Afrika: Udvikling og sikkerhed [billeder] Regeringens prioriteter for Danmarks samarbejde med Afrika 2005-2009
2Resumé Regeringen ønsker, at danskudenrigs-, udviklings-, sikkerheds- og han-delspolitik skal arbejde sammen og indbyrdes forstærke hinanden for bedst muligt at støtte udviklingen i Afrika. Det er klart, at en fattigdoms-orienteret udviklingspolitik må have fokus på Afrika. Danmark vil inve-stere knap 2/3 af sin bilaterale bistand i Afrika og arbejde for, at multila-terale organisationer også fokuserer på Afrika. Danmarks Afrikapolitik er baseret på seks overordnede målsætninger: Afrika skal integreres i verdensøkonomien.Danmark vil ar-bejde for øget bæredygtig økonomisk vækst gennem handelsafta-ler, der er mere gunstige for de fattigste lande, og en udvidelse af ’Everything But Arms-ordningen’. De afrikanske landes forhand-lingsevner skal styrkes. Erhvervsudviklingen i Afrika skal fremmes. De nationale rammebetingelser skal forbedres, og mulighederne for fremdrift i den private sektor, herunder i landbruget, skal udnyttes. Uddan-nelse, en serviceminded offentlig sektor samt adgang til kreditfi-nansiering er centrale elementer.Fred og stabilitet som forudsætning for udvikling i Afrika.Danmark vil bruge sit Sikkerhedsrådsmedlemskab til at fremme fred og stabilitet i Afrika. Danmark vil samtidigt støtte de afrikan-ske landes evne til at løse egne konflikter gennem bl.a. støtte til regionale organisationers indsats. Nærområdeindsatsen i Afrika styrkes.Danmark vil yde støtte til lokalbefolkningen i Kenya, Somalia, Tanzania, Uganda og Zambia og til fattige mennesker i de nærområder, hvor flygtnin-gene opholder sig. Danmark vil arbejde for en global repatrie-ringsfond, så flygtninge hurtigere kan vende hjem. Menneskerettigheder og demokrati i Afrika.Danmark vil styrke indsatsen for menneskerettigheder, demokrati og god rege-ringsførelse i Afrika. Overgreb på politiske rettigheder og korrup-tion skal retsforfølges, og regeringerne skal aktivt arbejde for at sikre frie og retfærdige valg. Central rolle for civilsamfundet. Sundhed, uddannelse, vand og bæredygtigt miljø til Afrikas fattigste.Nye sektorprogrammer inden for sundhed, uddannelse og vand iværksættes. I 2005 fremlægges ny hiv/aids handlings-plan, der bl.a. afstikker balancen mellem behandling og forebyg-gelse. Danmark vil på alle områder arbejde for, at kvinder og mænd på lige vilkår kan deltage i udviklingsprocessen. Samtidigt vil Danmark opprioritere miljø som et tværgående hensyn i udviklingsarbejdet.
3Forord Det bærende element i Danmarks forhold til Afrika syd for Sahara er et stærkt og mellemfolkeligt engagement, der hviler på grundlæggende hu-manitære principper og medmenneskelige værdier. Sådan skal det fortsat være. De åbenlyse behov for humanitære indsatser og nødvendigheden af en vedholdende bistandsindsats for fattigdomsbekæmpelse har længe været fremtrædende elementer i den danske Afrikapolitik. Gennem de senere år er også EU’s (og dermed Danmarks) handelspolitik i relation til Afrika blevet genstand for øget opmærksomhed ligesom sikkerheds- og flygt-ningepolitiske overvejelser på det seneste i stigende grad er blevet rettet mod dette kontinent. Behovet for at udvikle en sammenhængende og stringent dansk Afrika-politik er blevet aktualiseret af en række internationale forhold og begi-venheder, der gennem de seneste år har sat et helt særligt fokus på Afri-ka. Det gælder: -FN’s Årtusinderklæring om 2015 Målene (2000) -Lanceringen af Doha-udviklingsrunden i Verdenshandelsorgani-sationen WTO (2001) -Lanceringen af NEPAD reform-initiativet (2001) -Monterrey-topmødets tilsagn om bedre regeringsførelse i udvik-lingslandene og om mere bistand fra de rige lande (2002) -Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg (2002). Det er for at udnytte og bidrage til dette momentum, at regeringen har gennemgået Danmarks samlede samarbejde med Afrika for at sikre, at alle politiske instrumenter gensidigt støtter hinanden og sikrer den mest effektive indsats. Regeringen har ønsket en bred og åben debat om Danmarks Afrikapoli-tik. Derfor har alle interesserede haft mulighed for at give deres kom-mentarer til de danske prioriteter i forbindelse med en offentlig høring den 10. december 2004 samt på Udenrigsministeriets hjemmeside. Rege-ringen værdsætter de mange gode og konstruktive bidrag til politikken.
4I Dansk Afrikapolitik: Større sammenhæng - bedre resultater Regeringens centrale budskab er, at Danmark kan med-virke til udviklingen i Afrika ved at skabe bedre sammen-hæng mellem vores indsatser for fred, vækst og udvikling. Ved FN's Årtusinde-topmøde i september 2000 forpligtede Danmark sig sammen med FN's øvrige medlemslande til at halvere den globale fattig-dom og yde en markant indsats for at udrydde verdens sygdomme, anal-fabetisme og diskrimination mod kvinder i løbet af det nye århundredes første 15 år. Der er sat konkrete mål for indsatsen – 2015 Målene. På verdensplan når vi med stor sandsynlighed 2015 Målene. Men Afrika når dem ikke, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Antallet af afrikanere, der er fatti-ge og sulter, stiger tværtimod. Det vil kræve en meget stor ind-sats at vende denne udvikling, først og fremmest fra de afrikan-ske lande selv, men også fra Afri-kas partnere. Danmark vil gøre sit til, at Afrika ikke hægtes af den globale udvikling, og vi vil arbej-de herfor på alle fronter. Det stil-ler krav om en sammenhængende dansk Afrikapolitik, hvor alle indsatser støtter og indbyrdes forstærker hinanden. Det vil kræve en høj og vedholdende økonomisk vækst at reducere fat-tigdommen i Afrika, hvor gennemsnitsindkomsten i de fleste lande ikke er mere end en dollar om dagen pr. indbygger. For at nå 2015 Målene vil mange afrikanske lande skulle nå op påen økonomisk vækst på syv-otte pct. pr. år. En række afrikanske landes fattigdomsstrategier beskriver, hvordan en bæredygtig økonomisk vækst skal komme fra den private sektor, i særdeleshed landbruget og de tilstødende erhverv. Derfor vil regeringen arbejde målrettet på at forbedre rammerne for den private sektor i Afrika, sikre øgede udenlandske investeringer, forbedre den regi-onale samhandel mellem de afrikanske lande og sikre reel adgang til de rige landes markeder – og øgede muligheder for i praksis at udnytte den-ne markedsadgang. 2015 Målene:1) Halvere ekstrem fattigdom og sult2) Sikre primær skoleuddannelse for både piger og drenge3) Sikre kvinders ligestilling4) Nedbringe børnedødeligheden med 2/35) Nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder med¾6) Stoppe spredningen af hiv/aids, malaria og andre smitsomme sygdomme7) Sikre et bæredygtigt miljø8) Skabe et globalt partnerskab for udvikling.
