Resumé

Indonesien indledte i 1998 en omfattende politisk reformproces. Der er opnået politisk ogøkonomisk stabilitet i landet, men en række problemer udestår fortsat bl.a. i form af enomfattende korruption og et dårligt fungerende retsvæsen. Landet har oplevet (gen)udbrud afkonflikter med etnisk og religiøs baggrund flere steder. Den internationale opmærksomhed blevfor alvor vendt mod landet efter de blodige attentater på Bali i oktober 2002 og i Jakarta iaugust 2003. Attentaterne blev udført af militante islamiske grupper med internationaleforbindelser. Dermed blev Indonesien et af fokuspunkterne i kampen mod den nye terrorisme.Danmark har siden 1999 ydet bistand til Indonesien til støtte af indsatser indenformenneskerettigheder og demokratisk udvikling. Kampen mod terrorisme er en vigtig del afdansk udviklingspolitik. Den danske udviklingsindsats i Indonesien mod terrorisme vil blivefokuseret på reformer indenfor politi og retsvæsen samt fremme af moderat islam.

Formål

Formålet med den danske indsats i Indonesien er - i samarbejde med andre donorer - atmedvirke til bekæmpelse og forebyggelse af terrorisme på flere niveauer, herunderØge den direkte kapacitet til terrorismeforebyggelse og -bekæmpelse i det indonesiskepolitiBidrage til reformer af politiet i forhold til samarbejdet med borgerne lokaltBidrage til en bedre behandling af sager relateret til menneskerettighedsspørgsmål vedde særlige menneskerettighedsdomstoleBidrage til fremme af en moderat islamisk tænkning på muslimske kostskoler

1. Baggrund

Indonesien er et land præget af store geografiske, politiske, økonomiske, sociale og kulturelleforskelle. Med sine godt 210 millioner indbyggere er landet verdens fjerde folkerigeste nation ogverdens tredje største demokrati. Landet strækker sig 5.000 kilometer fra øst til vest og 2.000kilometer fra nord til syd og består af mere end 17.000 øer. Der er mere end 300 forskelligeetniske grupper og 250 regionale sprog og dialekter. 85% af befolkningen bekender sig til enmoderat form for islam, hvilket gør Indonesien til det land i verden, der har flest muslimskeindbyggere.Det indonesiske samfund i dag er stadig påvirket af 32 års autoritært styre under generalSoeharto. Soeharto overtog magten ved et blodigt militærkup i 1965. Han gennemførte etcentralistisk og autoritært styre præget af tætte forbindelser mellem regering, militær og dele af2

den private sektor. Landet blev holdt sammen i et jerngreb uden adgang for befolkningen tiltraditionelle demokratiske frihedsrettigheder. Styrets legitimitet blev i nogen grad opretholdtved en høj økonomisk vækst, der løftede en stor del af befolkningen ud af fattigdom.Den finansielle krise i Sydøstasien i 1997, der ramte Indonesien hårdt, medvirkede til Soehartosfald fra magten året efter. Det blev starten på en omfattende reformproces. I løbet af enperiode på to år under den moderate muslimske præsident Wahid blev der gennemførtlovgivning og oprettet institutioner svarende til et moderne demokrati. Indførelsen afdemokratiske styreformer, herunder direkte valg til præsidentembedet og styrkelse afparlaments magt, en fri presse, en omfattende decentralisering til landets provinser og distrikter,reform af retsvæsenet samt statens gradvise tilbagetrækning fra bank ogproduktionsvirksomhed er blandt de centrale reformelementer.Fjernelsen af Wahid i 2001 skabte plads til landets nuværende præsident Megawati, der harsikret landet økonomisk og politisk stabilitet. Det lykkedes Megawati at sammensætte enkoalition, der politisk, religiøst og geografisk repræsenterer det vidtstrakte ørige. Repræsentanterfra centrale politiske magtgrupperinger fra såvel Soeharto perioden som fra reformkræfternebesætter højtstående poster i administration og statsejede virksomheder. Tempoet ireformprocessen er imidlertid faldet. Fundamentale problemer i det indonesiske samfund iform af den gennemgribende korruption, det dårligt fungerende politi og retsvæsen og denringe forvaltningskultur er der således ikke blevet gjort tilstrækkeligt for at løse. Det dårligtfungerende retsvæsen plaget af korruption giver grobund for frustration og manglenderetsfølelse hos befolkningen og påvirker i negativ grad lokale og udenlandske investeringer.Også i forhold til den stigende aktivitet blandt de militante islamiske grupper i det indonesiskesamfund har Megawati regeringen holdt sig tilbage.På den økonomiske side er der under Megawati opnået en moderat økonomisk vækst påmellem 3-5% og makroøkonomisk stabilitet med lav inflation, faldende rente og stabilvalutakurs. Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at sikre beskæftigelse til de 2,5 million ungeindonesere, der hvert år tilslutter sig arbejdsstyrken.Den indonesiske befolkning har ved to valg i 2004 til først parlamentet og siden første runde afpræsidentvalget vist, at de tager deres demokratiske rettigheder alvorligt. Med en meget højvalgdeltagelse led præsident Megawati’s parti et alvorligt nederlag ved parlamentsvalget oganden runde af præsidentvalget den 20. september er omgivet med stor spænding. Partier, derstår for reformer og et opgør med korruptionen, har noteret en væsentlig fremgang.

