MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, D ato:        2. november 2004 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor:     Internationalt kontor J. nr.:         2004/4050-602 INM205 Bidrag til samlet aktuelt notat til brug for rådsmødet (retlige og indre a  n- liggender) den 19. november 2004 Dagsordenspunkt 18): Rådets direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus (KOM (2002) 326 endelig) og konklusioner om en fælles liste over sikre oprindelseslande   ..............2 Dagsordenspunkt  19):  Rådskonklusioner  om  fælles  grundlæggende  principper for integrationspolitik i EU ................................ .................... 6 Dagsordenspunkt   20)   Meddelelse   fra   Kommissionen   til   Rådet   og   Europa - Parlamentet   om   fremlæggelse   af   et   forslag   til   direktiv   og   to   forslag   til henstillinger,  der  skal  lette  tredjelandsstatsborgeres  indrejse  med  henblik  på videnskabelig forskning i Det Europæiske Fællesskab KOM(2004) 178 endelig .9

- 2 - Dagsordenspunkt 18): Rådets direktiv om minimumsstandarder for proc e- durer   i   medlemsstaterne   for   tildeling   og   fratagelse   af   flygtningestatus (KOM (2002) 326 endelig) og konklusioner om en fælles liste over sikre o  p- rindelseslande Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv. 1. Indledning Kommissionen fremsatte den 26. oktober 2000 forslag til rådsdirektiv om min i- mumsstandarder  for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus, (KOM (2000) 578 endelig). Kommissionens direktivforslag  er fremsat med hjemmel i afsnit  IV i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, stk. 1, nr. 1, litra d. D i- rektivet skal i henhold til Traktatens artikel 67, nr. 1, vedtages med enstemmig- hed efter høring af Europa -Parlamentet. Forslaget blev præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre a n- liggender) den 28. september 2000. På  baggrund  af  forhandlingssituationen  opfor drede  Det  Europæiske  Råd  på  sit møde  i  Laeken  den  14.   -  15.  december  2001  Kommissionen  til  senest  den  30. april 2002 at fremsætte et revideret direktivfo  rslag om asylprocedurer. Det  Europæiske  Råd  opfordrede  på  sit  møde  i  Sevilla  i  juni  2002  Rådet  til  at godkende det reviderede direktivforslag inden december 2003. Kommissionen  fremsatte  det  reviderede  forslag  til  Rådets  direktiv  om  asylpr o- cedurer (KOM (2002) 326 endelig) den 19. juni 2002.   Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danm ark ikke i Rå- dets  vedtagelse  af  foranstaltninger,  der  foreslås  i  henhold  til  afsnit  IV  i  EF - traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget  i  henhold  til  dette  afsnit,  bindende  for  eller  finder  anvendelse  i  Dan- mark. På  rådsmødet  (retlige  og  indre  anliggender)  den  29. –   30.  april  2004  blev  der opnået politisk enighed om direktivet.   Endvidere vedtog Rådet en erklæring om nærmere at  ville undersøge ti lande med henblik på at  vedtage en fælles min i- mumsliste over sikre oprindelseslande. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004 ventes R    å- det at vedtage konklusioner om, hvilke lande en fælles liste over sikre oprinde  l- seslande skal omfatte. Den fælles liste skal vedlægges som bilag til asylproced u- redirektivet. Europa-Parlamentet skal høres om listen. Efter Rådets vurdering af Europa-Parlamentets udtalelse, kan direktivet vedtages af Rådet. Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

