Europaudvalget 2004-05 (1. samling), Finansudvalget 2004-05 (1. samling), Udenrigsudvalget 2004-05 (1. samling), Det Udenrigspolitiske Nævn 2004-05 (1. samling)
2636+2637 - almindelige anl. Bilag 1, FIU Alm.del Bilag 82, URU Alm.del Bilag 108, UPN Alm.del Bilag 48
Offentligt
dlemmerne af Folketingets Europaudvalg
deres stedfortrædere
ag
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
19. januar 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 28. januar 2005 – dagsordenspunkt
rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 31. januar – 1. februar
2005 – vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på
dagsordenen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
141194_0002.png
2
UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen
EUK, j.nr. 400.A.5-0-0
Den 19. januar 2005
Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)
den 31. januar – 1. februar 2005
Samlenotat
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Flerårige finansielle rammer 2007-2013
Rådets arbejdsprogram for 2005 samt Kommissionens arbejdsprogram
for 2005. Åben debat
Mellemøsten
Irak
Flodbølgen i Asien: Opfølgning på det ekstraordinære rådsmøde
(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 7. januar 2005
Ukraine/naboskabspolitikken
Sudan
Det vestlige Balkan
Cuba
(side 2)
(side 5)
(side 7)
(side 8)
(side 8)
(side 11)
(side 12)
(side 13)
(side 14)
10. Eventuelt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
141194_0003.png
3
1.
Flerårige finansielle rammer 2007-2013
Nyt notat.
Resumé
Det forventes, at det luxembourgske formandskab lægger op til en udveksling af synspunkter vedrørende EUs
fremtidige samhørighedspolitik. Formandskabet sigter efter, at Det Europæiske Råd i juni opnår enighed om de
overordnede finansielle rammer for 2007-2013.
1. Baggrund
KOM(2004) 101 final, KOM(2004) 487 final og KOM(2004)498 final
Flerårige finansielle rammer - også kaldet finansielle perspektiver - er EU’s flerårige
budgetlofter. De startede med Delors I og II-pakkerne for hhv. 1988-1992 og 1994-1999,
og de nuværende lofter fra Berlin-aftalen gælder for 2000-2006. De flerårige rammer er et
instrument til at kombinere planlægningssikkerhed med budgetdisciplin og politiske
reformer. De finansielle perspektiver vedtages som en samlet pakke med enighed i
DER. Efterfølgende forhandles med Europa-Parlamentet om de nødvendige
indrømmelser for dets accept heraf.
Kommissionens udsendte en meddelelse af 10. februar 2004 som siden er blevet fulgt op
af en uddybende meddelelse i juli samt et konkret forslag til ny interinstitutionel aftale
om de finansielle perspektiver. Endvidere vedtog Kommissionen den 14. juli og 29.
september en række forslag til retsakter vedrørende nye flerårige finansielle perspektiver
for 2007-2013, der supplerer og uddyber indholdet af forslaget. Retsakter vedrørende bl.a.
retlige og indre anliggender, forskning & udvikling samt innovation er endnu ikke
fremlagt, men forventes fremlagt i første halvår 2005.
Under det nederlandske formandskab har sagen været drøftet regelmæssigt i GAERC,
der er ansvarlig for dagsorden 2007-processen, og i ECOFIN, som har en særlig
interesse for sagen. Der er fortsat tale om indledende drøftelser og afklaring af indholdet
af de omfattende forslag. Realitetsforhandlinger er ikke påbegyndt. Rådets flerårige
arbejdsplan forudsætter afslutning af forhandlingerne i juni 2005. Det luxembourgske
formandskab sigter efter dette, men der udestår meget vanskelige forhandlinger.
Formandskabet har oplyst, at man på mødet den 31. januar-1. februar forventer en
drøftelse med fokus på EU's fremtidige samhørighedspolitik. Dette forventes at tage
udgangspunkt i et oplæg fra formandskabet.
2. Indhold
Kommissionens kernepunkter for dagsorden 2007 er en udvikling af EU baseret på tre
grundpiller:
EU skal skabe flere og bedre job gennem større og bæredygtig vækst.
EU skal sikre borgerne et område præget af frihed, retfærdighed og sikkerhed.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
141194_0004.png
4
EU skal have en stærk global rolle, der afspejler Europas politiske og økonomiske tyngde.
Kommissionen foreslår de samlede udgifter væsentligt forøget med en gennemsnitlig årlig
realvækst i forpligtelser
1
i perioden 2006-2013 i størrelsesordenen 4 pct. og ca. 3 pct. i betalinger,
jf. tabel 1 og bilag 1. Det betyder, at udgifterne som andel af den samlede økonomi (BNI)
forventes at være voksende for både forpligtelser og betalinger.
Tabel 1: Faktiske udgifter, gældende (2006) og foreslåede lofter (2007 og 2013)
Mia. euro 2004-priser
Faktiske udgifter i 2003
Årlig realvækst i BNI = 2,3%
Loft for EU’s budget. Forpligtelser
1
Loft for EU’s budget. Betalinger
1
91 mia. euro / 0,98 % af BNI
2006
2007
2013
Mia.