Udbrud af etniske og religiøse konflikter

En række etniske og religiøse konflikter er siden det politiske tøbrud i Indonesien i 1998 brudtud. Disse konflikter har meget forskellige karakter og baggrund.Separatistbevægelser i Aceh og Papua, henholdsvis landets vestligste og østligste provins,kæmper for selvstændighed eller en øget grad af selvstyre. Væbnede sammenstød mellemoprørsbevægelser og det indonesiske militær har været jævnligt forekommende medrapporteringer om omfattende menneskerettighedskrænkelser. I Aceh har der været militær

undtagelsestilstand siden maj 2003 (civil nødretstilstand fra maj 2004). Internationalehumanitære organisationer har kun haft begrænset adgang til området. I andre dele afIndonesien, bl.a. Molukkerne, det centrale Kalimantan og Sulawesi har voldelige konfliktertilsvarende krævet menneskeliv. Disse konflikter er primært begrundet i kamp om ressourcer(naturressourcer og økonomisk udvikling), men har også etniske og religiøse undertoner.En anden type af konflikter relaterer sig til islamiske grupperinger af militantefundamentalistiske elementer. Eksistensen af sådanne grupper er ikke noget nyt fænomen.Indonesien har en lang historie af voldelig opposition af forskellig karakter, der har sinoprindelse i tiden fra før uafhængigheden fra Holland og som så en genopblussen i 1960’erneog 1970’erne, hvor fundamentalistiske grupper gennemførte terrorangreb mod regeringen.Disse grupper er små i antal, men stærke i troen. De har internationale forbindelser ogtilvejebragte rekrutter til kampen mod den russiske besættelse af Afghanistan og til de islamiskeseparatister i Filippinerne.Med terrorangrebet på Bali i oktober 2002 og mod Marriott hotel i august 2003, hvorhenholdsvis 200 og 11 personer blev dræbt, blev der sat fokus på Indonesien i kampen modden nye terrorisme. Attentaterne er blevet tilskrevet en regional terrorgruppe – JemaahIslaymiyah - hvis erklærede mål er at skabe en sydøstasiatisk islamisk stat. Gruppen slår sig oppå den voksende modstand mod de vestlige lande, herunder primært USA, og fremhæver atkrigen mod terror i virkeligheden er en krig mod Islam. Gruppen formodes at have forbindelsetil international terrorisme, herunder al-Qaeda netværket.De militante grupper i Indonesien ser ud til at skulle findes i tæt forbundne familienetværk iudvalgte dele af landet, herunder primært Solo i de centrale dele af Java. Det ideologiskefællesskab er blevet skabt gennem en religiøs opdragelse i en begrænset kreds af de muslimskeskoler. Disse skoler udgør på grund af deres svage indlæringsinstitutioner et oplagtrekrutteringsmål for de fundamentalistiske grupper. Det syntes endvidere givet, at denusikkerhed der er skabt ved sekulære reformer af det indonesiske samfund, korruptionen, denmanglende retssikkerhed og økonomiske vanskelige levevilkår er faktorer, der medvirker tilrekruttering af personer til de militante islamiske grupperinger. De moderate islamiskeinstitutioner og skoler spiller en vigtig rolle i kampen mod spredning af disse radikaleelementer.Det er vigtigt at understege, at de radikale militante grupper i Indonesien udgør et megetbegrænset antal personer. Langt hovedparten af de personer der sympatiserer med radikaleislamiske grupper, hvorfra de militante rekrutteres, har deres fokus på Islams relation til detsekulære indonesiske samfund.