5Men handel og gunstigere investeringsklima gør det ikke alene. I det mindste på mellemlangt sigt vil øget udviklingsbistand være nødvendig. Offentlige investeringer i menneskelige ressourcer, i en sund, veluddan-net og effektiv arbejdsstyrke, i infrastruktur som veje, havne og tele-kommunikation samt bedre adgang til kredit, også for de fattige, vil lige-ledes være vigtige bidrag til at skabe bedre rammer for udviklingen af den private sektor, herunder landbruget. Her kan udviklingsbistanden bruges som strategisk instrument til at nå målene. Øgede investeringer i menneskelige ressourcer har samtidig et vigtigt humanitært formål. Manglen på rent drikkevand, på sundhedsfaciliteter og på uddannelsesmuligheder har alvorlige menneskelige og økonomiske omkostninger for millioner af afrikanere. Og med den nuværende be-folkningstilvækst vil der i 2015 være mere end 250 mio. flere mennesker i Afrika end i dag. De fattige er ofte afhængige af umiddelbar adgang til naturressourcer og rammes derfor særligt hårdt af urent drikkevand, ned-slidning af landbrugsjord, luftforurening og giftigt affald. Hiv/aids epi-demien sætter ligeledes sine alt for tydelige spor især i det østlige og syd-lige Afrika. De rige lande har aldrig været rigere, men andelen af BNI, der gives til udviklingsbistand er kun på 0,25 pct. – det er ca. halvdelen af, hvad det var i 1960. Derfor vil regeringen fortsat arbejde for, at alle rige lande le-ver op til deres forpligtelse til at yde mindst 0,7 pct. af BNI i udviklings-bistand. Det er samtidig regeringens politik, at Danmark fortsat skal ligge i front, når det gælder udviklingsbistanden, og vi vil fortsat bruge knap 2/3 af den direkte bistand på Afrika. Regeringen vil samtidig arbejde for, at udviklingsbistanden fra de rige lande tilpasses de afrikanske landes eg-ne fattigdomsbekæmpelsesstrategier, således at bistandens samlede effekt øges. De afrikanske regeringer har selv ansvaret for at forbedre den politiske ledelse og regeringsførelsen i de enkelte lande. Et aktivt civilsamfund er nødvendigt for at holde regeringerne ansvarlige. Bedre styring af de of-fentlige midler og øget ansvarlighed i den offentlige forvaltning i de en-kelte lande er nødvendig for at sikre, at de knappe midler bruges bedre. Korruption og manglende respekt for almindelige retsstatsprincipper kan medvirke til, at stater bryder sammen, og at der opstår væbnede, interne konflikter. Når dette kombineres med mangel på beskæftigelse og ingen eller meget ringe udsigter til sociale forbedringer blandt meget store grupper af unge afrikanere, kan det blive en farlig cocktail. Religiøs fana-tisme, udvandring eller deltagelse i væbnede oprør bliver let et tiltræk-kende alternativ til et udsigtsløst liv i fattigdom, ikke mindst for unge mænd, der ofte føler sig tilovers og berøvet alle muligheder.
6Det er afgørende, at de afrikanske lande videreudvikler deres nationale fattigdomsstrategier, som udgør den overordnede ramme for prioriterin-gen af mål og midler i fattigdomsbekæmpelsen. Danmark vil, sammen med andre donorer, fortsat engagere sig i diskussionen af disse strategier i samarbejdslandene og lægge vægt på, at fattigdomsstrategierne er bredt funderede og udarbejdet efter konsultationer med alle relevante parter. En positiv udvikling i Afrika har også en sikkerhedspolitisk dimension for Europa og Danmark. Hvis fattigdommen reduceres, vil det gavne fred og stabilitet – ikke bare i Afrika, men i hele verden. Svage stater er særligt sårbare som fristeder og mål for terrorisme, hvilket har alvorlige virkninger for både de berørte samfund og den internationale sikkerhed. Det øgede flygtningepres på Europa er et andet eksempel på, hvorfor Afrikas udvikling har bredere international betydning. Afrika råder over enorme menneskelige, kulturelle og naturlige ressour-cer, og der er klare tegn på en ny afrikansk vilje til at arbejde sammen på tværs af kontinentet og i regionale sammenhænge for at løse problemer-ne. De afrikanske organisationer – ikke mindst den Afrikanske Union – tager i stigende grad et medansvar for at løse kontinentets væbnede kon-flikter og bekæmpe korruption, vold og undertrykkelse. Regionens ledere har gennem det såkaldte NEPAD-initiativ sat sig for at fremme demo-krati og udvikling. En sammenhængende dansk Afrikapolitik skal understøtte disse positive, nye udviklingstræk. Udfordringerne i Afrika er komplekse. Der er fællestræk, men også store forskelle landene imellem. Der er behov for sammenhængende indsatser, men også for at tage konkret udgangspunkt i de forskellige landes speci-fikke behov. Der er mange politikområder, der direkte eller indirekte vedrører Afrika, ikke mindst handels-, landbrugs-, flygtninge-, sikkerheds- og udviklings-politikken. En stor del af disse politikker tilrettelægger Danmark sammen med sine EU-partnere eller i FN-regi. Danmark vil arbejde for at fremme Afrikas udvikling i disse sammenhænge, både i forbindelse med Doha udviklingsrunden og i forhold til 2005-topmødet om fremdriften i 2015 Målene. Danmark vil også arbejde for bedre sammenhæng og konsistens i EU's forskellige instrumenter og politikker overfor Afrika. Danmarks medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd i 2005-06 giver samtidig mulighed for at gøre en særlig indsats for Afrika i de kommende år. Danmarks engagement i Afrikas udvikling bygger på årtiers erfaring og et bredt folkeligt engagement. Organisationer, forskere og privatpersoner
7har gennem årene opbygget en stor kapacitet og viden, som fortsat er en grundpille i udviklingssamarbejdet. Vi skal således gøre brug af Dan-marks troværdighed som partner i det internationale samarbejde til gavn for Afrika. II Integration i verdensøkonomien De fleste afrikanske økonomier er små. Der er derfor meget at vinde ved, at de afrikanske lande samarbejder regionalt og styrker den økono-miske integration, herunder gennem reduktion af toldbarrierer landene imellem. På denne måde undgår landene høje samhandelsomkostninger, især told og afgifter. Samtidig kan de afrikanske markeder få en størrelse, der kan gøre dem interessante for udenlandske investeringer, ligesom der skabes grundlag for øget specialisering i produktion, forarbejdning og markedsføring. Regeringen vil arbejde for: Fremme af regional integration. Danmark vil støtte den re-gionale økonomiske integration i Afrika gennem teknisk bi-stand til de lande og organisationer, hvor der er en reel vilje til at uddybe samarbejdet. Eksempelvis faglig bistand inden for områder som udvikling af fælles tekniske standarder i forskel-lige sektorer, indførelse og håndhævelse af fælles ydre toldsat-ser, harmonisering og håndhævelse af afgiftsstrukturer og skattelovgivning samt