UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

Uddannelsesudvalget 2004-05 (1. samling)
UDU Alm.del Bilag 182
Offentligt

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg Slot

Uddannelsesudvalget

UDU alm. del - Bilag 182

Offentlig

Dun Curfi.rdiu

1.)

Rapport fra Højskoleudvalget

Undervisningsminister Ulla Tørnæs har bedt mig fremsende vedlagte

"Rapport fra Højskoleudvalget".

Nævnte fremsendes i 5 eksemplarer.

22. december 2004

Med venlig hilsen

Charlotte Falkesgaard

Kontorfuldmægtig

Direkte tlf. 3392 5001

E-mail: [email protected]

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

Rapport fra Højskoleudvalget

December 2004

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

Indholdsfortegnelse:

FORORD

INDLEDNING

1. RESUME

MMER

2. KOMMISSORIUM OG MEDLE

Kommissorium

Medlemmer

3. UDFORDRINGER

Konjunktur eller struktur?

En ny kontekst

Kontinuitet, forfald eller transformation

dannelse

Folkehøjskolen mellem dannelse og ud

Folkehøjskolens tredje søjle

kets trang

Folkehøjskolen mellem gode råd og fol

studieforberedende undervisning

Opløsning af den erhvervsfaglige og

Opløsning af de nationale dannelsesfag

Naturvidenskabelig dannelse

Æstetisk dannelse

Demokratisk dannelse

Kostskoleformens udfordringer

le opgaver

At påtage sig nye eller genoptage gam

idegrundlag og interesse

ring af højskolerne: mellem formål,

Sty

globalt perspektiv

lkehøjskolen i et nationalt, europæisk og

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

4. HOVEDSIGTET

5. REALKOMPETENCE

6. VEJLEDNING AF ELEVER

7. FORMELLE UDDANNELSER PÅ HØJSKOLER

Bestående muligheder

Undervisning efter anden lovgivning

8. KURSER FOR ELEVER MED SÆRLIGE FORUDSÆTNINGER

9. INTEGRATION AF FLYGTNINGE OG INDVANDRERE

10. HØJSKOLEØKONOMI OG DELTAGERBETALING

Udviklingstendenser i højskolesektorens økonomi

Deltagerbetalingen på lange kurser

11. HØJSKOLERNE OG LOKALSAMFUNDET

12. FORHOLDET MELLEM KORTE OG LANGE KURSER

13. REGELFORENKLING

14. VILKÅR FOR HUSHOLDNINGS- OG HÅNDARBEJDSSKOLER

15. MINDRETALSUDTALELSE

16. BILAG

Bilag 1: Folkehøjskoler i tal

Bilag 2: Husholdnings- og håndarbejdsskoler i tal

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

Forord

Alle medlemmerne af Højskoleudvalget har deltaget med stor iver i drøftelserne af de mangfoldige

emner og problemstillinger som udvalgets kommissorium omfatter.

Medlemmerne vurderer højskolen ud fra mange forskellige udgangspunkter. Ikke desto mindre er

udvalget enige om de fleste konklusioner og anbefalinger.

Det er derfor en glæde at kunne afgive nærværende rapport.

Jeg takker udvalget for et aldrig svigtende engagement i behandlingen af "folkehøjskolen og dens

fremtid".

Også en stor tak til sekretariatet for dets bistand til udvalget.

Det har været en krævende opgave at uddrage essensen af en ofte lidenskabelig og kraftig menings-

brydning, som sekretariatet har klaret flot.

Carl Holst

Formand

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

Indledning

Folkehøjskolen har siden 1994 oplevet et fald i antallet af årselever på 2.200, svarende til ca. 30 pct.

I samme periode er antallet af folkehøjskoler faldet med ca. 15 pct.

Det er i det væsentligste aktiviteten på de lange kurser, der er faldet. Der er hermed relativt set sket

en forskydning fra lange til korte kurser.

Faldet i søgningen til folkehøjskolerne skyldes dels, at rekrutteringsgrundlaget er blevet mindre

med de små ungdomsårgange, dels at en mindre del af de unge i dag søger højskolerne. Den korte

periode, aktivitetsfaldet er sket over, har bragt højskolerne under et økonomisk pres.

På denne baggrund har det for Højskoleudvalget været relevant at drøfte folkehøjskolens placering i

det danske samfund. Udvalget har valgt at beskæftige sig med skiftende tiders udfordringer til høj-

skolerne og de forudsætninger, der har været og er folkehøjskolens vilkår, og som nu er grundlaget

for udvalgets konkrete overvejelser og anbefalinger. Den grundlæggende beskrivelse er at finde i

rapportens kapitel 3.

Udvalget peger i sin rapport på en række nye muligheder for folkehøjskolens rolle i forhold til den

enkelte og i forhold til det samfund, skoleformen er en del af. Udvalget ønsker at fastholde folke-

højskolens frie placering, og peger på en lang række samarbejdsmuligheder, som skoleformen kan

udnytte mere intensivt fremover. Det er vurderingen, at folkehøjskolen har en særdeles god mulig-

hed for at genfortolke sine opgaver og at påtage sig nye med det mål for øje at blive et tilbud til en

større og bredere gruppe af befolkningen, end tilfældet er i dag.

Der er generelt bred opbakning til den danske folkehøjskole, vi kender i dag, og derfor har udval-

gets drøftelser taget udgangspunkt i den formålsbestemmelse, der er gældende. Udvalget har dog

ikke følt sig forpligtet til at afstå fra at overveje og foreslå ændringer til formålsbestemmelsen.

Realkompetence og vejledning er to væsentlige udfordringer for det formelle uddannelsessystem og

for folkehøjskolen, og udvalget har beskæftiget sig med skolernes mulighed for at bidrage mere

intensivt på disse indsatsområder.

Endvidere har udvalget beskæftiget sig med forholdet mellem folkehøjskolen og det formelle ud-

dannelsessystem og har drøftet om og i givet fald hvordan, højskolernes tilbud kan inkludere formel

uddannelse.

Også spørgsmålet om målgruppe har været drøftet, specielt i forhold til elever med særlige forud-

sætninger, herunder flygtninge og indvandrere.

De økonomiske vilkår for højskolerne og for eleverne har været drøftet, herunder forholdet mellem

korte og lange kurser. Udvalget har i den forbindelse forslag, der ligger uden for kommissoriets

forudsætninger om udgiftsneutralitet.

På grund af lovfællesskabet mellem højskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler har udval-

get endvidere forholdt sig til, i hvilket omfang der er grundlag for, at udvalgets anbefalinger på høj-

skoleområdet også kan udstrækkes til at gælde for husholdnings- og håndarbejdsskolerne.

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

1. Resumk

2. Kommissorium og medlemmer

udvalget komme med overvejelser,

Med udgangspunkt i den bestående folkehøjskole skal Højskole

for dannelse, uddannelse, vejledning,

vurderinger og forslag for fremtidens folkehøjskole inden

g, forholdet mellem lange og korte

studie- og erhvervskompetence, integration, regional betydnin

t forudsætter, at udvalget kommer

kurser og samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Kommissorie

denne forudsætning, fremgår

forslag, der er udgiftsneutrale. Når enkelte forslag ikke opfylder

med

år skal medtænkes i udvalgsarbejdet.

det af rapporten. Husholdnings- og håndarbejdsskolernes vilk

lg, som består af 15 medlemmer med

Undervisningsministeren har nedsat et bredt sammensat udva

3 medlemmer efter indstilling fra

borgmester Carl Holst som formand. Ministeren har udpeget

amts

de berørte skoleforeninger.

3. Udfordringer

konjunkturmæssig karakter. Bevæ-

Folkehøjskolen står over for problemer af såvel strukturel som

lturelle og det individuelle er nye udfor-

gelser i retning af det globale, det europæiske, det multiku

kontinuitets-, forfalds- eller en trans-

dringer for skoleformen, hvis historie kan beskrives som en

else, uddannelse og kostskolesamvær.

formationshistorie. Folkehøjskolen er placeret mellem dann

rne tager udgangspunkt i elevernes

er karakteristik, at eleverne kommer frivilligt, og at højskole

Det

indtil 1970'erne haft et erhvervsfagligt

ønsker. På mange højskoler har en del af undervisningen

, musiske og kropslige fag.

eller studieforberedende sigte, som er blevet afløst af æstetiske

udfordring for folkehøjskolen

enskabelig, æstetisk og demokratisk dannelse har været en

Naturvid

et og vil være en udfordring at fastholde

og vil også være det i fremtiden — ligesom det også har vær

vidualiseret samfund. Livslang læring

kostskoleformen som et vigtigt dannelsesrum i et stærkt indi

trit livsalder, men i stigende grad er en

er en vigtig præmis, der ikke længere er knyttet til en bes

eret i et nationalt, europæ-

r også højskolerne bliver udfordret. Folkehøjskolen er plac

livsform, hvo

e i forlængelse af Grundtvigs univer-

og globalt perspektiv, og denne udfordring kan siges at ligg

isk

sitetstanker.

4. Hovedsigtet

tet behovet for at udvide og tyde-

gældende hovedsigte er folkelig oplysning. Udvalget har drøf

Det

internationale udvikling.

liggøre sigtet — ikke mindst på baggrund af de seneste års

bestående og med en udvidelse,

Et flertal foreslår et hovedsigte, som tager udgangspunkt i det

og demokratisk dannelse.

o så hovedsigtet bliver: livsoplysning, folkelig oplysning

stentielle og det samfundsmæssige sigte

Med denne udvidelse er det flertallets opfattelse, at det eksi

rer de klassiske højskolebegreber som

gøres mere tydeligt samtidig med, at folkehøjskolen beva

folkelig og oplysning.

oplysning.

Et mindretal går ind for det bestående hovedsigte: folkelig

e af fag, temaer eller emner, som skal

Udvalget er enig i, at der ikke skal være en kanon beståend

indgå i alle kurser, men

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

o at højskolerne skal dokumentere, hvordan hovedsigtet indgår i det enkelte kursus.

5. Realkompetencer

Udvalget finder, at der er behov for et mere ligeværdigt forhold mellem reelle og formelle kompe-

tencer, og for at realkompetencer værdsættes højere. Med regeringens redegørelse til Folketinget

om realkompetence ser udvalget en mulighed for, at de kompetencer, den enkelte erhverver sig

gennem et højskoleophold, vil kunne både synlig- og nyttiggøres i uddannelsessystemet.

Udvalget foreslår,

o at Undervisningsministeriet tager initiativ til at udvikle metoder til en vurdering af den enkeltes

kompetencer, der omfatter både personlige, sociale og almene kompetencer, saint evnen til at

kunne kombinere forskellige faglige områder, og at der igangsættes et udviklingsprojekt, hvor

højskolerne indgår i et samarbejde med uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet for at afprøve

forskellige modeller for dokumentation og godskrivning af realkompetence.

6. Vejledning af elever

Med vejledningsreformen er vejledning om uddannelse og erhverv professionaliseret. Folkehøjsko-

lens særlige vejledningsopgave drejer sig efter udvalgets opfattelse først og fremmest om eksistenti-

el vejledning, medvirken til elevernes afklaring, informationssøgning og arbejde med valgprocesser.

Udvalget finder,

o at højskolerne bør samarbejde med vejledningscentrene, at højskolelærerne bør efteruddannes til

opgaven, og at højskolernes vejledningsindsats bør evalueres om senest 5 år.

Inden for gældende lovgivning findes der en række muligheder for, at højskolerne kan medvirke til

elevernes formelle uddannelser. Det er udvalgets opfattelse, at de gældende muligheder ikke udnyt-

tes i tilstrækkeligt omfang og derfor bør tydeliggøres og understøttes.

For at højskolerne i højere grad kan medvirke til kursisternes formelle uddannelse, mener et flertal i

udvalget,

o at der er behov for, at højskolerne får mulighed for at tilbyde og eller integrere undervisning

efter anden lovgivning i højskolernes undervisningstilbud gennem et fleksibelt samarbejde mel-

lem højskoler og uddannelsesinstitutioner.

Efter gældende regler skal højskoler som minimum undervise i mindst 28 lektioner ugentligt. Efter

flertallets opfattelse

o kan omfanget af undervisningen efter anden uddannelseslovgivning være på op til en tredjedel

af minimumstimetallet - 9 lektioner om ugen. Undervisning efter anden lovgivning kan øges ud

over 9 lektioner ved at udvide det samlede lektionstal. Den kan dog ikke overskride halvdelen af

den samlede undervisning på højskolen. Mindst 19 lektioner om ugen skal altid være almindelig

højskoleundervisning. Ordningen bør være fleksibel i forhold til hele kursets tilrettelæggelse.

Udvalget peger på en købsmodel, hvor højskolen køber undervisning hos en part, der er godkendt til

at udbyde den pågældende undervisning. Flertallet lægger vægt på,

7. Formelle uddannelser på højskoler

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

undervisning efter anden lovgivning,

o at de principper, der skal gælde for højskolernes køb af

kolerne og uddannelsesinstitutio-

dels medvirker til at styrke det lokale samarbejde mellem højs

rvisningstilbuddene som mu-

dels medvirker til at sikre en så bred tilgængelighed til unde

nerne,

r en administrativt enkel beta-

ligt uanset højskolernes geografiske placering, ligesom den sikre

lingsordning.

ng af erhvervsmuligheder for de ele-

For at styrke mulighederne for fortsat uddannelse og forbedri

lget,

ver, der er uden gymnasial uddannelse foreslår et flertal i udva

al uddannelse udløser tilskud på både

o at undervisning efter anden lov for elever uden gymnasi

højskolen og den pågældende uddannelsesinstitution.

Et flertal i udvalget vil endvidere anbefale

gelse på bl.a. korte og mellem-

studieforberedende 1 årigt højskoleforløb, der sigter mod opta

o et

lange videregående uddannelser.

at højskolerne får mulighed for at til-

To af udvalgets medlemmer finder ikke, at der er behov for,

s forslag vil medføre eksterne krav

byde undervisning efter anden lovgivning. De finder, at flertallet

ighed for at være en fri uddannelsesin-

til undervisningens indhold og begrænse folkehøjskolens mul

stitution.

Hele udvalget er enig om, at højskolerne fortsat skal være prøve-

og eksamensfrie.

8. Kurser for elever med særlige forudsætninger

lde folkehøjskolens hovedsigte — uanset

Udvalget er enig i, at højskolernes kurser altid skal opfy

kurser i almindelighed

tninger eleverne har. Der er desuden enighed om, at højskole

hvilke forudsæ

gelser om særlige kvalifikationer,

være åbne for alle, og at der normalt ikke må stilles betin

skal

kompetencer eller egenskaber for at kunne deltage.

itionelt ikke benytter højskolerne, kan

For at virke for folkelig oplysning over for grupper, som trad

per, som har særlige forudsætninger,

der være et behov for at kunne tilbyde almene kurser for grup

forudsætninger, eller flygtnin-

. medlemskab af en forening, særlige faglige

feks

ge/indvandrerbaggrund.

Udvalget foreslår,

elever med særlige forudsæt-

af årseleverne kan opnås på kurser, som er tilrettelagte for

o at 15%

ninger.

ern og foreningers landsmøder, general-

Kurser for ansatte inden for samme virksomhed eller konc

tilskudsgrundlaget. Kurser, der er omfat-

forsamlinger eller lignende kan dog ikke være omfattet af

et om lange kurser i 20 uger.

tet af 15%-reglen, kan ikke indgå i opfyldelsen af mindstekrav

9. Integration af flygtninge og indvandrere

rere flygtninge og indvandrere, da

kolerne er på mange måder velegnede i arbejdet med at integ

Højs

vær mellem mennesker med forskellige

kostskoleformen og traditionen for undervisning og sam

" vil have udbytte af at komme i et tæt

forudsætninger er veletableret. Ligesom "de nye danskere

et nært kendskab til flygt-

så vil også "de gamle danskere" have stort udbytte af at få

dansk miljø,

ninge og indvandrerne.

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

Udvalget anbefaler,

l flygtninge og indvandrere som

o at der afsættes midler til vejledning og information over for såve

vejlednings- og integrationsmyndigheder om højskolernes tilbu

10. Højskoleøkonomi og deltagerbetaling

tiv effekt på højskolernes økonomi,

Det faldende elevtal og en række andre faktorer har haft en nega

sse sig de ændrede vilkår. Sektoren

og højskolerne har gennem de sidste par år aktivt forsøgt at tilpa

deltagerbetalingen på lange høj-

har i samme periode faet en række taxameterløft for at nedbringe

skolekurser.

Udvalget fmder,

er for høj og anbefaler, at del-

at den gennemsnitlige ugentlige deltagerbetaling på lange kurser

e dækker kost og logi.

tagerbetalingen skal svare til et niveau, der helt eller delvist alen

For at understøtte denne anbefaling foreslår et enigt udvalg, at

på højskolernes lange kurser.

o at der genetableres en statslig elevstøtteordning for elever

Forslaget opfylder ikke kommissoriets forudsætning om udgiftsne

utralitet.

