1 Undervisningsministeriet J.nr. 2004-3754-54 University College 22. december 2004 Kvalitetsbetegnelsen University College. Godkendelsesproces

2 I. Kvalitetsbetegnelsen I henhold til Lov nr. 479 af 09/06/2004 om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner mv. kan Undervisningsministeren,  jf. § 27 d. stk. 7 godkende efter ansøgning, at ubetinget godkendte CVU’er som kvalitetsbetegnelse kan anvende betegnelsen ”University College”. Bestemmel- sen regulerer som en del af selvejeloven hvilke CVU’er, der kan anvende denne kvalitetsbetegnelse, men giver juridisk set ikke de pågældende CVU’er en generel eneret til at anvende denne betegnelse. Kvalitetsbetegnelsen er lovfæstet i forlængelse af et fælles udviklingsarbejde mellem Undervisningsmini- steriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Uddannelse, VTU om beskrivelse af CVU’ers viden- rum, jf. det fælles notat mellem Undervisningsministeriet og VTU om ”CVU’ers videnrum”¹. Et University College er en professions- og udviklingsbaseret uddannelsesinstitution, som løser uddan- nelses- og andre videnopgaver for et bredt felt af brugere på grundlag af institutionens egen videnind- samling og -produktion og på grundlag af forskningstilknytning til relevante forskningsinstitutioner i ind- og udland. Tildeling af "University College"-betegnelsen er en kvalitetsstempling af CVU'et.   Der er i lovgivningen om det institutionelle grundlag for udbud af MVU-uddannelser lagt vægt på frivil- lighed. Institutioner kan vælge mellem forskellige "institutionelle rammer”, forskellige institutionsfor- mer. De kan fortsætte som enkeltstående MVU-institutioner. De kan vælge at indgå i betingede eller ubetingede CVU-dannelser. Til de forskellige institutionsformer knytter sig forskellige vilkår og betin- gelser. Uanset hvilken institutionsform man vælger, skal man leve op til de kvalitative krav, der stilles til udbud af professionsbacheloruddannelser. Et University College er kendetegnet ved en samlet større ”kapacitet”: Det har præciseret krav til og grundlag for institutionens videnomsætning, det har skabt et fællesskab mellem CVU’ets faglige miljøer, det har skabt en udviklingsenhed, der indgår og forestår veludviklede modeller for forskningstilknytning og netværksdannelser, det har etableret en stærk efter- og videreuddannelsesenhed, der indgår i synergi med grunduddannelsesaktiviteterne ved at sikre udveksling af viden mellem dem, som er på vej ind i professioner og erhverv og dem, der har erfaringer derfra.   I relation til omverdenen skal et University College markere CVU’ers særlige videnprofil. Det skal mo- tivere nationale og internationale virksomheder og videninstitutioner til at samarbejde med CVU- sektoren om en øget nyttiggørelse af CVU’ers videnressourcer.   1. Ansøgningsbetingelse University College betegnelsen er lovfæstet i CVU-lovgivningen som betegnelse for CVU’er, der har indfriet CVU-visionen, herunder - for betingede CVU’ers vedkommende - overgangen fra betinget til ubetinget CVU-status.   1 Fælles notat af 1. oktober 2003 fra Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet, ”CVU’ers videnrum” kan ses på Undervisningsministeriets hjemmeside, www.uvm.dk.