arbejdsmarkedslovgivning.I fattige afrikanske lande er øget privatforbrug ikke i sig selv et bæredyg-tigt grundlag for økonomisk vækst. Produktivitetsforøgelser er nødven-dige på lidt længere sigt og kan bl.a. opnås gennem ovennævnte tiltag. På kortere sigt derimod er øget eksport samt større andel af hjemmemarke-det i kraft af bedre handelsbetingelser de mest nærliggende vækstmulig-heder for afrikansk erhvervsliv. Derfor er adgangen til de rige landes markeder og erstatning af importerede varer med regionernes egne pro-dukter helt afgørende for udviklingen af den private sektor i Afrika. Øget handel kan medvirke til vækst og udvikling. Afrika syd for Sahara – med 11 pct. af verdens befolkning - står for blot 1,3 pct. af verdens sam-lede eksport og 0,6 pct. af de samlede udenlandske investeringer. I 2002 lå eksportindtægterne i hele Afrika syd for Sahara kun på samme niveau som Schweiz’. Sammensætningen af Afrikas eksport – med hovedvægt på råvareeksport – er også markant anderledes end eksportsammensæt-ningen fra de vækststærke østasiatiske økonomier, hvis eksport for stør-stedelens vedkommende består af forarbejdede varer. De afrikanske lan-
8de er derfor alt for sårbare over for faldende priser på råvarer som kaffe, kakao og bomuld, og de mangler også den nødvendige kvalitetskontrol, markedsføring, oplagringsmulighed mv. De afrikanske lande mangler og-så viden, erfaring og ressourcer til at deltage på lige fod i internationale handelsforhandlinger. Det betyder, at de ofte ikke varetager deres inte-resser godt nok. Ca. ¾ af Afrikas fattige bor på landet og lever af landbrug. Deres mulig-heder for at overvinde fattigdommen er derfor tæt forbundet med udvik-lingen i landbrugssektoren. I mange af de fattigste lande i Afrika er land-brugssektoren den enkeltsektor, der beskæftiger flest mennesker og ind-bringer staten mest udenlandsk valuta. Derfor er landbrugssubsidier i de vestlige lande og tekniske handelshindringer fortsat med til at hæmme mulighederne for vækst i Afrika. Der er dog sket fremskridt. Ordningen ”Everything But Arms” har givet de fattigste lande bedre markedsadgang til EU1.Udfasningen af EU’s eksportstøtte er iværksat, om end det går langsomt. Den direkte landbrugsstøtte i EU udgør stadig en barriere for de afrikan-ske landes afsætningsmuligheder. Den yderligere liberalisering, der er ud-sigt til i WTO-regi og gennem de regionale partnerskabsaftaler mellem EU og de afrikanske regioner (EPA’erne), vil næppe komme til at gavne alle lande lige meget. Udfordringen vil være at sikre, at den øgede libera-lisering bliver en fordel for de fattigste lande og ikke alene de rige lande og mellemindkomstlandene. De kommende års handelspolitiske udvik-ling vil stille store krav til Afrika og nødvendiggør nogle vanskelige er-kendelser. For det første en erkendelse af, at øget liberalisering globalt vil sætte de afrikanske lande under større pres, eftersom dette indebærer, at betydningen af de handelspræferencer, som de afrikanske lande har nu - bl.a. på EU-landenes markeder – reduceres. Og for de andet en erken-1Everything But Arms: Fri markedsadgang for de mindst udviklede lande, bortset fra over-gangsordninger for ris, bananer og sukker, som afvikles over de nærmeste år.. Doha-Runden i Verdenshandelsorganisationen (WTO)blev igangsat i Doha, Qa-tar, i november 2001. Målsætningen med runden er en yderligere liberalisering af verdenshandelen samt at fremme udviklingslandenes integration og muligheder i den globale økonomi. Det sker blandt andet ved at mindske told - og andre han-delsbarrierer for varehandel (f.eks. landbrugsvarer), ved at fremme internationalhandel med tjenesteydelser (f.eks. inden for søfart) og ved at give udviklingsla n-dene bedre vilkår i den globale økonomi. Doha-runden kaldes derfor også forudviklingsrunden. Forhandlingerne er opdelt på en række områder såsom vare-handel, tjenesteydelser, antidumping, miljø, investeringer, konkurrence, handel s-lettelser, teknisk bistand samt særlige undtagelser for udviklingslandene. Forhan d-lingerne skulle være afsluttet inden udgangen af 2004. Resultatet af ministe rmø-det i Cancun i september 2003 var dog skuffende og skabte tvivl om fremdri ften iDoha-runden. Mødet i WTO’s Generelle Råd i juli 2004 gav imidlertid fornyet opt i-misme til de fortsatte forhandlinger.
9delse af, at de standarder for fødevare- og produktsikkerhed, som opstil-les af bl.a. EU som led i forbrugerbeskyttelsen, er kommet for at blive og også må respekteres af afrikanske producenter, hvis de ønsker at komme ind på de europæiske markeder. Regeringen vil derfor arbejde for: Øget sammenhæng i handels- og udviklingssamarbejdet.Danmark vil i de internationale handelsforhandlinger arbejde for bedre handelsaftaler og overgangsordninger for de fattig-ste afrikanske lande, reduktion af landbrugssubsidierne, især i USA og EU samt øget markedsadgang i EU for landbrugs-produkter fra Afrika. Særbehandling i Doha-handelsrunden. Fortsat støtte til Kommissionens udmeldinger om, at de fleste udviklingslande helt vil kunne undlade at påtage sig nye WTO-forpligtelser i forbindelse med resultatet af Doha-forhandlingerne. Afskaffelse af EU’s krav om reciprocitet i EPA’erne.Danmark vil støtte de fattige landes krav om opretholdelse af told i forhold til EU’s produkter og arbejde for EU-handelsrelateret bistand til støtte for strukturændringer forår-saget af et fremtidigt globaliseret handelssamarbejde. Udvidelse af Everything But Arms-ordningen. Ordningen bør omfatte alle lande syd for Sahara (Sydafrika undtaget). Afvikling af EU's told, kvoter og eksportstøtte.EU's plan-lagte afvikling af disse subsidieformer og udfasningsordnin-gerne må respekteres uden yderligere forlængelser eller andre koncessioner. Styrkelse af de afrikanske landes forhandlingsevner i handelsrunder gennem bl.a. tilbud om at finansiere teknisk og faglig kapacitet til landenes forberedelser af forhandlinger-ne. Der er afsat 50 mio. kr. omåret hertil. Danmark vil tilbyde assistance til bl.a. de mindst udvikledes landes (LDC) koordi-nationskontor i Cotonou, AITEC, de afrikanske landes bom-uldsinitiativ, International Trade Centre samt danske samar-bejdslande, f.eks. ved at handelspolitik integreres bedre i de nationale strategier for fattigdomsbekæmpelse. Kapacitetsopbygning i levnedsmiddelkontrol m.v. gen-nem etablering af offentlige kontrolmekanismer eller certifice-ring af private laboratorier. Hermed bidrager Danmark til gennem erhvervs- og landbrugssektorprogrammerne, at de af-rikanske lande bedre kan leve op til EU's krav om fødevare-sikkerhed og forbrugerbeskyttelse. Afrikanske organisationer, EU og FN-organisationer (IFAD og FAO) vil også komme på tale som samarbejdspartnere.
