Folketinget Udenrigsudvalget
Christiansborg, den 8. oktober 2004
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Optegnelser fra møde med Benins udenrigsminister Rogatien Biaou den 7. oktober 2004
Besøg af Benins udenrigsminister Rogatien Biaou den 7. oktober 2004
Benins udenrigsminister Rogatien Biaou aflægger i perioden 6.-9. oktober 2004 officielt besøg i Danmark.
Udenrigsudvalget havde den 7. oktober et møde med udenrigsministeren.
Følgende elementer fra Udenrigsudvalgets samtale med udenrigsministeren kan fremhæves:
Indledningsvis gav ministeren en kort beskrivelse af de udfordringer, Benin står overfor. I februar 1990 iværksatte man i
Benin en demokratisk proces, som man stadig var i færd med at udvikle. Væsentlige aspekter var fundamentale
frihedsrettigheder, menneskerettigheder og retssikkerhed. Benins største udfordring var naturligvis bekæmpelse af
fattigdom og en udbygning af de sociale sektorer. Udenrigsministeren understregede, at Benin i sine bestræbelser på at
udvikle landet, løbende forsøgte at inddrage civilsamfundet. Det var helt centralt at sikre deltagelse af befolkningen på alle
niveauer af beslutningsprocessen. Samtidig erkendte man også behovet for at udvikle den private sektor. Den skulle både
være med til at sikre økonomisk vækst og bidrage til den generelle udvikling af landet.
Om udviklingssamarbejdet med Danmark oplyste udenrigsministeren, at Danmark siden 1992 havde ydet udviklingsbistand
til Benin. Den danske indsats finder især sted inden for sektorprogrammerne landbrug, vand og sanitet, infrastruktur med
fokus på biveje, uddannelse og træning, ligesom der finansieres aktiviteter inden for god regeringsførelse og forbedring af
menneskerettigheder. Rammen for samarbejdet var Benins strategi til bekæmpelse af fattigdom. Sigtet med strategien, der
blev vedtaget i 2002, er at nå 2015-målene. Såvel bilaterale som multilaterale donorer bakker op omkring strategien.
Udenrigspolitisk bestræber Benin sig på at styrke det regionale og sub-regionale samarbejde. Der var behov for øget
samhandel, ikke blot regionalt men også globalt. Forhandlingerne i WTO var derfor af stor vigtighed. Udenrigsministeren
takkede for det danske engagement på området. I den videre dialog måtte man fastholde behovet for liberalisering af
verdenshandlen, herunder bortskaffelse af subsidier på landbrugsområdet. Der var flere områder, hvor Benin var regionalt
konkurrencedygtig og mente at kunne udnytte en yderligere liberalisering, blandt andet produkterne bomuld, ananas og
rejer. Imidlertid var det vigtigt, at man udover udenlandske investeringer også fik assistance til at udvikle små og
mellemstore virksomheder med henblik på forarbejdning af produkterne i Benin for derigennem at få en betydelig forøgelse
af eksportindtægterne.
For indeværende besidder Benin en af de ikke-permanente pladser i Sikkerhedsrådet. Benin støttede det danske kandidatur
til Sikkerhedsrådet og så frem til et samarbejde med Danmark i den periode, hvor begge lande måtte forventes at være