Det indonesiske svar på terrorismen

Det indonesiske politi udgør sammen med efterretningsvæsenet de primære institutioner forterrorismebekæmpelse i Indonesien. Politiet er i dag uafhængigt af militæret og ved at etableresig om en civil styrke, der kan påtage sig en modererende og konflikthæmmende funktion isamfundet. Institutionelt og kapacitetsmæssigt er politiet imidlertid svagt. Styrken har haft svært

ved at omstille sig til en ny rolle som borgernes partner i et demokrati og gennemføre eneffektiv indsats i forhold til konfliktforebyggelse og bekæmpelse af terrorisme.Efterforskningen af terrorangrebene på Bali i oktober 2002 og i Jakarta i august 2003 er dogblevet en succes. Bistand fra udenlandske donorer, primært Australien, har bidraget til en hurtigafdækning af det omfattende netværk, der står bag disse terrorangreb.

2. Dansk støtte

Danmark har siden slutningen af 1990’erne ydet støtte til Indonesien undermenneskerettigheds- og demokratirammen (MRD) til indsatser indenfor menneskerettigheder,konfliktforebyggelse og fremme af en demokratisk udvikling. I 2003 udgjorde MRD-støtten ca.10 mio. kr., der administreres via den decentrale bevilling af ambassaden i Jakarta. Størstedelenaf støtten kanaliseres gennem lokale NGO’er.På menneskerettighedsområdet er støtten bl.a. gået til indsatser i Aceh, der har haft til mål athjælpe ofre for menneskerettighedskrænkelser, herunder torturofre, samt understøtte kvindersrettigheder. På centralt niveau er der givet støtte til reform af Højesteret i form af træning afdommere ansat i de særlige menneskerettighedsdomstole. På området konfliktforebyggelse erstøtten primært blevet givet til gennemførelse af seminarer og workshops i forskellige distriktermed henblik på at styrke civilsamfundet samt forebygge konflikter ved at bringe lokale religiøseog politiske ledere sammen. Endelig er der givet støtte til bekæmpelse af korruption i form afoplysningskampagner gennemført af de to store muslimske organisationer i Indonesien,Nadhlatul Ulama og Muhammadiyah.

Støtte til bekæmpelse af terrorisme

Kampen mod den internationale terrorisme er en vigtig prioritet i dansk udviklingsbistand somfastslået i regeringens udviklingspolitiske strategi En Verden Til Forskel. Strategien har ført tiludarbejdelsen af en principplan for dansk udviklingsbistand til kampen mod den ny terrorisme.I Asien fokuserer planen på Indonesien. Med afsæt heri har en dansk identifikations- ogformuleringsmission været udsendt til Indonesien i foråret 2004 med henblik på at afdække,hvilke typer af indsatser, som kan have den største effekt.De konkrete forslag til indsatser på terrorbekæmpelsesområdet er udarbejdet i sammenhængmed de igangværende dansk støttede aktiviteter i Indonesien på menneskerettighedsområdet ogområdet for god regeringsførelse. Dette sker med henblik på at etablere en samlet strategiskramme for den danske indsats, da der er en tæt sammenhæng mellem bekæmpelse af terrorismeog forbedringen af landets menneskerettigheder. Denne ramme vil indeholde tre overordnedekomponenter i form af konfliktforebyggelse, fremme af moderat islam samt bekæmpelse afkorruption. I udvælgelsen af indsatsområder er endvidere indgået de af OECD etableredeprincipper for støtte til bekæmpelse af terrorisme indenfor en udviklingspolitisk kontekst.Danmarks status som en lille donor i Indonesien (15 millioner kroner over tre år) tilsiger enkoncentration af indsatsområdet mod terrorisme både substansmæssigt og geografisk, samthvor muligt en samfinansiering med andre donorer. Imidlertid er det fundet gavnligt i en

