Danske Studerendes Fællesråd H.C. Andersens Boulevard 51, st. tv. 1553 København V tlf.: +45 3332 4813 fax: +45 3332 4913 1/4 København, December 2004 Til de danske medlemmer af Europaparlamentet, medlemmer af Folketingets Forskningsudvalg, medlemmer af Folketingets Europaudvalg og partiernes uddannelsesordførere 7 spørgsmål vedrørende forslaget til et direktiv om serviceyde lser på det indre marked. Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er den største landsdækkende studenterorganisation i Danmark. Vores medlemmer er studenterråd fra universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner. Baseret  på  det  parlamentariske arbejde  med  direktivet  om  serviceydelser  på  det indre marked (KOM (2004) 2) kunne vi tænke os at henlede din opmærksomhed på visse aspekter af direktivet: På  den  ene  side  er  vi  meget  bekymrede  over  direktivets  virkninger  på  højere uddannelse, idet højere  uddannelse ikke er eksplicit undtaget fra at være omfattet af direktivet. På den anden side arbejder mange studerende i løbet af deres studietid, og  mange  af  dem  netop  i  servicesektoren.  Derfor  kan  studerende  blive  berørt  af direktivet  både  som  ansatte  og  forbrugere  såvel  som  gennem  de  konsekvenser  en liberalisering af servicesektoren vil have for videregående uddannelser. Vi glæder os derfor til at læse dine svar på følgende spørgsmål: 1.   I   direktivforslaget   står   der   at   direktivet    "ikke   omfatter   ikke-økonomiske aktiviteter, ej heller aktiviteter udført af staten som ikke indgår i dens sociale, kulturelle, uddannelsesmæssige og juridiske funktioner hvor der ikke er noget remunerationselement." (COM (2004) 2, s.20) Efter denne definition, er undervisningsafgifter og lignende så at betragte som en form for remuneration (vederlag)? Er tertiære uddannelsessystemer, der forlanger studieafgifter, derfor omfattet af direktivet? 2.  Hvis  princippet  om  herkomstland  bliver  implementeret  som  det  er  anført  i kommissionens direktivforslag, vil virksomheder der leverer deres serviceydelser i et andet EU-land kun være underlagt de lovbestemmelser i det land hvor de har valgt at slå sig ned.

Danske Studerendes Fællesråd H.C. Andersens Boulevard 51, st. tv. 1553 København V tlf.: +45 3332 4813 fax: +45 3332 4913 2/4 Var  du  klar over  at dette  faktisk  er  et paradigmeskift  i  den  fælleseuropæis ke politik, idet princippet om herkomstland i denne foreslåede radikale form indtil videre  kun  er  blevet  indført  i  de  dele  af  servicesektoren,  der  enten  har  en særlig   international   karakter   i   deres   unikke   natur   (især   E -handel   og   tv- virksomhed  der  krydser  landegrænser)  eller  på  samme  tid  var  flankeret  af strenge harmoniseringsregler (fx inden for finansielle serviceydelser)? 3. Kommissionen argumenterer for dens horisontale tilgang idet den refererer til rapporten “The State of the Internal Market for Serv ices”  (KOM (2002) 441), hvori det er anført at   "En sådan horisontal tilgang er begrundet i det forhold, at de retlige hindringer, der står i vejen for gennemførelsen af et egentligt indre marked for tjenesteydelser, som påpeget i rapporten ofte berører man   ge forskellige former for virksomhed og har mange træk til fælles." (KOM (2004) 2, s.8). Et ofte brugt argument går på at det er umuligt at gå frem sektor for sektor, når man ser på mangfoldigheden af serviceydelser. Var    du    klar    over    at    den    ovenfor    citerede    rapport    er    baseret    på    en undersøgelse  udelukkende  for  arbejdsgivere,  og  at  kommissionen  kun  fik  et meget lille antal besvarelser tilbage fra arbejdsgiverne? Var  du  klar  over  at  der  ikke  findes  noget  passende  vurderingsgrundlag  for direktivets konsekvenser, der kunne have været brugt som basis for forslaget? Ved du herudover at det nyligt opdaterede direktiv vedrørende koordinationen af indgåelsen af kontrakter om offentlige arbejder, offentlige forsyningskontrakter    og    kontrakter    vedrørende    offentlige      serviceydelser (Direktiv   2004/18/EC)   inkluderer   en   positiv-liste?   Det   betyder,   at   kun   de servicesektorer der er defineret i direktivet vil blive berørt af de restriktive krav til offentlige kontrakter (såkaldte offentlige serviceydelser ifølge Appendiks I   I A i direktivet). 4. Direktivet er designet til at dække utrolig bredt. Vigtige serviceydelser som vandforsyning,    sociale    ydelser    og    sundhedsservice    og    stort    set    alle serviceydelser af generel økonomisk interesse ville blive omfattet af direktivet. Var  du  klar over  at der  lige  nu  finder  en  grundlæggende  diskussion  sted  om serviceydelser  af  generel  interesse  på  europæisk  plan?  Denne  diskussion startede  med  et  Green  Paper  i  2003  (KOM  (2003)  270)  og  et  White  Paper (KOM (2004) 374) forfattet af kommissionen selv. Er det tænkeligt at denne grundlæggende diskussion kan blive forplumret eller ledt  på  vildspor  af  direktivet?    Det  ville  være  i  modstrid  med  kommissionens erklæringer: ”Et af grønbogens centrale spørgsmål var, om der er behov for et