% af BNI
Mia.
% af BNI
Mia.
% af BNI
121
1,13
134
1,23
158
1,27
115
1,07
125
1,15
143
1,15
1. Tallene for 2006 er justeret for at sikre sammenligneligheden, bl.a. som følge af forslag om at
indbudgettere Den Europæiske Udviklingsfond og Solidaritetsfonden.
Det er de faktiske udgifter, der er bestemmende for EU-landenes bidrag til det fælles
budget. Disse ligger traditionelt betydeligt under udgiftslofterne. Alle udgiftslofter ligger
desuden traditionelt betydeligt under det samlede årlige loft på 1,24 pct. af BNI for
betalinger som EU maksimalt kan opkræve i finansiering (egne indtægter). Dette loft
har derfor historisk ikke haft praktisk relevans for fastlæggelsen af EU’s udgifter og
skatteopkrævningen til finansiering heraf.
Ifølge Kommissionens forslag vil de største enkelte udgiftsområder fortsat være den fælles
landbrugspolitik og samhørighed (strukturfonde mv.), om end den fælles landbrugspolitiks andel
vil være faldende, særligt som andel af BNI. Udgifterne til den fælles landbrugspolitik (søjle I)
forventes således at falde fra i 2006 0,42 pct. af BNI til 0,34 pct. af BNI i 2013, inklusiv udgifter
som følge af optagelse af Rumænien og Bulgarien. Samhørighedspolitikken derimod foreslås at
stige med godt 30 pct. fra 2006-2013 fra at udgøre ca. 0,35 pct. af BNI til ca. 0,46 pct. af BNI.
Kommissionens foreslåede finansielle rammer fremgår mere detaljeret af bilag 1, idet der for
nærmere beskrivelse henvises til aktuelt notat forud for mødet i Rådet for generelle anliggender
den 22. november.
På indtægtssiden foreslår Kommissionen en fastholdelse af de nuværende egne indtægter i form
af traditionelle egne indtægter fra told- og landbrugsafgifter, momsbidrag samt bidrag som andel
af medlemslandenes BNI. BNI-bidraget udgør ca. ¾ af de samlede indtægter. Den eksisterende
UK-rabat foreslås erstattet af en generel rabat-mekanisme. Denne indebærer refusion af 2/3 af
nettounderskud (dvs. forskellen på det enkelte lands indbetalinger og anslåede udbetalinger fra
EU) som overstiger en fastsat tærskelværdi på 0,35 pct. af BNI. Hertil kommer en
overgangsordning for UK. Der foreslås et loft på maksimalt 7,5 mia. euro samlet rabat om året.
Alle lande skal betale til rabatterne. Der henvises til fremsendt grundnotat til folketinget i juli.
3. Nærhedsprincippet
Forpligtelser vil sige de tilsagn om bevillinger, EU kan afgive et givet budgetår, mens betalingsbevillinger vil sige de konkrete
udbetalinger, EU kan foretage et givet budgetår.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau, og
det er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
4. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
De statsfinansielle konsekvenser skønnes potentielt meget betydelige, men på det foreliggende
grundlag kan der dog ikke gives et præcist skøn over de samlede konsekvenser. Mere konkrete
skøn må afvente større klarhed over forhandlingernes mulige udfald.
5. Høring
Kommissionens meddelelse af 10. februar 2004 har været i ekstern høring. De enkelte
programmer vil i nødvendigt omfang blive sendt i høring af de ressortansvarlige ministerier.
6. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for
rådsmødet for økonomi- og finansministre den 7. december 2004, rådsmødet for almindelige
anliggender og eksterne forbindelser den 22. november 2004 samt rådsmødet for landbrug og
fiskeri den 19. juli 2004.
7. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder, at arbejdet med de flerårige finansielle rammer bør tage udgangspunkt i en
drøftelse og fastlæggelse af de politiske prioriteter for EU-samarbejdet, samtidig med at stram
budgetdisciplin og en effektiv forvaltning sikres, ligesom på nationalt plan.
Inden for samhørighedsområdet er det afgørende, at der sikres en målrettet prioritering af EU’s
samhørighedsmidler til fordel for de mindst velstående områder, så de nye medlemslande
hjælpes godt på vej til gavn for væksten i hele EU.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der tegner sig på de fleste udgiftsområder et broget forhandlingsbillede med Kommissionens
udspil i den høje ende af spektret som får generel støtte fra enkelte lande og så 6 lande
(Tyskland, UK, Frankrig, Nederlandene, Sverige og Østrig) i den anden ende, der har erklæret at
de ikke vil acceptere et samlet budget på over 1 pct. af EUs samlede BNI (opgjort i forpligtelser).
