til  lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. 7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik Sagen   har   ikke   tidligere   været   forelagt   for   Folketingets Europaudvalg  eller  for  Folketingets  Udvalg  for  Udlændinge-  og Integrationspolitik.

Dagsordenspunkt 20): Forordning om visuminformationssystemet (VIS) Nyt notat. 1. Indledning Forslaget  til  forordning  om  visuminformationssystemet  (VIS)  er endnu ikke modtaget, men forventes fremsat af Kommissionen kort inden rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. - 3. december 2004. Visuminformationssystemet (VIS) er en fælles europæisk database med  personoplysninger  om  visumansøgere  og  oplysninger  om udstedte og afslåede visa. VIS oprettes med henblik på bekæmpelse af  svig  og  dokumentfalsk  i  forbindelse  med  indgivelse  af  en visumansøgning, bekæmpelse af ”visum-shopping” (indgivelse af en og samme visumansøgning hos flere Schengenlande), forbedring af udvekslingen af visumoplysninger blandt Schengenlandene samt med henblik på bekæmpelse af terrorisme. Det Europæiske Råd opfordrede i henholdsvis Laeken den 14. - 15. december  2001  og  i  Thessaloniki  den  19.  -  20.  juni  2003 medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre  VIS  og  til  snarest  muligt  at  fastlægge  retningslinjer vedrørende  planlægningen  af  systemets  udvikling.  På  baggrund heraf vedtog rådet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004 et sæt konklusioner indeholdende de fornødne retningslinjer for VIS. RIA-Rådet vedtog den 8. juni 2004 en beslutning om indførelse af VIS.   Beslutningen   danner   grundlaget   for   fastlæggelse   af Kommissionens  budget  for  udviklingen  af  VIS.  Det  fremgår  af beslutningen,   at   det   centrale   visuminformationssystem,   den nationale    grænseflade    i    hver    enkelt    medlemsstat    og kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale visuminformationssystem og de nationale grænseflader udvikles af Kommissionen, mens de nationale infrastrukturer tilpasses og/eller udvikles af medlemsstaterne. Forslaget   til   forordning   forventes   fremsat   med   hjemmel   i EF-Traktatens afsnit IV, artikel 62, og forventes at skulle vedtages i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf.

artikel 67, jf. artikel 251. Forslaget    vil    blive    anset    som   en    videreudvikling    af Schengen-reglerne. Ifølge  artikel  1  i  Protokollen  om  Danmarks  Stilling  deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark. I  det  omfang  Rådet  har  truffet  afgørelse  om  et  forslag  om  eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om  Danmarks  Stilling  inden seks  måneder  afgørelse om, hvorvidt  det  vil  gennemføre denne  afgørelse  i  sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en   folkeretlig   forpligtelse   mellem   Danmark   og   de   øvrige medlemsstater. Forslaget forventes sat på dagsordenen  for rådsmødet (retlige og indre  anliggender)  den  2.  -  3.  december  2004  med  henblik  på præsentation.  Forslaget  vil  ligeledes  blive  præsenteret  i  Det Blandede   Udvalg   med   deltagelse   af   Norge   og   Island   på ministerniveau. 2. Indhold Forslagets indhold er endnu ikke kendt. Forslaget    til    forordning    fastlægger    retsgrundlaget    for visuminformationssystemet (VIS). Forslaget forventes blandt andet at indeholde regler om, hvem der kan opdatere og søge i VIS, regler om hvilke oplysninger der skal registreres i VIS og brugen heraf, samt regler om databeskyttelse. VIS iværksættes som et system, hvor der udveksles alphanumeriske oplysninger, herunder oplysninger om visumansøger, visumtyper, tidligere  udstedte  visa  og  standardbegrundelser  for  afslag  og forlængelser samt digitaliserede fotos. I en senere fase vil også biometriske kendetegn fra visumansøgere blive lagt ind i VIS med henblik på at give et væsentligt forbedret grundlag for verifikations- og identifikationsformål.    

