Folketinget Udenrigsudvalget
Christiansborg, den 2. november 2004
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Optegnelser fra Udenrigsudvalgets møde med NEPAD-parlamentarikere
mandag den 18/10 2004
Udenrigsudvalget havde den 18. oktober et møde med tre parlamentarikere fra
NEPADs parlamentariske kontaktgruppes koordinationskomité. Deltagerne
var prof. Ben Turok, MP, Sydafrika, formand for koordinationskomitéen i NE-
PAD, Schadrack Niyonkuru, MP, Burundi, Catherine Namgula, MP, Zambia.
Materiale om NEPAD udleveret i forbindelse med mødet er vedlagt.
NEPAD (Nyt Partnerskab for Afrikas udvikling)
Indledningsvis gav gruppen en kort introduktion til NEPAD. De grundlæg-
gende strukturer for NEPAD begyndte så småt at blive skabt i 1999 og blev en-
deligt konkretiseret og lanceret i 2001. Gruppen definerede NEPAD som
rammen for socio-økonomisk fornyelse af Afrika i en verden præget af globa-
lisering. NEPAD skal således ses som en ramme til at:
identificere Afrikas problemer, såvel økonomiske, strukturelle som demo-
kratiske
identificere løsninger på disse problemer og skabe visioner, værdier og de-
bat
stå for kontakt og dialog mellem den Afrikanske Union (AU) og omverde-
nen, det være sig den afrikanske befolkning såvel som udlandet.
Forudsætningerne for at skabe en intensiveret økonomisk udvikling er demo-
krati, fred og stabilitet samt politisk og økonomisk god regeringsførelse. Derfor
lægger NEPAD op til at gennemføre indsatser på disse områder.