10Ministerkonference om handel og udvikling i Afrika.Danmark afholder sammen med de nordiske lande et sympo-sium med deltagelse af 20 afrikanske regeringer i 2005.Mange afrikanske lande er fortsat tynget af en betydelig gæld, som inde-bærer, at en væsentlig andel af de offentlige midler bruges til afdrag. Det fører til, at der er færre ressourcer til de nødvendige investeringer i bl.a. sundhed og uddannelse. Verdensbanken og IMF tog i 1999 initiativ til gældslettelse for de mest forgældede lande (kaldet HIPC). Blandt de 38 lande, som i dag er eller forventes omfattet af HIPC, er de 33 lande afri-kanske. ’Post-HIPC’, som både omfatter disse lande og andre gældstyn-gede lavindkomstlande, er fremadskuende og tager udgangspunkt i en landespecifik vurdering. Regeringen vil arbejde for: En fuldstændig gennemførelse af HIPC-initiativet lande, som når at kvalificere sig til processen inden initiativet ud-løber ved udgangen af 2006. Herunder vil Danmark arbejde for, at andre bilaterale kreditorer yder 100 pct. eftergivelse af lån stif-tet inden vedtagelsen af HIPC-initiativet. Bilateral gældsfrigivelsetil de fattigste lande, mens gældssane-ring for andre lande tilrettelægges på vilkår, som kan sikre en bæ-redygtig gæld på lang sigt.III Erhvervsudvikling i de afrikanske lande Bæredygtig økonomisk vækst er afgørende for at hjælpe de fattige i Afri-ka, og lokomotivet for denne vækst kan alene være den private sektor. Afrika har i mange henseender driftige entreprenører, men de arbejder ofte under meget ugunstige betingelser. Der er behov for at sikre, at den voksende afrikanske middelklasse finder det attraktivt at investere i deres hjemlands produktive erhverv – der hvor det enkelte land har kompara-tive fordele og de bedste vækstmuligheder. En af de vigtigste forudsæt-ninger for, at dette kan lykkes, er en løbende uddannelse af arbejdsstyr-ken og effektiv bekæmpelse af hiv/aids epidemien. En stor del af den øgede produktion og beskæftigelse skal komme fra landbruget, der fortsat vil være den drivende kraft i de fleste afrikanske lande i mange år fremover. Men også de tilstødende erhverv i landdistrik-terne vil skulle spille en vigtig rolle, hvis flertallet af lande i Afrika skal komme i nærheden af den vækst og ikke mindst beskæftigelsesfremgang, der skal til for afgørende at reducere fattigdommen. Størstedelen af be-folkningerne – ikke mindst kvinderne og de fattige - i de afrikanske lande
11ernærer sig ved landbrug. Forøgelse af produktionen skal ske gennem produktivitetsforøgelse på markerne og begrænsning af tab efter høst grundet dårlige opbevaringsforhold, manglende vejnet, for få kreditmu-ligheder osv. Sidst men ikke mindst er diversificering og øget forarbejd-ning af landbrugsvarer kombineret med en sikring af fødevaresikkerhed og ernæring livsvigtigt for de fattige, særligt i forhold til at forbedre fatti-ge kvinders situation. Øget forarbejdning forudsætter en kvalificeret ar-bejdsstyrke, ikke mindst dygtige håndværkere, målrettede finansierings-tilbud til de næringsdrivende og en offentlig sektor, der arbejder for gun-stig erhvervsudvikling. Regeringen vil arbejde for: Løbende videreudvikling af landenes nationale fattig-domsstrategiermed klar fokus på økonomisk vækst og stærkt nationalt ejerskab, efter konsultation med civilsamfun-det og med bred opbakning fra donorkredsen. Ekstern bi-stand bør i maksimalt omfang ydes inden for de områder, der prioriteres i fattigdomsstrategierne.Vækst til gavn for de fattige – og for kvinderne. En særlig indsats for at fremme lige rettigheder, adgang til markeder og til ressourcer og indflydelse for de fattigste og kvinderne. Der skal satses på områder som pigers skolegang, erhvervsuddan-nelser samt ændring af traditioner og love, der diskriminerer kvinder mht. adgang til jord og arveret. Sådanne ligestillings-hensyn er vigtige i vækstsammenhænge. Mere befordrende rammer for erhvervsudviklingen i Afrika er helt nød-vendige for at fremme konkurrencen og tiltrække investeringer. Det på-hviler hvert enkelt land at føre en sund og ansvarlig økonomisk politik og skabe et tilstrækkeligt vækstorienteret økonomisk klima. Driftige iværksættere bliver ofte bremset i deres forsøg på at etablere virksomhed på grund af dårlig lovgivning, bureaukrati, korrup-tion og manglende adgang til finansiering. Dette gælder ikke mindst småbønder og andre mindre erhvervsdrivende, som ofte har stort potentiale, hvis de får blot lidt bedre arbejdsbetin-gelser, og hvis de offentlige myndigheder bliver mere service-mindede. Mulighederne for at opnå ejendoms- eller brugsret til jord og for at kunne bruge sådanne rettighe-der om sikkerhed for lån m.v. er her af afgørende betydning. Nationale vækst og handelshindrende barriererManglende etablering og beskyt-telse af ejendomsret, korruption og ineffektiv toldadministration.Svag økonomisk og finansiel infra-struktur (veje, energi- og vandforsy-ning, og kommunikation, og lån-tagningsmuligheder)Produktkvalitet og fødevaresikker-hed ikke tilstrækkelig til de vestlige markeder.
12Retssikkerheden for især mindre virksomheder er ofte ikke god nok. In-effektive juridiske systemer gør det ofte både dyrt og tidskrævende at få afgjort selv simple tvister, og erhvervslovgivning er i mange tilfælde ikke tilstrækkelig tidssvarende for en markedsøkonomi i et internationalt for-retningsklima. Den uformelle sektor beskæftiger i mange afrikanske lan-de mere end halvdelen af arbejdsstyrken. Omkostningerne og de margi-nale gevinster ved at blive registeret i den formelle sektor er simpelt hen for høje. Virksomheder har brug for finansiering for at udvikle sig. Der mangler muligheder for at optage selv mindre lån, og det hæmmer vækstpotentia-let for især de små virksomheder. Mange bønder og mindre virksomhe-der har slet ikke adgang til det etablerede bankvæsen, og selv når det er muligt, er det ofte forbundet med høje renter og bureaukrati, der er de-motiverende for virketrangen. Stigning i beskæftigelse og indkomst hænger også sammen med tilstræk-kelige og målrettede erhvervsrelevante uddannelsesmuligheder for både kvinder og mænd. Det gælder især de mange unge, men muligheder for løbende at dygtiggøre sig er vigtigt for hele arbejdsstyrken. Bedre udnyt-telse af kapaciteten i uddannelsessektoren, herunder de faglige uddannel-ser, skal undersøges. Bedre udnyttelse af lærerkræfter og fysiske faciliteter er vigtigt, også i form af aftenskoleundervisning. Fremme af et godt erhvervsklima vil blive tillagt øget opmærksomhed i dansk udviklingsbistand. De positive erfaringer fra de danske erhvervs-sektorprogrammer i Ghana, Kenya og Tanzania vil kunne danne grund-lag for et øget samarbejde med andre lande om lignende indsatser. For at sikre at erhvervsudvikling står centralt i de afrikanske landes ud-viklingsplaner, er det vigtigt, at landene opstiller enkle, målbare og sam-menlignelige indikatorer for et godt erhvervsklima (f.eks. opstart af virk-somhed, registrering af privat ejendomsret, lånemuligheder og kontrakt-håndhævelse). Regeringen vil arbejde for: Bedre rammebetingelser for erhvervslivet i Afrika.Det skal bedre kunne lade sig gøre at drive virksomhed i Afrika. Det betyder øget fokus på landbruget, men også investeringer i infrastruktur, bekæmpelse af korruption og karteldannelse, mere servicemindede og effektive offentlige myndigheder, let-tere adgang til at etablere virksomheder, bedre investeringsbe-skyttelse for udenlandske investorer, bedre lovgivning og håndhævelse samt teknologioverførsel. Erhvervssektorpro-grammer og lignende indsatser vil blive opprioriteret.