3 Det betyder, at CVU’er, der ønsker at ansøge om godkendelse som University College i 2005, senest skal have ansøgt om godkendelse som ubetinget CVU samtidig med indgivelse af ansøgningen om godkendelse til University College-betegnelsen. .   2. Beslutning om og udformning af ansøgning   Et CVU afgør selv, om og i givet fald hvornår det vil ansøge og dermed lade sig kvalitetskontrollere til at anvende University College-betegnelsen.   Beslutning om ansøgning skal træffes af CVU’ets bestyrelse i henhold til CVU’ets vedtægt. Ansøgnin- gen skal underskrives af  CVU’ets  bestyrelsesformand og CVU-rektor. Ansøgning indgives af CVU’et til Undervisningsministeren, der træffer afgørelsen. Ansøgningen sendes til Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen, Institutionspolitisk Kontor 1. 3. Procedure for behandling af ansøgninger   Ministeren træffer afgørelse om godkendelse til University College-betegnelsen på baggrund af en ak- krediteringsproces. Akkreditering  er i international terminologi betegnelsen for en proces, der fører til en vurdering, der kan lægges til grund for ministerens afgørelse om godkendelse eller ej. Den samlede University College-proces består på baggrund af følgende elementer:   Institutionen gennemfører en selvevaluering på baggrund af EVAs vejledning herom. Undervisningsministeriet modtager ansøgninger om godkendelse til University College. Undervisningsministeriet beder EVA foretage en akkreditering på grundlag af de centralt fastsatte kriterier og institutionens selvevaluering. EVA nedsætter en akkrediteringsgruppe til at forestå akkrediteringen. Akkrediteringsgruppen udfø- rer funktionen som det eksterne sagkyndige panel, der skal forestå opgaven i henhold til CVU- lovgivningen. Forskerverdenen skal være repræsenteret med et medlem, der udpeges af Det Strate- giske Forskningsråd. EVA gennemfører akkrediteringen efter de almindelige bestemmelser om EVAs virksomhed. EVA afgiver en rapport til Undervisningsministeriet om akkrediteringen.   Undervisningsministeren træffer afgørelse om tildeling af University College-betegnelsen. 4. Første ansøgningsrunde. Tids- og procesplan for ansøgningsrunde i 2005 Første ansøgningsrunde, ansøgningsrunden i 2005 gælder for ansøgere, som ønsker en afgørelse på University College-ansøgningen inden udgangen af 2005. Ansøgningsrunden gennemføres efter flg. tids- og procesplan: Nov. 2004-jan. 2005 Kriterier for University College offentliggøres og der afholdes informationsmøde herom med mulige ansøgere. Februar 2005 EVA offentliggør vejledning til selvevaluering. Februar – maj 2005 Institutioner gennemfører selvevaluering med henblik på at træffe beslutning om ansøgning.

4 4. april 2005 Første frist for ansøgning om Undervisningsministerens godkendelse til University College-betegnelsen. Ansøgning sendes til Undervisningsministeriet, som påser at ansøgningsbetingelserne er opfyldt. God- kendte ansøgninger oversendes til EVA med anmodning om at igangsætte akkreditering. 1. maj 2005 Frist for modtagelse i EVA af godkendte ansøgeres selvevaluering. EVA afholder informationsmøde med ansøgere om akkrediteringsprocessen.  For information om EVAs akkrediteringsproces henvises desuden til EVAs hjemmeside, www.eva.dk . Det forventes, at Undervisningsministeren kan træffe afgørelse på ansøgningerne i første ansøgnings- runde ultimo 2005. Det påregnes, at der vil blive fastsat en anden ansøgningsfrist d. 5. januar 2006. Der vil blive udsendt tids- og procesplan herfor i god tid inden. 5. Kvalitetsvurdering   Godkendelse til betegnelsen ”University College” tildeles særligt kvalificerede CVU’er. Godkendelsen stiller indledende og løbende krav til institutioner for at kunne opnå og bevare retten til betegnelsen. Godkendelse forudsætter en ekstern faglig vurdering af CVU’ets samlede opgavevaretagelse. Vurderin- gen foretages på baggrund af centralt fastsatte kriterier for et University College. 5. Kriterier for University College Der henvises til vedlagte oversigt over kriterier for University College. I udformningen af kriterier for kvalitetsbetegnelsen har Undervisningsministeriet trukket på ekspertise i   Danmarks Evalueringsinstitut, Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser, CVU Rektorkollegi- et, Bestyrelsesforeningen for CVU’er og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og udvikling. Undervisningsministeriet har lagt stor vægt på at inddrage ekstern ekspertise i udformningen af kriteri- erne for at sikre sammenhæng mellem indhold og niveau i den danske kvalitetsbetegnelse og de beteg- nelser, der anvendes for institutioner, som CVU’er normalt sammenlignes/sammenligner sig med. Må- let er at udforme kriterier, som kan give bred anerkendelse af betegnelsen i ind- og udland blandt CVU- sektorens brugere og aftagere og blandt de viden- og forskningsinstitutioner, som CVU’erne skal sam- arbejde med.    Samtidig er der lagt vægt på at udforme rummelige kriterier, der tager hensyn både til den enkelte ansø- gers specifikke udgangspunkt og ressourcer og til CVU-lovens overordnede målsætning om at skabe vækst, kapacitetsforøgelse og dynamik gennem nye rammer for MVU-institutionsformen². 2 Visionen om en ny institutionsform, CVU som redskab til at øge volumen, faglig b redde og/eller tyngde fremgår af de almindelige bemærkninger til Forslag til Lov (L 187om ændring af lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. og en række andre love. (Etablering af sektor for Centre for Videregående Udda   nnelse (CVU'er) "De mange små institutioner med  typisk kun én uddannelse og begrænsede udviklingsmuligheder   må anses for den alvorli g- ste barriere for udvikling af den styrkeposition, som er nødvendig for, at denne inst itutionssektor fortsat kan blive en