3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet Sagen  har  været  drøftet  i  Specialudvalget  vedrørende  Asyl-  og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 12. november 2004. 4. Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet forventes at blive hørt i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen. 5. Nærhedsprincippet Forslaget forventes at indeholde de nærmere regler for anvendelsen af VIS. Sådanne regler kan medlemsstaterne ikke selv fastlægge, idet disse nødvendigvis bør fastlægges af Fællesskabet i forening. 6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Forslaget  til  forordning  har  hverken  lovgivningsmæssige  eller statsfinansielle  konsekvenser,  da  Danmark  efter  Protokollen  om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen. En tilknytning til rådsforordningen på mellemstatsligt grundlag vil have såvel lovgivningsmæssige som statsfinansielle konsekvenser. Disse  vil  blive  fastlagt,  når  forslaget  foreligger  og  inden vedtagelsen heraf. 7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik Sagen   har   ikke   tidligere   været   forelagt   for   Folketingets Europaudvalg  eller  for  Folketingets  Udvalg  for  Udlændinge-  og Integrationspolitik.

Dagsordenspunkt    21):    Kommissionens    grønbog    om arbejdskraftindvandring Nyt notat. 1. Indledning Det  Europæiske  Råd  (DER)  vedtog  på  sit  møde  den  4.  -  5. november 2004 et nyt flerårigt program på området for retlige og indre  anliggender.  Det  fremgår  blandt  andet  af  programmet,  at lovlig  indvandring  vil  spille  en  vigtig  rolle  med  hensyn  til udbygning af den vidensbaserede økonomi i Europa og fremme af økonomisk  udvikling  og  dermed  bidrage  til  gennemførelsen  af Lissabon-strategien. Endvidere bekræftes det i programmet, at de enkelte medlemsstater selv fastlægger antallet af tilladelser, der udstedes med henblik på arbejde.  DER  opfordrede  Kommissionen  til  på  baggrund  af resultaterne    af    drøftelserne    om    en    grønbog    om arbejdskraftindvandring, bedste praksis i medlemsstaterne og dens relevans for gennemførelsen af Lissabon-strategien inden udgangen af 2005 at forelægge en politikplan for lovlig migration, herunder indrejseprocedurer, der gør det muligt at reagere hurtigt på udsving i efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Kommissionen forventes på denne baggrund snarest at fremlægge en grønbog til Rådet om arbejdskraftindvandring, som skal danne grundlag for en debat i EU om behovet for en fælles politik på dette område.   På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. - 3. december 2004 forventes Kommissionen at præsentere grønbogen. 2. Indhold Kommissionens  grønbog  forventes  at  indeholde  en  analyse  af udviklingen og behovet på EU’s arbejdsmarked. Der   forventes   endvidere   en   overordnet   gennemgang   af medlemslandenes nuværende regler for indvandring med henblik på beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Endelig må det antages, at Kommissionen vil komme med et helt overordnet  oplæg  vedrørende  elementer  til  brug  for  en  fælles politikplan om lovlig indvandring med henblik på beskæftigelse, som  forudset  i  det  nye  flerårige  arbejdsprogram  på  området  for

retlige og indre anliggender. Det forventes, at det i grønbogen vil blive fremhævet, at det som anført  i  det  flerårige  program  er  hvert  enkelt  medlemsland,  der fastlægger antallet af tredjelandsstatsborgere, der tillades indrejse med henblik på arbejde. 3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet Sagen  har  været  drøftet  i  Specialudvalget  vedrørende  Asyl-  og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 12. november 2004. 4. Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen. 5. Nærhedsprincippet Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen. 6.    Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Grønbogen  skønnes  hverken  at  få  lovgivningsmæssige  eller statsfinansielle konsekvenser. 7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik Sagen   har   ikke   tidligere   været   forelagt   for   Folketingets Europaudvalg  eller  for  Folketingets  Udvalg  for  Udlændinge-  og Integrationspolitik.  