Dette forhandlingsbillede genfindes vedrørende EUs samhørighedspolitik, hvor især
Sydeuropæiske lande støtter Kommissionens foreslåede stigninger til sikring af, bl.a.
overgangsordninger, mens de 6 lande 1 pct.-lande m.fl. ønsker samhørighedsmidlerne mere
fokuseret på de fattigste.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
141194_0006.png
6
Bilag 1. Kommissionens forslag til udgiftsrammer for EU’s budget
1
Mio. euro, 2004-priser
1. Bæredygtig vækst
- 1a. Konkurrenceevne for
vækst og beskæftigelse
- Uddannelse
- Forskning
- Transeuropæiske net
- Vækstfonden
- Andet, inkl. Administration
- 1b. Samhørighed for
vækst og beskæftigelse
- Støtte til mindre udviklede
regioner (mål 1)
- Regional udvikling (mål 2)
- Støtte til europæisk territorialt
samarbejde (mål 3)
- Andet, inkl. administration
2. Forvaltning af
naturressourcer
- Fælles landbrugspol. (søjle I)
- Landdistriktsudvikling
- Fiskeri
- Miljø
- Andet, inklusiv adm.
3. Borgerskab, frihed,
sikkerhed og retfærdighed
- Frihed, sikkerhed og retfærdighed
- Borgerskab, sundhed,
forbrugerbeskyt., kultur, adm. mv.
- Europæiske Solidaritetsfond
4. EU som global partner
3
- EU og dets naboer
- EU som udviklingspartner (inkl.
EUF)
- EU som en global aktør
- Lånegarantier og nødreserver
- Andet, inkl. Administration
5. Administration
4
Kompensationer
Forpligtelser i alt
Betalinger i alt
Betalinger (andel af BNI)
6
1.
2.
3.
4.
5.
6.
2006
Andel /
BNI
0,44%
0,08%
0,01%
0,05%
0,01%
-
0,02%
0,35%
0,27%
0,07%
0,02%
0,00%
0,52%
0,41%
0,10%
0,01%
0,00%
0,01%
0,02%
0,00%
0,01%
0,01%
0,11%
0,04%
0,04%
0,01%
0,00%
0,01%
0,03%
1,13%
5
1,07%
2006
2
46.621
8.791
650
5.256
1.175
-
1.711
37.830
28.608
6.989
1.975
259
56.015
43.735
10.544
909
228
599
2.342
479
901
961
11.232
4.010
4.244
984
442
1.552
3.436
1.041
120.688
114.740
1,07%
2007
58.735
12.105
1.149
6.325
1.675
1.000
1.956
46.630
34.723
9.818
1.791
295
57.180
43.500
11.759
1.025
237
659
2.570
701
927
942
11.280
2.750
5.096
1.260
442
1.732
3.675
120
133.560
124.600
1,13%
2008
61.875
14.390
1.281
7.525
2.200
1.000
2.384
47.485
36.039
9.241
1.888
314
57.900
43.673
12.235
1.050
254
688
2.935
961
1.050
924
12.115
3.020
5.708
1.300
442
1.645
3.815
60
138.700
136.500
1,21%
2009
64.895
16.680
1.465
8.750
2.725
1.000
2.740
48.215
37.249
8.641
1.989
335
58.115
43.354
12.700
1.075
271
715
3.235
1.221
1.108
906
12.885
3.336
5.975
1.376
442
1.756
3.950
60
143.140
127.700
1,11%
2010
67.350
18.965
1.650
9.950
3.250
1.000
3.115
48.385
37.947
8.027
2.050
357
57.980
43.034
12.825
1.100
284
737
3.530
1.481
1.161
888
13.720
3.678
6.279
1.516
442
1.805
4.090
146.670
126.000
1,07%
2011
69.795
21.250
1.894
11.175
3.775
1.000
3.406
48.545
38.657
7.396
2.111
376
57.850
42.714
12.952
1.100
297
787
3.835
1.741
1.223
871
14.495
4.101
6.428
1.594
442
1.930
4.225
150.200
132.400
1,10%
2012
72.865
23.540
2.138
12.375
4.275
1.000
3.752
49.325
39.355
7.391
2.177
399
57.825
42.506
13.077
1.125
311
806
4.145
2.001
1.291
853
15.115
4.425
6.531
1.667
442
2.050
4.365
154.315
138.400
1,12%
2013
75.950
25.825
2.390
13.600
4.800
1.000
4.035
50.125
40.074
7.385
2.245
419
57.805
42.293
13.205
1.125
325
857
4.455
2.261
1.357
837
15.740
4.748
6.645
1.728
442
2.177
4.500
158.450
143.100
1,14%
2013
andel /
BNI
0,60%
0,21%
0,02%
0,11%
0,04%
0,01%
0,03%
0,40%
0,32%
0,06%
0,02%
0,00%
0,46%
0,34%
0,10%
0,01%
0,00%
0,01%
0,04%
0,02%
0,01%
0,01%
0,12%
0,04%
0,05%
0,01%
0,00%
0,02%
0,04%
1,26%
1,14%
Vækst
2006-
2013
63%
194%
268%
159%
309%
-
136%
33%
40%
6%
14%
62%
3%
-3%
25%
24%
43%
43%
90%
372%
51%
-13%
40%
18%
57%
76%
0%
40%
31%
31,3%
24,7%
6,5%
Underopdelingen i hver udgiftskategori er indikative beløb, som Kommissionen har oplyst i foråret. Kommissionen har ikke udarbejdet en opdateret fordeling efter
fremlæggelse af de seneste retsakter, hvorfor der enkelte steder er tale om skøn.