- 3 - 2. Indhold Direktivforslaget  fastlægger  minimumsgarantier  for  asylansøgeren  under  asy   l- sagen  og  fastlægger  minim  umsstandarder  for  behandling  af  en  asylsag  i  første og  anden  instans.  Direktivet  er  bygget  op  på  den  måde,  at  kapitel  I  omhandler direktivets  formål  og  anvendelsesområde,  kapitel  II  omhandler  grundlæggende principper  for  asylsagsbehandlingen  og  ansøgerens   rettigheder.  Kapitel  III  om- handler rammerne for asylsagsbehandlingen i første instans og kapitel IV ind e- holder bestemmelser for inddragelse af status. Endelig fastsætter kapitel V sta  n- darder for behandling af en klage, og kapitel VI angår afsluttende beste mmelser om blandt andet ikrafttræden.   Kapitel  II  om  minimumsgarantier  for  asylproceduren  fastslår  blandet  andet,  at afgørelser skal træffes individuelt, objektivt og upartisk, og at negative afgøre l- ser  skal  begrundes  og  indeholde  en  klagevejledning.  Ansø geren  skal  have  ad- gang  til  juridisk  bistand  under  asylsagen.  Under  klagesagsbehandlingen  skal denne bistand som udgangspunkt være gratis. I kapitel III fastlægges fælles sta n- darder   for   anvendelse   af   begreberne   ”uantagelige   ansøgninger”,   ”åbenbart grundløse   ansøgninger”  og  ”første  asylland”.  Endvidere  fastsættes  fælles  sta n- darder for ”sikkert oprindelsesland” og ”sikkert tredj   eland”. Endvidere foreslås en  procedure for vedtagelse af en fælles liste over sikre o  p- rindelseslande. En forudsætning for at anse et   land som sikkert oprindelsesland på  den  fælles  liste  er,  at  landet  opfylder  en  række  kriterier  i  direktivforslagets anneks II. Der må således ikke generelt finde forfølgelse eller omstændigheder, der kan begrunde subsidiær besky  ttelse, sted i det pågælden   de land. Det er fremlagt et forslag om at vedtage et sæt konklusioner, hvorved en fæ lles liste  over  sikre  oprindelseslande  vedlægges  som  bilag  til  asylproceduredirekt  i- vet.  Udkastet  til  konklusioner  angiver,  at  denne  liste  skal  omfatte  Benin,  Bot- swana, Cape Verde, Ghana, Mali, Mauritius og Senegal. Forslagets kapitel IV omhandler inddragelse af flygtningestatus. En sag om ind- dragelse kan indledes, når nye oplysninger giver anledning til at undersøge, om ansøgeren skal anerkendes som flygtning. Ansøgeren ska  l underrettes om, at en sådan sag indledes, og skal have mulighed for at fremkomme med bemærkni   n- ger. Efter forslagets kapitel V skal der være   ret til at klage over afslag på asyl og a f- slag på en anmodning om at genoptage asylsagen efter, at der er truffet  afgørelse i sagen, samt over en afgørelse om afvisning. Endvidere skal der være klagea   d- gang ved en afgørelse om inddragelse af st atus. Direktivet fastsætter, at klageinstansen skal være et effektivt retsmiddel, og kan således blandt andet være    en domstol eller et tribunal. Retningslinier for, hvilke organer,  der  ifølge  EU -retten  kan  karakteriseres  som  sådan,  fremgår  af  EF  - domstolens  praksis.  Der  lægges  here  fter  vægt  på,  at  organet  er  stiftet  ved  lov, har permanent karakter, virker som en obligatorisk retsinstans, anvender en kon- tradiktorisk sagsbehandling, træffer a  fgørelse på grundlag af retsregler, samt om det er uafhængigt af administrationen.

- 4 - Direktivforslaget  indeholder  endelig  bestemmelser  om  opsættende  virkning  af en klage. 3. Specialudvalget vedrø rende Asyl- og Indvandringssamarbejdet Sagen  har  senest  været  drøftet  i  Specialudvalget  vedrørende  Asyl -  og  Indvan- dringssamarbejdet  (SPAIS)  den  11.  oktober  2004.  Sagen  har  endvidere  været sendt i skriftlig høring i SPAIS forud for rådsmødet (retlige og ind    re anliggen- der) den 19. november 2004. For så vidt angår de spørgsmål, som skal drøftes på rådsmødet den 19. nove m- ber, har Institut for Menneskerettigheder anført, at man ikke har haft mulighed for at fremkomme med bemærkninger indenfor den fastsatte tids  ramme. Med  hensyn  til  listen  over  sikre  oprindelseslande  stiller  Amnesty  International sig  tvivlende  overfor  at  kategorisere  et  land  som  sikkert  for  alle  asylansøg ere. Amnesty er bekymret for, at listen kan blive anvendt til at forhindre, at asylan- søgere  med en velbegrundet frygt for forfølgelse, får adgang til asylproced  uren. 4. Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet godkendte den 20. september 2001 med en række ændring s- forslag Kommissionens oprindelige forslag til direktiv om asylprocedurer. Europa-Parlamentet har oplyst, at de med ændringsforslagene har ønsket at sty   r- ke  asylansøgernes  status  og  sikre  medlemsstaternes  efterlevelse  af  Flygtning e- konventionen og den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Forslagene indeholder bestemmelser vedrørende forbe dret adgang til juridisk as- sistance under asylsagen, forbedret information af asylansøgeren og dennes jur i- diske rådgiver, krav på en personlig samtale om asylmotivet, en begrænsning af kriterierne  for  at  frihedsberøve  asylansøgere,  en  begrænsning  af  muligh ederne for at afvise asylansøgninger som ubegrundede, skærpede betingelser for at u   d- pege et land som  et sikkert tredjeland samt en udvidelse af  anvendelsen  af op- sættende virkning af påklage. På  baggrund  af  blandt  andet  Europa -Parlamentets  ændringsforslag    fastlægger det reviderede direktivforslag om asylprocedurer på visse områder et højere n   i- veau af minimumsgarantier for asylproceduren.       Europa-Parlamentets udtalelse vedrørende det samlede direktiv, herunder listen over sikre oprindelseslande, på bagg rund af en fornyet høring a fventes. 5. Nærhedsprincippet Kommissionen har i det oprindelige direktivforslag som begrundelse for at ind- føre fællesskabsretlig regulering på området anført, at situationen med hensyn til proceduregarantier  for  asylansøgere,  kr avene  til  beslutningstagning  og  standar- derne for anvendelse af begreber og praksis, for eksempel fremskyndede proce- durer,  varierer  betydeligt  fra  medlemsstat  til  medlemsstat.  Fastsættelsen  af  m  i- nimumsstandarder  på  fællesskabsplan  vil  være  medvirkende  til  a t  begrænse

- 5 - asylansøgeres sekundære bevægelser som følge af forskellige procedurer i me d- lemsstaterne. Kommissionen  har  ikke  gentaget  begrundelsen  for  fremsættelsen  af  forslaget  i det  reviderede  direktivforslag,  hvorfor  det  antages,  at  ovennævnte  begrundels  e fortsat er gældende.   Det skønnes, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprinci   ppet. 6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Det  reviderede  forslag  til  direktiv  om  asylprocedurer  har  hverken  lovgivnings- mæssige  eller  statsf  inansielle  konsekvenser,  da  Danmark  efter  Protokollen  om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen. Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, vil det kræve ændri  n- ger i udlændingeloven, ligesom en gennemførelse i dansk ret vil medføre vi sse statsfinansielle konsekvenser som det dog på nuværende tidspunkt ikke  er m   u- ligt at skønne end eligt over. 7. Tidligere  forelæggelser  for  Folketingets  Europaudvalg  og  Folketi  n- gets  Udvalg for Udlændinge  - og Integrationspolitik Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge  - og Integra- tionspolitik er blevet orienteret om sagen forud for rådsm ø (retlige og indre anliggender) den 28. september 2000, den 27. – 28. september 2001 og 6.    – 7. december 2001, den 14.  – 15. oktober 2002,    den  5. – 6. juni 2003   , den 2. – 3. oktober 2003, den 6. november 2003, den 27. –  28. november 2003, den 19. fe- bruar 2004, den 30. marts 2004 og den 29. april 2004. Grundnotat  om  Kommissionens  oprindelige  forslag  til  Rådet  direktiv  om  asy l- procedurer blev sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg den 18. juni 2001.