13Erhvervsudvikling et centralt bidrag til fattigdomsbe-kæmpelse.Danmark vil arbejde for, at erhvervsfremme står centralt og operativt i samarbejdslandenes udviklingspolitik og strategier for vækst og fattigdomsbekæmpelse. Udarbejdelse af klare indikatorer vil indgå som prioritet i udarbejdelse og revi-sion af landestrategier samt tilrettelæggelse af det langsigtede sektor- og makroøkonomiske samarbejde. Effektiv hiv/aids bekæmpelse er også afgørende for erhvervsfremme.Adgang til kreditfinansiering.Regeringen vil prioritere etablering af kreditfaciliteter i de afrikanske samarbejdslande for at lette adgangen for især mindre erhvervsdrivende og bønder. Det er vigtigt, at dette område tilføres ressourcer, og at indsatsen målrettes mod de mange erhvervsdrivende uden adgang til kredit, herunder mikrokreditter til kvinder.Bedre faglig uddannelse og videndeling.Uddannelsessy-stemerne skal være relevante for den private sektor. Det vil Danmark bidrage til gennem et tættere samspil mellem støtten til erhvervs-, landbrugs- og uddannelsessektorerne. Støtte til udvikling af nye afrikanske virksomheder.Der skal sikres mere målrettet dansk støtte til afrikanske virksom-heder, så de bliver bedre til at konkurrere lokalt og internatio-nalt. Privatsektorprogrammet har vist sig nyttigt i forhold til at etablere samarbejde mellem danske og afrikanske virksomhe-der, men der er behov for, at ordningen løbende udvikles og tilpasses. Bedre sammenhæng mellem de forskellige erhvervsin-strumenter.Der er behov for at skabe større sammenhæng i den danske indsats på området, herunder mellem erhvervs- og privatsektorprogrammer, blandede kreditter, IFU-investeringer samt offentlig-private partnerskaber.IV Fred og stabilitet Gruppen af reform- og demokratiorienterede afrikanske lande vokser, men der er stadig en række lande i Afrika, der er plaget af konflikter. Endnu flere lande hæmmes af eftervirkningerne af tidligere konflikter, og næsten alle regioner oplever varierende grader af regional ustabilitet. Konflikterne er primært interne, men indblanding udefra er ofte medvir-kende til, at de udvikler sig voldeligt. Konsekvenserne af væbnede kon-flikter i Afrika er omfattende og sætter markante og langvarige aftryk på samfundene. Drab på civile udgør op mod 90 pct. af dødsfaldene i væb-nede konflikter, den økonomisk aktivitet bremses og sociale normer
14nedbrydes. I tillæg øges hiv/aids smitten, flygtningestrømmene vokser, og menneskerettighedskrænkelserne er ofte grusomme og omfattende. Især kvinder berøres hårdt af konflikterne, fordi de ofte udsættes for om-fattende og bevidste voldelige overgreb, bl.a. i form af seksuelt misbrug. Børn og unge er ligeledes særligt sårbare i forhold til konflikter. Børns rettigheder krænkes, og børnesoldater er en udbredt praksis i mange kon-flikter. Frustrerede unge, særligt mænd, uden udsigt til uddannelse, arbej-de, jord, selvbestemmelse eller sociale opstigningsmuligheder indsluses alt for let i militante bevægelser og har vanskeligt ved at blive integreret i samfundet, efter at konflikten er ophørt. Det er én af hovedårsagerne til, at konflikter så ofte blusser op på ny. Væbnede konflikter har store omkostninger for de berørte og omkring-liggende lande og medvirker til at destabilisere regionen – økonomisk, socialt, politisk og sikkerhedsmæssigt. En styrket indsats for at forebyg-ge og bremse væbnede kon-flikter i svage stater har derfor betydning for den bredere sikkerhed og for den reelle mulighed for at bekæmpe fattigdom og styrke væksten - også i samarbejdslandene. Arbejdsdelingen mellem de internationale partnere skal være klarere, og afrikansk ejerskab er helt afgørende. Regeringen vil arbejde for: Øget fokus på fred og sikkerhed.Danmarks medlemskab af Sikkerhedsrådet 2005-06 vil blive brugt til at fremme fred og sta-bilitet i Afrika, fastholde fokus på de afrikanske konflikter og medvirke til bred international opbakning til deres løsning samt arbejde for en permanent afrikansk repræsentation i Sikkerheds-rådet. Dansk bidrag til personel til krisestyringi udvalgte afrikanske konfliktområder. Sammenhængende konfliktløsningsstrategier for Afrika.Danmark vil arbejde for, at FN, EU, AU, de regionale organisati-oner samt civilsamfundsorganisationer arbejder inden for sam-menhængende og koordinerede indsatser for fred og stabilitet. Der skal være fokus på de grundlæggende årsager til konflikt, de Medlemskabet af Sikkerhedsrådet (2005-06): Danske prioriteter for løsning af væb-nede konflikter i Afrika Styrke afrikansk sikkerhedsarkitekturProaktiv konfliktforebyggelseØget inddragelse af afrikanske orga-nisationerSammenhængende tilgang til civil ogmilitær krisestyringSynergi mellem FN-operationer og konfliktindsatser regionaltTerrorbekæmpelseFokus på kønsproblematikken i kon-flikthåndteringSikre menneskerettigheder i konflikterFokus på naturressourcers rollePermanent afrikansk repræsentation i Sikkerhedsrådet.
15tværgående elementer i konflikthåndtering, herunder køns-spørgsmålet, samt indsatser, der kan forhindre, at konflikten gen-opblusser. Naturressourcer er ofte en medvirkende årsag til konflikt og en væsentlig finansieringskilde, der kan være med til at forlænge konflikter. De natur-ressourcer, der især omtales som konfliktressourcer, er olie, diamanter og tropisk tømmer. Forskellige forsøg har været gjort på at gennemføre in-terventioner over disse. Således har Sikkerhedsrådet indført embargo over for tømmer fra Liberia, og der er udviklet certificeringssystemer for diamanter og tømmer. Det er vigtigt, at problemstillingen inddrages tid-ligt, og at der forsøges med forskellige former for indgreb rettet mod den konkrete situation. En øget gennemsigtighed og en mere bæredygtig ud-nyttelse af ressourcerne er afgørende. Samspillet med civilsamfundsorga-nisationer kan bidrage til dette. Regeringen vil arbejde for: Fokus på naturressourcer i konflikter. Sikkerhedsrådet bør inddrage problemstillingen om udnyttelse af naturressourcer på et tidligt tidspunkt i drøftelserne af konflikter i Afrika, og proble-merne må ligeledes håndteres effektivt i forhold til igangværende konflikter. Arbejde for en fælles definition af konfliktressourcerog ar-bejde for tiltag, der kan kontrollere handlen hermed, herunder ar-bejde for certificeringsordninger og gennemsigtighed i økonomi-ske transaktioner. Stater bryder ikke pludseligt sammen. Fejlslagne stater er oftest et resul-tat af mange års dårlig regeringsførelse og kontinuerlig mangel på poli-tisk, økonomisk og samfundsmæssig udvikling. Samtidig er der ofte en række enkeltfaktorer, der spiller ind. Religiøs radikalisering og ekstrem fundamentalisme er en potentiel kilde til konflikt. Den voksende religiøse aktivisme og bevidstgørelse og den skærpede konkurrence mellem for-skellige trossamfund, som kan ses flere steder i Afrika, har skabt skel mellem befolkningsgrupperne, er konfliktskabende og udnyttes i visse tilfælde bevidst i politiske magtkampe. Danmarks langsigtede udviklingssamarbejde med Afrika kan medvirke til en fredelig og stabil udvikling i samarbejdslandene, og bistanden har der-for i sig selv en konfliktforebyggende effekt. En styrket dansk indsats for fred og stabilitet i Afrika hænger tæt sammen med samarbejdet med de regionale organisationer samt den langsigtede støtte til de otte danske samarbejdslande, hvor viljen til forandring er til stede. Uden godt leder-skab bliver opgaven svær, og det er derfor vigtigt, at de afrikanske lande påtager sig dette ansvar. Ved at bistå de reformvenlige regeringer og støt-
16te regionale organisationers og civilsamfundets muligheder for konflikt-forebyggelse kan vi bidrage til at løfte opgaven i forhold til de svage sta-ter og forebygge konflikter. Regeringen vil arbejde for: Større fokus på konfliktforebyggelse i Afrika. Gennem med-lemskabet af Sikkerhedsrådet vil Danmark arbejde for øgede ind-satser vedrørende konfliktforebyggelse samt for at konsolidere freden i postkonfliktsituationer. Desuden vil konfliktanalyser ind-gå som en del af planlægningen af nye indsatser i samarbejdslan-dene. Fokus på unge. Uddannelse, arbejde og selvbestemmelse for især unge mænd i konflikttruede områder skal opprioriteres, så deltagelse i militante grupper ikke bliver eneste vej til social status. Fokus på jobskabelse, uddannelse og reintegration af bl.a. ex-kombattanter i udvalgte lande i Afrika. International konference om hiv/aids og sikkerhed. Dan-mark vil i samarbejde med relevante afrikanske organisationer og andre partnere tage initiativ til en konference om hiv/aids i relati-on til konflikter og relevante opfølgende indsatser. I de senere år har afrikanske ledere gennem bl.a. AU og de øvrige regio-nale organisationer udvist både vilje og evne til at påtage sig et større an-svar for håndtering og forebyggelse af væbnede konflikter i Afrika. Danmark vil under sit medlemskab af Sikkerhedsrådet støtte de afrikan-ske landes egne bestræbelser på et øget engagement og deltagelse i kon-fliktløsningen på deres eget kontinent. Et væsentligt nyt tiltag omfatter opbygningen af en sammenhængende afrikansk sikkerhedsarkitektur, der åbner for et operativt samarbejde mellem FN, EU og andre internationale aktører, og som på sigt muliggør mere aktive indsatser for at standse konflikter gennem afrikanske freds-operationer. De regionale organisationer arbejder ligeledes på at blive bedre til at forebygge nye konflikter og hjælpe samfundene igennem ti-den efter konflikt. Danmark vil bruge oprettelsen af en ny danske am-bassade i Addis Ababa, hvor AU har sit hovedsæde, til at fremme kob-lingen mellem de afrikanske initiativer og Sikkerhedsrådet. Regeringen vil arbejde for: Afrikaprogrammet for Fred. Danmark støtter aktivt, at de afri-kanske lande bliver i stand til at påtage sig et større ansvar for konfliktløsning og krisestyring i Afrika. Det forudsætter opbyg-ning af kompetencer i de regionale organisationer, der gør dem i stand til effektivt at forebygge og styre kriser. Gennem Afri-kaprogrammet for Fred bidrager Danmark med 248 mio. kr. i
172004-2009 til AU og de regionale organisationers arbejde med udvikling af kapacitet inden for konfliktforebyggelse og krisesty-ring samt til at styrke samarbejdet med civilsamfundet, som er en vigtig faktor i forebyggelse af f.eks. lokale konflikter. Strategisk kobling mellem den internationale og den regio-nale indsats. Danmark lægger vægt på, at FN og EU udbygger det strategiske samarbejde med de afrikanske regionale organisa-tioner. Danmark vil derfor også bruge medlemskabet af Sikker-hedsrådet til at styrke den internationale opbakning til øget ind-dragelse af den afrikanske sikkerhedsarkitektur i løsning af kon-flikterne på kontinentet. Demobilisering og våbenhåndtering. Gennem samarbejdet med FN, EU, regionale organisationer og NGOer vil Danmark medvirke til at gennemføre sammenhængende og relevante ind-satser inden for demobilisering og reintegration af ex-kombattanter samt styrke minerydningsindsatser. Danmark vil ar-bejde for en international våbenhandelstraktat for at kontrollere håndvåben og lette våben. Styrke FN’skapacitet i postkonfliktsituationer. Udover væ-sentlige bidrag via den multilaterale bistand påtænkes sekundering af danskere til at bistå f.eks. FN-landeteams med at styrke sam-spillet mellem humanitære, udviklingsmæssige og fredsbevarende indsatser. I kraft af EU-bistanden, Cotonou-aftalen og EU’s fælles holdning for konfliktforebyggelse og -håndtering i Afrika spiller EU en vigtig rolle i dialogen om demokrati, menneskerettigheder og konfliktforebyggel-se/håndtering med de afrikanske lande. På anmodning fra AU oprettede EU i 2003 en fredsfacilitet til støtte for de afrikanske landes egne indsatser for konfliktløsning og konflikthånd-tering, herunder kapacitetsopbygning af AU. Fredsfaciliteten, som kan bruges til at dække ikke-militære udgifter, blev iværksat i maj 2004 og omfatter 250 mio. Euro i årene 2004-2007. Der er bl.a. herigennem ydet støtte til AU’s overvågningsmission i Darfur, Sudan. Under ESDP (European Security and Defence Policy) stiller EU’s med-lemslande ligeledes militære og civile (politi, retsstatseksperter, civile ad-ministratorer) krisestyringskapaciteter til rådighed for EU’s humanitære, konfliktforebyggende og fredsskabende opgaver. Samarbejdet med FN står centralt for ESDP’en. I 2003 gennemførte EU en militær operation i DR Congo efter anmodning fra FN’s Sikkerhedsråd. EU-styrken skulle sikre stabilitet, indtil en FN-styrke kunne indsættes. EU fulgte op med en civil politiindsats. EU bidrager desuden til FN og AU’s håndtering af kri-sen i Sudan med støtte inden for planlægning og logistik. Forsvarsforbe-
18holdet betyder, at Danmark ikke deltager i militære krisestyringsoperati-oner i EU-regi. EU vedtog i november 2004 en handlingsplan for ESDP-støtte til fred og sikkerhed i Afrika. Planen omfatter bl.a. rådgivning og ekspertbistand med henblik på at styrke kapaciteten hos AU og de andre regionale afri-kanske organisationer til at planlægge og gennemføre krisestyrings-operationer. Verdensbanken er en vigtig aktør i genopbygningen af svage eller sam-menbrudte stater. Bankens ”Low Income Countries Under Stress”-initiativ (LICUS-initiativ) er et vigtigt initiativ i forhold til at opbygge demokratiske institutioner og offentlige forvaltninger i de svageste stater. Regeringen vil arbejde for: Støtte til EU’s fredsfacilitet og ESDP. Aktiv dansk deltagelse i gennemførelsen af EU’s fredsfacilitet samt civile krisestyringsind-satser under ESDP, idet Danmark pga. forsvarsforbeholdet ikke kan deltage i militære krisestyringsoperationer i EU-regi.Bidrag til Verdensbankens LICUS-initiativ.Danmark vil støt-te LICUS-initiativet med 12 mio. kr. i 2005-07 og arbejde for en samordning af forskellige postkonfliktindsatser, herunder også en strategisk prioritering af de danske NGO’ers indsats i LICUS-landene.Øget humanitær bistand. En betydelig del af Danmarks huma-nitære bistand vil fortsat blive kanaliseret til akutte og permanente kriser i Afrika. I post-konflikt områder vil man fra dansk side sø-ge at fremme en sammenkædning mellem de humanitære indsat-ser og langsigtet udviklingsarbejde.Der afsættes 500 mio. kr. over fem år til Sudan.Støtten vil blive anvendt efter en fredsaftale til bl.a. nødhjælp, integration af flygtninge og fordrevne, god regeringsførelse, respekt for menne-skerettigheder samt konkrete genopbygningsindsatser. Dette vil bl.a. blive gennemført via FN-systemet og danske frivillige orga-nisationer.Styrket dialog og samarbejde over Atlanten. Danmark vil ar-bejde for en tættere koordination og samordning af EU’s og USA’s bestræbelser på at støtte de afrikanske lederes og organisa-tioners indsatser inden for konfliktforebyggelse og krisestyring.Fortsat forankring af politisk dialog i EU. Cotonou-aftalen med dens forskellige dialoginstrumenter er et vigtigt redskab for samarbejdet med de afrikanske lande om demokrati og stabilitet. Danmark vil forsat bidrage aktivt til denne dialog.
19I områder hvor fattigdom og krigstraumer er en central del af hverdagen vil et ekstra pres på lokale ressourcer i forbindelse med flygtningestrøm-me fra nabolande/områder uundgåeligt skabe uro. Det er væsentligt at sætte ind med såvel konfliktforebyggende aktiviteter som indsatser til fremme af forsoningsprocesser i forhold til flygtningegrupper og internt fordrevne. I samarbejdslandene og deres nærområder har Danmark en særlig forpligtelse og gode forudsætninger for at hjælpe. Danske og loka-le NGO’er spiller en nøglerolle, fordi de ofte har særligt gode muligheder for at nå de relevante befolkningsgrupper. Regeringen vil arbejde for: En styrket nærområdeindsatsfor at hjælpe flygtningene så tæt på hjemlandet som muligt, minimere byrden for de lokalsamfund, som modtager flygtninge, samt modvirke nye konflikter. I 2005 gennemføres indsatser i Kenya, Somalia, Tanzania, Uganda og Zambia. Aktiviteterne fokuserer på repatriering og reintegration i flygtningens hjemlande, samt bidrager med udviklingsmæssige redskaber til gavn for både flygtninge såvel som lokalbefolknin-gen i flygtningenes værtsområder. Oprettelse af englobal repatrieringsfondi samarbejde med andre lande. Initiativet skal sikre hurtigere og mere effektiv finan-siering af aktiviteter, så flygtninge i nærområder og internt for-drevne kan vende hjem, så snart forholdene tillader det. Især de svageste stater i Afrika ersårbare som fristeder og mål for terro-risme. Det har alvorlige virkninger for de berørte samfund såvel politisk som økonomisk. Som supplement til den generelle udviklingsbistand til landene i Afrika vil regeringen derfor gøre en særlig indsats for at forhin-dre terrorismen i at slå rod i svage stater. Indsatsen vil blive rettet direkte mod at styrke integrationen af sårbare og udsatte grupper i lande og områder, hvor udviklingen peger mod en ra-dikalisering af samfundet. Det er vigtigt på den måde at forsøge at mind-ske rekrutteringsgrundlaget for potentielle terrorgrupper. Der vil også blive gjort en særlig indsats for at støtte lande, som har vilje men ikke evne til at leve op til de krav, der er fastlagt i sikkerhedsresolution 1373. Danmark vil endvidere styrke samarbejdet med de regionale organisatio-ner om terrorbekæmpelse for at øge den politiske bevågenhed om pro-blemerne. Regeringen vil arbejde for: Anti-terror tiltag. Der er afsat 30 mio. kr. i perioden 2004-2006 til at modvirke fremvæksten af religiøs radikalisme i Niger og Ke-nya. I tillæg hertil vil der blive gjort en særlig indsats for at støtte en række lande med bl.a. at gennemføre FN’s 12 terrorkonventi-
20oner, herunder at styrke grænsekontrollen og sikkerhed i havne samt med at blive bedre til at kontrollere pengeoverførsler. V Menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse Respekt for menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsfø-relse bidrager til at skabe de nødvendige rammer for bæredygtig økono-misk vækst og fattigdomsbekæmpelse. Krænkelser af menneskerettighe-der, politisk undertrykkelse, manglende fri meningsudveksling og korrup-tion kan omvendt føre til ustabilitet, politisk radikalisering og være årsag til vold og konflikt. For at de afrikanske lande kan løfte sig ud af fattig-dommen, er det nødvendigt, at de begrænsede offentlige midler, der er til rådighed, ikke forvaltes i en-keltpersoners men i almenhedens interesse, og at der etableres gun-stige rammer for, at den private sektor kan udvikles og styrkes. Trods store forskelle mellem lan-dene i Afrika spores en positiv ud-vikling. Progressive lande med bl.a. Sydafrika i spidsen har lanceret NEPAD-initiativet, gennem hvilket landene bl.a. forpligter sig til at un-dergå en vurdering af egen rege-ringsførelse. Flere lande er i gang med at effektivisere den offentlige sektor, bekæmpe korruption, styrke den økonomiske forvaltning samt decentralisere administrationen. I mange lande foregår regerings- og præsidentskifter i stigende grad demo-kratisk, og der er fremskridt i styrkelsen af retssektoren, parlamenter, menneskerettighedsinstitutioner og civilsamfundets deltagelse i proces-serne. På baggrund af positive resultater i bl.a. Benin, Ghana, Tanzania og Uganda yder mange donorer, herunder Danmark, nu i stigende grad bistand gennem fælles budgetstøttemekanismer. Denne donorkoordina-tion giver som udgangspunkt en mere ubureaukratisk og effektiv bistand, men også mindre mulighed for at følge den enkelte donors bidrag. Lan-dene må derfor til gengæld løbende dokumentere målbare resultater, især vedrørende god regeringsførelse og fattigdomsreduktion. New Partnership for Africa’s Deve-lopment, NEPAD, et initiativ lance-ret af Sydafrika, Nigeria, Algeriet,Egypten og Senegal, blev tiltrådt afde afrikanske statschefer i juli 2001.Målet er at accelerere kontinentetsudvikling ved at trække på de pro-gressive kræfter i Afrika. NEPADsstyrker er det stærke afrikanskeejerskab, og at det kæder fred,stabilitet og en række grundlæg-gende kriterier om demokratiskeprincipper, retsstaten, respekt formenneskerettighederne og godregeringsførelse sammen med mu-lighederne for at skabe udvikling.Særligt interessant er den såkaldte”African Peer Review Mechanism”,hvor landene frivilligt udsætter de-res regeringsførelse og status pådemokratiske og politiske reformerfor en gennemgang af et uaf-hængigt panel.
21Der er dog fortsat store udfordringer, også i de reformorienterede lande. Forvaltningen i mange afrikanske lande er præget af en hierarkisk admi-nistrationsstruktur og store forskelle i fordeling og udnyttelse af offentli-ge ydelser mellem henholdsvis by og land og regionalt. Der er forsøg på monopolisering af statsmagten, korruption er stadig et udbredt fæno-men, afrikanske parlamenter er typisk svage og dårligt rustede til at ud-fylde deres rolle i demokratiseringsprocessen, og retssektoren sikrer ofte ikke kvindernes og de fattiges retssikkerhed. Kvindernes indflydelse i de politiske beslutningsprocesser og selvbestemmelse over egne forhold er generelt begrænset. Fra dansk side vil man med udgangspunkt i de enkelte afrikanske landes egne politikker og strategier og i landenes internationale forpligtelser fremme god regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder. Panaf-rikanske initiativer har ofte stor signalværdi. NEPAD-initiativet er et vig-tigt skridt mod større afrikansk ejerskab og kan sætte skub i demokratise-ringen regionalt. Ikke mindst den såkaldte ’peer review’-mekanisme (se boks om NEPAD) og tiltag til at inddrage civilsamfundet følges med stor interesse fra dansk side. Integrering af ligestillingsaspektet i NEPAD har også prioritet. Regeringen vil i samarbejde med ligesindede lande bi-drage til at støtte NEPAD-initiativet for at fremme demokratiseringen i hele Afrika. Dette vil bl.a ske gennem deltagelse i det udvidede G8-samarbejde, Africa Partnership Forum, ved støtte til de regionale organi-sationers og Den afrikanske Udviklingsbanks arbejde og gennem bidrag til særlige initiativer i de enkelte lande. Regeringen vil arbejde for: Et politisk styrket NEPAD.Danmark vil støtte NEPAD gen-nem politisk dialog med de afrikanske regeringer og arbejde aktivt for, at alle landene i AU tilslutter sig partnerskabet. Støtte til gennemførsel af NEPAD. Støtte til ECOWAS’ gen-nemførsel af NEPAD-initiativet i Vestafrika på 18 mio. kr. i peri-oden 2004-2009, herunder inddragelse af civilsamfundet i Peer Reviews. Danmark vil endvidere yde støtte til iværksættelse af konkrete tiltag som følge af de enkelte landes Peer Reviews. Det er vigtigt, at den politiske dialog med samarbejdslandene, hvor Dan-mark i kraft af bl.a. sit høje bistandsniveau er en respekteret partner, bruges strategisk til at styrke landenes regeringsførelse og menneskeret-tighedssituationen, ikke mindst kvinders rettigheder. I lande, hvor Dan-mark ikke er repræsenteret, vil en styrket dialog gennem FN og EU og med de regionale organisationer være en prioritet. EU-dialogen udmær-ker sig bl.a. ved at kunne tage særligt vanskelige spørgsmål op med ude-mokratiske regeringer og lægge pres på gennemførelse af nødvendige
22ændringer gennem de såkaldte ”artikel 96 konsultationer”, der bl.a. kan inddrage EU’s bistand til landene. Regeringen vil arbejde for: Fremme af menneskerettighederne.Danmark vil fremme god regeringsførelse og menneskerettigheder gennem FN, AU og EU-dialogen, bilateralt og gennem civilsamfundet. Ratificering og gennemførsel af torturkonventionen, kvinde-konventionen, bør-nekonventionen, ILO’s konventioner om arbejdstagerrettigheder og om indfødte folks rettigheder og tilslutning til den Internatio-nal Straffedomstol skal stå i centrum. Erfaringer fra programmer i Benin og Ghana viser, at sammenhængende programindsatser har størst gennemslagskraft frem for isolerede projek-ter. Regeringen ønsker i højere grad at fremme folkelig deltagelse. Styr-kelse af de fattige befolkningsgruppers politiske kapacitet er med til at gøre konkrete udviklingsaktiviteter bæredygtige og rodfæstede i de invol-verede lokalsamfund. Nye danske programmer vil tage udgangspunkt i landenes internationale forpligtelser og i de nationale prioriteter nedfæl-det i fattigdomsstrategierne. Regeringen vil arbejde for: Opprioritering af indsatsen for god regeringsførelse og menneskerettigheder. Iværksættelse af nye sammenhængende programmer i blandt andet Burkina Faso, Kenya og Zambia in-den for en ramme af 270 mio. kr. over fem år. Programmerne vil bygge på nationale prioriteter som bedre offentlig forvaltning, forfatningsreform, korruptionsbekæmpelse, styrkelse af retssekto-ren, parlamenter og menneskerettighedsinstitutioner samt styrkel-se og inddragelse af civilsamfundet. Decentralisering og nærdemokrati.Danmark vil støtte reform-tiltag, der sigter mod decentralisering og øget indflydelse hos bor-gerne i lokalområderne, herunder en bedre udnyttelse af eksiste-rende ressourcer. Støtte til civilsamfundet vil indgå som et ele-ment i indsatsen. Nyt regionalt medieprogram. Der vil i 2005 blive iværksat et regionalt medieprogram med en ramme på 35 mio. kr. over fem år. Formålet er at støtte såvel træning og uddannelse af medieper-sonel som støtte til uafhængige medieorganisationer. Styrke kvinders adgang til indflydelse og ressourcer. Ud-møntning af den nye ligestillingsstrategis anbefalinger om integra-tion af ligestillingsaspektet i al bistand og målrettede indsatser, herunder støtte til at fremme kvinders deltagelse i samfundslivet og opstilling ved valg, f.eks. gennem NGO-bistanden.
23God regeringsførelse skal ikke alene støttes ved særlige programmer, men integreres generelt i bistanden. Korruption rammer især samfundets fattige, som lider mest under, at de offentlige midler misbruges. Korrup-tion modvirker opbygning af pålidelige strukturer og kan være direkte samfundsnedbrydende, fordi det kan tage årtier at genoprette den moral-ske deroute, der følger heraf. Regeringen vil arbejde for: Korruptionsbekæmpelse.Udmøntning af Danidas handlings-plan for korruptionsbekæmpelse på landeniveau gennem øget indarbejdelse af anti-korruptionstiltag i alle landeprogrammerne. Fokus på sociale aktører (skoler, unge, kvinder), som kan bidrage til forandring på længere sigt. Gennemførsel af det nye anti-korruptionsprogram i Uganda (30 mio. kr. i perioden 2004-2007).Fremme af god regeringsførelse og opnåelsen af konkrete resultater i landene afhænger også af bistandens karakter. Ved at koordinere bistan-den med andre donorers støtte og lade nationale prioriteter og institutio-ner lede indsatserne bliver bistanden mere effektiv. Danmark kan ikke være til stede i alle lande eller sektorer. Samarbejde og arbejdsdeling mel-lem donorerne er nødvendig (f.eks. er dansk bistand til fysisk infrastruk-tur aftagende). Harmoniseringen kan tage mange former. Sammen med førende donorer som f.eks. Verdensbanken, der yder store bidrag til Af-rika, anvender Danmark sektorstøtte og direkte budgetstøtte i lande, som fører gode politikker og viser konkrete resultater som sund økonomisty-ring, bekæmpelse af korruption og målrettet fattigdomsbekæmpelse. Re-geringen bruger samtidig donorkoordinationen til at sikre Danmark stra-tegisk indflydelse i dialogen om landenes økonomiske politik og priorite-ringer i forhold til fattigdomsbekæmpelse. En styrket inddragelse af civil-samfundet i tilblivelsen og tilsynet med landenes fattigdomsstrategier er afgørende for at styrke den reelle folkelige deltagelse i udviklingsproces-serne og for at fremme gennemsigtighed i anvendelsen af de offentlige midler. Regeringen vil arbejde for: Øget koordination og harmonisering af bistanden. Danmark vil øge forudsigeligheden og dermed effektiviteten af bistanden. På kort sigt skal 80 pct. af bistanden reflekteres i samarbejdslan-dene budgetter, og på længere sigt er ambitionen at kanalisere en væsentlig del af bistanden gennem de nationale myndigheder og sikre lokal demokratisk kontrol med midlerne. Der lægges vægt på en aktiv dialog med Verdensbanken, IMF og ligesindede bilaterale donorer om styrket harmonisering og tilpasning af bistanden in-den for rammerne af fattigdomsstrategierne.
24Afbinding af bistanden. Danmark har siden 1. januar 2004 af-bundet sin bistand, således at man følger EU’s generelle udbuds-regler. Fra dansk side arbejder man for, at andre lande ligeledes afbinder og dermed opnår den effektivisering af bistanden, som øget konkurrence indebærer. Større ejerskab. Skabe større nationalt ejerskab ved at lade lan-denes egne planer og målsætninger styre udmøntningen af den danske bistand. Gennem støtte til korruptionsbekæmpelse og bedre forvaltning af de offentlige midler tilvejebringe forudsæt-ningerne for, at Danmark vil kunne øge budgetstøtten. Folkelig forankring af fattigdomsstrategierne. Civilsamfundet skal deltage aktivt og inddrages bedre i processerne omkring fat-tigdomsstrategierne. Flere ressourcer til kvinderne.Gennem den politiske dialog med landene og støtte til indsamling af kønsdifferentieret statistik vil Danmark arbejde for en integrering af ligestillingsaspektet i fattigdomsstrategierne og især anvendelsen af de offentlige mid-ler. VI Mennesket i centrum En effektiv, helbredsmæssigt sund og veluddannet arbejdsstyrke er afgø-rende for bæredygtig økonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelse. Ud-vikling af de menneskelige ressourcer må – som fremhævet i mange afri-kanske landes egne politikker og strategier – derfor stå i centrum for ud-viklingsprocessen. I de kommende år vil Danmark gennem målrettede investeringer i de sociale og økonomiske sektorer fortsat bidrage til, at de fattige i Afrika sættes i stand til at udnytte deres egne ressourcer bedst muligt og dermed opnå forbedrede levevilkår. Dette skal især ske ved en fortsat prioritering af områder som vand og sanitet, sundhed og uddannelse – områder, som er af særlig stor vigtighed for at fremme kvinders levevilkår og indflydel-se, ligesom især økonomiske fattige grupper rammes af problemer inden for disse områder. I alle samarbejdslande i Afrika vil Danmark koncen-trere en væsentlig del af sin bistand i én eller flere af disse sociale sekto-rer. I de afrikanske landes fattigdomsstrategier er de sociale sektorer en vigtig bestanddel. Særligt Verdensbanken og IMF bidrager til formuleringen og udviklingen af strategierne. Derfor er det vigtigt, at Danmark fortsætter den aktive dialog med de to organisationer – også på områder, der ved-rører de sociale sektorer.