Loftet for maksimale forpligtelser i 2006.
Den Europæiske Uviklingsfond (EUF) inkluderes fra 2008. For sammenlignelighed indgår beløb også i 2006-2007.
Eksklusiv Kommissionens adm. udgifter (udgør i dag 60 pct.), som er indregnet under de øvrige kategorier.
Mindre afvigelse fra de nuværende finansielle perspektiver skyldes en række tekniske justeringer for at sikre sammenligneligheden.
De seneste BNI-tal fra Eurostat er benyttet, hvorfor procentsatserne er ændret lidt i forhold til Kommissionens oprindelige tal.
2. Rådets arbejdsprogram for 2005 samt Kommissionens arbejdsprogram for 2005. Åben
debat
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
141194_0007.png
7
Resumé
Rådets arbejdsprogram for 2005 blev fremlagt den 2. december 2004 af Luxembourg og UK og præsenteret
på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13.-14. december 2004. Generel
tilslutning hertil. Kommissionens arbejdsprogram ventes vedtaget den 26. januar 2005 og præsenteret for
Europa-Parlamentet samme dag. Rådets fælles arbejdsprogram for 2005 fokuserer på seks hovedområder:
1) de finansielle perspektiver for 2007-2013, 2) midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien, 3)
implementering af Haag-programmet, 4) den fortsatte udvidelse, 5) global stabilitet og velstand samt 6)
forfatningstraktaten.
Baggrund
Der vil på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 31. januar – 1.
februar være en åben debat om Rådets arbejdsprogram og Kommissionens arbejdsprogram
for 2005.
Kommissionens arbejdsprogram for 2005 er endnu ikke fremlagt. Kommissionen ventes at
godkende programmet den 26. januar og samme dag præsenteres det i Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet lægger stor vægt på at være de første, der bliver orienteret om
programmet. Det er umiddelbart forventningen, at Kommissionens arbejdsprogram vil
henholde sig til de væsentligste europapolitiske udfordringer i 2005.
Rådets to formandskaber i 2005 (Luxembourg og UK) fremlagde den 2. december det fælles
arbejdsprogram for Rådets arbejde i 2005. Rådets arbejdsprogram blev præsenteret på
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13.-14. december. Det
fælles arbejdsprogram er udarbejdet på baggrund af bl.a. Rådets flerårige strategiske
program for 2004-2006.
Rådets fælles arbejdsprogram for 2005 fokuserer på seks hovedområder: 1) de finansielle
perspektiver for 2007-2013, 2) midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien, 3)
implementering af Haag-programmet, 4) den fortsatte udvidelse, 5) global stabilitet og
velstand samt 6) forfatningstraktaten. Det luxembourgske formandskabs topprioriteter
ventes at blive de finansielle perspektiver 2007-2013, midtvejsevalueringen af Lissabon-
processen samt tilpasning af stabilitets- og vækstpagten. Hertil kommer fortsættelsen af
ikrafttrædelsen af forfatningstraktaten.
I forhold til de finansielle perspektiver vil arbejdet i 2005 blive fortsat ud fra målet om
indgåelse af en politisk aftale i juni 2005 samt endelig vedtagelse af detaljeret lovgivning
inden udgangen af 2005. Midtvejsevalueringen af Lissabon-processen vil blive anvendt til at
korrigere og målrette strategien med fokus på delivery og bedre lovgivning. Formålet er at
fremme bl.a. øget beskæftigelse gennem en balanceret vækststrategi baseret på en
økonomisk, social og miljømæssig dimension. Der lægges op til, at midtvejsevalueringen skal
fortsætte processen med etablering af et europæisk forsknings- og innovationsområde. På
RIA-området vil implementering af det nye Haag-program blive påbegyndt. Særlig fokus vil
blive lagt på implementering af handlingsplanen mod terrorisme samt eksterne aspekter af
især asyl og immigration. For så vidt angår EU’s fortsatte udvidelse vil arbejdet med at
forberede Bulgarien og Rumænien på medlemskab i 2007 fortsætte. Det fremgår af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
141194_0008.png
8
formandskabsprogrammet, at forhandlinger med Kroatien forventes indledt i 2005, såfremt
Kroatien samarbejder fuldt ud med ICTY, samt med Tyrkiet, såfremt en positiv beslutning
herom træffes på DER i december 2004. På området global stabilitet og velstand fremhæves
følgende fokusområder: øget fokus på krisestyringskapabilitet, reviewet af Millennium
målene i 2005, WTO topmødet i Hong Kong i december 2005, en styrket indsats overfor
Afrika, klimaspørgsmål, naboskabspolitikken, Mellemøsten og Golfregionen, vestlige Balkan
samt styrket samarbejde med nøglepartnere i verden, herunder USA. For så vidt angår
forfatningstraktaten vil Rådet følge udviklingen samt igangsætte forberedelsesarbejdet på en
række konkrete områder. Udover de nævnte områder fremhæves bl.a. også revision af
vækst- og stabilitetspagten, der planlægges afsluttet medio 2005, videreudvikling af det indre
marked samt sukkerreformen.