11. Højskolerne og lokalsamfundet

og omdrejningspunkter i de lokalsam-

De danske højskoler har traditionelt fungeret som kraftcentre

om der kan være behov for vilkår, der

fund, hvor de har været beliggende. Udvalget har drøftet,

imidlertid, at tilskudsregler og andre

særligt tilgodeser skoler i udkantsområder. Udvalget finder

g og placering i det lokale sam-

år bør være neutrale i forhold til skolernes geografiske placerin

vilk

være et redskab i regionalpolitik-

fund. Højskoleloven skal være en ren skolelov og ikke samtidig

ken.

Som en konsekvens heraf indstiller udvalget,

dst 24 årselever, der alene gælder for

at den gældende dispensationsmulighed for kravet om min

dning for lokalområdet, bortfalder.

skoler der i en årrække har haft stor folkelig og kulturel bety

12. Forholdet mellem lange og korte kurser

ksomhed. Da en stigende del af høj-

Udvalget finder, at de lange kurser udgør højskolernes kernevir

drøftet om der burde ske en overflytning

skolernes aktivitet udgøres af de korte kurser, har udvalget

ngen til de lange kurser.

af statstilskud fra de korte kurser til de lange for at stimuler tilga

Da udvalget fmder,

efter gældende regler sker en betydelig

o at de korte kurser fortsat bør støttes, og da der allerede

kan udvalget ikke anbefale, at der

prioritering i tilskudssatserne til fordel for de lange kurser,

e og lange kurser.

sker yderligere ændringer i tilskudsrelationerne mellem kort

13. Regelforenkling

kolerne og Undervisningsministe-

alget har noteret sig, at der løbende er kontakter mellem højs

Udv

parterne.

riet om regelforenkling. Dette arbejde bør videreføres mellem

Udvalget foreslår herudover,

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

o at de detaljerede regler om afkortede kursusuger forenkles.

14. Vilkår for husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Husholdnings- og håndarbejdsskolerne er som højskolerne omfattet af lov om frie kostskoler. Ud-

valget finder, at husholdnings- og håndarbejdsskolernes kombination af folkelig oplysning og per-

spektivering af praktiske kundskaber er væsentlig, og at lovfællesskabet bør videreføres.

o Udvalgets forslag om højskolerne bør også omfatte husholdnings- og håndarbejdsskolerne.

Husholdnings- og håndarbejdsskolerne har gode erfaringer med at tilbyde unge elever undervisning

med prøve i 10. klasse.

For at give skolerne en mulighed for at tilbyde voksne elever undervisning og prøve på samme ni-

veau, foreslår udvalget, at

o at husholdnings- og håndarbejdsskolerne kan godkendes til at undervise og - i modsætning til

højskolerne — afholde prøve i almen voksenuddannelse.

15. Mindretalsudtalelse

Et mindretal, som består af to medlemmer, har uddybet deres synspunkter. Mindretallet følger kun

delvist flertallets forslag i kapitel 4 og 7.

Mindretallet opfatter folkelig oplysning som et dansk og et globalt begreb, der rummer både livs-

oplysning og demokratisk dannelse.

Mindretallet finder ikke, at højskolerne vinder ved at plagiere andre uddannelser, men ved at mar-

kedsføre netop den reale kompetence, som højskolen kan give sine elever. Der vil være en risiko

for, at undervisningen efter anden lovgivning vil komme til at indtage en dominerende plads, hvil-

ket vil være til skade for den almindelige højskoleundervisning og for samværet uden for undervis-

ningen.

16. Bilag

Indeholder nøgletal for højskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler.

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

4.1•1114

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

2. Kommissorium og medlemmer

Kommissorium

t har til opgave at drøfte folkehøj-

Undervisningsministeren nedsætter et højskoleudvalg. Udvalge

ende formålsbestemmelse for

placering i det danske samfund med udgangspunkt i den gæld

skolens

folkehøjskolen, sådan som den er beskrevet i gældende lov.

er på ca. 2.000 årselever, svarende

Folkehøjskolerne har siden 1995 oplevet et fald i antallet af elev

andet forårsaget af en reduceret søgning

til ca. 25 pct. Aktivitetsfaldet på folkehøjskolerne er blandt

e kurser. I samme periode er

lange kurser samt en forskydning af aktiviteten fra lange til kort

til de

antallet af højskoler reduceret med ca. 13 pct.

e ændringer, der kan medvirke til

De seneste år har folkehøjskoleområdet gennemlevet en rækk

uddannelsesbillede.

grundlæggende at ændre folkehøjskolernes rolle i det danske

På baggrund af de seneste års udvikling ønskes:

genfortolke hidtidige opgaver i for-

en vurdering af højskolens mulighed for at påtage sig nye eller

ig dannelse, international forståelse

til udvikling af almen dannelse, herunder naturvidenskabel

hold

og demokratiopfattelse

påtager sig studie- og erhvervsvejledning

en vurdering af behovet og mulighederne for, at højskolen

og dokumenterer deltagernes realkompetencer

uformelle og formelle uddannelse,

forslag til, hvordan højskolerne kan medvirke til kursisternes

de forløb

eventuelt ved at tilbyde (dele af) formelt kompetencegiven

ger, herunder også i forhold til

lse af højskolens tilbud og muligheder for den voksne delta

beskrive

arbejdsmarkedstilknytning

i arbejdet med at integrere flyg

udvalgets overvejelser af, hvordan højskolen kan medvirke

indvandrere i det danske samfund.

tninge og

for mulige regionalpolitiske konse-

algets forslag, overvejelser og vurderinger skal tage højde

Udv

med andre former for uddannelsesinstitu-

kvenser og for højskolernes muligheder for at samarbejde

nser ud fra ønsket om regelforenkling

tioner. Samtidig må udvalget overveje forslagenes konsekve

ålsbestemmelsen.

og tilkendegive, om de indebærer behov for ændring af form

Endelig bedes udvalget overveje fordele og ulemper ved at

de korte.

prioritere lange kurser på bekostning af

oldningsskoler og håndarbejdssko-

ehøjskolerne er en del af et lovfællesskab, hvor også hush

Da folk

at medtænke disse skoler i udvalgets

ler henvender sig til voksne deltagere, anmodes udvalget om

arbejde.

ersoner.

Udvalget kan nedsætte underudvalg og indkalde kompetencep

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

isteriets

Undervisningsministeriet yder sekretariatsbistand inden for min

Forudsætningen for udvalgets arbejde er udgiftsneutralitet.

ramme.

n udgangen af 2004.

Udvalget afgiver en rapport til undervisningsministeren inde

Medlemmer

Udpeget af ministeren:

amtsborgmester Carl Holst (formand)

chefkonsulent Morten Albæk, Danske Bank

direktør Margit Christiansen, CVU Fyn

godsejer, tidl. minister Britta Schall Holberg

lektor Ove Korsgaard, Danmarks Pædagogiske Universitet

kontorchef Jakob Lange, Københavns Universitet

formand, tidl. minister Ebbe Lundgaard, FDB

formand Søren Møller, DGI

forstander Troels Rasmussen, Nordjyllands Idrætshøjskole

tidl. minister Grethe F. Rostbøll

kolernes Elevforeninger

formand Margrethe Thise, Landssammenslutningen af Højs

konsulent Anette Wolthers, Wolthers-Consult

ning i Danmark:

Udpeget af ministeren efter indstillingfra Folkehøjskolernes Fore

formand Louis Mogensen

forstander Helga Koldby Kristiansen

Husholdnings- og

Udpeget af ministeren efter indstillingfra Foreningen af

formand Dorte Bondo

Håndarbejdsskoler:

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

3. Udfordringer

Konjunktur eller struktur?

gninger. Mange højskoler er ble-

Folkehøjskolen har altid været underlagt konjunkturmæssige svin

steret. At noget forgår, og noget nyt

vet nedlagt og nye oprettet gennem de 160 år, højskolen har eksi

Men det voldsomme fald i antallet

opstår, udgør en integreret del af folkehøjskolens selvforståelse.

spørgsmålet: Er der tale om sving-

af årselever siden 1994 er dramatisk historisk set og rejser derfor

gt gennem hele historien? I så fald

ninger af samme karakter, som folkehøjskolen har været underla

indtil konjunkturerne vender. Eller

må skoleformen prøve at klare sig igennem så godt som muligt,

, at folkehøjskolen befinder sig

tale om mentale og strukturelle ændringer af en sådan karakter

er der

ikke nok at vente på mere gunstige

en fundamentalt anden situation end tidligere? I så fald er det

en vigtig skoleform i det danske sam-

konjunkturer, hvis målet er at opretholde folkehøjskolen som

har arbejdet.

fund. Det er med det mål for øje, at højskoleudvalget er nedsat og

af konjunkturmæssig karakter.

forklaring på de sidste 10 års udvikling indgår der klart faktorer

Som

em de senere år og vil først stige væ-

For eksempel er antallet af unge mellem 20 og 22 faldet genn

re års fald alene som et konjunktur-

sentligt i 2009. Det kan derfor være fristende at fortolke de sene

på, at folkehøjskolens nuværende

fænomen. Men det kan også være farligt. Meget tyder nemlig

karakter.

krise ikke kun er af konjunkturmæssig, men også af strukturel

En ny kontekst

folkehøjskolen blev 'født' ind i. Dan-

Det danske samfund er i dag et væsentligt andet end det, som

und, men på vej ind i en post-

er ikke længere et landbrugssamfund, knap nok et industrisamf

mark

sudviklingen er præget af det, som i

industriel samfundsform, som vi ser konturerne af. Samfund

pæisering, multikulturalisering og

kort form kan sammenfattes i begreber som globalisering, euro

individualisering.

Globalisering

epokeskift, der er ved at gøre viden,

Gennem de seneste årtier er der sket et samfundsøkonomisk

ft. Et grundlæggende træk ved globali-

videnskab og vidensproduktion til den vigtigste produktivkra

for arbejdsdeling, nemlig videndeling,

seringsprocessen synes i dette perspektiv at være en ny form

munikationsteknologi. Ved hjælp

ært er blevet muliggjort af den nye informations- og kom

der prim

nde grad ud af nationalstatens

nye kommunikationsmuligheder løftes produktionen i stige

af de

økonomier i et overnationalt kredsløb.

rammer, og økonomien flettes sammen med andre nationale

de samme veje som produktion og økono-

Men identitetsdannelsen synes ikke uden videre at følge

alisering som økonomisk proces og

mi. Vi ser således både et samspil og et modspil mellem glob

identitetsdannelse på såvel det individuelle som kollektive plan

landske elever, er det noget nyt, at

Om end folkehøjskolen har en lang tradition for at have uden

fra udlandet. Gennem de senere år er en

omkring 20 pct. af eleverne på de lange kurser nu kommer

nterede skoler.

række højskoler således i et vist omfang blevet globalt orie

Europæisering

isk og politisk integrationsproces, der

I Europa er der siden 2. verdenskrig sket en økonomisk, jurid

nal-kulturelle grundlag. Ligesom

r og komplementerer det nationale demokrati og dets natio

udfordre

et spændingsfelt mellem på den ene side et

det danske samfund i sin helhed står folkehøjskolen nu i

urel og national-politisk tradition, og på

national-politisk forfatningsgrundlag samt en national-kult

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

den anden side en EU-forfatning, der bygger på en række fæll

litisk sindelag.

es europæiske værdier og et kosmopo-

vigtig opgave at fremme den demo-

På nationalt plan har den danske folkehøjskole set det som en

fund. I dag kan erfaringerne her-

kratiske proces gennem udvikling af og deltagelse i det civile sam

k plan. Det skete bl.a. under

fra med fordel bruges for at fremme en tilsvarende proces på europæis

pa deltog i et 14-dages kursus

det danske formandskab i første halvår 2000, da 1000 unge fra Euro

e forslag til den EU-forfatning,

på 13 højskoler, hvor målet var at diskutere indholdet i og udarbejd

som det europæiske konvent arbejdede med.

Multikulturalisering

elser — haft retning fra Europa til

I århundrede har folkenes kollektive vandringer — migrationsbevæg

Europa. De fleste europæiske

andre kontinenter. De nye migrationsbevægelser har nu retning mod

etnisk, kulturel og religiøs diversi-

nationalstater er gennem de seneste årtier blevet præget af større

fra det nationale ideal, der bygger

tet. I Danmark har migrationen medført, at landet har fjernet sig

har betydet, at den selvfølgelighed,

på sammenfald mellem folk, nation, sprog, kultur og stat. Det

udfordret - med betydelig usik-

med mange har opfattet sig som dansker i Danmark, er blevet

hvor

kerhed til følge.

nationale mindretal. Om end denne

Den danske folkehøjskole har en stærk tradition som fortaler for

som et mere multietnisk, multikultu-

tradition ikke uden videre giver svaret på de problemstillinger,

delse af sammenhængskraf-

og multireligiøst samfund rejser, kan den få betydning for oprethol

relt

er således ifølge Grundtvig noget, alle

ten i det danske samfund. At blive en agtet borger i Danmark

inger, og bør stå aldeles uden for

bør stræbe efter, "men det er ens både for kristne, jøder og hedn

tros-sagen".1

Individualisering

omtales ofte som en faktor, der ligele-

Den stigende individualisering inden for de vestlige samfund

den kulturelle frigørelse og øgede vær-

des har gennemgribende indvirkning på samfundslivet. Med

'kastet tilbage på sig selv' i

, synes det enkelte individ i højere grad end tidligere at være

dipluralisme

s som en moralsk samfundsop-

eget selvdannelsesprojekt. Denne individualisering kan beskrive

dets

vidualisering kan imidlertid også be-

løsende tendens eller som en systemintegrerende tendens. Indi

egoisme, kulturel snæverhed eller ud-

skrives som et fænomen, der ikke nødvendigvis er et tegn på

kan ses som frigørende og som nye

tryk for 'systemets tvang'. Visse former for individualisering

eksistentielle søgeprocesser sættes på

orienteringsforsøg i senmoderniteten, hvor livsæstetiske og

år. Disse søgeprocesser har de

ordenen, og hvor nye former for fællesskaber og solidaritet opst

dags

med folkehøjskolen som et af de steder,

sidste tre årtier været synlige træk i samfundsudviklingen -

hvor de har været mest synlige.

og individualisering - synes på

processer - globalisering, europæisering, multikulturalisering

De fire

stille landet over for store udfordringer.

afgørende vis at præge samfundsudviklingen i Danmark og

disse processer ikke alle ligger i umid-

Folkehøjskolen står ligeledes over for nye udfordringer, idet

elsesmæssige udgangspunkt.

delbar forlængelse af det, der var folkehøjskolens id& og dann

1 Grundtvig: Værker i Udvalg, bd.4:143.

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

Kontinuitet, forfald eller transformation

t - ud fra tre forskellige perspektiver:

Folkehøjskolens historie kan beskrives - og bliver beskreve

mationshistorie.

som en kontinuitetshistorie, enforfaldshistorie og en transfor

mest almindelige. Med udgangspunkt

At beskrive folkehøjskolen som en kontinuitetshistorie er det

frem til nutiden. Nok har der været

i oprettelsen af Rødding Højskole i 1844 spindes der en rød tråd

e ændringer gennem folkehøj-

konjunkturmæssige svingninger, og nok er der sket nogle afgørend

skolens historie, men folkehøjskolens kerne er uforandret siden 1844

edes en kendt genre. I mellem-

At beskrive folkehøjskolens historie som en forfaldshistorie er ligel

ologer' for at svigte folkehøj-

krigstiden blev de såkaldte 'humanister' kritiseret af de såkaldte 'myt

en ført 'tilbage til Grundtvig',

skolens oprindelige grundlag. Mytologerne ville have folkehøjskol

sporet' har været formuleret utallige

som skulle genrejses. Kravet om at få folkehøjskolen 'tilbage på

gange - og bliver det stadig.

ie er sikkert den mest givtige ind-

At beskrive folkehøjskolens historie som en transformationshistor

aktuelle situation. Brugen af

faldsvinkel til forståelse af såvel folkehøjskolens historie som dens

skulle være en hel anden institution

begrebet transformation indikerer dog ikke, at folkehøjskolen

efter en transformationsproces.