formentlig første fase at fokusere på mere end ét område med henblik på afprøvning afforskellige typer indsatser og samarbejdspartnere.På baggrund af andre donorers aktiviteter, hidtidige erfaringer og behovet for samtænkningmed den øvrige MRD indsats er der fastlagt tre indsatsområder for den danske støtte tilbekæmpelse af terrorisme i Indonesien: A: Det indonesiske politi, B. Retsvæsenet og C:Fremme af moderat islam.

3. Projektbeskrivelse

A. Støtte til det indonesiske politi

Støtten til det indonesiske politi påtænkes givet på to niveauer. Pånationaltniveau vil der blivegivet støtte til at øge den direkte kapacitet til terrorismeforebyggelse og -bekæmpelse. Støttenkoncentreres om det nyetablerede træningscenter (Jakarta Centre for Law EnforcementCoorperation, JCLEC), der forventes fuldt operationelt fra 1. januar 2005. Australien er denprimære hoveddonor bag dette projekt, som har til formål at styrke den nationale og regionaleekspertise f.s.v.a. bekæmpelse af international kriminalitet, herunder terrorisme. Konkretetableres der på centeret træningsmoduler for det indonesiske politi indenfor en rækkeområder, herunder efterforskning, efterretning, retsmedicin samt efterforskning af kriminellefinansielle aktiviteter. Der er fra dansk side lagt vægt på ikke at støtte aktiviteter, der vil kunnemisbruges af politiet, såfremt landets sikkerhedssituation forværres. Der er fra såvel australsksom indonesisk side udtrykt konkret ønske om støtte til JCLEC fra øvrige donorer, herunderDanmark.Det indonesiske politi vil være ansvarlig for ledelsen af JCLEC, men vil være underlagt etstyrende organ bestående af repræsentanter fra Australien, Indonesien og øvrige donorer. Detteorgan bliver ansvarlig for centerets drift og budget.Fra dansk side planlægges støtten til JCLEC at udgøre 3 millioner kroner. Støtten vil blive givettil gennemførelse af træningsaktiviteter indenfor områder som f.eks. overvågning oganalyseteknik med respekt for traditionelle frihedsrettigheder. PET har tilkendegivet interesse iat bistå med teknisk assistance. Den endelige fastlæggelse af dansk støttede aktiviteter vil ske isamarbejde med Australien. Støtten vil endvidere blive koordineret med øvrige donorer,herunder UK og Holland, der tillige har tilkendegivet, at ville støtte centeret.Pålokalt niveauvil støtten til det indonesiske politi blive givet til mindre indsatser, der sigter påat skabe et tættere samarbejde og et bedre forhold mellem borgere og politi på lokalt niveau(community policing). Formålet er at gøre politiet bedre i stand til at varetage deres ansvar iforhold til borgerne og forhindre mindre lokale uoverensstemmelser i at eskalere til direktekonflikter. Indsatserne vil bl.a. omfatte etablering af et bedre samarbejde mellem politi ogøvrige institutioner i retsvæsenet f.s.v.a. behandling af klager om korruption, forbedring aflokalbefolkningens kendskab til politiets opbygning og aktiviteter samt fokus på politietstilstedeværelse i bestemte byområder. I tilknytning til disse indsatser vil der blive givet støtte tilforbedring af kvinders vilkår i form af udarbejdelse af retningslinjer til politiet for opnåelse af