Regeringens foreløbige generelle holdning
For så vidt angår Rådets arbejdsprogram for 2005 finder regeringen, der er tale om et godt
program, der udstikker linjerne for Rådets arbejde i 2005. Fra dansk side kan de
overordnede prioriteter støttes. Kommissionens arbejdsprogram for 2005 er endnu ikke
fremlagt, og regeringen har derfor ikke en foreløbig holdning hertil.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rådets arbejdsprogram for 2005 blev præsenteret på rådsmødet (almindelige anliggender og
eksterne forbindelser) den 13.-14. december 2004. Det var bred støtte fra alle medlemsstater
til det fælles arbejdsprogram. Henset til, at Kommissionens arbejdsprogram for 2005 endnu
ikke er fremlagt, kendes øvrige landes holdning ikke.
Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette
dagsordenspunkt.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget samlenotat om Rådets arbejdsprogram
forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13.-14.
december 2004. Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere orienteret om Kommissionens
arbejdsprogram for 2005.
3.
Mellemøsten
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
Baggrund
Der forventes en drøftelse af mulighederne for en genoptagelse af dialogen mellem
Israel og palæstinenserne i kølvandet på det fredelige palæstinensiske præsidentvalg
den 9. januar 2005 og dannelsen af en ny koalitionsregering i Israel. EU’s Høje
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
141194_0009.png
9
Repræsentant Solana og formandskabet ventes at orientere om deres vurderinger på
baggrund af nylige besøg i regionen.
Drøftelserne ventes også at fokusere på, hvordan EU vil kunne bistå det
palæstinensiske selvstyre i den nærmest fremtid, herunder på sikkerhedsområdet.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder, at den Palæstinensiske Myndighed fortjener ros for at have sikret en fredelig
overgang efter Yasser Arafats død og for at have gennemført valg til præsidentposten på kun 60
dage. Regeringen kan støtte konkrete skridt fra EU’s side, som vil kunne bistå parterne til at udnytte
det nuværende momentum mhp. at komme nærmere en holdbar løsning på konflikten.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige EU lande ventes at dele vurderingen af situationen og ønsket om en aktiv indsats fra
EU’s side i den videre proces.
Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette
dagsordenspunkt.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget samlenotat om sagen, senest forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13.-14. december 2004.
4.
Irak
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
Baggrund
Valgene i Irak den 30. januar 2005 til et overgangsparlament, provinsråd og til Det
Regionale Kurdiske Parlament er de næste milepæle i den politiske overgangsproces, der er
beskrevet i FN’s sikkerhedsråds resolution 1546. Efter det oplyste går forberedelserne
tilfredsstillende de fleste steder, situationen taget i betragtning.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Efter dansk opfattelse bør EU udsende en erklæring, hvori valgene i Irak hilses velkommen.
Da valgene finder sted dagen før mødet i rådet (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) vil indholdet i erklæringen i høj grad afhænge af forløbet op til valget og de
oplysninger, der måtte være til stede umiddelbart efter valget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være bred tilslutning til udsendelse af en erklæring, om end der
formodentlig vil være nuanceforskelle i holdningen til sprogbrugen heri.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
141194_0010.png
10
Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette
dagsordenspunkt.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget samlenotat om sagen, senest forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13.-14. september 2004.
5. Flodbølgen i Asien: Opfølgning på det ekstraordinære rådsmøde (almindelige
anliggender og eksterne forbindelser) den 7. januar 2005
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
Resumé
Det forventes, at formandskabet på rådsmødet vil redegøre for et udkast til EU’s handlingsplan for
opfølgning på flodbølgekatastrofen i Asien. Desuden forventes Kommissionen og HR/SG at fremlægge en
rapport om en styrket fremtidig EU-indsats overfor kriser. Det kan ikke udelukkes, at Rådet vil vedtage
konklusioner om det videre arbejde med udformningen af handlingsplanen og om elementerne heri.
Baggrund
På det ekstraordinære rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 7.
januar 2005 blev flodbølgen i Asien drøftet, og EU gav tilsagn om støtte til de berørte lande.
Desuden besluttede Rådet en hurtig iværksættelse af en erfaringsopsamling bl.a. med
henblik på at styrke effektiviteten af medlemslandenes samarbejde på borgerserviceområdet.