5 Ud fra disse overordnede hensyn stilles der overordnet krav om, at   Ansøgere til University College-betegnelsen samlet set skal kunne dokumentere at have udnyttet CVU-institutionsformens indbyggede dynamik til at øge volumen, faglig bredde og/eller faglig tyngde i forhold til udgangspunktet.   I forlængelse heraf vil ansøgere blive vurderet i forhold til deres samlede bidrag til indfrielse af CVU- lovgivningens overordnede målsætning om at styrke og udvikle MVU-sektorens udviklings- og profes- sionsbasering og forskningstilknytning gennem:   Fornyelse af eksisterende uddannelser, herunder efter og videreuddannelser, som honorerer krave- ne til et tværgående perspektiv, opblødning af faggrænser og etablering af en større fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Udvikling af nye uddannelser, herunder efter- og videreuddannelser, der er rele- vante for bl.a. aftagerne på erhvervsmæssige vækstområder. Tættere tilknytning til relevante forskningsmiljøer med henblik på at sikre uddannelsesmiljøerne nem, hurtig og løbende adgang til den nye forskningsbaserede viden inden for fagområdet og der- med bidraget til et kvalitetsløft og en tættere forbindelse mellem forskning og praksis. Udvikling af institutionen til et regionalt udviklings- og videncenter for praksisrelevant viden og formidling til bruger og aftagere i regionen der løser udviklingsopgaver bl.a. i samarbejde med regi- onale virksomheder og offentlige institutioner samt forskningsinstitutioner, der kan sætte faglighe- den ind i en større anvendelsesmæssig og tværfaglig sammenhæng. Det følger heraf, at bredde og volumen indgår som centrale elementer i vurderingen af ansøgerens kva- litet. For at give rum for mangfoldigheden i CVU-institutionsstrukturen, for målsætningen om at en University College-godkendelse skal baseres på et samlet skøn, og for at give rum for akkrediteringspa- nelets sagkyndighed indgår bredde og volumen ikke som præcise krav til f.eks. antal professionsbache- loruddannelser eller antal STÅ.   6. Sammenhæng mellem godkendelse til University College og akkreditering af professionsba- cheloruddannelserne I 2004 – 2009 vil EVA i en akkrediteringsrunde vurdere om de enkelte institutioner, der udbyder pro- fessionsbacheloruddannelser, lever op til de krav til de enkelte uddannelser, som bl.a. fremgår af pro- fessionsbachelorbekendtgørelsen. I akkrediteringen til University College fokuseres på kvaliteten i og synergieffekten af det samlede ud- dannelsesudbud. I professionsbachelorakkrediteringen fokuseres på den enkelte uddannelses kvalitet.   På grund af det tidsmæssige sammenfald mellem de to akkrediteringsprocesser vil ansøgere til Universi- ty College-godkendelse kunne udbyde uddannelser, som enten er blevet eller vil blive professionsbache- lorakkrediteret. Resultaterne af de allerede gennemførte akkrediteringer vil indgå i vurderingen af ansø- gere til University College-betegnelsen. sektor, der udbyder attraktive og tidssvarende uddannelser, som ønskes af de studerende og aftagere." Og "De nuvære   n- de institutioners begrænsede størrelse gør det vanskeligt at fastholde og videreudvikle attraktive, brede og fagligt stærke studiemiljøer , som kan understøtte en regional kompetenceopbygning og mo dvirke tendensen til, at de unge i stigende grad søger mod universitetsuddanne lserne og de fire store universitetsbyer”