en større antal kvinder i politistyrken samt forbedring af samarbejdet mellem retsvæsenet ogsundhedsvæsenet om behandling af kvindelige voldsofre.Støtten vil blive givet gennem det såkaldte Partnerskab (Partnership for Governance), der blevetableret i 2001 af den indonesiske regering og interesserede donorer. Partnerskabet er enkoordinerende enhed for den internationale donorstøtte til området for god regeringsførelse iIndonesien. Partnerskabet har endvidere en central rolle i forhold til understøttelsen afreformer i det indonesiske politi.Den samlede danske støtte til indsatser på lokalt niveau vil udgøre 3 millioner kroner.

B. Støtte til retsvæsenet

Som led i reformprocessen er et reformarbejde af retsvæsenet iværksat. Et størrereformprogram for Højesteret er således nu under implementering.Der er etableret særlige retsinstitutioner (antikorruptionsdomstole, handelsretter samtmenneskerettighedsdomstole), men det er ikke hermed lykkedes at undgå de problemer, derpræger det øvrige retsvæsen, herunder den omfattende korruption. Derfor indgår det som endel af den overordnede reformplan for Højesteret, at de separate retsinstitutioner skalreformeres. Et sådant arbejde er igangsat f.s.v.a. antikorruptionsdomstolene og handelsretterne.Den danske støtte vil muliggøre igangsættelse af et tilsvarende reformarbejde i de fire særligemenneskerettighedsdomstole i Jakarta, Medan, Makassar og Suabaya. Formålet er todelt: Fordet første at styrke den institutionelle kapacitet hos menneskerettighedsdomstolene. For detandet, at udvikle retningslinjer og materiale som kan anvendes af de relevante dommere til atgøre deres arbejde mere effektivt. Det ultimative mål er at opnå en bedre behandling afretssager relateret til menneskerettighedsspørgsmål og dermed medvirke til at forbedreretssikkerheden.De primære redskaber til at opnå de nævnte målsætninger er udarbejdelse af en overordnetreform- og udviklingsplan (blueprint) for menneskerettighedsdomstolene gennem en bred ogparticipatorisk problemidentifikationsproces. I tilknytning hertil vil der bl.a. blive udarbejdet enmanual for dommere, som vil omfatte procedureregler og retningslinjer for bevisførelse imenneskerettighedssager samt materiale til brug for et træningsprogram for dommere.Projektet udvikles og implementeres af Asia Foundation, der er en international NGO medmange års erfaring i Indonesien. Asia Foundation arbejder primært gennem lokale NGO’er, derhar erfaring indenfor reform af retsvæsenet, islam og demokrati samt menneskerettigheder ogkonfliktforbyggelse. Asia Foundation er en central aktør i de igangværende reformer iretssektoren i Indonesien og har herigennem etableret et veludbygget netværk af NGO’er.Den konkrete gennemførelse af de dansk støtte aktiviteter vil ske ved etablering af et tætsamarbejde mellem ansatte i højesteret, en arbejdsgruppe af menneskerettighedsdommere ogAsia Foundation’s NGO-partnere. NGO’erne vil være den ledende part i arbejdet, mens AsiaFoundation vil varetage den overordnede monitorende rolle.