Ligeledes vil man inden for civilbeskyttelse og humanitær bistand drøfte måder at øge EU’s
evne til at yde mere effektiv katastrofebistand bl.a. ved anvendelse af moduler fra de enkelte
medlemslande.
Det luxembourgske formandskab forventes på rådsmødet den 31. januar 2005 at redegøre
for et udkast til EU’s handlingsplan for opfølgning på flodbølgekatastrofen i Asien.
Desuden forventes Kommissionen og HR/SG på eller forud for Rådsmødet vil fremlægge
en rapport om en styrket fremtidig EU-indsats overfor kriser. Det kan ikke udelukkes, at
Rådet vil vedtage konklusioner om det videre arbejde med udformningen af
handlingsplanen og om elementerne heri.
Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om
stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
Formål og indhold
Som opfølgning på flodbølgekatastrofen i Asien skal der udarbejdes en handlingsplan for
EU’s indsats. Handlingsplanen forventes at vedrøre følgende:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11
Bistand til berørte områder.
Der forventes ikke yderligere tilsagn om bistand, end dem der blev afgivet på det
ekstraordinære rådsmøde den 7. januar 2005. Derimod kan der blive tale om, at Rådet
understreger vigtigheden af, at de tilsagn, der er blevet afgivet til Asien, faktisk kommer til
udbetaling. Ligeledes forventes vigtigheden af FN’s overordnede koordinationsrolle
understreget, samt at EU vil spille snævert sammen med FN.
Samarbejde på borgerserviceområdet.
På det ekstraordinære rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)
den 7. januar 2005 konkluderedes det, at unionen vil foretage en erfaringsindsamling
efter flodbølgen i Asien vedrørende beskyttelse af borgere med henblik på at øge
unionens reaktionsevne på dette område. Den særlige vigtighed af at øge
effektiviteten af det konsulære samarbejde understregedes. Den 31. januar forventes
Rådet at drøfte de videre muligheder for at intensivere det konsulære samarbejde,
bl.a. på basis af formandskabets foreløbige overvejelser om bl.a. erfaringsindsamling
og undersøgelse af mulighederne for koordinering og styrkelse af det konsulære
samarbejde. Det forventes, at rækken af elementer til Rådets drøftelse kan blive
udvidet op til rådsmødet den 31. januar.
Civilbeskyttelse.
Med hensyn til civilbeskyttelse forventes rapporten fra Kommissionen og HR/SG at
undersøge mulighederne for at etablere en hurtig reaktionskapacitet, der vil omfatte både
planlægning, koordination og mobilisering af ressourcer i forbindelse med katastrofer. Disse
forslag vil ligge i forlængelse af den hidtidige fællesskabsordning for civilbeskyttelse.
Derudover forventes rapporten at indeholde forslag til fælles øvelser blandt de nationale
beredskabsenheder, så de lettere vil kunne arbejde sammen ved indsatser i
katastrofeområder.
Der er endvidere overvejelser om, i hvilket omfang ESDP-strukturen kan anvendes i
forhold til civilbeskyttelse og humanitære operationer.
Relationerne til Asien.
Som led i opfølgningen på flodbølgeindsatsen må det forventes, at Rådet vil overveje en
generel styrkelse af EU’s relationer til Asien. ASEAN har i katastrofeindsatsen vist sig som
et handlingsdueligt forum, der med Indonesien i spidsen selv tog ansvaret for at sikre en
koordineret indsats. EU støtter udviklingen af ASEAN som en regional samarbejds- og
stabilitetsfaktor. Flodbølgen har bragt Asien tættere på EU, og EU har med sin udstrakte
hånd og store nødhjælps- og genopbygningsindsats opnået anerkendelse i Asien. I den
nuværende situation er der følgelig lejlighed til at undersøge mulighederne for yderligere at
styrke samarbejdet med ASEAN, herunder med henblik på at understøtte den regionale
integrationsproces i Sydøstasien og placere EU i en mere indflydelsesrig position.
EU-ASEAN-udenrigsministermødet Indonesien d. 10. – 11. marts 2005 vil være den første
lejlighed til at udbygge relationerne til ASEAN. EU kan endvidere igennem ASEM-
samarbejdet udbygge relationerne til Asien i videre forstand (ASEAN+Kina, Japan og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12
Sydkorea). ASEM udenrigsministermødet i Japan d. 6. – 7. maj 2005 vil give lejlighed til at
drøfte en yderligere styrkelse af ASEM-samarbejdet.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres. Europa-Parlamentet har på samlingen den 10.-13.
januar haft en debat om flodbølge-katastrofen og har vedtaget en beslutning om primært de
nødhjælpsrelaterede aspekter.
Konsekvenser
Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser. Afhængig af hvilke elementer, der kommer til at indgå i handlingsplanen, kan
der senere vise sig at være lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
Sagen skal ikke i høring.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side påpeges vigtigheden af, at der løbende bliver fulgt op på, om de mange
tilsagn, der er blevet givet til Asien, faktisk kommer til udbetaling. Det er ligeledes vigtigt
med fortsat enighed om, at FN skal hjælpes til at kunne varetage sin overordnede
koordinationsrolle effektivt, og at EU vil spille snævert sammen med FN.