ået to store transformationsprocesser,

Siden starten i 1844 kan folkehøjskolen siges at have gennemg

nederlaget i 1864, hvor højskolerne

og den står sikkert midt i en tredje. Den første satte ind efter

Det var først efter, hvad forstander

ændrede sig fra at være højere bondeskoler til folkehøjskoler.

grundtvigske højskole blev den

vig Schrøder, Askov Højskole, kaldte "den store ulykke", at den

Lud

e i forlængelse af samfundsopbrud-

dominerende form for højskole. Den anden transformation sket

ligere - i takt med det fortsatte fald

det omkring 1970. Den tredje er siden år 2000 blevet stadig tyde

e uddybet.

i antal årselever. I det følgende vil kun den anden og den tredje bliv

Folkehøjskolen mellem dannelse og uddannelse

med en anden. Forenklet sagt var

Folkehøjskolen blev skabt for at erstatte &I form for dannelse

et dannet menneske i Danmark, eller

spørgsmålet, om det var nødvendigt at lære latin for at blive

lig dansk. I Grundtvigs skole-

man kunne blive det ved hjælp af det sprog, som folket talte, nem

er den centrale, ikke kampen mod er-

skrifter er det kampen mellem latinsk og dansk dannelse, der

hæver han, at folkehøjskolen - ud

hvervsmæssig uddannelse. Tværtimod, i flere af sine skrifter frem

der.

over folkelig dannelse - også skal give erhvervsfaglige færdighe

at ikke kun eliten kunne blive dannede

At få dansk anerkendt som dannelsessprog gav mulighed for,

e i denne dannelseskamp, det samme

mennesker, men også folket. Det var ikke kun sproget, der skilt

yk i et replikskifte mellem biskop

gjorde opfattelsen af kultur. Det kommer for eksempel til udtr

Deres mening, kære Trier, at De

en, København, og Ernst Trier, Vallekilde: "Er det virkelig

Martens

Nej, det ville Trier ikke: "Det jeg

gøre æstetisk dannede mennesker ud af disse karle og piger?"

vil

virkelig poetisk opfattelse af livet.

vil give eleverne del i, er ikke den æstetiske dannelse, men en

fordi lugten i stalden svækker

Ikke den, der giver fordringer til livet, så de ikke kan malke en ko,

rs bestræbelse var at fremme

sen, men den dannelse, der giver glæde i arbejdet".2 Ernst Trie

livsnydel

er og mønter.

vekselvirkningen mellem åndsliv og produktionsliv, mellem myt

2 Cf. Mette Thomsen: Kunsten og folkehøjskolen, 1982:46.

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

end den afgørende frontlinje i folkehøjskolens første årtier ikke gik mellem dannelse og uddan-

nelse, var der fra starten visse spændinger mellem de to dimensioner. På Rødding Højskole opstod

der således kort efter åbningen en strid om, hvorvidt folkelig-national dannelse eller landbrugsfaglig

uddannelse skulle have første prioritet. Selv om landbrugslæreren led nederlag i denne strid, forblev

landbrugsundervisningen en del af programmet. Dermed blev Rødding model for udviklingen efter

1864, hvor de grundtvigske højskoler satsede på at kombinere to ting. Det ene var at give de unge

en folkelig-national dannelse, der gjorde dem til en del af et selvbevidst dansk folk, det andet var at

give en landbrugsfaglig uddannelse, der satte dem i stand til at forbedre driftsforholdene i landbru-

get. Det arketypiske eksempel på dette samspil mellem dannelse og uddannelse er det første efter-

årsmøde på Askov Højskole i 1865, hvor der blev holdt tre foredrag: et om nordisk mytologi, et om

det sønderjyske spørgsmål og et om spat hos heste.

Dannelse er i sit udgangspunkt selvdannelse, men ifølge den dannelsesteori, som Grundtvig bygger

på, står mennesket ikke kun i et forhold til sig selv, men også til et samfund og til verden i sin hel-

hed. Den danske folkehøjskole stod selvfølgelig i et særligt forhold til det danske samfund. Gennem

historien har de forskellige højskoler engageret sig i samfundsproblemer og samfundsopgaver af

forskellig art. Fra 1864 og frem til 1. verdenskrig var et folkeligt-nationalt perspektiv fælles for de

fleste højskoler. Efter krigen blev perspektivet på en række skoler suppleret med for eksempel et

stærkt engagement i fredsarbejde og mellemfolkeligt arbejde.

For mange højskoleelever indgik et højskoleophold imidlertid ikke kun i et dannelses- men også et

uddannelsesperspektiv. For de fleste unge på landet var nogle måneder på en højskole eneste mu-

lighed for at få mere undervisning, end de havde fået i almueskolen. Alle højskoler underviste i

dansk og regning; næsten alle havde landbrugsfaglig undervisning, alene omfanget varierede. På

landet manglede der imidlertid ikke kun uddannelsesmuligheder for landmænd, men også for land-

håndværkere. I 1904-05 fandtes der håndværkerafdelinger på en tredjedel af alle højskoler. I 1901

startede Askov Højskole elektricitetskurser for møllere og mejerister. Fra 1904 til 1918 blev der på

forsøgsmøllen på Askov Højskole afholdt tremåneders kurser, hvor elektrikere fik en uddannelse

som en slags landlige installatører. På Vallekilde Højskole var håndværkerafdelingen på et tids-

punkt den største afdeling på højskolen.

Gennem årtier påtog de private højskoler sig således en lang række funktioner og opgaver af ud-

dannelsesmæssig og social karakter. Og d6t hvad enten de enkelte højskoler udsprang af eller be-

kendte sig til grundtvigianismen, Indre Mission, arbejderbevægelsen, husmandsbevægelsen, an-

delsbevægelsen, gymnastikbevægelsen m.v. Selv om de ideologiske forskelle mellem disse skoler

kunne tage sig drabelige ud i samtidens øjne, fungerede skolerne - set med eftertidens øjne - på no-

genlunde samme måde, nemlig både som dannelses- og uddannelsesskoler.

Men til forskel fra faghøjskoler (som for eksempel Landbohøjskolen og Danmarks Tekniske Høj-

skole) har folkehøjskolens identitet fra starten bygget på den præmis, at dannelsesdimensionen skal

have højere prioritet end uddannelsesdimensionen.

Højskolen har fra starten i 1844 været kendetegnet ved et stærkt fokus på kostskoledimensionen.

Den enkelte højskoles ide og værdigrundlag blev ikke blot formidlet gennem undervisningen, men

også gennem leveregler og samværsformer. Det betød, at spisning, underholdning, fest m.v. har

medvirket til at konstituere højskolen som institution og som et særligt dannelsesrum. Mens dannel-

Folkehøjskolens tredje søjle

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

-r")-7

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

den tredje søjle i forståelsen af,

uddannelse har udgjort de to søjler, har kostskolelivet udgjort

se og

højskolevision fik Grundtvig i

hvad en højskole er for en institution. En vigtig inspiration til sin

ge i alle måltiderne sammen de

Cambridge, da han i sommeren 1831 blev inviteret til at bo og delta

Hal ved lange Borde med Bænke, som i

øvrige lærere på stedet: "På Collegierne spistes der i en stor

de vil, spiste jeg snart hist og snart

Bønder-Stuer, og da Alumnerne kan tage tilbords med sig hvem

livet på Cambridge,

har genera-

her, hvor vi som kiendes, mødtes"

Som Grundtvig blev betaget af

em nogle måneder på

tion

efter generation af unge været betaget af og begejstret for samlivet genn

danske højskoler.

der efterhånden blev et kendemærke

Folkehøjskolen opbyggede en række institutioner og ritualer,

for no&en definitionen - på en højskole.

•

Fælles måltider

Morgensamlinger som en fælles start på dagen

Foredrag

Fællessangen efter højskolesangbogen

Kulturelle og sociale arrangementer om aftenen

Fest med (folke)dans lørdag aften

rammer, undervisninger skaber

Højskolelæreren som lever sammen med eleverne ud over de

til højskole. Men der er ingen tvivl

I praksis er disse elementer blevet vægtet forskelligt fra højskole

nter', der udfordrer og provokerer,

om, at også for mange unge i dag er det netop disse 'kultureleme

eleverne indgår i.

og som udgør et væsentligt grundlag for de dannelsesprocesser,

Folkehøjskolen mellem gode råd og folkets trang

ma, som Ludvig Schrøder stærke-

Folkehøjskolen har som privat skole siden starten stået i det dilem

intentioner om, hvad der er folkehøj-

re end nogen anden har peget på, nemlig at alle gode ideer og

er. Vi er, siger Schrøder i

ve, jo i sidste instans afhænger af, om man kan tiltrække kund

skolens opga

gaa frem efter vor erfaring om

tale i 1872, nødt til at rette os efter folkets virkelig trang. "Vi maa

derfor holde sig til det gamle ord-

denne trang og se at komme folket i møde".4 Højskolelærerne må

lig nødvendigt at lægge mærke til,

sprog: "Stik fingeren i jorden, og lugt, hvor du er." Det er nem

vi danske folkehøjskolelærere staar

hvad folket har trang til, og hvad folket kan tage imod. "Naar

, der har bemærkninger at

for lærde mænd eller embedsmænd, rigsdagsmænd eller ministre

lige over

e at høre, hvad raad I kan give

e om vor virksomhed, da maa vi sige: 'Det skal være os en glæd

gjør

følge et eneste af disse raad, fordi vi

os med hensyn til vor gjerning. Men vi tør ikke love, at vi kan

En højskoleforstander skal selvfølge-

er afhængige af dem, som vi med vor skolegjerning tjæner'."5

n han kan ikke forpligte sig til at

lig lytte til gode råd fra ministre, politikere og embedsmænd, "me

ikke passer ind i den hårde virke-

e den givne anvisning; 'ideen' kan være nok så smuk: når den

følg

kommer han til at sulte, og det er da

lighed, så kan han ikke bruge den; bliver hans skole tom..., da

øder sammenfatter sine synspunkter i

kun en ringe trøst, at det er for ideens skyld han sulter".6 Schr

forskjellig paa forskjellige steder og

de så ofte citerede ord: "Der, hvor folkets trang, som kan være

ning. Derfor kan folkehøjsko-

kjellige tider, møder lærernes ævne, der ligger højskolens gjer

til fors

dtvigs Breve til hans Hustru under Englandsrejserne

3 Jf. breve fra Cambridge den 14. & 19. juni 1831. N.F.S. Grun

1829-31, udg. Af Børnebørnene, København 1920:145ff.

ilde: Den grundtvigske folkehøjskole 1844-1944,

4 Ludvig Schrøder: Folkehøjskolemødet i Kristiania, Vald. Stenk

1944:80.

5 Ludvig Schrøder: Follcehøjskolemødet i Kristiania, 1944:80.

6 Ludvig Schrøder: Nordisk Månedsskrift 1872: 454.

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

len, saa længe den er en fri, af staten uafhængig, skole, aldrig blive en fast indretning, som gaar

efter bestemte regler; al tid vil den blive afhængig af deres ævner, som vil virke paa ungdommen,

og af denne trang."7

Men kan man overhovedet være sikker på, at en imødekommelse af elevernes trang ville resultere i

en god højskole? Det spørgsmål har i det stille naget de fleste højskolefolk, der siden har citeret

Schrøders synspunkter ved festlige lejligheder. Skal der ikke være en kvalitetsmålestok, som er uaf-

hængig af elevernes trang? Er Schrøder rede til at gå planken ud og fastholde det pragmatiske syns-

punkt, at den eneste form for kvalitetskontrol, der kan bruges, er at tælle antallet af elever? Jo flere

elever, des bedre højskole! Ludvig Schrøder peger på en problemstilling, der stadig er aktuel. Det

centrale spørgsmål er fortsat, hvem der kan og skal 'styre' folkehøjskolens udvikling.

Forskellen på folkehøjskolen før og efter 1970 kan beskrives på mange måder. Her skal kun påpe-

ges, at folkehøjskolen gennem årtier i altovervejende grad var for unge fra landet, hvor skolegang

var knyttet til en bestemt livsfase, først barndommen og dernæst ungdommen. Folkehøjskolen blev

oprettet på et tidspunkt i det danske samfunds skolariseringsproces, hvor en stigende del af ung-

dommen begyndte at efterspørge undervisning ud over de 7 år i børneskolen. Ofte var et højskole-

ophold den eneste mulighed for efteruddannelse for unge på landet.

Folkehøjskolens erhvervsfaglige og studieforberedende undervisning har haft varierende indhold og

omfang frem til omkring 1970. I takt med at landhåndværkerne blev stillet over for de samme ud-

dannelsesmæssig krav som byhåndværkerne, blev de stærke bånd mellem folkehøjskolen og land-

håndværkerne brud i mellemkrigstiden. I perioden 1920-40 blev håndværkerundervisningen udskilt

fra højskolerne i selvstændige håndværkerskoler, som f.eks. i Haslev og 011erup. I 1936 blev hånd-

værkerafdelingen nedlagt på Vallekilde Højskole. Den landbrugsfaglige undervisning fortsatte der-

imod frem til 1968. Mens folkehøjskolens og den faglige håndværkerundervisnings veje endelig

skiltes omkring 1940, skete det samme først med den landbrugsfaglige undervisning omkring 1970.

I samme periode blev en række 'forskoler' på højskoler nedlagt, for eksempel forskoler for sygeple-

jersker og forskoler for seminarier (præparandklasser). Den forskole for sygeplejersker, der i 1927

var blevet oprettet på Testrup Højskole, blev således nedlagt i 1975. Det samme skete med tilsva-

rende forskoler på andre højskoler. Med indførelse af højere forberedelseseksamen (hf) blev de for-

skoler til seminarier, der fandtes på flere højskoler, ligeledes nedlagt. Disse forskoler havde funge-

ret på den måde, at den prøveforberedende undervisning fandt sted på højskolerne, hvorimod selve

optagelsesprøven blev afholdt på et seminarium.

Højskolernes erhvervsfaglige og studieforberedende undervisning gik således endelig i opløsning

omkring 1970. Den form for undervisning indgik i nye uddannelser og på andre uddannelsesinstitu-

tioner som f.eks. hf-kursus, erhvervsskoler, voksenuddannelsescentre og AMU-centre. Fra at de

private højskoler gennem årtier havde været eneste mulighed for opkvalificering, blev folkehøjsko-

len nu i stigende grad omringet af offentlige uddannelsesinstitutioner, der hver tog deres del af den

kompetencegivende undervisning, der tidligere havde fundet sted på højskoler. Dog var der den

afgørende forskel, at på de nye offentlige uddannelsesinstitutioner fik man efter bestået eksamen

formel kompetence.

Opløsning af den erhvervsfaglige og studieforberedende undervisning

7 Ludvig Schrøder: Folkehøjskolemødet i Kristiania, 1944:80.

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

at inddrage efterskolen, der omkring

nye kontekst kan perspektiveres ved kort

Folkehøjskolens

yndte at tage et 8. og 9.

d det problem, at flere og flere unge beg

1960 for alvor blev konfronteret me

r. Spørgsmålet var der-

ikke længere var potentielle efterskoleeleve

skoleår i folkeskolen og derfor

' efterskole, dvs. 5 måneders

ende efterskoler skulle fastholdes som 'ren

for, om de private, selvej

uden prøver. Eller om efterskolerne

og 3 måneders sommerskole for piger -

vinterskole for drenge

ernes formand, Tage Dybkjær, var

9. klasse - med prøver. Selv om efterskol

skulle tilbyde 8. og

veforberedende under-

t lig, gik et flertal i bestyrelsen ind for prø

imod, og sagde, det bliver over mi

kert ikke have det omfang

havde ændret kurs, ville efterskoler helt sik

visning. Hvis ikke efterskolen

se, som de har i dag.

og den indflydelse på unges liv og dannel

enkeltfag på højsko-

Skulle det være muligt at tage hf eller hf-

For folkehøjskolen var spørgsmålet:

sen af 1970'erne en

r på Skælskør Folkehøjskole, var i begyndel

ler? Helge Severinsen, forstande

i højskoleforeningens bestyrel-

nkt. Men forslaget vandt ikke tilslutning

varm fortaler for det synspu

spunkt, var imod, hvilket han

formand for højskoleforeningen på det tid

se. K.E. Larsen, der var

men med, at to års undervisning (fuld

r hf blev afvist hang det blandt andet sam

senere fortrød.8 Nå

den danske folkehøjskole.

indpasse i den struktur, som kendetegner

hf) ikke lod sig

Opløsning af de nationale dannelsesfag

re unge med en

for alvor tog fart i 1960'erne, kom der fær

Med afvandringen fra landbruget, som

unge med en anden bag-

og samtidig begyndte der at komme flere

traditionel baggrund på højskole,

dvs. sundheds-, uddannelses-

r skulle ind i - de såkaldte s-u-s-erhverv,

grund. De kom især fra - elle

e en funktion i et landbrugs-

skolen 'sprang' så at sige direkte fra at hav

og socialområdet. Folkehøj

tindustrielt samfund.

fund til at erobre sig en position i et pos

sam

dieforberedende under-

nde årsag til, at den erhvervsfaglige og stu

Denne udvikling var en medvirke

højskolens dannelsessyn ænd-

gled ud af højskolen omkring 1970. Folke

visning i stor udstrækning

ormen radikalt. Det samme skete

hvilket i løbet af

år forvandlede skolef

rede ligeledes karakter,

ne gearet til at forval-

manistiske uddannelser på universiteter

med universiteterne. Indtil 1970 var hu

generation. Denne

de sin identitet ved mødet med den næste

te et historisk stof, så det ikke miste

tilgang - og et eksamenssy-

t gennem en særlig form for historisk

traditionsforståelse blev oprethold

eksamenssystem for at opret-

kehøjskolen var, at den ikke behøvede et

stem. Det enestående ved fol

ional dannelse byggede på.

de den historiske tilgang, som folkelig-nat

hol

e af tilvalgsprincippet,

delvist sammen. Det skete med indførels

Men omkring 1970 brød systemet

dens kanoniske tekster, nem-

en instans for faget end traditionen med

der med & hug indsatte en and

t. Med indførelse af dette princip

indføre tilvalg er at individualisere studie

lig de studerende selv. At

i humanioras lan-

Jensen, "fandt den mest radikale reform

i humaniora, siger professor Johan Fjord

".9 Derfor blev det nu

århundredelang tradition sin magtstilling

ge historie sted. Med den mistede en

ende kunne motiveres for.

de pædagogiske processer, hvad de studer

afgørende for fagets indhold og

De forvandledes til et lager af

forud givne traditioner deres betydning.