Danske Studerendes Fællesråd H.C. Andersens Boulevard 51, st. tv. 1553 København V tlf.: +45 3332 4813 fax: +45 3332 4913 3/4 rammedirektiv om forsyningspligtydelser. Meningerne var delte i den offentlige høring,  og  en  række  medlemsstater  og  Europa -Parlamentet  er  skeptiske  i denne henseende. Det er derfor tvivlsomt, om et rammedirektiv vil være den mest  hensigtsmæssige  løsning  på  nuværende  tr in.”    (se  (KOM  (2004)  374, p.11). Mener   du   at   det   er   fornuftigt   at   have   dusinvis   af   undtagelser   indenfor direktivets    dækningsområde    eller    gyldighedsområdet    for    princippet    om herkomstland? Eller    kunne    det    tænkes    at    det    ville    være    mere    fornuftigt    at    sætte spørgsmålstegn ved det grundlæggende princip som direktivet bygger på?    5.  Ifølge  den  gældende  juridiske  position  har  medlemsstaterne  lov  til  selv  at bestemme  over  og  kontrollere  deres  egne  reguleringer  for  forsyningen  med serviceydelser  på  deres  jurid iske  territorium  indenfor  EU-traktatens  rammer. Med  kommissionens  forslag  ville  medlemsstaterne  miste  deres  ret  til  både  at kontrollere forsyningen med serviceydelser over landegrænser og til at træffe beslutninger på området. Er dette tab af suverænitet    for medlemsstaterne efter din mening kompatibelt med princippet om subsidiaritet? Mener du at det er fornuftigt og rimeligt at bruge en tilgang der kræver indsigt i 25   forskellige   juridiske   systemer   (EFTA   stater   undtaget)   af   de   ansvarlige autoriteter i alle medlemsstater? Anser du det for fornuftigt, at forbrugere der gør brug af serviceydelser i deres hjemland  fremover  vil  skulle  henvende  sig  til  foretagender,  instanser  eller autoriteter i et af de 25 andre medlemslande ved reklamation eller tab? Ser  du  en  fare  for  at  dette  kunne  berede  vejen  for  uønskede  forretnings  - metoder (grundlæggelsen af flere firmaer der kun eksisterer med en postboks   - adresse, eller flere fingerede stråmandsforetagender)? Bekymrer  det  dig  at  direktivet  kan  medføre  en  nedadgåend   e  tendens  for standarder indenfor sociale ydelser, forbrugerservice og miljømæssige sager i hele Europa? Hvis ja, mener du så at det kunne være at direktivforslaget i realiteten kunne være er stillet på vegne af de industrialist -lobbyorganisationer, der så massivt støtter direktivforslaget?   Eller er du enig med kommissionen i at en del medlemslande, i en pluralistisk sameksistens af nationale regulativer,  vil kunne lære af de medlemsstater der har haft de bedste erfaringer med at fastsætte rammerne for    de forhold som serviceydelser leveres under?

Danske Studerendes Fællesråd H.C. Andersens Boulevard 51, st. tv. 1553 København V tlf.: +45 3332 4813 fax: +45 3332 4913 4/4 6.  Så længe  som  det  har  eksisteret,  har Europaparlamentet  arbejdet  for  en  fri og ligeberettiget deltagelse i den lovgivende proces. Indtil nu har hver revision af   kontrakterne   haft   som   formål   at   udvide   og   udb ygge   det   europæiske demokrati.   Europaparlamentet   har   især   som   den   direkte   instans   for   EU   - borgerens  repræsentation  formået  at  opnå  og  opretholde  et  højt  niveau  for forbrugerrelaterede,  miljørelaterede  og  socialstatslige  serviceydelser  indenfor rammerne af tidligere harmoniseringstiltag. Ved  at  indtroducere  princippet  om  herkomstland  vender  EU  sig  bort  fra  den hidtidige  harmoniseringspolitik.  Er  du  enig  i  at  medlemsstaterne  såvel  som Europaparlamentet derved mister vigtige kompetencer på det område hvor de hidtil har kunnet  definere regler for serviceydelser? 7.  I  kommissionens  rapport  “The  State  of  the  Internal  Market  for  Services”, nævnt  under  punkt  2,  er  det  anført  at  små  og  mellemstore  virksomheder, forbrugerne og de ansatte er ofrene i markedssituationen som den ser ud lige nu (jvf. (COM (2002) 441, p.65 ff.). Deler du denne holdning? Hvis ja, hvordan kan det så være at især disse "ofre" har udtrykt den største bekymring og har haft flest indsigelser mod kommissionens direktivforslag? Vi  ville  vær e  glade  for  at  modtage  dine  svar  så  hurtigt  som  muligt.  Vi  vil  bruge svarene til at skabe generel opmærksomhed omkring direktivforslaget og til at skabe os et overblik over diskussionens omfang i dansk politik. På forhånd tak. Med venlig hilsen Danske Studerendes Fællesråds Internationale Udvalg Anne B. Christensen International Ordfører [email protected] // +45 2819 4504