UPN, Alm.del - 2004-05 (1. samling)

1.Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at sikkerhedssituationen i Irak er mest kri-tisk i den centrale del af landet. Her angribes civile, irakiske myndigheder, irakiske sikker-hedsstyrker og koalitionens styrker hyppigst. Situationen har lokalt karakter af guerillakrig,og der er områder, hvor koalitionens patruljering er begrænset.2.Angrebene i det centrale Irak udføres primært af en række forskellige nationalistiskesunnitiske grupper, hvoraf en del har haft tilknytning til det tidligere regimes sikkerheds- ogpartiapparat. Grupperne deler ønsket om at få koalitionen ud af Irak og fjerne overgangs-regeringen, men er stærkt forankrede i lokale stammestrukturer uden national eller regio-nal kommandostruktur. Motiverne for deltagelse i modstandskampen skal bl.a. findes i fru-stration over økonomisk ruin, ønske om blodhævn efter nære familiemedlemmers død, el-ler irakisk/arabisk nationalisme, herunder ønsket om genoprettelse af den sunnitiske grup-pes magt og privilegier. I de områder i det centrale Irak, hvor modstanden er stærkest,bakkes modstandsgrupperne op af lokalbefolkningen.3.Sunniekstremistiske terrorgrupper, herunder udenlandske ekstremister, står bag endel af angrebene - specielt de mere spektakulære og tabsgivende angreb. De sun-niekstremistiske terrorgrupper betragter koalitionen som vantro og medlemmerne af over-gangsregeringen som forræderiske muslimer. Deres taktik er i høj grad en psykologiskskræmmekampagne, hvor volden skal afholde udlændinge fra at deltage i genopbygnin-gen, irakere fra at melde sig til sikkerhedsstyrkerne, koalitionslande fra at fortsætte deresmilitære engagement i Irak mv. De sunniekstremistiske grupper forventes at optrappe de-res voldskampagne forud for valget og i forbindelse med forfatningsdrøftelserne i 2005. Tilforskel fra de sunnitiske modstandsgrupper har sunniekstremisterne kun ringe opbakning ilokalbefolkningen.Indførelse af undtagelsestilstand og den aktuelle militære operati-on i Fallujah er et led i overgangsregeringens bestræbelser på at få fuld kontrol medde sunnitisk dominerede områder og bekæmpe sunnitiske modstandsgrupper ogsunniekstremister.4.Antallet af angreb i det sydlige Irak er faldet til niveauet fra før august 2004, efter atden radikale shiit Muqtada al-Sadr og den irakiske regering den 26. august indgik en vå-benhvile. Situationen i det sydlige Irak er fredeligere end i de centrale dele af landet, menstadig meget ustabil. Den moderate shiitiske ledelse i Najaf opfordrer med storayatollah Alial-Sistani i spidsen til ro og samarbejde. Denne opfordring følges af størstedelen af be-folkningen i det sydlige Irak. Det gælder også inden for den danske bataljons ansvarsom-råde. Det danske ansvarsområde er et af de fattigste områder i Irak, men stabiliteten i om-rådet er afhængig af produktionen af basale tjenesteydelser. Endvidere udfordres magtba-lancen mellem områdets forskellige stammer regelmæssigt af kriminelle elementer ogkonkurrerende stammer. Også sunnitiske modstandsgrupper er aktive i det sydlige Irak, li-gesom sunniekstremistiske terrorgrupper står bag angreb i det sydlige Irak.

5.Udover al-Sadrs milits, sunnitiske grupper og sunniekstremister er kriminelle bander,drengestreger og civile uroligheder med til at skabe en sårbar situation. Uden for Basra bysker de direkte angreb mod koalitionen især omkring koalitionens forsyningsveje.6.Den landspolitiske proces er blevet tilført mere legitimitet ved magtoverdragelsen ijuni 2004 og udvælgelsen af Det Nationale Råd i august. Den generelle sikkerhedsmæssi-ge situation har dog indskrænket befolkningens tro på, at regeringen kan forbedre sikker-heden. Situationen forventes ikke at blive mærkbart bedre i de kommende måneder, ogden politisk motiverede vold vil sandsynligvis stige forud for de planlagte valg.7.Sikkerhedssituationen vil gøre det vanskeligt at afholde valg alle steder i Irak indenudgangen af januar 2005. Vælgerregistreringen indledes i november og vil give et finger-peg om, hvor vanskeligt det vil blive at afholde valget. En eventuel udskydelse af valget vilnæppe komme på tale, medmindre premierminister Allawi kan opnå Sistanis accept heraf.8.Der er ingen oplagte kandidater eller partier til at vinde det kommende parlaments-valg. Ved valget vil irakerne formodentlig primært stemme efter etniske og religiøse skille-linier. De moderate shiitiske grupperinger og de to store kurdiske partier KDP (KurdistansDemokratiske Parti) og PUK (Kurdistans Patriotiske Union) vil derfor sandsynligvis klaresig godt. Det er usikkert, om de radikale sunnitiske og shiitiske grupperinger vil deltage ivalget. Hvis de stiller op, vil de sandsynligvis klare sig relativt godt. Det vil givetvis kræveen koalition af partier at danne regering efter parlamentsvalget.9.Gennemføres parlamentsvalget som planlagt i begyndelsen af 2005, vil det styrkeden nuværende politiske proces. Den nye overgangsregering vil dog blive udfordret afisær de sunnitiske nationalistiske grupper frem mod det næste valg, der skal finde sted in-den udgangen af 2005, når en ny forfatning er vedtaget. Valget til januar 2005 er derforkun en blandt en række forudsætninger for en forbedring af sikkerhedssituationen. Blandtde øvrige forudsætninger er effektivisering af de irakiske sikkerhedsstyrker, inddragelse afde sunnitiske grupper i det centrale Irak i den politiske proces, genopbygning af det iraki-ske statsapparat og økonomien.10. Der er et stærkt fjendskab mellem en række af grupperingerne i Irak. Derfor vil dersandsynligvis udbryde borgerkrig, hvis koalitionen på nuværende tidspunkt trækker sig udaf landet. Koalitionens tilstedeværelse bidrager til at stabilisere den politiske proces. Ira-kerne er delte i spørgsmålet om, hvor længe koalitionen bør blive i Irak. En lille majoritetsynes at foretrække, at koalitionen først forlader Irak, når der er gennemført parlaments-valg efter vedtagelsen af en ny forfatning. Det valg er planlagt afholdt inden udgangen af2005.11. Truslen for angreb mod danske styrker, herunder terrortruslen vurderes som høj i detsydlige Irak og meget høj i det centrale Irak. Truslen fra civile uroligheder og sabotagemod danske styrker vurderes som middel. Den landmilitære minefare og faren fraueksploderet ammunition vurderes som middel til høj. Truslen mod lufttransport af danskestyrker i irakisk luftrum varierer fra lav til høj, afhængig af flyvehøjde og område. Mod-standsgrupperinger angriber hyppigt med improviserede sprængladninger fortrinsvis i formaf vejsidebomber. Truslen for denne type angreb vil fortsætte og er ligesom for øvrige an-greb høj i det sydlige Irak og meget høj i det centrale Irak.12. Der foregår omfattende indhentning af oplysninger om koalitionen fra irakiske mod-standsgrupper og udenlandske efterretningstjenester, og truslen fra spionage vurderes2