Med dette hug mistede de

Denne udvikling brød igennem

studerende i udveksling med hinanden.

muligheder for lærere og

af 1990-erne.

efter 1970, men fuldbyrdes først i løbet

d den kendte højskole. Ingen

algsprincippet betydet et radikalt brud me

For folkehøjskolen har tilv

e med højskoleområdet, advaret

n, der fra 1970 var statens tilsynsførend

har som Vilhelm Nielse

raf uddrag er bragt i: "Samta

8 I et interview med Ove Korsgaard hvo

Uddannelseshistorie 1997.

6:97.

9 Johan Fjord Jensen: "Historietabet". 199

. Larsen

le med tidl. Undervisningsdirektør K.E

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

v han i 1983 en artikel i Højskole-

mod denne udvikling. Efter at have beklædt posten i 13 år skre

det mundtlige ords krise som udtryk

bladet, hvor han tog bladet fra munden. Han ser foredragets og

at mennesker som mennesker har

for en dybtgående krise, der skyldes "en svigtende forståelse af,

og at ord og sprog er det bedst egne-

og er ånd, og at denne ånd kan og skal vækkes, oplives, næres,

itet". Men udviklingen i folkehøj-

de, ja, måske eneste egnede middel og redskab til en sådan aktiv

iklinjer, formningslinjer, kunstlin-

skolen går fra talerstolen til værkstedet. "De kloge anlægger mus

alternativ til ord-sprog (und-

jer, dramalinjer osv. Man taler om kropssprog, som om det var et

. I selvvirksomhedens hellige

d!). Til det mundtlige sprog er det i hvert fald et falsk alternativ

skyl

aften bruge deres hænder og krop i

navn lader man eleverne dage og uger igennem fra morgen til

spiller, tegner og maler, former i ler

form af projektarbejde o.lign. De danser, fotograferer, væver,

es der ikke vægt på. Det er et tilbage-

og andre materialer i flere uger eller måneder i træk. Ord lægg

lagt stadium."1°

", konstaterede statens tilsynsføren-

Det mundtlige ord er på folkehøjskolen blevet "en by i Rusland

rnes? - krav om selvrealisering og

de. "Selv grundtvigske højskoler bøjer sig for elevernes - og lære

fag til hovedsagen, ja, til eneste fag i

selvudfoldelse med andet end ord og gør håndens og kroppens

g, ja vel, det er i orden, men det må

uger eller måneder af et i forvejen kort højskoleophold. - Bifa

g og ord, hvis det skal være grundt-

have noget bærende at være bifag til, noget som bæres af spro

grundtvigske tradition i folkehøj-

vigsk.il Vilhelm Nielsen formulerer sig her i forlængelse af den

e ord, ånd og modersmål. Hvad han

skolen. Alle kerneord er med: vækkelse, talerstol, det mundtlig

, dens skolesyn og pædagogik -

at hele denne verden er i skred - dens livssyn og menneskesyn

ser er,

havde ingen effekt. Højskolerne

han søger at gøre klart, hvad det er, der går tabt. Men hans ord

ige dannelsesfag.

satsede i stedet på at inddrage de æstetiske fag som fuldgyld

eterne medførte den mest radikale

Ligesom indførelse af tilvalgsprincippet i humaniora på universit

ippet på højskolerne et markant

i humanioras historie på universiteterne, indebar tilvalgsprinc

reform

hidtidige historie. Og det skete nogen-

brud med den tradition, der havde domineret folkehøjskolens

muligheder for højskoleeleverne, men

lunde på samme tid. Nok havde der tidligere været visse valg

ratur/dansk og historie/samfundsfag.

de var få og gjaldt kun de perifere fag. Alle skulle havde litte

udvidet, blev de klassiske nationale

Og alle skulle møde til foredrag. Men da valgmulighederne blev

- ind imellem til offentlighedens

elsesfag fravalgt. Det resulterede i et fag- og kursusudbud, der

dann

gere prægede højskolen. Hvad de stu-

store forargelse - lå temmelig langt fra det fagudbud, der tidli

old og de pædagogiske processer.

derende kunne motiveres for, blev nu afgørende for fagets indh

5, beskriver præcist den måde,

Grundtvigs Højskole Frederiksborg reklamerede med i 199

Det, som

e dit skema, f.eks. med vægten på:

fleste højskoler fungerer på i dag: "Du kan selv sammensætt

rie eller livsanskuelse, medicinsk

rytmisk gymnastikleder og idræt på tværs, eller litteratur og histo

tegning og medier. Du kan også bare

etik, psykologi og religion, eller drama og musik, eller kunst,

vælge frit uden en bestemt sammenhæng".12

gjort det - beskrives som en for-

Folkehøjskolens nyere historie kan - som Vilhelm Nielsen har

sformationshistorie - en tilpasningshi-

faldshistorie. Men den kan lige så vel beskrives som en tran

nye dannelsesbehov, for eksempel

storie - idet folkehøjskolen forandrede sig for at imødekomme

da der omkring 1970 blev skabt

v der opstod med den nye form for voksenliv. Det betød, at

det beho

e del af befolkningen at tage på høj-

muligheder for at tage på korte kurser, begyndte en langt størr

10 Højskolebladet 1983:546-49.

11 Højskolebladet 1983:546-49.

12 Danmarks Folkehøjskoler 1995:70.

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

men, er det 'at tage på højskole' i sti-

skoleophold tidligere var knyttet til ungdom

skole. Fra at et høj

nnem.

gende grad blevet en mulighed livet ige

kud af nye ideer, der blev

kolen at omstille sig, skyldtes også det tils

At det lykkedes for folkehøjs

ungdomsoprøret. Der opstod en

, som med en forenklet betegnelse kaldes

udviklet i kølvandet på det

samfundsengagement og en stor inte-

hvoraf flere markerede sig med et stærkt

række nye højskoler,

rede indpas på dan-

idsthed, økologi, energi, sundhed vandt alle

resse for den tredje verden. Miljøbev

imenter. I samme peri-

0'erne i form af kurser og praktiske eksper

ske højskoler i begyndelsen af 197

re sig i samfundets problem-

fra byerne at tage på højskole for at engage

ode blev det mode for unge

et på - eller som en del af - denne

livsformer og realisere sig selv. I kølvand

stillinger, afprøve nye

opgaver i form af henviste elever, der

øjskolerne udfordret af en række sociale

udvikling blev folkeh

for kostskolelivet. Denne

n som tværtimod ofte var en belastning

ikke altid kunne drage nytte af, me

har hængt ved, og som har

e en række myter om folkehøjskolen, der

proces var med til at producer

skoleformen.

bidraget til et betragteligt prestigetab for

2 til 105 i 1994. I 1980'erne bidrog den

steg antallet af højskoler fra 77 i 1971/7

I samme periode

stige kvote2-ordning til den

ikke mindst den for folkehøjskolen gun

store ungdomsarbejdsløshed og

dten af 1990'erne. For mange

skolerne, en søgning, der kulminerede i mi

støt stigende søgning til høj

skoleophold en meningsfuld point-

e ind i et uddannelsesforløb, blev et høj

unge, der søgte at komm

givende læreproces.

skoler med godt 15

faldet med knap 30 procent og antallet af

Siden 1994 er antallet af årselever

bilisere sig eller blive vendt

års markante tilbagegang vil fortsætte, sta

procent. Hvorvidt de sidste 9

t synes at afhænge af, i hvor høj

et centralt spørgsmål for udvalget. Svare

til ny fremgang, har været

konjunkturmæssige svingninger eller

tilbagegangen som udtryk for 'normale'

grad man vurderer

folkehøjskolernes rol-

der mere grundlæggende er ved at ændre

som tegn på strukturelle ændringer,

le i det danske uddannelsesbillede.

Naturvidenskabelig dannelse

æstetisk dannelse og

bes, nemlig naturvidenskabelig dannelse,

Tre former for dannelse skal uddy

til naturvidenskaben rejses

ikke første gang, folkehøjskolens forhold

demokratisk dannelse. Det er

nskaben efter 'det moderne

mstilling. Det skete allerede, da naturvide

som en påtrængende proble

betydning, ikke kun for den teknolo-

1870 fik stadig større samfundsmæssig

gennembrud' omkring

er. I folkehøjskolen

kningsnøgle for de humanistiske disciplin

giske udvikling, men også som fortol

ing og videnskabelig

kter på forholdet mellem folkelig oplysn

aftegnede der sig to hovedsynspun

ns forklaringsmodel, men

ikke skulle kere sig om naturvidenskabe

oplysning. Det ene var, at man

en humanistisk. Det andet

skabelig, som i dagens tenainologi kaldes

holde sig til en åndsviden

mellem folkelig oplysning og viden-

n skulle forsøge at etablere en forbindelse

synspunkt var, at ma

lle også kunne refere-

skulle selvfølgelig være folkelig, men sku

skabelig oplysning. Undervisningen

ikke af positivistisk art.

re til et videnskabeligt grundlag, om end

på dagsordenen til det såkaldte Ti-

d til naturvidenskaben var hovedpunktet

Folkehøjskolens forhol

agerne til. Med ansæt-

er fra Askov Højskole var en af initiativt

volimøde i 1878, som Ludvig Schrød

e en forbindelse mellem

la Cour forsøgte Ludvig Schrøder at knytt

telse af videnskabsmanden Poul

hedssyn på naturen. Poul la

idenskab ved at fastholde et romantisk hel

folkelig oplysning og naturv

måde og metode. Han skrev selv

dtvig vægt på den historiske betragtnings

Cour lagde som Grun

atik og fysik ses som

d Jacob Appel Historiskfysik, hvor matem

Historisk matematik og sammen me

at den bedste måde at lære

gerne bygger på den pædagogiske tanke,

led i en historisk udvikling. Bø

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

matematik og fysik på er ved at følge den erkendelsesvej, som menneskeslægten har fulgt gennem

historien. Naturvidenskabelige fag fik en plads i den faglige undervisning, der blev givet på højsko-

ler. Det kommer for eksempel til udtryk på de elektrikerkurser, som blev afholdt på Askov Højskole

i begyndelsen af 1900-tallet. Her underviste den daværende forstander Jacob Appel i kemi og fysik

og den senere forstander J.Th. Arnfred i elektroteknik, maskinlære, mekanisk fysik, matematik og

regning. Også i den landbrugsfaglige undervisning, der blev givet på de fleste højskoler frem til

omkring 1970, spillede den naturvidenskabelig tilgang en afgørende rolle. Men i takt med at den

håndværks- og landbrugsfaglige undervisning gled ud af folkehøjskolen, gled også kemi, biologi,

fysik, tegning og matematik ud som fag. Og da forsøget på at inkorporere naturvidenskaben i folke-

højskolens overordnede dannelsesprogram aldrig rigtig havde slået an, blev folkehøjskolen efter

1970 for alvor en humanistisk institution.

Dog er det ikke en helt præcis beskrivelse af transformationsprocessen. I løbet af 1970'erne opstod

der nemlig en ny interesse for naturen, idet vind- og solenergi, forurening, økologi, kostpolitik, fri-

luftsliv mv. er temaer, der vandt indpas på mange højskoler. Denne stigende interesse for naturen

førte imidlertid ikke i første omgang til stigende interesse for de naturvidenskabelige fag. Men ved

at bygge videre på denne interesse vil det være muligt for højskolerne gennem en bevidst indsats at

bidrage til at styrke naturfagenes stilling.

Den borger, der ikke har et minimum af naturvidenskabelig dannelse, vil i stigende grad føle sig

hægtet af samfundsudviklingen. Det kan medføre marginalisering og resultere i et demokratisk pro-

blem. Kendskab til naturvidenskab bør derfor betragtes som en selvfølgelig del af et moderne dan-

nelsesbegreb. At inddrage naturvidenskabelige emner på en faglig og kompetent måde er derfor en

naturlig opgave for folkehøjskolen.

De æstetiske, musiske og kropslige dannelsesdimensioner er i lovgivningssammenhæng nævnt for

første gang i forbindelse med ændringen af højskoleloven den 1.1. 2000. Her fremhæves det, at

"æstetiske, musiske og kropslige dimensioner, som udtrykker et menneske-, samfunds- eller natur-

syn, og som ikke er indlæring af færdigheder, kan indgå i de almene perspektiver, men ikke i et

omfang, der strider mod intentionerne om den brede almene oplysning".1 Disse bemærkninger af-

spejler den transformationsproces, som folkehøjskolen har gennemgået.

Forenklet man kan sige, at folkehøjskolen frem til 1970 var en 'poetisk' højskole, hvor litteratur og

historie udgjorde de to centrale dannelsesfag. Efter 1970 er folkehøjskolen blev en 'æstetisk' højsko-

le, hvor musik og kunsthåndværk udgør de to nye centrale dannelsesfag. Defineres et linjefag til

mindst seks timer om ugen, havde 46 højskoler i 1993 linjefag i musik, 43 i kunst, mens fire havde

det i litteratur og tre i historie.14 Med andre ord: Gennem de sidste 30 år har musik og

(kunst)håndværk afløst historie og litteratur som folkehøjskolens hovedfag.

Dette skift i dannelsesprocesser er først og fremmest forbundet med et skift i samfundets produkti-

onsproces. En hypotese kunne være, at folkehøjskolens dannelsesfag har ændret karakter, fordi pro-

duktionsprocessen nu i højere grad tager udgangspunkt i åndens arbejde end i håndens arbejde. I

videnssamfundet består arbejde ikke i samme grad som tidligere i, at man bruger sin krop og arbej-

der med ting, men at man bruger sit hoved og arbejder med symboler. Den post-industrielle ar-

afsnit.

13 Jvf. Lovforslag nr. L 160 af 16.december 1999, Almindelige bemærkninger, lovforslagets indhold, 8.

14 Bygger på optegnelser foretaget af Højskolernes Sekretariat.

Æstetisk dannelse

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

bejdsplads adskiller sig fra den industrielle ved at være et sted, hvor man kommunikerer, skriver,

regner, tegner og så videre. Arbejde minder for mange mere om, hvad man tidligere kaldte åndsar-

bejde, og arbejdspladser ligner mere uddannelses- og forskningsinstitutioner end fabriksanlæg. Sta-

dig flere bruger kroppen stadig mindre i produktionsprocessen.

Allerede med opbygningen af velfærdsstaten skete der en betydelig vækst i service- og omsorgsbe-

tonet arbejde. Siden er der sket en voldsom forøgelse af produkter som reklame, underholdning,

musik, film, design, turisme, sport, udstillinger, begivenheder mv. Der er sket en stigende integrati-

on af varer og kultur, af ting og symboler, hvilket tvinger os til at danne nye forestillinger om, hvad

vi forstår ved ord som produktion og produkter. Produkterne bliver i stigende grad afinaterialiseret.

Hele diskussionen om viden som den primære drivkraft i produktionsprocessen har ifølge visse so-

ciologer en tendens til at overbetone de kognitive aspekter af viden. De peger på, at flere og flere

områder af hverdagslivet i stigende grad er præget af æstetisk refleksivitet.

Det er i denne sammenhæng sigende, at Videnskabsministeriet i juni 2004 nedsatte et udvalg med

deltagelse af bl.a. kunstnere og sportsstjerner, der skal se på, hvordan universiteterne kan udvikle

uddannelser, som kan fremme kultur- og oplevelsesøkonomien. Ifølge videnskabsministeren har

Danmark et kæmpe vækstpotentiale inden for områder som kunst, design, film, teater, turisme,

computerspil og sport. Men ifølge en OECD-undersøgelse er det danske uddannelsesniveau inden

for disse områder betydelig lavere end i de lande, vi normalt sammenligner os med.