C. Støtte til fremme af moderat islam

En voksende andel af indonesiske børn går i muslimske skoler, hvor curriculum primært erbygget op om koranen. Disse skoler har ofte meget begrænsede ressourcer til rådighed og ledesaf en mindre kreds af personer i en familiestruktur. Skolerne har som konsekvens heraf sværtved at stille den nødvendige viden til rådighed for eleverne og har ofte en meget konservativfortolkning af politiske spørgsmål relateret til udvikling af moderne demokrati og englobaliseret verden.Der vil blive givet dansk støtte til to islamiske universiteter i henholdsvis Jakarta og Yogyakarta,som den danske ambassade i Jakarta tidligere har samarbejdet med. Disse universiteter bidragerved deres undervisning til en mere åben og demokratisk livsanskuelse blandt de uddannedelærere og dermed til en mere demokratisk og bredere undervisning i de muslimske skoler, hvorlærerne som oftest får ansættelse. De to universiteter vil med den danske støtte udbygge deressamarbejde med de muslimske kostskoler gennem styrkelse af læreruddannelse og forbedring afcurriculum. Målet er at forbedre den faglige kvalitet af den religiøse uddannelse og fremme ennutidig forståelse af islamiske tekster og en debat i skolemiljøet om demokrati, kvindersrettigheder og religiøs pluralisme. I alt 180 muslimske skoler fordelt på seks forskellige distrikterforventes at indgå i projektet.Asia Foundation er ansvarlig for aktiviteterne, fører tilsyn med udarbejdelsen afundervisningsmaterialerne og vil fungere som konsulent for de to islamiske universiteter iforbindelse med gennemførelsen af projektet. Den danske støtte vil udgøre 4,5 millionerkroner.Med såvel universiteterne som NGO’erne er der allerede fra ambassadens side etableret et godtsamarbejde på andre områder (f.eks. forbedring af kvinders rettigheder og generelkonfliktforebyggelse). Disse aktiviteter vil blive fortsat parallelt med indsatsen mod terrorismeunder den overordnede ramme for menneskerettigheds- og demokratiseringsindsatser iIndonesien.

4. Øvrige donorer

En række donorer er aktive i Indonesien, herunder Japan, USA, Holland, Tyskland, UK ogAustralien. Støtte til god regeringsførelse er den primære prioritet for samtlige donorer samtstøtte til uddannelse og miljø. Australien, USA, UK og Holland er de mest aktive påterrorbekæmpelsesområdet.

5. Programadministration og budget

Ambassaden i Jakarta vil være ansvarlig for koordination og monitorering af det danskeprogram, herunder deltagelse i den løbende strategiske dialog med de indonesiske myndighederog de øvrige donorer.

Programmets budget vil udgøre 15 millioner kroner. 6 millioner kroner er afsat til støtte tilpolitiet, 4 millioner til støtte til reform af retsvæsenet og 4,5 million gives til fremme af moderatislam. 0,4 million afsættes som uallokerede midler.Der vil blive gennemført et midtvejsreview af programmet i sidste del af 2005 (0,1 mio. kr.).

6. Indikatorer og resultater

Det overordnede formål med programmet er at forebygge og bekæmpe konflikter ogterrorisme i Indonesien. Givet områdets karakteristika som et bredt område, hvor mangefaktorer har betydning samt Danmarks status som en lille donor giver det ikke mening atetablere nationale indikatorer for udviklingen i programmet. Som følge heraf er der etableretindikatorer, der relaterer sig tæt til de enkelte aktiviteters gennemførelse. Ved programmetsudløb i 2006 forventes følgende opfyldt:JCLEC fungerer efter sin målsætningDer er udarbejdet en overordnet plan for reform af de særligemenneskerettighedsdomstoleCurriculum er blevet ændret til fokus på faglige emner i de 180 muslimske skoler og derundervises herefter.

7. Væsentligt risikofaktorer

De politiske forhold kan ændre sig, hvorved rammebetingelserne for projektets gennemførelseforandres. Projektet er baseret på ejerskab hos de lokale partnere, hvorfor fortsat vilje til deskitserede aktiviteter hos såvel de involverede NGO’er og statslige myndigheder er enforudsætning for implementering af projektet.

j.nr.: 104.A.1.B.MRD.2.Indonesien

Styrelsens møde den 22. september 2004

Dagsordenens pkt. 9

1. Projekttitel:

2. Ansøger:

3. Bevillingsudgift:

4. Budget:

Bevillingsudgift samlet

5. Personelbistand:

6. Varighed, finansår:

7. Tidligere forelæggelse for

Styrelsen

15,00

8. Sagsbehandler:

9. Finanslovskonto:

10. UMF sagsområde:

11. Faglig konsulent: