Formanden for Udenrigsudvalget Udviklingsminister Bertel Haarder Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K 29. oktober 2004 J.nr. 225 Kære udviklingsminister På vegne af ordførerne vil jeg gerne takke for det morgenmøde, vi havde i sidste uge. Udenrigsudvalget finder det både nyttigt og væsentligt med en løbende kontakt og debat om aktuelle spørgsmål inden for udviklingspolitikken. For øjeblikket er udvalget i færd med at planlægge sit arbejde for folketingsåret 2004-05. I den forbindelse vil jeg naturligvis gerne forsøge at tage højde for, hvad der måtte være af planlagte tiltag inden for dit område. Her tænker jeg både på revision af landestrategier, udarbejdelse af nye politikker som eksempelvis Afrika-politikken, handlingsplanen mod hiv/aids, samt andre aktiviteter, nationale som internationale, som kunne være af relevans for udvalgets arbejde. I forlængelse af vores morgendrøftelse, hvor du præsenterede et udkast til Afrika-analyse som det indledende skridt i udviklingen af en ny Afrika-politik, ser udvalget i øvrigt frem til at deltage i en efterfølgende dialog om regeringens bud på en Afrika-politik på baggrund af det oplæg, som du og udenrigsministeren forventes at fremlægge på den offentlige høring den 30. november 2004. Jeg ser frem til at høre fra dig. Med venlig hilsen Jann Sjursen