Hvad der ikke er inddraget i undersøgelsen, er højskolerne, der gennem de sidste 30 år har udviklet

sig til en slags laboratorier for æstetiske læreprocesser. Højskolerne har på mange måder været

spydspidser i den samfundsmæssige udvikling, som det nedsatte udvalg nu skal fremme i universi-

tetssammenhæng. Højskolernes væsentligste bidrag har ikke været at skabe vækstmuligheder for

kommende kunstnere, men derimod at være væksthuse for æstetiske læreprocesser for en betragte-

lig del af den danske befolkning. Måske er det en vigtig baggrund for det store vækstpotentiale, der

nu tales om. En nærmere undersøgelse af højskolernes nyere historie kunne vise, i hvilket omfang

højskolerne har haft betydning for de miljøer, der rent faktisk er skabt gennem de sidste årtier i

Danmark inden for områder som kunsthåndværk, musik, film og teater.

Demokratisk dannelse

Folkehøjskolen indtager en central plads i de fleste danmarkshistorier, der er skrevet gennem det 20.

århundrede, idet den af mange historikere betragtes som en vigtig forudsætning for den måde, de-

mokratiet har udviklet sig på i Danmark. Folkehøjskolens betydning for demokratiet er så fast for-

ankret i den historiske bevidsthed, at det sjældent diskuteres, hvordan staten skal forholde sig, hvis

en højskole bygger på et tvivlsomt demokratisk værdigrundlag. Problemstillingen blev dog rejst, da

forstander Niels Bukh, 011erup Gymnastikhøjskole, i efteråret 1933 udtrykte stor begejstring for

nazismen og stor lede ved det parlamentariske system. Dagladet Socialdemokraten fandt det forka-

steligt, at Bukh modtog statsstøtte, idet han "gør sig skyldig i et groft tillidsbrud i sin egenskab af

opdrager på en statsunderstøttet anstalt ".15 Den socialdemokratiske undervisningsminister Frederik

Borgbjerg forstod godt, at "bladet fandt det underligt, at en mand, der selv nyder godt af statens

midler, kritiserer denne stat". Men staten skulle ikke blande sig i Niels Bukhs holdninger. "En mand

har ret til at være anarkist og kræve staten afskaffet", når blot han ikke bruger "ulovlige midler til at

gennemføre sit krav i så henseende". Borgbjerg skelnede således skarpt mellem holdninger og

15 Cf. Hans Bonde: Niels Bukh. En politisk-ideologisk biografi, 2001:268.

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

stormer København, ja så må

handlinger. "Hvis Niels Bukh stiller sig i spidsen for sine karle og

staten tage affære, men næppe før."16

lemstilling, som folkehøjskolen

Hvorvidt demokrati skal indgå i en skoles værdigrundlag, er en prob

private grundskoler besluttede

har tilfælles med de øvrige frie skoler. Når det gælder friskoler og

efter deres formål og i hele

Folketinget efter en omfattende debat i 2002 følgende: "Skolerne skal

og folkestyre samt udvikle og

deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed

og grundlæggende frihedssyn,

styrke elevernes kendskab til og respekt for menneskerettigheder

der var rejst tvivl om, hvorvidt

nder ligestilling mellem kønnene".17 Loven blev vedtaget, fordi

heru

alle friskoler byggede på et demokratisk grundlag.

e umiddelbart synes logisk, da folke-

Skal denne paragraf også gælde for folkehøjskolen? Det kunn

m, der virker i et demokratisk

højskolen ligesom friskoler og private grundskoler er en fri skolefor

folkehøjskolen ikke henvender sig

samfund. Dog er der forhold, der taler imod. Den vigtigste er, at

borgere i det danske demokra-

til børn og unge, men til voksne mennesker, der allerede er myndige

set myndige mennesker og udgør

ti. I dag er næsten alle folkehøjskolens elever og kursister formelt

var tilfældet, da valgretsalderen var

dermed principielt set grundlaget for demokratiet, hvilket ikke

at underlægge dem en formålspa-

og 23 år. Det vil derfor være et overgreb på myndige borgere

i et samfund med frihed og folkesty-

ragraf, der pålægger skolerne at "forberede eleverne til at leve

ste den personlige myndighed er -

re". Der lever de allerede! Hvad man derimod kan uden at anta

indføje demokratisk dannelse som

som højskoleforeningen allerede har gjort i sit ideprogram - at

dannelse.

højskolens formål. Dannelse er i sit historiske udgangspunkt selv

e. Det betyder, at demokratisk dan-

Mens dannelse er selvdannelse, er demokrati samfundsdannels

vider på den ene side og et sam-

nelse bygger på en spænding mellem myndige, autonome indi

at demokratisk dannelse både må tage

fundsmæssigt fællesskab på den anden. Spændingen betyder,

nen om medborgerskab og

unkt i visionen om personlig myndighed og autonomi og i visio

udgangsp

dighed og demokratisk med-

lemskab af et demos. Men hvordan få udvikling af personlig myn

med

enkeltes selvbestemmelsesret og

borgerskab til at gå op i en højere enhed? Hvordan fastholde den

t i demokratisk dannelse. At forsøge

samtidig definere, hvad der er godt for andre? Det er dilemmae

e. Et kendetegn ved totalitære po-

at fjerne dilemmaet, vil være at gøre demokratiet en bjørnetjenest

går op i kollektivet. Frem for at

e systemer er nemlig, at individet anskues, som om det retsløst

litisk

ger, som demokratiet ikke kan frigø-

forsøge at fjerne dilemmaet er der brug for indsigt i de spændin

re sig fra.

okrati som ideal og den sociale virke-

Demokrati bygger således også på en spænding mellem dem

forestillinger om universelle ret-

ed. Historisk blev det moderne demokrati skabt på grundlag af

ligh

om magtens tredeling, om pluralisme,

tigheder, om lighed og frihed, om borgernes ret til at stemme,

grundlæggende idealer. Mellem

om tolerance m.v. Disse forestillinger udgør stadig demokratiets

tant være spænding, idet der altid

disse forestillinger og de faktiske realiteter vil der imidlertid kons

ale virkelighed. På den måde

være en forskel mellem den symbolske konstruktion og den soci

vil

d, der skal reduceres. Demokratiet

kan man tale om, at der altid vil være et demokratisk undersku

ensus og konflikt, enighed og uenighed.

bygger endvidere på en vedvarende spænding mellem kons

af konfliktens civiliserende betydning.18

I sidste instans beror demokrati sikkert på en anerkendelse

afi, 2001:273.

16 Cf. Hans Bonde: Niels Bukh. En politisk-ideologisk biogr

grundskoler m.v."

17 "Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private

18 Jf. Rune Slagstad: De nasjonale strateger, 1998:465.

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

Sammenfattende kan demokratisk dannelse defineres som det at oparbejde en indsigt i og holdning

til de grundlæggende dilemmaer, som demokratiet aldrig kan slippe ud af.

Kostskoleformens udfordringer

Folkehøjskolens fremtid er dybt forbundet med spørgsmålet, om folkehøjskolen skal fastholdes som

kostskole, eller om det skal være muligt at drive højskole uden internat (som Borups Højskole del-

vist har gjort i over hundrede år). At folkehøjskolen som kostskole er under pres, kan tydeliggøres

ved et kort kik på den svenske højskoles nyere historie. På de svenske højskoler er flere og flere

højskoleelever dagelever, og færre og færre bor på skolerne. Antallet af dagelever er nu på omkring

60 procent. Det har på den ene side betydet, at 'kostskolelivet' ikke længere er en integreret del af et

højskoleophold, og på den anden side, at mange flere voksne (med familie og forsørgeforpligtigel-

ser) kan tage kurser på højskoler. Ved at svække højskolen som kostskole har den svenske højskole

sikkert styrket sin position som skoleform for voksenuddannelse og livslang læring. Med andre ord:

på den ene side har den svenske højskole uden tvivl tabt en del af det særpræg, som kostskolelivet

var med til at give, på den anden side har den placeret sig som en central skoleform i det svenske

uddannelsesbillede. På de 147 højskoler, der findes i Sverige, er 2-300 årselever ikke ualmindeligt.

For folkehøjskolen i Danmark er det principielle spørgsmål, om det er mulig at opholde den kost-

skoleform, der fra starten og frem til omkring 1970 havde ungdommen som målgruppe, når under-

visning og uddannelse ikke i samme grad som tidligere er knyttet til en bestemt livsfase, men er

blevet en livsform. At den danske folkehøjskole i langt højere grad end den svenske har fastholdt

kostskoleformen som ramme om et højskoleophold, har uden tvivl sat snævre grænser for folkehøj-

skolens muligheder for at imødekomme videnssamfundets øgede behov for voksenundervisning og

livslang læring. Det betød for eksempel, at der i Danmark fra 1979 voksede en ny skoleform frem,

nemlig daghøjskolerne. Det gjorde der ikke i Sverige, hvor man i stedet udvidede antallet af dagele-

ver på folkehøjskolerne.

I Danmark er der ikke mange fortalere for 'svenske tilstande'. Her udgør kostskoleformen - ligesom

i Norge - en kerne i forståelsen af, hvad en højskole er for en skoleform. Spørgsmålet er imidlertid,

på hvilken måde kostskoleformen skal fastholdes som ramme om et højskoleophold. Skal der gøres

forsøg på at genetablere folkehøjskolen som en skoleform for unge mellem 18 og 25 år for eksem-

pel ved at overføre statstilskuddet fra de korte til de lange kurser? Eller vil det være et forkert og

farligt forsøg, fordi det vil bringe folkehøjskolen ud af trit med den livs- og læringsform, der er un-

der udvikling.

Gennem de sidste godt 30 år har folkehøjskolen udviklet sig til en skoleform, der ikke kun henven-

der sig til ungdommen, men også til voksne i alle aldre. Selv om kostskoleformen er blevet fast-

holdt, har antallet af voksne siden 1970 været klart stigende. At det er lykkedes at få disse nye al-

dersgrupper på højskole med internat, har sikkert som forudsætning, at højskolerne har reduceret

længden af en højskoleophold for de fleste fra 5 og 3 måneder til 1 og 2 uger. Også blandt de unge

gør tendensen til at tage kortere ophold sig gældende. På de lange kurser er der nu på mange skoler

optag hver eller hver anden måned. Så heller ikke i Danmark er kostskoleformen forblevet uberørt

af den transformationsproces, folkehøjskolen har undergået siden 1970.

Højskoleudvalget finder, at kostskoleformen skal fastholdes, vel vidende at det både giver fordele

og ulemper i forhold til den faktiske samfundsudvikling. At søge at fastholde kostskoleformen som

et vigtigt dannelsesrum i et stærkt individualiseret samfund kan på nogle virke særpræget. Udvalget

tror imidlertid, at der også i fremtiden vil være behov for en skoleform, der er anderledes. At bo,

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

er, idet man både kan trække sig tilbage

spise og lære sammen giver muligheder for unikke erfaring

e "de andre" uden den distance, der

og distancere sig fra en flimrende omverden og samtidig mød

kostskoleformen kan virke

etegner livet i det moderne samfund. Netop det fremmedartede ved

kend

ne og ældre mennesker.

tiltrækkende og attraktivt, ikke kun for unge, men også for voks

At påtage sig nye eller genoptage gamle opgaver

frigjorde sig fra - eller måtte

Det var en kolossal frihed, folkehøjskolen fik, da den omkring 1970

de opgaver, som folkehøjskolen

frasige sig - en række af de erhvervsmæssige og studieforbereden

nale dannelse. Det gav folkehøjskolen

tidligere havde varetaget. Hertil kom nedtoningen af den natio

på fuld tid.

mulighed for at beskæftige sig med personlig dannelse så at sige

at påtage sig nye eller genfortolke

Når det gælder en vurdering af folkehøjskolens muligheder for

ehøjskolens to spor reetableres i be-

hidtidige opgaver, er spørgsmålet: Kan samspillet mellem folk

ke ej heller ønskeligt - at genskabe

gyndelsen af det 21. århundrede? Eller er det umuligt- og mås

forbindelsen mellem dannelse og uddannelse på folkehøjskolen?

stigende specialisering og faglige

Der er ingen tvivl om, at den samfundsmæssige udvikling med

uddannelsesfunktion blev stærkt

professionalisering er en væsentlig grund til, at folkehøjskolens

da et kort højskoleophold for landbo-

formindsket. Tiden kan derfor ikke skrues tilbage til dengang,

kvalifikationer. I dag lever vi i et vi-

ungdommen kunne bidrage til at give vigtige erhvervsfaglige

som samfundets strategiske

samfund, hvor vidensproduktion og vidensdistribution betegnes

dens

reetableres på folkehøjskolen, skal det

ressource. Skal forbindelsen mellem dannelse og uddannelse

præmisser synes her at være livslang

ske på videnssamfundets præmisser. Og en af de afgørende

færdig. At uddanne sig har skiftet

læring. At være voksen er ikke længere det samme som at være

grad at blive en livsform.

karakter: fra at være knyttet til en bestemt livsfase til i stigende

lkningen uddannet til at kunne

Det er en utrolig vigtig samfundsopgave at få en større del af befo

uktionsprocesser flyttes til udlandet,

gøre sig gældende på et arbejdsmarked, hvor arbejdstunge prod

år er der således bygget færre ski-

mens videnstunge virksomheder skyder op. Gennem de sidste 30

Danmark. Denne udvikling

blevet fremstillet flere medicinske og elektroniske produkter i

be og

for arbejdsdeling, nemlig vidensde-

betyder, at produktionen i stigende grad baseres på en ny form

, kan let føre til en ufolkelig opde-

ling. Den vidensdeling, der er nødvendig i produktionsprocessen

ling af samfundet.

kan klare alene, men den kan yde et

imødegå en sådan udvikling er ikke ensag, folkehøjskolen

give dem, der har behov, et uddannel-

meget vigtigt bidrag. Den har en lang historisk tradition for at

skoleformens hovedsag.

sesmæssigt løft, samtidig med at den fastholder dannelse som

interesse

Styring af højskolerne: mellem formål, idegrundlag og

både har spillet med og mod hinanden,

Folkehøjskolens historie har været præget af tre faktorer, der

ernes ønsker og interesser.

nemlig det lovbestemte formål, skolernes idegrundlag samt elev

ål knyttet til statens økonomi-

første faktor er loven. Indtil 1942 var der ikke et lovbestemt form

Den

blev almen dannelse indført som det

ske støtte til folkehøjskolen. Først med højskoleloven af 1942

loven af 1993 bliver almen dannel-

formål, der skulle opfyldes for at modtage statstilskud. I højskole

sammen i et ickmæssigt fællesskab.

se erstattet af folkelig oplysning som det, der binder skolerne

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

Den anden faktor er skolernes værdigrundlag. De godkendte højskoler består nu af selvejende insti-

tutioner, der selv bestemmer deres iamæssige profil inden for lovens rammer.

Den tredje faktor er elevernes ønsker og lyster. At højskolerne er udleveret til markedet, er ikke

noget nyt. Sådan har det som sagt altid været. Det nye er, at befolkningens - og dermed elevernes -

uddannelsesmønster og dannelsesprocesser i løbet af 1960'erne på afgørende vis ændrede karakter.

At folkehøjskolens fagudbud siden 1970 har ændret sig så radikalt, som tilfældet er, hænger ifølge

Vilhelm Nielsen sammen med, at Folketinget i 1970 vedtog en højskolelov med så vide rammer, "at

alt i virkeligheden kan - og skal - godkendes som højskolekurser".19 Afgrænsningen mellem, hvad

der er god højskole og berettiget til statstilskud, og hvad der ikke er god højskole og ikke berettiget

til statstilskud, blev ekstremt svær. Højskoleformens eksistensberettigelse er - som Ludvig Schrøder

formulerer det - folkets trang. Men når trangen tolkes som om folket gerne vil spille golf eller

bridge en hel uge på højskole - og det viser sig, at de pågældende højskoler tolker rigtigt, idet folket

strømmer til disse kurser - bliver spørgsmålet: Skal det ske med statstilskud? Eksemplerne viser, at

man ikke alene kan forlade sig på folkets trang, hvis folkehøjskolen skal opretholde legitimitet. Det

er nødvendigt, at højskolernes idegrundlag og folkets ønsker kan hente legitimitet i det lovbestemte

formål, som folkets ting giver skoleformen.

Folkehøjskolens hovedopgave i begyndelsen af det 21. århundrede bør betragtes ud fra tre perspek-

tiver, der ikke udelukker hinanden: et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv.

Et nationalt perspektiv

Folkehøjskolen bidrog fra starten - med K.E. Løgstrups formulering - "til at befæste og udbygge

det nye demokrati". Det har været dens historiske opgave og denne opgave kan - principielt set -

aldrig afsluttes. En aktuel problemstilling er de udfordringer, som demokratiet stilles over for i et

mere multietnisk, multikulturelt og multireligiøst samfund. Udviklingen af det post-industrielle vi-

denssamfund rejser et klassisk sociologisk spørgsmål: Hvordan forbinde stigende specialisering og

faglig professionalisering med fælles samfundsliv? Er vi i stand til at fastholde og genskabe fælles

erfaringsrammer og solidaritetsformer i forhold til de asymmetrier, som arbejds- og vidensdelingen

medfører? I forhold til såvel den multikulturelle udvikling som den faglige specialisering synes Hal

Kochs begreb om politiske medborgerskab at få fornyet aktualitet. Ethvert samfund må bygge på

visse fælles værdier, men i Hal Kochs optik er det ikke det kulturelle, der forener os som danskere,

det er det politiske.

Et europæisk perspektiv

Gennem sidste halvdel af det tyvende århundrede blev Europa stadig mere nærværende. Danmarks

fremtid er i stigende grad blevet vævet sammen med Europas fremtid, hvilket har givet en ny hori-

sont for folkehøjskolens arbejde - en europæisk horisont. Ligesom folkehøjskolen engang bidrog til

at forankre det danske demokrati i et levende civilt samfund og udvikle en national offentlighed, er

det naturligt, at folkehøjskolen nu bidrager til udvikling af et europæisk civilt samfund og en euro-

pæisk offentlighed. Det implicerer ikke et valg mellem en national og en europæisk identitet, men

en intensivering af samspillet mellem flere former for identiteter. Højskoleprojektet Youth 2000 er

et eksempel, der peger fremad. Højskolens europæiske dimension styrkes ligeledes af de puljemid-

ler, der nu gør det muligt at invitere unge fra de nye EU-lande på højskole. Det er imidlertid også

19 Højskolebladet 1994:314.

Folkehøjskolen i et nationalt, europæisk og globalt perspektiv

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

vigtigt, at danske højskoleelever gives mulighed for at tage på studieturer til og studieophold i ud-

landet for at fa et internationalt og globalt perspektiv på sig selv og det samfund, de er en del af.

Et globalt perspektiv

Folkehøjskolen har altid haft et videre sigte end skoling i demokrati og skoling i danskhed. For

Grundtvig var dannelsesmålet aldrig det folkelige eller nationale som sådant. Intet sted udtrykker

han sig tydeligere om retnings-bestemmelsen end i sit sidste store skoleskrift fra 1847. Her under-

streges det, at folkelighedens iboende dannelsesmål, dens telos, altid er det almenmenneskelige.

Hans forhåbning er derfor, at danskerne ikke vil være så "forgabt i sit eget", at man afviser alt

fremmed, men tværtimod tilegne sig "alt det såkaldte fremmede, som dog er menneskeligt, og vil

derfor ingenlunde udrydde eller undertrykke det folkelige, men kun udfylde hvad danskheden med

flid holder åbent, for ej at gå glip af det almen-menneskelige, hvori naturligvis alt folkeligt omsider

skal finde sit mål og sin forldaring".2° Dette universelle syn på menneskelivet har i begyndelsen af

det 21. århundrede faet et globalt indhold, som det ikke havde for 150 år siden. Det lokale og natio-

nale liv udspiller sig i stigende grad i en global verden. Terror, forurening og transnational økonomi

tager ikke hensyn til landegrænser. Det betyder, at i dag lever f.eks. danskere og tyskere også i et

fælles samfund. Vi deler et skæbnefællesskab, som ikke står uden for den samlede menneskeheds

fællesskab. Menneskeheden er i dag - som Løgstrup påpeger - en geoøkologisk helhed. Det er der-

for en vigtig opgave for folkehøjskolen at kaste et nyt lys på det personlige, lokale, nationale liv - et

globalt lys. En sådan udvikling af folkehøjskolens i&grundlag kan siges at ligge i forlængelse af

Grundtvigs universitetstanker.

20 Grundtvig: "Lykønskning til Danmark med Det Danske Dummerhoved og Den Danske Høiskole"

leverden, bd. II, 1968:234.

. I Grundtvigs sko-

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

4. Hovedsigtet

I den gældende lovgivning for folkehøjskolerne er hovedsigtet folkelig oplysning. Det kom ind i

lovgivningen i 1993, efter at hovedsigtet i 51 år havde været almendannende undervisning. Forud

herfor havde højskolelovgivningen eksisteret i 50 år - fra 1892 til 1942 - uden et hovedsigte.

I lovbemærkningerne til 1993-loven blev det fremhævet, at der var brug for at fastholde og udbygge

folkehøjskolens tradition for at oplyse om de folkelige fællesskaber og oplyse om tolkning af tilvæ-

relsen og meningen med livet. Det blev fastslået, at det var væsentligt for højskolernes virke, og at

folkelig oplysning var et begreb, som var almindeligt brugt på skolerne. Der ligger i begrebet en

opfattelse af, at alle indgår i den fælles vekselvirkning med det formål at

problemer belyst i

sammenhæng og at kaste lys på de fælles vilkår. Dertil kommer et krav om, at denne oplysning skal

være fattelig for de fleste.

Det bestående sigte med undervisningen og samværet på en folkelig højskole er den almene oplys-

ning om de fælles menneskelige vilkår. Rammen er et kostskolemiljø, som er præget af den enkelte

højskoles værdigrundlag. Målet med et ophold på en folkehøjskole er, at eleverne far mulighed for

at udvikle viden, indsigt og erkendelse om både den enkelte og andre, at øge elevernes evner og

muligheder for at være aktive i folkeligt og mellemfolkeligt arbejde og at styrke deres personlige,

almene og faglige kompetencer.

Fra 1993 var begrebet almendannende ikke længere et begreb, som var på førstepladsen i forbin-

delse med hovedsigtet, men dog fastholdt, hvad angår undervisningen, indtil det fra 2000 blev afløst

af bred almen karakter. Når almendannende blev degraderet, kan det være i et forsøg på at undgå

begreber, som havde en "gymnasial" klang. Højskolerne og de øvrige frie kostskoler havde behov

for at gøre det klart, at de ikke umiddelbart var sammenlignelige med det formelle undervisningstil-

bud, men frie skoler, som havde et eget begreb.

Loven omfatter folkehojskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), der tilby-

der undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning, og som er godkendt af undervis

ningsministeren til tilskud. Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan

have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene. Skolernes virksomhed skal tilrettelægges

ud fra deres selvvalgte værdigrundlag.

§ 1 i Bekendtgørelse nr. 870 af 19. august 2004 af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndar-

bejdsskoler (frie kostskoler)

Udvalget har drøftet, om ikke det bestående hovedsigte stadig er dækkende for den opgave og ud-

fordring, som højskolerne har i den nærmeste fremtid. Udvalget er enig i, at folkelig oplysning fort-

sat rummer så store kvaliteter, at det skal fastholdes. Men udvalget har også drøftet, om det er mu-

ligt at formulere et nyt hovedsigtet med udgangspunkt i det bestående. Forholdet mellem folk, nati-

on, stat og statslige fællesskaber har ændret sig markant i de seneste år. Det bevirker, at begreber

som folk ogfolkelig ikke sprogligt er tilstrækkelig dækkende for, hvad der er folkehøjskolens opga-

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

, at der bruges flere ord og begreber

rtal i udvalget, at der kan være behov for

ve. Derfor finder et fle

i hovedsigtet.

menneskelivet og har

haft et langsigtet og universelt syn på

Folkehøjskolen har fra begyndelsen

sonlige. De mænd og kvinder, der

ere sigte end det kortsigtede og det per

derfor altid haft et vid

lade sig nøje med mindre end

øjskole, ville med K. E. Løgstrups ord "ikke

skabte den danske folkeh

be en skole, den histo-

på menneskelivet. Derfor kom de til at ska

hvad de kaldte et universelt syn

eksistentielt perspektiv

ing". Om oplysning med et universelt og

risk-poetiske, der stadig har betydn

det sidstnævnte vir-

lysning og Grundtvig livsoplysning. Da

brugte Løgstrup begrebet tilværelsesop

ølgende.

ker mere mundret, anvendes det i det efterf

ysning og rummer univer-

tende og bredere begreb end folkelig opl

Livsoplysning er et mere omfat

ænge, som ingen kan

inger. Det drejer sig om de livssammenh

sielle og eksistentielle problemstill

g ved begrebet ligger

for de store spørgsmål i tilværelsen. Ba

komme ud af, og hvor alle er lige over

menneskeliv, som alle kender det af

erne kommer fra livet, det almindelige

den erfaring, at værdi

oplysningstradition inden for de

g ligger i forlængelse af den bestående

egen erfaring. Livsoplysnin

ntiel karakter, som bygger

fremhæve højskolernes opgave af eksiste

frie skoler. Der er behov for at

grundlag.

på den enkelte højskoles selvvalgte værdi

sag og hinandens forudsætnin-

fælles og det individuelle sider af samme

I Folkelig oplysning er det

en tid, hvor nye fællesskaber opstår,

større fællesskaber er en vigtig opgave i

ger. Oplysning om de

er det vigtigt for den

skaber er ikke lige værdifulde, og derfor

og mange gamle ophører. Alle fælles

sarbejde ud fra deres vidt

, at højskolerne deltager i dette oplysning

folkelige debat og værdiafklaring

forskellige værdigrundlag.

der fører frem mod

aven i at fastholde og udvikle en proces,

Demokratisk dannelse understreger opg

og en opgave i at gen-

en opgave i at undervise om demokrati

demokrati. I dette begreb ligger både

øje at give kursisterne lyst

k måde. Det skal ske med det formål for

nemføre kurser på en demokratis

dfører, at vi i endnu højere

demokratisk samfund. Globaliseringen me

og evne til at være aktive i et

mennesker, folk og stater forholder

en. Demokrati er en norm for, hvordan

grad er knyttet til hinand

gang for alle. Den

Demokrati er et bud, men opnås ikke &I

sig til hinanden på en anstændig måde.

anne laboratorier, hvor

udvikles. Folkehøjskoler bør være såd

norm skal hele tiden fastholdes og

isk og i praksis.

demokratisk dannelse kan udvikles teoret

ing, som igen er en del af livs-

atisk dannelse en del af denfolkelige oplysn

På denne måde er demokr

oplysning.

der skal være en kanon be-

ylder hovedsigtet, har udvalget drøftet, om

For at sikre, at kurserne opf

i alle højskolekurser. Udvalget er

fag, temaer eller emner, som skal indgå

stående af et eller flere

det enkelte kursus vil lade hovedsigtet

skal være en kanon. Hvordan højskolen på

enig i, at der ikke

olerne må dog være ind-

, ønsker udvalget ikke at bestemme. Sk

indgå i undervisningen og samværet

mtrædende placering i alle kurser.

at dokumentere, at hovedsigtet har en fre

stillet på

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

Forslag:

hovedsigte er livsoplysning,

tal (13 af udvalgets medlemmer) foreslår, at folkehøjskolens

1. Et fler

folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

at begrebet folkelig oplysning alene

Et mindretal (Britta Schall Holberg og Grethe Rostbøll) finder,

der ikke er behov for at finde nye begre-

er dækkende for folkehøjskolens hovedsigte. De finder, at

og demokratisk dannelse er omfattet

ber, som supplement til folkelig oplysning, og at livsoplysning

hovedsigte viser, at flertallets

det bestående hovedsigte. Lovbemærkningerne til det gældende

ed en unødig udvidelse og en udvanding

forslag ikke i sin substans ændrer på indholdet og er derm

af begrebetfolkelig oplysning.

hovedsigtet indgår i det en-

t udvalg foreslår, at folkehøjskolerne dokumenterer, hvordan

2. Et enig

kelte kursus.

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER

v Is

NINGS

MINISTERIET

5. Realkompetence

ddelse af en relevant faglighed skal

Det bliver stadig vigtigere, at den enkelte ud over at være i besi

onlig stillingtagen ud fra et livs-

kunne omstille sig, samarbejde, være selvstændig, have mod til pers

projekter. Også kravene til faglighed

syn og have lyst og evne til at kaste sig over nye og uprøvede

re forskellige faglige tilgange, at

ændres i disse år. Der bliver behov for evnen til at kunne kombine

kunne kommunikere og kunne vælge — og vælge fra.

kle elevernes kompetencer ikke været

Efter udvalgets opfattelse har folkehøjskolens evne til at udvi

at et højskoleophold ikke er en

vurderet tilstrækkelig højt i uddannelsessystemet. Det kan skyldes,

. Derfor har den fagligt kom-

størrelse og kan være meget forskellig fra højskole til højskole

entydig

et sættes på en fælles formel.

nte undervisning, der finder sted på mange højskoler, ikke kunn

pete

er vanskelige at måle.

Det skyldes nok også, at de personlige og sociale kompetencer

Folketinget vedrøren

Udvalget hilser derfor regeringens initiativ og redegørelse til

ce meget velkommen.

de realkompeten-

viden, færdigheder og kompeten-

Ifølge redegørelsen omfatter realkompetence en persons samlede

nnelsessystemet, både ved at lette

cer, og planen er, at realkompetencer skal kunne anvendes i udda

rte studier med de elementer, som an-

den enkeltes adgang til studier og uddannelse og ved at afko

søgeren reelt behersker i forvejen.

reelle kompetencer, den enkelte er-

Udvalget ser med regeringens initiativ en mulighed for, at de

og nyttiggøres i uddannelsessystemet.

hverver sig gennem et højskoleophold, vil kunne både synlig-

øvet og godskrevet den læring, der

en realkompetencereform øges mulighederne for at få afpr

Med

realkompetencevurdering, må læringen

sker under et højskoleophold. For at dette kan indgå i en

at der er tale om et personligt ansvar

kunne dokumenteres og beskrives. Regeringen lægger op til,

rstrege, at det vil være nødvendigt at

for den enkelte borger. Det er udvalget enig i og ønsker at unde

kompetencerne mere systema-

redskaber, som gør det muligt at beskrive og dokumentere

udvikle

tisk.

r, at mulighederne for at anerkende

Udvalget har bemærket, at regeringens redegørelse indebære

voksen- og videreuddannelserne. Ud-

realkompetence i uddannelserne indføres gradvist og først i

endigt at starte et sted. Udval-

anerkender, at opgaven er omfattende, og at det kan være nødv

valget

ompetence udbredes til hele uddannel-

get vil støtte regeringens ambition om, at vurderinger af realk

elserne.

sessystemet og ikke begrænser sig til voksen- og videreuddann

vil højskolerne kunne spille en

el, ikke-formel og uformel læring kan supplere hinanden,

Når form

benyttes af dem, der ønsker en kon-

v rolle i udviklingen af livslang læring. Så kan højskolerne

akti

ge og sociale kompetencer, og dem der el-

kret faglighed, dem der ønsker at udvikle deres personli

de formelle kvalifikationer.

lers vil være i fare for social udstødning på grund af manglen

uddannelsesmæssige opgave uden

den måde vil folkehøjskolen kunne udbygge sin dannelses- og

På

at miste den frie placering i undervisningsverdenen.

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

Forslag:

1. Undervisningsministeriet tager initiativ til at udvikle metoder til en vurdering af den enkeltes

kompetencer, således at de omfatter personlige, sociale og almene kompetencer samt evnen til

at kunne kombinere forskellige faglige områder. Metoderne bør indgå i de kommende vurderin-

ger af realkompetence på de enkelte uddannelser.

2. Undervisningsministeriet tager initiativ til et udviklingsprojekt, hvor højskolerne indgår i et

samarbejde med uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, hvor forskellige modeller for doku-

mentation og godskrivelse af realkompetence afprøves.

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

6. Vejledning af elever

Med vejledningsreformen er der fastsat nationale mål for vejledning om valg af uddannelse og er-

hverv. Fra 1. august 2004 varetages vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv af Ung-

dommens Uddannelsesvejledning, mens vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv

varetages af syv studievalgscentre. Vejledere i ungdomsuddannelserne m.v. skal alene tage sig af

gennemførelsesvejledning. Unge uden særlige behov henvises til selv at søge oplysninger - primært

gennem en ny vejledningsportal.

Samtidig med at vejledningen er blevet flyttet fra uddannelsesinstitutionerne til mere professionelle

miljøer, er højskolerne blevet pålagt at vejlede eleverne om valg af uddannelse og erhverv med

henblik på at medvirke til og understøtte elevernes afklaring herom.

Højskoleudvalget er enig i, at højskolerne skal påtage sig at vejlede eleverne. Det er et led i mange

unges højskoleophold at blive afklaret med hensyn til valg af uddannelse og erhverv. Folkehøjsko-

lens særlige muligheder for at vejlede eleverne udspringer af to forhold: at skoleformen fokuserer

på det almene og eksistentielt livsoplysende og selve kostskoleformen. Højskolerne tilbyder elever-

ne et læringsrum, hvor de kan afprøve sig selv og deres interesser og dermed få øget selvindsigt.

Vejledningen på højskolerne skal kvalificere elevernes valg af erhverv og uddannelse, og de elever,

der mangler helt konkrete oplysninger om forskellige erhverv eller uddannelser, kan enten søge

disse på vejledningsportalen eller hos vejledningscentrene.

Folkehøjskolens vejledning skal efter udvalgets opfattelse rumme:

• eksistentiel vejledning med udgangspunkt i det personlige, faglige og sociale,

• vejledning om valg af uddannelse og erhverv med henblik på at medvirke til elevernes afkla-

ring herom,

• informationssøgning, herunder hjælp til brug af vejledningsportalen, og

• arbejde med valgprocesser — med udgangspunkt i at vejlede over tid.