- 6 - Dagsordenspunkt  19):  Rådskonklusioner  om  fælles  grundlæggende  pri n- cipper for integrationspolitik i EU Revideret notat 1. Indledning Det  Europæiske  Råd  (DER)  drøftede  på  sit  mød e  i  Thessaloniki  i  juni  2003 spørgsmålet om fastlæggelse af en fælles politik med henblik på at sikre integr a- tion af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på EU’s område. Som en opfølgning på DER i Thessaloniki har det nederlandske forman  dskab sat arbejdet med fastlæggelse af en fælles integrationspolitik på dag sordenen. I den forbindelse  har  formandskabet  inviteret  til  en  ministerkonference  om  integrati- on, som forventes afholdt den 9. – 11. november 2004 i Groningen, Nederland   e- ne. Der lægges o  p til,  at ministrene på konferencen skal udveksle erfaringer og drøfte  bedste  praksis  vedrørende  introduktionsprogrammer  for  nyankomne  u  d- lændinge  samt  særlige  indsatser  vedrørende  integration  af  unge  med  anden  e t- nisk baggrund. DER i Thessaloniki anførte, a t selv om det primære ansvar for udformni  ngen og gennemførelsen  af  integrationspolitikkerne  ligger  hos  medlemsstaterne,  bør  i  n- tegrationspolitikkerne udformes inden for en sammenhæ  ngende EU-ramme, og at man til dette formål bør overveje at fastlægge en rækk e fælles grundlæ ggende principper for integrationspolitik. På baggrund  af input  fra medlemsstaterne har formandskabet udarbejdet  et u d- kast  til  rådskonklusioner,  som  indeholder  et  oplæg  til  fælles  grundlæggende principper om integrationspolitik. Rådskonklu sionerne har ikke form af en retsakt, og de forventes efter deres ind- hold  ikke  at  have  retlig  bindende  virkning.  Rådsk onklusionerne  er  derfor  ikke omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anligge nder. På  rådsmødet  (retlige  og  indre  anli   ggender)  den  19.  november  2004  forventes udkastet til rådskonklusioner drøftet med henblik på opnåelse af politisk eni ghed herom. 2. Indhold Som begrundelse for behovet for at fastlægge fælles principper om integration s- politik  henvises  til,  at  der  mellem  medlemsstaternes  nationale  integrationspoli- tikker er store forskelle, og at mangelfuld integration af indvandrere i de enkelte medlemsstater ikke kun er til ugunst for den enkelte medlemsstat, men på virker EU som helhed. Som et eksempel herpå henvises til,  at mangel på beskæftigelse blandt  indvandrere  ikke  kun  påvirker  den  enkelte  medlemsstats  økonomi,  men EU’s økonomi som en helhed.

- 7 - Formålet  med  at  fastlægge  fælles  principper  om  integrationspolitik  er  at  støtte medlemsstaterne i udarbejdelsen af en national integrationspolitik, at opstille en ramme  mod  hvilken  medlemsstaterne  kan  vurdere  allerede  eksisterende  indsat- ser på området, at sætte fokus på særligt vigtige aspekter for en vellykket int e- grationspolitik samt at tjene til inspiration for medlemsstaterne ved fastlægge  lse af  nye  målsæ   tninger  i  den  nationale  integrationspolitik  samt  mulige  måder  at evaluere og måle resultater af integrationsindsatser på. Ifølge  konklusionsudkastet  kan  principperne  på  denne  måde  være  til  gavn  for såvel  nye  indvandringsland e,  som  endnu  kun  er  ved  at  forberede  en  integrati- onspolitik, som for lande, der allerede har formuleret en sådan politik og har o p- nået erfaringer he rmed. Udkastet til rådskonklusioner består  af 11 fælles  grundlæggende princi pper for god integrationspolitik med tilhørende forklaringer. I principperne sættes blandt andet fokus på, at integration er en dynamisk proc   es og  forudsætter  gensidig  tilpasning  mellem  indvandrere  og  egne  statsborg  ere  i medlemsstaterne, og at respekt for EU’s grundlæggende værdier og k endskab til værtslandets sprog, historie og institutioner er en forudsætning for en velly kket integration.  Endvidere  fremhæves  betydningen  af  tilstrækkelig  uddannelse  og beskæftigelse for indvandrere som et led i integrat  ionsprocessen. I konklusionsudkastet anføres blandt andet, at beskæftigelse er et nøgleelement i integrationsprocessen  og  er  central  for  indvandreres  fulde  deltagelse  i  samfun- det, for de bidrag indvandrere tilføjer værtssamfundet og til at gøre sådanne b i- drag synlige, og at uddannelsesmæssi  ge indsatser er afgørende for forberedelsen af indvandrere, og i særdeleshed indvandrere i anden generation, til at blive m  e- re succesfulde og mere aktive samfundsdeltagere. Det anføres videre, at løbe  nde kontakt mellem indvandrere og medlemsstaternes egne statsborgere er en grund- læggende mekanisme for integration. Blandede fora, oplysning om in  dvandrere og  indvandrerkulturer  og  stimulerende  livsbetingelser  i  lokale  miljøer  fremmer kontakten mellem indvandrere og medlemsstaternes egne statsborgere. 3. Specialudvalget vedrørende Asyl - og Indvandringssamarbejdet Sagen  har  været  drøftet  i  Specialudvalget  vedrørende  Asyl -  og  Indvandrings- samarbejdet  (SPAIS) den 11. oktober 2004. Sagen har endvidere  været  sendt i skriftlig høring i SPAIS forud for rådsmødet (retlig    e og indre anliggender) den 19. november 2004. For så vidt angår de spørgsmål, som skal drøftes på rådsmødet den 19. nove m- ber, har Institut for Menneskerettigheder anført, at man ikke har haft mulighed for at fremkomme med bemærkninger indenfor den fastsat  te tidsramme. 4. Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet skal ikke høres.