Dagsordenspunkt  22):  Kommissionens  rapport  om  migration og udvikling Nyt notat. 1. Indledning Kommissionen præsenterede den 3. december 2002 en meddelelse om integration af migrationsanliggender i Den Europæiske Unions forbindelser  med  tredjelande  (KOM  (2002)  703  endelig),  som består  af  to  dele.  Første  del  vedrører  sammenhængen  mellem migration  og  udvikling.  Anden  del  indeholder  en  rapport  om effektiv   anvendelse   af   de   finansielle   fællesskabsmidler   til tilbagesendelse af indvandrere og afviste asylansøgere, forvaltning af de ydre grænser og asyl- og migrationsprojekter i tredjelande. Meddelelsen  for  så  vidt  angår  migration  og  udvikling  er  en opfølgning på den af Det Europæiske Råd i Tampere fremsatte og siden   flere   gange   gentagne   opfordring   til   at   integrere migrationsspørgsmål i EU’s eksterne anliggender. Rådet  (almindelige  anliggender  og  eksterne  forbindelser)  vedtog den    18.    maj    2003    konklusioner    om    integration    af migrationsanliggender i EU’s forbindelser med tredjelande. I  konklusionerne  anmodes  Kommissionen  om  at  gennemføre  en række foranstaltninger, f.eks. at fremme migrationsdagsordenen i forbindelse med fremtidige associerings- og samarbejdsaftaler, at sætte fokus på migration i forbindelse med midtvejsgennemgangen af fællesskabets bistand og fokusere på migrationsrelateret bistand til  håndtering  af  migration  og  asyl.  Ifølge  konklusionerne  skal Kommissionen inden udgangen af 2004 aflægge rapport om, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til de nævnte foranstaltninger. Endvidere opfordres Kommissionen til inden udgangen af 2004 at fremlægge  yderligere  forslag  om  blandt  andet  at  lette  private pengeoverførsler mellem indvandrere  og deres  hjemlande og  om bedre integration af lovlige indvandrere. Yderligere opfordres Kommissionen til at overveje muligheder for at styrke tredjelandes kapacitet til at modtage flygtninge og for at anvende udviklingssamarbejdet til at søge holdbare løsninger for flygtninge, herunder mere støtte til flygtningene i nærområderne. Endelig  er  Kommissionen  opfordret  til  at  fremlægge  en  samlet rapport  indeholdende  migrationsstatistikker  samt  anbefalinger  til

yderligere aktioner på migrationsområdet. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. - 3. december 2004 forventes Kommissionen at præsentere sin rapport. 2. Indhold Kommissionens rapport,  der  følger  op  på rådskonklusionerne  fra 18. maj 2003, foreligger endnu ikke. Rapporten forventes - som opfølgning på og i overensstemmelse med rådskonklusionerne fra 18. maj 2003 - at redegøre for, hvilke fremskridt  der  er  gjort  med  hensyn  til  gennemførelse  af  nævnte foranstaltninger  om  sammenhængen  mellem  indvandrings-  og udviklingsspørgsmål,  ligesom  Kommissionen  forventes  at  stille forslag til yderligere tiltag. 3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet Sagen  har  været  drøftet  i  Specialudvalget  vedrørende  Asyl-  og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 12. november 2004. 4. Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen. 5. Nærhedsprincippet Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen. 6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Sagen   skønnes   ikke   at   have   lovgivningsmæssige   eller statsfinansielle konsekvenser. 7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik Sagen   har   ikke   tidligere   været   forelagt   for   Folketingets Europaudvalg  eller  for  Folketingets  Udvalg  for  Udlændinge-  og Integrationspolitik.

Dagsordenspunkt  23):  Rådets  beslutning  om  ændring  af beslutning 2002/463/EF om vedtagelse af et handlingsprogram for  administrativt  samarbejde  på  områderne  ydre  grænser, visum, asyl og indvandring (ARGO-programmet), KOM (2004) 384 endelig Nyt notat. 1. Indledning Kommissionen  fremsatte  den  19.  maj  2004  forslag  til  Rådets beslutning om ændring af beslutning 2002/463/EF om vedtagelse af et handlingsprogram  for  administrativt  samarbejde på  områderne ydre grænser, visum, asyl og indvandring (ARGO-programmet). Kommissionens  forslag  er  fremsat  med  hjemmel  i  EF-traktatens afsnit IV, artikel 66. Forslaget  skal  vedtages  med  kvalificeret  flertal  efter  høring  af Europa-Parlamentet. Ifølge  artikel  1  i  Protokollen  om  Danmarks  Stilling  deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Forslaget til rådsbeslutning forventes drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. - 3. december 2004 med henblik på at opnå politisk enighed. 2. Indhold Det  Europæiske  Råd  i  Thessaloniki  den  19.  -  20.  juni  2003 opfordrede  Kommissionen  til  at  undersøge  mulighederne  for  at omfordele midler inden for den nuværende budgetmæssige ramme med  henblik  på  at  sikre  opfyldelse  af  de  mest  presserende strukturelle  behov  på  grænsekontrolområdet  i  perioden  2004  - 2006. På baggrund heraf har budgetmyndigheden efterfølgende foretaget en væsentlig forøgelse af bevillingerne til ARGO-programmet for 2004 med henblik på at styrke forvaltningen af de ydre grænser. Rammebevillingen for perioden 2002 - 2006 er således forøget fra 25 mio. euro til 46,179 mio. euro.

ARGO-programmet blev vedtaget på  rådsmødet (retlige og indre anliggender  samt  civilbeskyttelse)  den  26.  -  26.  april  2002. Formålet med ARGO-programmet er at styrke det administrative samarbejde  mellem  medlemsstaterne  og  effektiviteten  af  de relevante procedurer på de områder, der omfattes af EF-Traktatens artikel 62 og 63, nemlig ydre grænser, visum, asyl og indvandring. Med  beslutningsforslaget  ændres  ARGO-programmet,  således  at det  bliver  muligt  at  yde  finansiel  støtte  til  nationale  projekter vedrørende  ydre  grænser,  der  tjener  til  at  afhjælpe  strukturelle svagheder  ved  strategiske  grænsesteder.  Herved  bliver  det  -  i modsætning  til  tidligere  -  muligt  for  medlemsstaterne  at  foreslå foranstaltninger,   som   ikke   nødvendigvis   involverer   andre medlemsstater,  og  som  derfor  i  højere  grad  er  udtryk  for byrdefordeling. Efter    beslutningsforslaget    skal    de    omtalte    grænsesteder identificeres i fuld enighed med medlemsstaterne på grundlag af objektive kriterier (risikovurdering). ARGO-programmet ændres ikke i øvrigt. 3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet Sagen  har  været  drøftet  i  Specialudvalget  vedrørende  Asyl-  og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 12. november 2004. 4. Europa-Parlamentet Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. 5. Nærhedsprincippet Kommissionen  anfører  i  beslutningsforslaget,  at  hovedformålet med en fællesskabspolitik på området er at etablere en integreret grænseforvaltning med en ensartet og effektiv kontrol af de ydre grænser i hele EU, dog således at det understreges, at ansvaret for kontrollen ved de ydre grænser fortsat ligger hos medlemsstaterne. Kommissionen tager  med  forslaget  hensyn  til  nærhedsprincippet, idet  enhver  finansiel  intervention  ved  de  ydre  grænser  i  en medlemsstat fortsat skal indebære en merværdi for fællesskabet. Det  skønnes,  at  forordningsforslaget  er  i  overensstemmelse  med

nærhedsprincippet. 6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Forslaget  til  beslutning  har  hverken  lovgivningsmæssige  eller statsfinansielle  konsekvenser,  da  Danmark  efter  Protokollen  om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen. 7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik Sagen   har   ikke   tidligere   været   forelagt   for   Folketingets Europaudvalg  eller  for  Folketingets  Udvalg  for  Udlændinge-  og Integrationspolitik.

Dagsordenspunkt  24):  Evaluering  af  arbejdsprogrammet  for bekæmpelse af ulovlig indvandring ad søvejen Nyt notat. 1. Indledning På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. - 28. november 2003  blev  der  vedtaget  et  arbejdsprogram  for  bekæmpelse  af ulovlig indvandring ad søvejen. Det Europæiske Råd (DER) bifaldt i december 2003 vedtagelsen og opfordrede  Rådet  til  i  tæt  samarbejde  med  Kommissionen  og medlemsstaterne at sørge for gennemførelsen af foranstaltningerne i programmet. På sit møde i juni 2004 opfordrede DER til, at der bør ses på gennemførelsen af arbejdsprogrammet. De skiftende formandskaber for EU har siden arbejdsprogrammets vedtagelse  løbende  opdateret  en  oversigtsrapport  om  status  på arbejdsprogrammets gennemførelse. Oversigtsrapporten er ikke en retsakt, og den har efter sit indhold ikke  retlig  bindende  virkning.  Oversigtsrapporten  er  derfor  ikke omfattet  af  det  danske  forbehold  vedrørende  retlige  og  indre anliggender. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. - 3. december 2004   forventes   oversigtsrapporten   om   gennemførelse   af arbejdsprogrammet  for  bekæmpelse  af  ulovlig  indvandring  ad søvejen taget til efterretning. Det forventes, at der forud for rådsmødet vil blive fremlagt udkast til  rådskonklusioner  med  henblik  på  drøftelse  og  eventuel vedtagelse. 2. Indhold Statusrapporten anfører alle de foranstaltninger, der er gennemført til dato, med udgangspunkt i arbejdsprogrammet om bekæmpelse af ulovlig indvandring ad søvejen. Det  grundlæggende  omdrejningspunkt  i  arbejdsprogrammet  er samarbejdet med tredjelande. Tredjelande skal inddrages i alle faser af indsatsen til bekæmpelse af ulovlig indvandring Statusrapporten   drejer   sig   overvejende    om   operationelle

foranstaltninger  vedrørende  fartøjer  i  rute  mellem  havne  og vedrørende   kystkontrol,   som   er   iværksat   på   initiativ   af medlemsstaterne,  blandt  andet  inden  for  rammerne  af  regionale samarbejdsfora som for eksempel Østersørådets grænsekontrolsamarbejde  (Baltic  Sea  Region  Border  Control Cooperation).   Herudover   drejer   det   sig   om   operationelle foranstaltninger iværksat af de to søgrænsecentre, der er nedsat i Rådets regi.

3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet Statusrapporten  har  været  drøftet  i  Specialudvalget  vedrørende Asyl-  og  Indvandringssamarbejdet  (SPAIS)  den  12.  november 2004. 4. Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen. 5. Nærhedsprincippet Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen. 6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Statusrapporten  vedrørende  gennemførelse  af  arbejdsprogrammet om  bekæmpelse  af  ulovlig  indvandring  ad  søvejen  har  hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. 7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets          Udvalg     for     Udlændinge-     og Integrationspolitik Statusrapporten  har  ikke  tidligere  været  forelagt  for  Folketingets Europaudvalg  eller  for  Folketingets  Udvalg  for  Udlændinge-  og Integrationspolitik. Folketingets    Europaudvalg    og    Folketingets    Udvalg    for Udlændinge-  og  Integrationspolitik  er  blevet   orienteret  om arbejdsprogrammet  forud  for  rådsmøderne  (retlige  og  indre anliggender) den 6. november, den 27. - 28. november og den 19. december 2003.

Dagsordenspunkt  25):  Kommissionens  årlige  rapport  om udviklingen  af  en  fælles  politik  for  så  vidt  angår  ulovlig indvandring, menneskesmugling og -handel, ydre grænser og tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold Nyt notat. 1. Indledning Kommissionen lagde i sin meddelelse om udvikling af en fælles politik for så vidt angår ulovlig indvandring, menneskesmugling og -handel, ydre grænser og tilbagesendelse fra 3. juni 2003 op til, at der årligt skal udarbejdes en rapport om tiltag på disse områder. Der er tale om den første årlige rapport. Kommissionen har den 25. oktober 2004 tilsendt Rådet et udkast til årlig rapport om udviklingen af en fælles politik for så vidt angår ulovlig indvandring, menneskesmugling og -handel, ydre grænser og tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. - 3. december 2004  forventes  Kommissionen  at  præsentere  sin  første  årlige rapport. 2. Indhold Formålet med Kommissionens årlige rapport er at give Rådet og Europa-Parlamentet   en   oversigt   og   en   status   over   retlige instrumenter,   handlingsplaner,   strategier,   konklusioner   og operationelle tiltag, der er foreslået og eventuelt vedtaget i løbet af året på asyl-, grænsekontrol- og indvandringsområdet. Herudover   anfører   Kommissionen,   at   formålet   er   at   sikre gennemsigtighed  for  civilsamfundet  for  så  vidt  angår  disse følsomme politikområder. Rapporten giver en status på udviklingen af en fælles politik for så vidt  angår  ydre  grænser,  visumpolitikken  og  sikre  rejse-  og identitetsdokumenter, tilbagesendelsespolitikken, samarbejdet med tredjelande om asyl og indvandringsspørgsmål og bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskesmugling og -handel samt for så vidt   angår   visse   støtteforanstaltninger,   som   for   eksempel udveksling   af   oplysninger   og   statistisk   materiale   samt forskningsmæssige tiltag. 3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og