For at sikre en høj kvalitet i højskolernes vejledning må det forudsættes, at højskolernes lærere ef-

teruddannes til opgaven.

Det er udvalgets opfattelse, at samarbejdet mellem højskolerne og Ungdommens Uddannelsesvej-

ledning og studievalgscentrene bør styrkes. Et øget samarbejde mellem parterne vil medvirke til, at

centrenes vejledningsmæssige ekspertise i højere grad bliver udnyttet i forbindelse med højskoleop-

holdet, og at centrene far øjnene op for de muligheder, der ligger i et højskoleophold. Højskolerne

kan tilbyde personlig udvikling, folkelig, almen og demokratisk dannelse, udvikling af realkompe-

tencer, vejledning, faglig undervisning samt dele af formelle uddannelser. Et højskoleophold kan

derfor være attraktivt for mange, som ønsker at begynde en uddannelse i et kostskolemiljø.

Da studie- og erhvervsvejledningen ud over vejledningen på højskolerne i dag er samlet i professio-

nelle vejledningsmiljøer, er det udvalgets opfattelse, at der vil være behov for at evaluere højskoler-

nes vejledning inden for en begrænset årrække. Samtidig bør højskolerne have tid til at udvikle den

særlige vejledning, der er mulighed for på en højskole. Udvalget vil derfor opfordre til, at effekten

og kvaliteten af højskolernes vejledning evalueres om senest 5 år.

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

Forslag:

Uddannelsesvejledning og

ejde mellem højskolerne og Ungdommens

1. Der bør ske et øget samarb

studievalgscentrene.

skal varetage højskolernes vejled-

eruddannelse af de højskolelærere, som

2. Der skal ske en eft

ning.

gsindsats evalueres om senest 5 år.

en og kvaliteten af højskolernes vejlednin

3. Effekt

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

7. Formelle uddannelser på højskoler

kan medvirke til ele

beskæftiget sig med, hvordan højskolerne

Udvalget har

nelse.

vernes formelle uddan-

iklingen af videnssamfundet. Det

højskolerne skal spille en aktiv rolle i udv

Udvalget er enig om, at

aspekter, men kombinerer disse med

ne ikke kun koncentrerer sig om dannelses

kræver, at højskoler

uddannelseselementer.

for at højskolerne kan medvir-

ghed om, hvilke midler, der er nødvendige

Der er i udvalget ikke eni

slagene og i anbefalingerne inden for

ing. Udvalget er dog enig i sigtet med for

ke til denne udvikl

den gældende lovgivning.

Bestående muligheder

dvirke til kursisternes

rede inden for gældende bestemmelser me

Højskolerne kan alle

dannelser.

Det kan ske på forskellige måder:

formelle ud-

• Almen forberedelse

ver og faglige og personlige kompe-

rser vil via deres vægt på almene perspekti

Højskolernes ku

ler tilrettelægger un-

til formelle uddannelser. Mange højsko

tencer i sig selv være forberedende

i faglige områder forud

ne far mulighed for at orientere sig bredt

dervisningen sådan, at elever

der illustrerer, at ophold på en

lkehøjskolernes Forening har fremlagt tal,

for deres studievalg. Fo

efterfølgende skifter uddannelse.

d til at mindske risikoen for, at eleverne

højskole kan være me

• Forberedelse til ekstern prøve

der svarer til optagelseskravene på be-

kan vælge at undervise i faglige områder,

En højskole

optagelse på pædagogse-

er. Det drejer sig £eks. om forberedelse til

stemte formelle uddannels

eriske uddannelser. Ligeledes

journalisthøjskolen og forskellige kunstn

minarierne, politiskolen,

ligt niveau, der sætter eleverne i

på en højskole være tilrettelagt på et fag

kan undervisningen

en på en uddannelsesinstitution som

skoleopholdet at gå til prøve eller eksam

stand til efter høj

selvstuderende.

konkret uddannelse

• Anden forberedelse til optagelse på en

melse af de studerendes tid-

eholder optagelsesbetingelserne en bedøm

På nogle uddannelser ind

beredende arbejde kan i nogle

design- og arkitektskolerne. Et sådant for

ligere arbejder — f.eks.

tilfælde indpasses i et højskolekursus.

tioner

• Samarbejde med uddannelsesinstitu

højskoleophold kan give

itutioner kan samarbejde således, at et

Højskoler og uddannelsesinst

ole og uddannelsesinstitution og

taler træffes mellem den enkelte højsk

merit i uddannelsen. Af

faglige indhold over for uddannel-

len kan beskrive og evt. dokumentere sit

bygger på, at højsko

undervisningen på læ-

re et samarbejde om en del af liniefags

sesinstitutionen. Det kan f. eks. væ

annelsen. Muligheden for

leopholdet efterfølgende giver merit i udd

reruddannelsen, hvor højsko

, at de kan blive undervise-

specifikke kompetencer kan også ske ved

at udnytte højskolelæreres

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

re/vejledere i forbindelse med afløsningsopgaver m.v. på alle typer uddannelser fra de korteste

til de længste universitetsuddannelser.

• Skift i miljø under uddannelse

Et højskolekursus kan kombineres med en uddannelse eller et studium, når en studerende har

behov for at skifte miljø. Højskoleopholdet kan virke motiverende og afklarende for den stude-

rende.

• Kurser uden for højskoleloven

En højskole kan som indtægtsdækket virksomhed tilrettelægge kurser, der ikke opfylder til-

skudsbetingelserne i lov om frie kostskoler. Disse kurser tæller ikke med i højskolens tilskuds-

grundlag. Det kan f.eks. dreje sig om kurser for en lukket deltagerkreds, eller f.eks. forbereden-

de voksenundervisning (FVU).

Det er udvalgets opfattelse, at de gældende muligheder ikke er erkendte og derfor ikke udnyttes

hensigtsmæssigt. Højskolernes netværk til uddannelsesstederne er ikke særlig omfattende, og om-

vendt kender mange uddannelsesinstitutioner for lidt til de muligheder, som et samarbejde med en

højskole kunne give f.eks. i form af studieforberedelse, faglig dygtiggørelse og rekruttering af ele-

ver og studerende fra hele landet.

Der er derfor behov for, at gældende muligheder tydeliggøres, så det bliver lettere for uddannelses-

institutioner og højskoler at se, hvilke samarbejdsmuligheder der eksisterer.

En tydeliggørelse kan ske ved, at der udarbejdes en vejledning i samarbejde mellem højskoler og

formelle uddannelsesinstitutioner, at samarbejdsmulighederne indskrives i relevant uddannelseslov-

givning, at der sker en kortlægning af samarbejdet, og at det tydeliggøres, hvilke kompetencer høj-

skoleeleverne har mulighed for at udvikle.

Derved kan højskolernes faglighed finde direkte anvendelse i formelle uddannelser og medvirke til

at styrke unges afklaring om uddannelse og erhverv, ligesom forslagene vil bidrage til at udbygge

folkehøjskolens mulighed for almen undervisning på et højt fagligt niveau.

Forslag:

1. Der udarbejdes en vejledning i samarbejdet mellem højskoler ogformelle uddannelsesinstituti-

oner.

2. Samarbejdsmulighederne indskrives i relevant uddannelseslovgivning.

3. Folkehøjskolernes Forening i Danmark anbefales at kortlægge, i hvilket omfang højskolerne

anvender alle de eksisterende mulighederfor at bidrage til elevernes formelle uddannelser, og

at offentliggøre disse informationer med henblik på, at højskoler og uddannelsesinstitutioner

bliver bekendt med mulighederne.

4. Højskolerne anbefales at beskrive/dokumentere det enkelte højskoleopholds indhold med hen-

blik på at tydeliggøre, hvilke kompetencer den enkelte elev har haft mulighedfor at udvikle.

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

Undervisning efter anden lovgivning

behov for, at højskolerne via lov-

der ud over de gældende muligheder er

Udvalget har drøftet, om

er under et højskoleophold.

nger kan tilbyde dele af formelle uddannels

ændri

ne via lovændringer

er mener, at der er behov for, at højskoler

Et flertal på 13 af udvalgets medlemm

gen skal kunne med-

isning efter anden lovgivning. Undervisnin

far mulighed for at tilbyde underv

regnes i elevernes ugentlige lektionstal.

ne mulighed, i højere grad kan med-

slaget er, at de højskoler, der vil benytte den

Formålet med for

virke til:

erhvervsmæssig ud-

ger mellem folkeskolen/gymnasiet og en

• at afkorte den tid, eleverne bru

dannelse,

else, far mulighed for at

e ville tage en kompetencegivende uddann

• at personer, der ellers ikk

tage den i et trygt kostskolemiljø,

videregående uddannelse,

en større andel af de unge far adgang til en

• at

lerne og på de uddannel-

lighed til gavn for eleverne både på højsko

• at udvikle skolernes fag

sesinstitutioner, de samarbejder med,

e og sociale kompetencer, og

de studerende får styrket deres personlig

• at

lerne bredere.

• at gøre elevsammensætningen på højsko

Prøver og eksaminer

dkendes til at afholde

mulighed for, at højskoler skal kunne go

Udvalgt har drøftet, om der skal være

lerne er prøve- og eksamensfrie.

aminer. Hele udvalget fastholder, at højsko

prøver og eks

Udvalgets begrundelse er:

e og indeholder en række

og eksaminer er administrativt belastend

• at afholdelse af prøver

eksamensdatabaser m.v.,

r vedr. klageadgang, opkobling til centrale

formelle probleme

til skolens forstander, hvilket

veafholdelse kan medføre eksterne krav

• at godkendelse til prø

nder, skolen finder mest velegnet,

en højskoles frihed til at ansætte den forsta

vil mindske

samt

annelsesinstitutionerne.

for uddannelsernes kvalitet fastholdes i udd

• at ansvaret

Øgede muligheder for samarbejde

es for et fleksibelt samarbejde

undervisning efter anden lovgivning, åbn

Hvis højskoler kan tilbyde

bestå af en kombination af forskel-

uddannelsesinstitutioner. Samarbejdet kan

mellem højskoler og

ingsopgaver, lærer-

merit, vejledning i forbindelse med afløsn

lige muligheder som f.eks. aftaler om

kan sammenstykkes

på uddannelsesinstitutionen osv. Aftalerne

ansættelser, køb af undervisning

else og uddannelsesinstitution.

elte højskole og den pågældende uddann

individuelt tilpasset den enk

skolerne, at eleverne

ejder med design, aftale med en af design

For eksempel kan en højskole, der arb

bestemmelser, der findes

ere fra uddannelsesinstitutionen efter de

i nogle lektioner undervises af lær

dre muligheder kunne

olen og herved få merit på uddannelsen. An

for uddannelserne på Designsk

n godkender ophold på en høj-

tskrivning, eller at en uddannelsesinstitutio

være meritgivende rappor

skole som et praktikophold.

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

dreje sig om FVU, avu, gym-

arbejdet kan etableres om uddannelser på alle niveauer. Det kan

Sam

uddannelser.

nasiale enkeltfag, erhvervsuddannelser, SOSU og videregående

de elever at supplere deres studen-

Udvalget har specielt set på højskolernes muligheder for at tilby

regående uddannelse. For GSKs

tereksamen med henblik på at søge optagelse på et konkret vide

gsministeriet udpeget 6 koordina-

(Gymnasiale Suppleringskursers) vedkommende har Undervisnin

. Det vil altovervejende blive i

r, som efter behov udpeger de institutioner, som kan udbyde GSK

tore

etsby, vil

få

vanskeligt ved at be-

universitetsbyerne. Højskoler, der ikke ligger tæt på en universit

ltfag vil derfor i mange tilfælde være

nytte muligheden for GSK. Et samarbejde om gymnasiale enke

er, hf-kurser, handelsskoler, tekniske

lettere og kan lige så godt ske mellem højskolerne og gymnasi

skoler og VUC.

Principper for undervisning efter anden lov

ing efter anden lovgivning som del af et

Udvalget har drøftet modeller og principper for undervisn

litet skal flertallet pege på

us. For at sikre kommissoriets forudsætning om udgiftsneutra

højskolekurs

part, der er godkendt til at udbyde

købsmodel, hvorefter højskolen køber undervisning hos en

de principper, der skal gælde for højsko-

den pågældende undervisning. Flertallet lægger vægt på, at

virker til at styrke det lokale samarbejde

lernes køb af undervisning efter anden lovgivning, dels med

virker til at sikre en så bred tilgænge-

mellem højskolerne og uddannelsesinstitutionerne, dels med

kolernes geografiske placering, samt sik-

lighed til undervisningstilbuddene som muligt, uanset højs

rer en administrativ enkel betalingsordning.

ng af erhvervsmuligheder for de ele-

For at styrke mulighederne for fortsat uddannelse og forbedri

al, at undervisning efter anden lov-

ver, der er uden gymnasial uddannelse, anbefaler udvalgets flert

kolen og uddannelsesinstituti-

for disse elever udløser tilskud på sædvanlig vis på både højs

givning

t hen imod optagelse på en af de

. For disse elever kan et hf-enkeltfag udgøre et konkret skrid

onen

ngsvejen er mere lempelig end en fuld

korte eller mellemlange videregående uddannelser, hvor adga

omfatte en fast defineret fagrække

adgangsgivende eksamen. En sådan financieringsmodel bør

ogi, fysik, kemi og psykologi). Model-

(dansk, matematik, samfundsfag, historie, engelsk, tysk, biol

valg af uddannelse og erhverv)

vil kombinere højskolens vejledningsfunktion (det mere sikre

len

rete kompetencegivende element.

med en hurtigere vej gennem uddannelsessystemet via det konk

brobygningsforløb.

En tilsvarende model kendes for efterskoleelever i meritgivende

e tilbyde sine elever FVU finansieret

Tilsvarende finder udvalgets flertal, at en højskole skal kunn

tilskudsberegningen på højskolen.

normal vis samtidig med, at de pågældende elever indgår i

på

Omfanget af undervisning efter anden lovgivning

imum have 28 undervisningslektioner

Ifølge gældende lovgivning skal alle højskoleelever som min

drøftet, om en større eller mindre

ugen. Det ønsker udvalget ikke at ændre på, men udvalget har

lovgivning.

del af undervisningen kan bestå af undervisning efter anden

jedele af den ugentlige minimumsun-

Flertallet er enige om at tage udgangspunkt i, at mindst to tred

afholdes efter anden lovgivning,

dervisning skal være almindelig højskoleundervisning, som ikke

med minimumstimetallet på 28 lekti-

som derfor ikke er formelt kompetencegivende. For elever

ig højskoleundervisning, mens den sid-

oner om ugen skal de 2/3 (altså 19 lektioner) være almindel

n lovgivning. Undervisning efter anden

ste tredjedel (9 lektioner) kan være undervisning efter ande

uden nødvendigvis sam-

kan øges ud over 9 lektioner ved at øge det samlede lektionstal

lovgivning

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

sning efter anden lovgivning

tidig at øge den almindelige højskoleundervisning, dog kan undervi

kolen.

ikke overskride halvdelen af den samlede undervisning på højs

almindelige højskoleundervisning.

Undervisning efter anden lovgivning er et supplement til den

lovgivning, skal på alle højskoler kun-

Elever, der ikke ønsker at deltage i undervisning efter anden

koleundervisning i mindst 28

ne deltage i et højskoleophold, der alene indeholder almindelig højs

ugentlige lektioner.

op til halvdelen af højskolens under-

Selvom undervisning efter anden lovgivning højst kan omfatte

på højskolen. Særligt hvis en højsko-

visning, kan der være en risiko for, at den bliver dominerende

i realiteten undervises med mere end

le tilbyder sine elever så mange undervisningslektioner, at de

å, at den kompetencegivende

halvdelen af en fuldtids kompetencegivende uddannelse. For at undg

us, foreslår udvalgets flertal

rvisning bliver den dominerende del af det samlede højskolekurs

unde

rvisningen tillige skal gælde et maksi-

derfor, at der ud over et maksimum på 50% af højskoleunde

ncegivende undervisning. For de

mum på 50% af det ugentlige timetal ved en fuldtids kompete

bærer dette et loft på 16 lektioner ugent-

gymnasiale fag med et ugentligt timetal på 32 på heltid inde

ligt.

Fleksibilitet i kursustilrettelæggelsen

igheder for at samarbejde med andre

For at opnå en frihed i tilrettelæggelsen og derved gode mul

sibilitet i placeringen af undervis-

uddannelsesinstitutioner foreslås, at der bliver mulighed for flek

ningen efter anden lovgivning.

almindelige og den formelt kompe-

Flertallet i udvalget vil derfor anbefale, at forholdet mellem den

kolekurset og ikke nødvendigvis i

tencegivende højskoleundervisning skal opfyldes på hele højs

oldet opfyldes på hvert enkelt modul.

hver enkelt uge. På kurser, der er opdelt i moduler, skal forh

er friere samtidig med, at det sikrer,

Forslaget medfører, at højskolerne kan tilrettelægge deres kurs

kravet til almindelig højskoleundervis-

at alle elever får et højskoleophold, der overholder mindste

ning.