- 8 - 5. Nærhedsprincippet Da der ikke er tale om en retsakt, har nærhedsprincippet ikke    relevans for næ  r- værende   sag. 6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kons  ekvenser. 7. Tidligere  forelæggelser  for  Folketingets  Europaudvalg  og  Folketi  n- gets Udvalg for Udlændinge  - og Integrationspolitik Sagen  har  ikke  tidligere  været  forelagt  for  Folketingets  Europaudvalg  eller  f  or Folketingets Udvalg for Udlændinge  - og Integrationspolitik.

- 9 - Dagsordenspunkt  20)  Meddelelse  fra  Kommissionen  til  Rådet  og  Europa - Parlamentet om fremlæggelse af et forslag til direktiv og to forslag til he  n- stillinger,  der  skal  lette  tredjelandsstatsborgeres  indrejse  med  henblik  på videnskabelig forskning i Det Europæiske  Fællesskab KOM(2004) 178 e n- delig Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv. 1. Indledning Kommissionen fremlagde den 24. marts 2004 en meddelelse ledsaget af et for- slag til Råde ts direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning og et forslag til Rådets hensti  lling med henblik på  at  lette  forskeres  indrejse   og  et  forslag  til  Rådets  henstilling  om  lettelse  af medlemsstaternes  udstedelse  af  ensartet  visa  til  kortvarigt  ophold  for  forskere fra tredjelande, som rejser inden for Det Europæiske Fællesskab med henblik på videnskabelig forskning KOM (2004)178 endelig. Kommissionens  direktivforslag  og  henstillingen  om  lettelse  af  tredjelandsstats- borgeres  indrejse  i  Det  Europæiske  Fællesskab  med  henblik  på  videnskabelig forskning  er  fremsat  med  hjemmel  i  afsnit  IV  i Traktaten  om  oprettelse  af  Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, stk. 3, litra a, og artikel 63, stk. 4. Direkt ivet skal i henhold til EF-traktatens artikel 67, nr. 1, vedtages med enstemmighed ef- ter hø ring af Europa-Parlamentet. Henstillingen  om  medlemsstaternes  udstedelse  af  ensartede  visa  til  kortvarige ophold for forskere fra tredjelande, som rejser inden for Det Europæiske F  ælle  s- skab med henblik på videnskabelig forskning har hjemmel i afsnit IV i EF - trak- taten, artikel 62, nr. 2, litra b, nr. ii. Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i R å- dets  vedtagelse  af  foranstaltninger,  der  foreslås  i   henhold  til  afsnit  IV  i  EF- traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget  i  henhold  til  dette  afsnit,  bindende  for  eller  finder  anvendelse  i  Dan- mark. I  det  omfang  Rådet  har  truffet  afgørelse  om  et  forslag  om  el  ler  initiativ til  ud- bygning  af  Schengen-reglerne  efter  bestemmelserne  i  afsnit  IV  i  EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling i  nden seks  måneder  afgørelse  om,  hvorvidt  det  vil  gennemføre  denne  afgørelse  i  sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen sk abe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater. Det fremgår af præambelen til    henstillingen om medlemsstaternes udstedelse af ensartede visa til kortvarige ophold for forskere fra tredjelande, som rejser inden Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

- 10 - for Det Europæiske Fællesskab med henblik på videnskabelig forskning , at dette forslag udgør en udbygning af Sche ngen-reglerne. På  rådsmødet  (retlige  og  indre  anliggender)  den  8.  juni  2004     blev  der  opnået enighed om Rådets henstilling om lettelse af tredjelandsstatsborgeres indrejse i Det Europæiske Fællesskab med henblik på videnskabelig fors kning. På rådsmødet (miljø) den 28. juni 2004 blev der opnået enighed om  Rådets he n- stilling  om  medlemsstaternes  udstedelse  af  ensartede  visa  til  kortvarige  ophold til  forskere  fra  tredjelande,  som  rejser  inden  for  Det  Europæiske  Fælle sskab. Henstillingen  skal  vedtages  i  fælles  beslutningstagen  efter  høring  af  Europa   - parlamentet. På  rådsmødet  (retlige  og  indre  anlig    gender)  den  19.  november  2004  forventes der opnået enighed om forslaget til Rådets direktiv om betingelserne for tredj   e- landsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning. 2. Indhold Kommissionens meddelelse indeholder såvel et direktiv om tredj elandsstatsbor- geres  indrejse  og  ophold  med  henblik  på  forskning  som  to  forslag  til  Rådets henstillinger med henblik på at lette forskeres indrejse  og at effektivisere og for- enkle udstedelsen af visa til forskere. Direktivforslaget  har  til  formål  at  fastsæt   te  regler  for  tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, når der er indgået en værtsaftale mellem forskeren og en forskningsinstitution. Efter  direktivets  artikel  4  skal  en  forskningsinstitution  godkendes  af  medlems- statens myndigheder som en institution, der kan indgå værtsaftaler med forskere. For at kunne opnå godkendelse skal forskningsinstitutionen dokumentere, at i n- stitutionen  rent  faktisk  udfører  forskning,  og   forskningsinstitutionen  skal  også på tage sig det finansielle ansvar for de forskere, som de indgår værtsaftaler med, både  for  så  vidt  angår  udgifter  under  opholdet  som  udgifter  i  forbindelse  med hjemrejsen. Artikel 5 fastsætter, at forskningsinstitutionen og forskeren skal indgå en vært s- aftale. Betingelserne for, at der kan indgås en værtsaftale, er,  at forskningspr   o- jektet er godkendt i forskningsinstitutionen, og at de nødvendige finansielle re s- sourcer er tilvejebragt. Forskeren skal dokumentere at have de fornødne faglige kvalifikationer  i  forhold  til  forskningsprojektet.  Forskeren  skal  råde  over  ti l- strækkelige midler til ikke at blive en byrde for det sociale system i medlemsst  a- ten og skal aflønnes på tilsvarende vilkår som andre forskere. Endelig skal fo   r- skeren råde over en sygeforsikring. Artikel 6 fastslår, at når d  er er indgået en værtsaftale, skal den pågældende fo r- sker  have  udstedt  en  opholdstilladelse,  hvis  den  pågældende  har  gyldige  rejs   e- dokumenter,  har  en  erklæring  fra  forskningsinstitutionen  vedrørende  de  fina   n- sielle forhold, og hvis forskeren ikke er til fare for den offentlige orden og sik- kerhed.

- 11 - Efter artikel 7a skal en medlemsstat, når den beslutter at  tillade forskerens fami- liemedlemmer  indrejse  og  ophold,  som  udgangspunkt  udstede  en  opholdstilla- delse med en varighed svarende til gyldighedsperioden for forskerens opholds- tilladelse.  Udstedelse  af  opholdstilladelse  til  forskerens  familiemedlemmer  må ikke gøres afhængig af, at forskeren har opholdt sig en vis periode på medlem s- statens område.   Efter artikel 12 skal forskeren under sit ophold ligebehandles med medlemssta- tens  egne  statsborgere  for  så  vidt  angår  anerkendelse  af  eksamensbeviser,  a  r- bejdsvilkår, social sikring, skattefordele og adgang til samt levering af goder og tjenesteydelser, som står til rådighed for offentligheden. Efter artikel 13 skal en forsker, der har fået udstedt en opholdstilladelse efter d i- rektivet  som  forsker  i  en  medlemsstat,  have  mulighed  for  på  grundlag  af  o p- holdstilladelsen og gyldige rejsedokumenter at tage ophold i en anden medlems- stat med henblik på at udføre en del af forsknin  gsprojektet dér. Den anden med- lemsstat kan alene nægte indrejse og ophold, hvis den pågældende forsker efter denne medlemsstats vurdering udgør en fare for den offentlige orden og sikke r- hed. Rådet henstilling om lettelse af tredjelandsstatsborgeres indrejs e i Det Europæ  i- ske  Fællesskab  med  henblik  på  at  udføre  videnskabelig  forskning  opfordrer medlemsstaterne til forud for direktivets vedtagelse at fremme forskeres indrejse og ophold. Der opfordres blandt andet til, at medlemsstaterne fremmer sagsbe- handlingen  af  ansøgninger  om  opholdstilladelse  med  henblik  på  videnskabelig forskning  mest  muligt,  og  at  medlemsstaterne  involverer  forskningsinstitutio- nerne  i  sagsbehandlingen.  Medlemsstaterne  opfordres  endvidere  til  at  fremme indrejse og ophold for familiemedlemmer under gunstige vilkår. Rådets henstilling om medlemsstaternes udstedelse af ensartede visa til kortv a- rige  ophold  for  forskere  fra  tredjelande,  som  rejser  inden  for  Det  Europæiske Fællesskab med henblik på videnskabelig forskning, har til formål at effek tivise- re og forenkle udstedelsen af visa til forskere. Der opfordres til, at muligheden for at få visum til flere in drejser fremmes, at der ikke tages gebyr for udstedelse af visa til forskere, og at det lokale konsulære samarbejde styrkes på dette omr   å- de, inden for rammerne af de eksisterende Schengen-regler. 3. Specialudvalget vedrørende Asyl - og Indvandringssamarbejdet Sagen  har  været  drøftet  i  Specialudvalget  vedrørende  Asyl -  og  Indvandrings- samarbejdet  (SPAIS)  den  24.  maj  2004.  Sagen  har  endvidere  være  t  sendt  i skriftlig høring i SPAIS forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004. For så vidt angår de spørgsmål, som skal drøftes på rådsmødet den 19. nove m- ber, har Institut for Menneskerettigheder anført, at man ikke har haft m ulighed for at fremkomme med bemærkninger indenfor den fastsatte tidsra  mme. Sagen  har  endvidere  været  sendt  i  skriftlig  høring  hos  EF   -Specialudvalget  for forskning. Ved høringsfristens udløb den 21. april 2004 var der indkommet fø   l- gende svar:

- 12 - Akademikernes Centralorganisation (AC), som noterer sig, at Danmark ikke del- tager i vedtagelsen af direktivet, og at det ikke vil blive anvendt i Danmark, er principielt  af  den  holdning,  at  der  i  videst  muligt  omfang  skal  være  mulighed for,  at  videnarbejdere  fra  tredjelande  tager  ophold  og  arbejder  i  Danmark.  AC peger på, at akademikera rbejdsløsheden er stor i Danmark, og at problemet ikke synes at være mangel på forskere, men mangel på midler til at ansætte forsk ere i faste stillinger. Man peger på, at der ikke må ops  tå en kategori af forskere, som det  er  attraktivt  for  institutionerne  at  ansæ  tte,  fordi  de  er  billigere  eller  mere fleksible.  Der  peges  endvidere  på,  at  forskningsorganisationerne  efter  direkti v- forslaget  binder  sig  til  at  påtage  sig  det  fina nsielle  ansvar  for  de  forskere,  som forskningsorganisationerne indgår aftaler med, hvilket kan give forskningsinst i- tutionerne økonomiske vilkår, som kan være usikre at vurdere. I relation til go d- kendelse  af  de  forskningsorganisationer,  som  kan  indgå  værtsaftaler,  foreslå r AC, at et organ inden for Lov om Forskningsrådgivning bruges som høringso  r- gan. Den Kgl. Veterinær  - og Landbohøjskole  har den opfattelse, at såfremt Danmark skulle vælge at gennemføre tilsvarende regler i dansk ret, vil det medføre et u d- videt  ansvar  for  forskningsorganisationer  ved  ansættelse  af  gæstefo rskere  fra tredjelande, som økonomisk vil kunne være uoverskueligt for forskningsorgan   i- sationen, hvis gæsteforskeren bliver syg. Højskolen finder ligeledes, at det i fo   r- hold til dansk retspraksis er ualmindeligt, at en forskningsorganisation kan blive holdt økonomisk ansvarlig for en gæsteforskers ulovlige handlinger, eksempe   l- vis ulovligt ophold i landet. København Universitet  (KU) anfører, at det må være i dansk interesse at fremme forskermobiliteten og forbedre universiteternes stilling i den tiltagende interna- tionale  konkurrence.  