Regeringen foreslog på Rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 7.
januar, at EU indsamlede erfaringer efter flodbølgen og er derfor tilfreds med, at en sådan
erfaringsindsamling foreslås foretaget med henblik på at undersøge muligheder for
forbedret samarbejde på det konsulære område.
Fra dansk side støtter man generelt en yderligere styrkelse af samarbejdet om
civilbeskyttelse. Derudover har regeringen nævnt muligheden for at udvikle et modulbaseret
beredskab. Modulerne bør udvikles på fællesskabsniveau og sammensættes af
medlemsstaterne i forhold til nationale kompetencer og ressourcer. Der kan for eksempel
være tale om støttemoduler til kommunikation, vandrensning mv.
Regeringen støtter generelt en styrkelse af EU’s relationer med Asien.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger bred enighed om behovet for at en styrket koordinationskapacitet indenfor
det konsulære samarbejde.
Der er generelt opbakning til at styrke samarbejdet om civilbeskyttelse blandt EU-landene.
Der er generelt i EU-kredsen en stor interesse for at udbygge relationerne til Asien.
Flodbølgen har accentueret ønsket om og muligheden for at placere EU i en mere synlig
rolle i forhold til ikke mindst ASEAN. Der kan på denne baggrund forventes bred
tilslutning til at styrke samarbejdet med Asien.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
141194_0013.png
13
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6.
Ukraine/naboskabspolitikken
Nyt notat.
KOM- eller SEK-dokument foreligger ikke.
Resumé
Rådet forventes at drøfte status for handlingsplanen for Ukraine inden for rammerne af EU’s
naboskabspolitik i lyset af den tilfredsstillende gennemførelse af den fornyede anden runde af præsidentvalget i
Ukraine den 26. december 2004.
Baggrund
På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13. – 14. december
2004 godkendte Rådet handlingsplanen for Ukraine under EU’s naboskabspolitik. Det
Europæiske Råd udtrykte på sit møde den 16. – 17. december 2004 tilfredshed med Rådets
godkendelse af handlingsplanen. Samtidig tilkendegaves det, at der ville blive indkaldt til et
møde i Samarbejdsrådet EU-Ukraine for at iværksætte handlingsplanen og lægge grunden til
et mere intensivt samarbejde, så snart der var gennemført et frit og retfærdigt præsidentvalg
i Ukraine. I lyset af den tilfredsstillende gennemførelse af den fornyede anden runde af
præsidentvalget i Ukraine den 26. december 2004 forudses mødet i samarbejdsrådet afholdt
den 21. februar 2004. Rådet forventes på denne baggrund at have en foreløbig drøftelse af,
hvordan samarbejdet med Ukraine kan styrkes under fuld anvendelse af handlingsplanen.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil arbejde for en styrkelse af samarbejdet og udbygning af forbindelserne
mellem EU og Ukraine, herunder gennem fuld udnyttelse af handlingsplanen for Ukraine.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er tale om en foreløbig drøftelse. Der forventes generel tilslutning fra medlemslandenes
side til en styrkelse af relationerne til Ukraine efter det velgennemførte omvalg den 26.
december.
Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette
dagsordenspunkt.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
7.
Sudan
Nyt notat.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
141194_0014.png
14
KOM-dokument foreligger ikke.
Baggrund
Rådet forventes at drøfte den aktuelle situation i Sudan, især underskrivelsen den 9. januar
2005 af en fredsaftale mellem Sudans regering og oprørsbevægelsen i syd (SPLM/A) samt
krisen i den vestlige Darfur region. Såfremt rapporten fra den af FN nedsatte
undersøgelseskommission vedrørende menneskerettighedskrænkelser i Darfur foreligger
inden rådsmødet, forventes en første drøftelse af, hvorledes EU skal reagere herpå.
Underskrivelsen af en fredsaftale kan medvirke til øget politisk stabilitet og økonomisk
fremgang. Darfur er ikke omfattet af nord/syd fredsaftalen, og sikkerhedssituationen i
Darfur er fortsat alvorlig med flere overtrædelser af våbenhvilen. Fredsaftalen vil imidlertid
kunne bruges som model for en løsning i Darfur, da den indeholder svar på en række
grundlæggende problemer, der også er medvirkende til konflikten i Darfur. Den Afrikanske
Unions observatørmission er under udvidelse mod 3.320 personer og med et styrket
mandat. EU lægger pres på Sudans regering og oprørsbevægelserne i Darfur om
overholdelse af indgåede aftaler. EU støtter den Afrikanske Unions observatørmission,
politisk, finansielt, logistisk og planlægningsmæssigt.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil under drøftelserne i rådet med udgangspunkt i den seneste udvikling
fokusere på, hvorledes EU i samarbejde med FN og AU kan støtte genopbygningen og
omstillingsprocessen i Sudan. Samtidig hermed vil regeringen arbejde for, at krisen i Darfur
ikke træder i baggrunden. Regeringen vil arbejde for EU’s fortsatte deltagelse i det
international pres på parterne, herunder forberedelse af og overvejelser om mulige videre
tiltag, fortsatte støtte til den udvidede AU’s observatørmission i Darfur samt aktive rolle i
mæglingsbestræbelserne. Regeringen vil arbejde for at sikre, at skyldige i overtrædelser
holdes ansvarlige.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der har hidtil været generel enighed om EU’s linie i forhold til Sudan.
Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget samlenotat om sagen, senest forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13.-14. december 2004.
8.
Det vestlige Balkan
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
141194_0015.png
15
Baggrund
Rådet ventes at have en kort drøftelse af den seneste udvikling på Det vestlige Balkan, med
særlig vægt på Bosnien-Hercegovina og Kosovo. For Bosnien-Hercegovinas vedkommende
kan Rådet ventes at udtrykke fortsat støtte til de forstærkede bestræbelser, som det
internationale samfunds Høje Repræsentant, Paddy Ashdown, udfolder for at bringe
Bosnien-Hercegovina til at samarbejde med krigsforbryderdomstolen vedrørende det
tidligere Jugoslavien. Slovenien ventes endvidere at informere om et nyligt besøg i Kosovo,
gennemført i Sloveniens egenskab af OSCE-formandskab.
Rådet forventes uden debat at forlænge det bestående visumforbud (fælles holdning
2004/293 af 30. marts 2004) til støtte for det arbejde, der udføres af
Krigsforbrydertribunalet vedrørende det tidligere Jugoslavien, og opdatere listen over
omfattede personer.
Rådet ventes uden debat at forlænge visumforbuddet rettet mod ekstremister i FYROM,
indført med fælles holdning 2004/133 af 10. februar 2004, og udvide listen over omfattede
personer.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen forventer som hidtil at ville kunne tilslutte sig EU’s støtte til den Høje
Repræsentant i Bosnien-Hercegovina og forlængelsen af disse foranstaltninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred enighed om foranstaltningerne.
Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette
dagsordenspunkt.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget samlenotat om sagen, senest forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004.
9.
Cuba
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
Baggrund
Som reaktion på Cubas arrestation af 75 dissidenter efter summariske retssager i marts 2003
indførte EU den 5. juni samme år en række specifikke modforanstaltninger over for Cuba.
Disse omfattede begrænsninger på bilaterale højniveaubesøg, begrænset profileringen af
kulturelle arrangementer på Cuba, at udeblive fra Cubas officielle 1. majfejringer, at invitere
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16
dissidenter til fejringen af EU’s nationaldage i Cuba. Fra cubansk siden besluttedes det til
gengæld at fastfryse relationerne til alle EU-ambassaderne på Cuba samt afbryde
udviklingssamarbejdet med EU.
En revision af de i juni 2003 iværksatte tiltag har været drøftet på arbejdsgruppeniveau fra
efteråret 2004. Der er skabt enighed om en justeret EU-tilgang baseret på følgende
hovedelementer:
-
Intensivering af EU's kontakter til dissidenterne og det cubanske civilsamfund.
-
Midlertidigt (1. halvår 2005) at afstå fra at invitere såvel cubanske dissidenter som de
cubanske myndigheder til at deltage i EU's nationaldagsreceptioner i Havanna.
-
Midlertidigt (1. halvår 2005) at genoptage højniveaubesøg fra EU til Cuba, forudsat
at spørgsmålet om menneskerettigheder konsekvent tages op med de cubanske
myndigheder.
-
I løbet af første halvår 2005 og senest 30. juni 2005 atter at tage EU-tiltagene op til
revision og vurdere om de bør fastholdes eller modificeres.
Cuba forventes behandlet som et a-punkt på rådsmødet. Udkast til rådskonklusioner, der vil
basere sig på nævnte hovedelementer, foreligger endnu ikke.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra regeringens side er der grundlæggende tilfredshed med den justering af de i juni 2003
gennemførte tiltag, der nu er opnået enighed om i EU-kredsen. Der åbnes op for
normalisering af relationerne med Cuba, der også vil tillade genetableringen af en kritisk
dialog om menneskerettighedsspørgsmål. Samtidig lægges der op til intensiveringen af EU's
kontakter til den fredelige opposition på Cuba samt andre tiltag, der ved at fastholde
opmærksomhed på sagen, må forventes at kunne fremme løsladelsen af de i marts 2003
fængslede dissidenter.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der inden rådsmødet vil blive skabt enighed om rådskonklusioner
og at der ikke vil være substansdrøftelse om Cuba (a-punkt). Det er dog antagelsen, at
enkelte EU-lande ifm. behandlingen på COREPER-niveau og rådsregi vil udsende nationale
erklæringer om spørgsmålet.
Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette
dagsordenspunkt.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget samlenotat om sagen forud for rådsmødet
(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21-22. juli 2003.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
17