6 Professionsbachelorakkreditering er i henhold til lovgivningen en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for godkendelse som University College.   Det vil indgå i ministeriets generelle tilsyn at træffe beslutning om vilkår for fortsat godkendelse som University College for en institution, der efterfølgende mister godkendelse til udbud af en eller flere professionsbacheloruddannelser på baggrund af akkrediteringsrunden.   7. Godkendelse ved Undervisningsministeren Undervisningsministeren godkender ansøgere til University College-betegnelsen på baggrund af EVAs akkrediteringsrapport og ministeriets generelle vurdering af ansøgeren.   Det indgår i Undervisningsministeriets generelle tilsyn efterfølgende at vurdere, hvorvidt institutionen fortsat lever op til målsætningerne for University College-betegnelsen. 8. Åbenhed og gennemsigtighed Undervisningsministeriet offentliggør kriterier, en liste over ansøgninger, og godkendelser på ministeri- ets hjemmeside, www.uvm.dk /UC. Det vil endvidere blive muligt at se EVAs vurderinger på EVAs hjemmeside, www.eva.dk

7 BILAG 1. Ansøgningsbetingelser Det er en betingelse for at kunne ansøge om godkendelse til University College betegnelsen at ansøge- ren er godkendt af Undervisningsministeriet som ubetinget CVU. Undervisningsministeriet påser på den baggrund, at ansøgeren besidder flg. kendetegn for: Institutionel status o   Selvejende institution under Undervisningsministeriet godkendt som ubetinget Center for Videregående Uddannelse, CVU. Formål o   Udvikling og udbud af sammenhængende videregående uddannelser til og med professi- onsbachelor- og diplomniveau for unge og voksne i og uden for erhverv o   Videncenterfunktion for de professioner, som CVU’ets uddannelser retter sig mod o   Regional videnomsætning Organisatorisk grundlag o   Enten ubetinget CVU etableret gennem sammenlægning af to eller flere MVU-institutioner   o   Eller ubetinget CVU etableret gennem udvikling og omstilling af en enkelt MVU-institution, som selv opfylder de fornødne krav til bredde i uddannelsestilbud og aktiviteter, (visse tek- niske CVU’er). Organisationsform o   Enten én institution med en eller flere partnere svarende til det antal institutioner, som har dannet CVU’et. o   Eller én institution uden partnere. Kompetencefordeling o   Enten kompetencefordeling i henhold til lovgivning/vedtægt mellem: a) CVU bestyrelse, b) CVU-rektor, c) studiebestyrelse(-r) eller fagråd , d) studierektor(er).    o   Eller kompetencefordeling i henhold til lovgivning/vedtægt mellem: a) CVU bestyrelse, b) CVU-rektor Opgavefordeling o   Enten har CVU’et den overordnede ledelse af CVU’et og forestår herunder i henhold til lovgivningen tilrettelæggelse og gennemførelse af efter-/videreuddannelse, forskningstil- knytning, udvikling, økonomiforvaltning, fælles administrative funktioner og øvrige opgaver efter CVU’et egen beslutning. Hertil kommer evt. nye grunduddannelser. Partner(-e) fore- står i henhold til lovgivningen tilrettelæggelse og gennemførelse af CVU’ets grunduddannel- sesopgaver som lokale ledelsesorganer. o   Eller CVU’et varetager i henhold til lovgivningen alle opgaver.   Uddannelses- og videnprofil

8 o   Løser uddannelse- og videnopgaver på videregående niveau til og med professionsbache- lorniveau. o   Kvalificerer sit videngrundlag gennem   udviklingsbasering   professionsbasering forskningstilknytning o   Indsamler, bearbejder,  dokumenterer og formidler viden vedrørende de professioner, som dets grunduddannelser retter sig mod. o   forestår selvstændig videnudvikling på de videnfelter, hvor CVU’er udbyder uddannelse. Uddannelsesprofil    o   Skal udbyde grund-, efter og videreuddannelse på mellemlangt videregående uddannelsesni- veau (MVU). (Professionsbacheloruddannelser ) o   Kan også udbyde korte videregående uddannelser. o   Kan i særlige tilfælde udbyde almen ungdomsuddannelse, og/eller erhvervsrettet ungdoms- uddannelse o   Kan forestå udbud af amtslig henlagt uddannelse i henhold til driftsoverenskomst mellem amt og CVU.   o   Øvrige aktiviteter Videncenterfunktion Omsætter viden gennem uddannelse, udviklingsopgaver og forskningstilknytning for :   o   De professioner, som uddannelserne er rettet mod o   Regionale erhvervsliv, myndigheder og borgere o   Samarbejdspartnere og interessenter på nationalt og internationalt niveau