Mere  enkle  regler  og  procedurer  vil  harmonere  med  den nye universitetslov og set ud fra et universitetssynspunkt, kan der kun være int  e- resse  for,  at Danmark  gennemfører regler, de r svarer til de  regler, det endelige direktiv kommer til at indeholde. KU er betænkelig ved en ordning, hvor fors  k- ningsorganisationen skal garantere at ville påtage sig ansvaret for forskerens o p- holds-, sundheds- og hjemrejseudgifter, men lægger dog til gr  und, at ”ophold s- udgifterne” er dækket af en almindelig overenskomstmæssig løn, ligesom syg e- forsikring må være dækket af den almindelige danske sygesikringsordning. KU finder det ønskeligt, at ordningen også kommer til at omfatte gæstelærere, uden at disse indgår i et forskningspr ojekt. Syddansk  Universitetet  støtter  direktivet  og  rådshenstillingerne  og  finder,  at Danmark  snarest  muligt  bør  gennemføre  anbefalingerne  i  rådshenstillingerne. Universitetet hilser det især velkommen, at opholdstilladelsen efter    direktivfor- slaget  skal  udstedes  højest  30  dage  efter  ansøgning  og  at  der  ikke  skal  søges særskilt arbejdstilladelse. Ligeledes anses det for glæd eligt, at der tages skridt til at  lette  rejser  til  et  eller  flere  EU-lande  under  gæsteopholdet,  og  at  opholdst  il- ladelsen kan forlænges uendeligt under hensyntagen til værtsaft alen. Aalborg  Universitet  støtter  direktivet  og  henstiller,  at  Da nmark  i  videst  mulig omfang  følger  direktivets  formål,  selvom  direktivet  er  omfattet  af  det  danske forbehold. Universitetet peger på, at forskningso rganisationen ikke kan gribe ind over for en forsker, der ikke overholder modtagelsesaftalen, men anfører samt i- dig, at man i den henseende ikke har oplevet problemer i praksis. Universitetet finder,  at  det  ville  være  en  forbedring,    hvis  opholdstilladelsen  kunne  gives  for

- 13 - mere  end  ét  år  ad  gangen.  Det  findes  positivt,  at  der  lægges  op  til  en  sagsb  e- handlingstid  på  30  dage,  og  at  indrejse  og  ophold  for  familiemedlemmer  efter rådshenstillingerne skal lettes. 4. Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet er endnu ikke kommet med sin udtalelse. 5. Nærhedsprincippet Kommissionen har i sit forslag anført, at betingelserne for tredjelandsstatsborg e- res  indrejse  og  ophold  med  henblik  på  forskning  i  dag  er  forskellige  fra  me d- lemsstat  til  medlemsstat.  Hovedformålet  med  direktivet  er  at  fastlægge  en  ha   r- moniseret  retlig  ramme  for  tredjelandsstatsborgernes  indrejse  og  ophold  med henblik på forskning for at sikre, at Europa fortsat kan tiltrække højtkvalificer e- de  forskere  og  nå  målsætningen  om,  at  medlemss taterne  skal  investere  3  %  af bruttonationalproduktet i forskning. Direktivforslaget fastsætter kun hovedpri  n- cipperne  og  på   en  række  områder  overlades  det  til  medlemsstaterne  at  vælge, hvordan  direktivet  bedst  kan  gennemføres  i  de  enkelte  medlemsstaters  lo vgiv- ning. Det skønnes, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. 6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Forslaget til direktiv og de to forslag til Rådets henstillinger har hverken lovgi v- ningsmæssige eller statsfinan  sielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen. Såfremt  regler svarende  til direktivforslagets regler ønskes gennemført i dansk ret, skønnes dette på det foreliggende  grundlag ikke at medføre     statsfinansielle konsekvenser. Det kan ikke på nuværende tidspunkt vurderes   , hvorvidt en gen- nemførelse i dansk ret vil kunne me dføre lovgivningsmæssige konsekvenser. 7. Tidligere  forelæggelser  for  Folketingets  Europaudvalg  og  Folketi  n- gets Udvalg for Udlændinge  - og Integrationspolitik Sagen  har  været  forelagt  for  Folketingets  Europaudvalg  forud  for  rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. marts 2004  og den 1. juni 2004 og forud for  rådsmødet  (konkurrenceevne)  den  17.    –  18.  maj  2004  og  for  Folketingets Udvalg  for  Udlændinge  -  og  Integrationspolitik  forud  for  rådsmødet  (retlige  og indre anliggender) den 30. marts 2004 og den 4. juni 2004. Endvidere er Folke- tingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge - og Integrationsudvalg skrift- ligt orienteret om sagen ved aktuelt notat oversendt forud for rådsmødet (miljø) den 28. juni 2004.