Indvandringssamarbejdet Sagen  har  været  drøftet  i  Specialudvalget  vedrørende  Asyl-  og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 12. november 2004. 4. Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen. 5. Nærhedsprincippet Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Kommissionens  årlige  rapport  har  hverken  lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. 7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik Sagen   har   ikke   tidligere   været   forelagt   for   Folketingets Europaudvalg  eller  for  Folketingets  Udvalg  for  Udlændinge-  og Integrationspolitik.

Dagsordenspunkt 26): Rådskonklusioner om bedste praksis for udsendelse til bestemte tredjelande Nyt notat. 1. Indledning I handlingsprogrammet for tilbagesendelse, som blev vedtaget under Danmarks EU-formandskab, anbefales det, at der udarbejdes bedste praksis  for  udsendelse  til  specifikke  oprindelses-  og  transitlande. Hensigten  med  udarbejdelse  af  bedste  praksis  er  at  fremme  et effektivt    praktisk    samarbejde    såvel    indbyrdes    mellem medlemsstaterne som mellem medlemsstaterne og de pågældende tredjelande. På den baggrund har formandskabet udarbejdet et udkast til bedste praksis for udsendelse til specifikke tredjelande. Rådskonklusioner har ikke form af en retsakt, og de forventes efter deres indhold ikke at have retlig bindende virkning. Konklusionerne er derfor ikke omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. På  rådsmødet  (retlige  og  indre  anliggender)  den  2.  -  3.  december 2004  forventes  udkastet  til  bedste  praksis  for  udsendelse  til specifikke oprindelses- og transitlande drøftet og om muligt vedtaget. Det forventes endvidere, at formandskabet på rådsmødet vil orientere om de drøftelser, der har fundet sted om medlemslandes praksis for udsendelse til Kina. 2. Indhold På    baggrund    af    medlemsstaternes    besvarelse    af    en spørgeskemaundersøgelse vedrørende erfaringer med udsendelse til en  række  tredjelande,  herunder  særlig  Kina,  Rusland,  Ukraine, Nigeria, Tyrkiet og Marokko, har  formandskabet identificeret en kort  liste  over  nyttig  bedste  praksis,  som  fremgår  af  bilaget  til konklusionerne. Af listen kan følgende fremhæves; a. Fremme og rådgivning om frivillig udsendelse, idet der  dog  skal  være  mulighed  for  at  udsende

tvangsmæssigt, b.    Frivillige udsendelsesprogrammer (Assisted Voluntary  Return  Programmes),  som  udføres  i samarbejde med NGO’er, c. Indgåelse af tilbagetagelsesaftaler og tilbagetagelsesarrangementer både på fællesskabsplan  og  bilateralt  med  oprindelses-  og transitlande, d.    Intensivt konsulært samarbejde med repræsentanter fra oprindelses- og transitlande, e. Direkte    samarbejde    med    oprindelses-    og transitlandes myndigheder og anvendelse af biometri i forbindelse med udsendelse. Det fremgår, at bilaget skal opdateres løbende, og at Kommissionen skal inddrage Rådets liste over bedste praksis ved udarbejdelsen af specifikke udsendelsesplaner, som forudsat i rådskonklusioner om forberedende handlinger med henblik på oprettelse af et finansielt instrument til brug for udsendelser, der blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004. 3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet Sagen  har  været  drøftet  i  Specialudvalget  vedrørende  Asyl-  og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 12. november 2004. 4. Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen. 5. Nærhedsprincippet Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen. 6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Rådskonklusionerne skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. 7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets          Udvalg     for     Udlændinge-     og

Integrationspolitik Sagen   har   ikke   tidligere   været   forelagt   for   Folketingets Europaudvalg  eller  for  Folketingets  Udvalg  for  Udlændinge-  og Integrationspolitik.