Et nyt etårigt højskolekursus

uddannelser har en adgangsvej, der er

Nogle af de korte og en del af de mellemlange videregående

sig for eksempel om uddannelserne til

mere lempelig end en fuld gymnasial uddannelse. Det drejer

pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver.

gt højskolekursus, der kan tjene som

Udvalgets flertal foreslår, at der udformes rammer for et etåri

at give eleverne en almen ballast, være

adgangsgrundlag til disse uddannelser. Kurset skal, udover

kræves ved optagelsen. Styrken i kurset

en ramme for, at de kan tage de gymnasiale enkeltfag, som

. Flertallet opfordrer Under-

kombinationen af faglige, almene og personlige kompetencer

vil være

ng til de videregående uddannelser

ingsministeriet til at gennemgå reglerne vedrørende adga

visn

emgået et sådant studieintroducerende

med henblik på at åbne muligheder for unge, der har genn

serne kræver det, at der udarbejdes mål

højskolekursus. For at kurset kan give adgang til uddannel

og rammer for kurset.

kan man overveje, om det bør give adgang

Da dette etårige højskolekursus er kompetencegivende,

til SU.

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

Forslagfra et flertal (13) af udvalgets medlemmer:

1. Højskoler skalfremover have mulighedfor at tilbyde undervisning efter anden lovgivning.

2. Der udformes principper for højskolernes køb af undervisning efter anden lovgivning, som kan

medvirke til at styrke det lokale samarbejde mellem højskolerne og uddannelsesinstitutionerne,

medvirke til at sikre en bred tilgængelighed til undervisningstilbuddene uanset højskolens geo-

grafiske placering samt sikre en administrativ enkel betalingsordning.

3. Der udformes principper for en supplerende finansieringsmodel, der kan styrke mulighederne

for fortsat uddannelse ogforbedring af erhvervsmuligheder for de elever, der er uden gymnasi-

al uddannelse ved, at de udløser tilskud både på højskolen og uddannelsesinstitutionen.

4. Mindst 19 ugentlige lektioner skal være almindelig højskoleundervisning. Undervisning efter

anden lovgivning kan ikke overskride halvdelen af den samlede undervisningstid på højskolen

og af heltidsundervisningen på den kompetencegivende uddannelse.

5. Forholdet mellem den almindelige og den formelt kompetencegivende højskoleundervisning skal

opfyldes på hele højskolekurset, men ikke nødvendigvis i hver enkelt uge. På kurser, der er op-

delt i moduler, skalforholdet opfyldes på hvert enkelt modul.

6. Der udformes rammer for et etårigt kompetencegivende højskolekursus, der kan tjene som ad-

gangsgrundlag til en videregående uddannelse.

Et mindretal (Britta Schall Holberg og Grethe Rostbøll) finder ikke, at der er behov for, at højsko-

lerne får mulighed for at tilbyde undervisning efter anden lovgivning. De finder, at flertallets for-

slag vil medføre eksterne krav til undervisningens indhold og begrænse folkehøjskolens mulighed

for at være en fri uddannelsesinstitution, som selv sætter sig sine mål og selv afgør, hvordan den vil

nå dem. Der vil være risiko for, at undervisning efter anden lovgivning vil komme til at indtage en

dominerende plads til skade for den almindelige højskoleundervisning og samværet uden for under-

visningen. Det er mindretallets opfattelse, at folkehøjskolen i stedet for at indrette sig efter uddan-

nelsessystemet bør fastholde sin særlige position, hvor fokus ikke er bestemt målbar faglighed, men

folkelig oplysning og dannelse.

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

8. Kurser for elever med særlige forudsætninger

foregår på folkehøjskolerne, at den

Det er kendetegnende for den brede og almene oplysning, som

nnelser, erhverv m.m. Af § 15, stk.

retter sig til alle interesserede, uanset forudsætninger, køn, udda

for alle, der opfylder aldersbetin-

i lov om frie kostskoler fremgår det, at kurserne skal være åbne

emmelser. Deltagelse kan dog gø-

gelserne, og som betaler i overensstemmelse med gældende best

uddannelser, stillinger, erhverv eller

res betinget af højere alder, men ikke af bestemte kundskaber,

kab af bestemte foreninger eller

ansættelsesforhold i en virksomhed og lignende eller af medlems

emmelsen også var gældende i den

organisationer. I bemærkningerne til lovforslaget står der, at best

for alle med forskellige forudsætnin-

forudgående lovgivning, og at den sikrer, at skolerne er åbne

ger.

være åbne for alle, der opfylder al-

Udvalget finder, at folkehøjskolens kurser i almindelighed skal

ende regler. Deltagelse kan dog

betingelserne, og som betaler i overensstemmelse med gæld

ders

været tilladt.

gøres betinget af højere alder, sådan som det traditionelt har

praksis har det vist sig, at det kan væ-

Højskolerne står imidlertid med forskellige vanskeligheder. I

er åbne for alle - såvel for deltagere

re vanskeligt at tilrettelægge alle kurser, så de i virkeligheden

Desuden er der befolkningsgrupper i

uden forudsætninger som for deltagere med forudsætninger.

d, og som derfor ikke modtager sko-

Danmark, som traditionelt ikke benytter sig af højskolerne tilbu

leformens tilbud om folkelig oplysning.

nne grupper, forslår udvalget, at

folkehøjskolens hovedsigte også kan være et tilbud til såda

For at

gt for deltagere med særlige forud-

til 15% af årseleverne kan opnås på kurser, som er tilrettela

er på alle måder i øvrigt er omfattet af

sætninger. Udgangspunktet herfor er dog, at sådanne kurs

dsigtet. Udvalget er opmærksom på, at

højskolelovens almindelige bestemmelser, herunder hove

øres uden for loven, vil blive berettiget

forslaget indebærer, at en del af de kurser, der i dag gennemf

til tilskud.

skal have særlige faglige forudsætninger

Kurser under 15%-reglen kan f. eks. indebære, at eleverne

nnelsesmæssig baggrund, være i besiddel-

på grund af det faglige kursusniveau, have en særlig udda

emt civilstand eller en indvandrer- eller

se af særligt udstyr, f. eks. musikinstrument, have en best

flygtningebaggrund.

som ikke berettiger til gennemførelse af

Udvalget har drøftet, om der er særlige forudsætninger,

rne uden for tilskudsgrundlaget er vel-

kurser omfattet af 15%-reglen. Udvalget er enig i, at højskole

eller koncern, men at virksom-

virksomhedskurser for ansatte fra samme virksomhed

egnede til

hedskurser ikke kan omfattes af tilskudsgrundlaget.

foreninger eller organisationer kan være

Udvalget har desuden drøftet, om medlemskab af bestemte

Udvalget finder, at kurser, som afholdes

en forudsætning for kurser, der er omfattet af 15%-reglen.

virke til, at folkehøjskolens ho-

lemmer af bestemte foreninger og organisationer, kan med

for med

, der traditionelt bruger højskolerne. Ud-

vedsigte bredes ud til andre befolkningsgrupper end dem

bestemte foreninger eller organisationer,

valget indstiller, at kurser, der forudsætter medlemskab af

foreningers eller organisationers årsmøder,

kan omfattes af 15%-reglen. Udvalget finder dog, at

kan afholdes under eller i

generalforsamlinger, medlemsmøder eller lignende ikke

landsmøder,

15%-reglen uanset, at kurset i øvrigt

ddelbar tilknytning til et statsstøttet højskolekursus under

umi

hovedsigtet. Der må ikke være tvivl om,

overholder alle højskolelovens bestemmelser, herunder om

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

at ansvaret for et kursus planlægning og gennemførelse altid alene er højskolens, selv om kurset

afholdes i et tæt samarbejde med andre.

For at opnå tilskud er det efter gældende regler en betingelse, at en højskole gennemfører lange kur-

ser i mindst 20 uger om året. Udvalget mener, at en højskole kan godt gennemføre lange kurser, der

er tilrettelagt for deltagere med særlige forudsætninger, men kurser, der er omfattet af 15%-reglen,

kan ikke indgå i opfyldelsen af mindstekravet om lange kurser i 20 uger. Mindstekravet skal alene

kunne opfyldes af lange kurser, der er åbne for alle.

Forslag:

1. Højst 15% af åreeleverne kan opnås på kurser, som er tilrettelagt for elever med særlige forud-

sætninger og med et indhold, som er omfattet af højskolelovens almindelige bestemmelser, herunder

hovedsigtet.

2. Virksomhedskurser er ikke omfattet af 15%-reglen.

3. Kurser, der er omfattet af 15%-reglen, kan ikke indgå i opfyldelsen af mindstekravet om lange

kurser i 20 uger.

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

9. Integration af flygtninge og indvandrere

vil have stor nytte af at være i et

alget er enig i, at flygtninge, indvandrere og efterkommere

Udv

— er i dansktalende og dansktænkende

dansk kostskolemiljø, hvor man — foruden undervisningen

taliteten og sproget i Danmark, et

omgivelser, hvor det er muligt at få et indgående kendskab til men

rager tiden efter højskoleopholdet.

netværk med danskere og andre, og en vejledning, som også indd

lykkes, er det en forudsætning, at

For at integration på en højskole med et kostskoleophold kan

skab til dansk mentalitet, så de er i

flygtninge, indvandrere og deres efterkommere har et vist kend

e kultur, som er meget forskellig fra

stand til nogenlunde at orientere sig i denne anden og fremmed

døgnets timer.

deres egen. Opholdet er meget intenst, fordi man er i miljøet alle

er særligt tilrettelagt for flygtninge og

Udvalget har drøftet, om der også kan afholdes kurser, som

, flygtninge og indvandrere er

andrere. Udvalget er enig i, at de åbne kurser, hvor danskere

indv

for, at alle parter kan nærme sig hin-

sammen om fælles undervisning og samvær, er meget vigtige

- som omtalt i kapitel 8 - kan afhol-

anden. Men udvalget vil ikke afvise, at der i begrænset omfang

danske samfund. Hvis sådanne kurser

des kurser, som er målrettet de elever, som vil integreres i det

kurser med delvis fælles aktivi-

på skoler, hvor der på samme tid også afholdes åbne højskole

holdes

teter og miljø, så vil det styrke intentionerne om integration.

ge de store muligheder, der ligger i at

Problemerne i forbindelse med integration må ikke overskyg

ninger. I en verden, hvor mennesker

danskere får kendskab til fremmede vaner, synspunkter og hold

det vigtigt, at også danskerne får

skrider landegrænser i et omfang, som ikke er set tidligere, er

over

gennem tiderne stor erfaring for at

lært at kende til "de andre" ud fra egne erfaringer. Danmark har

ket har været til stor inspiration og

modtage befolkningsgrupper og integrere dem i samfundet, hvil

er kommet til Danmark, har vi på sam-

fordel for samfundet. De indvandregrupper, som i nyere tid

me måde mulighed for at blive inspireret af.

som bygger på demokratiske princip-

Gennem mere end 150 år har Danmark opbygget et samfund,

sig på en sådan måde, at Danmark

per. Højskolerne har medvirket til, at denne proces har udviklet

et midlertidige fællesskab, som kan

kan være rollemodel for andre lande. På højskolerne afprøves

flygtninge og indvandrere i høj-

rammer for det store fællesskab, samfundet. Ved at inddrage

skabe

re for "nydanskerne" at begå sig i

ernes hverdag, møder de en samværsform, som gør det lette

skol

det danske samfund.

— i begrænset omfang — bliver muligt at

I kapitel 7 foreslår et flertal af udvalgets medlemmer, at det

dette forslag gennemføres,

kompetencegivende undervisning efter anden lovgivning. Hvis

modtage

emføre en sådan undervisning på høj-

kan det forventes, at flere flygtninge og indvandrere vil genn

skoler.

at højskolerne har et meget større

integrationen kan få bedst mulige vilkår, er det nødvendigt,

For at

kommer fra. Information og vejledning

kendskab til de kulturer, som flygtningene og indvandrerne

skal rettes mod begge parter. Det vil

om højskolernes muligheder i forbindelse med integrationen

til at styrke og udvikle måder at gen-

være nyttigt at gennemføre pilotprojekter, der kan være med

nemføre integration på.

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

Forslag:

de vidt forskellige grupper afflygtninge,

I. Der sættes større fokus på information og vejledning af

indvandrere og deres efterkommere samt af højskolerne.

og henvisningssystem opmærk-

gøres en større indsat for at gøre det ordinære vejlednings-

2. Der

som på højskolernes muligheder for at medvirke til integratio

3. Der gennemføres pilotprojekterfor at udvikle integrations

processer på højskolerne.

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

10. Højskoleøkonomi og deltagerbetaling

I forbindelse med udvalgets overvejelser om hvilke nye muligheder og opgaver, højskolerne kan

tænkes at varetage, har udvalget drøftet højskolernes økonomiske situation samt vilkårene for delta-

gernes betaling af højskoleopholdet.

Udviklingstendenser i højskolesektorens økonomi

Det faldende elevtal har haft en afsmittende effekt på højskolernes økonomi. I 1999 slog det falden-

de elevtal for første gang tydeligt igennem i højskolernes regnskabsresultater med et samlet sektor-

underskud. Sektoren oplevede i de efterfølgende to år en stadig forværring med stigende sektorun-

derskud. I 2002 vendte udviklingen med et fortsat samlet underskud, men med mere end en halve-

ring af underskuddet i forhold til året før. I 2003 havde højskolerne et samlet om end beskedent

sektoroverskud. Det samlede positive sektorresultat i 2003 kan ikke blot tilskrives få højskolers

resultater, men en generel forbedring af økonomien blandt mere end halvdelen af højskolerne.

Den seneste to års generelt set positive udvikling i højskolernes økonomi kan til dels forklares ved

kapacitetstilpasninger. Højskolerne har gennem de senere år løbende forsøgt at tilpasse driften til

det faldende elevtal, og virkningen af denne tilpasning synes nu at begynde at slå igennem i højsko-

lernes regnskabsresultater. Tilpasninger i medarbejderstaben er et eksempel herpå. Endvidere har

langt de fleste højskoler tilstræbt og opnået en bedre kapacitetsudnyttelse gennem øget kort-

kursusvirksomhed og øget lokaleudlejning. Med til billedet hører dog også, at en del skoler har væ-

ret tilbageholdende med vedligeholdelsen af skolens bygninger.

Udviklingen i sektorens samlede resultater dækker dog over store forskelle højskolerne imellem.

Sammenligninger og generaliseringer mellem de enkelte højskoler er vanskelig. Dels er højskolerne

meget "uens" i indhold og kursusprofil, der er et varieret mix af lange og korte kurser og andre ak-

tiviteter, og skolerne varierer i størrelse. Hertil kommer, at det faldende elevtal er ulige fordelt mel-

lem skolerne, og ofte er der konstateret endog særdeles store udsving i elevtallet for enkelte skoler

inden for en kortere årrække. Nogle skoler har i perioden forøget elevtallet, andre skoler har omlagt

konceptet — nogle med held, andre uden succes.

Udover det faldende elevtal har udvalget også drøftet andre faktorer, som har påvirket højskolernes

økonomi. Det drejer sig dels om, at nogle højskoler har oplevet en begænset imødekommenhed fra

realkreditmarkedet og skærpede krav fra pengeinstitutter som følge af skolelukninger, underskud

m.v. Der kan også peges på, at enkelte højskolers ledelse — bestyrelse og forstandere — ikke har ud-

vist tilstrækkelig professionalisme gennem sikring af skoleøkonomien i takt med det faldende elev-

tal. Endeligt har udvalget drøftet udgiftsområder, som gennem de seneste år har medvirket til et

øget pres på højskoleøkonomien — f.eks. generelle afgiftsstigninger, øgede udgifter til arbejdsskade-

og bygningsforsikringer, revisorbistand samt bortfald af støtteordninger.

Tilskudsmodel

I 1994 blev højskolernes tilskudssystem reformeret efter principperne for taxametertilskudssystemet

- med tildeling af et driftstaxameter pr. årselev. Efter adskillige forenklingstiltag gennem de senere

år, er systemet i dag konstrueret som et system med et grundtilskud pr. skole og taxametertilskud pr.

årselev. Grundtilskuddet tilgodeser således de mindre skoler. Bygningstaxameter blev først indført i

1996. For at give skolerne mulighed for tilpasse sig de nye tilskudsbetingelser, er bygningstaxame-

termodellen modificeret gennem en overgangsordning, der ophører ved udgangen af 2010.

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

omfordeling mellem skolerne ud fra et

Højskolernes tilskudsmodel indebærer en ganske omfattende

daritetshensynet er imidlertid i vid

overordnet princip om solidaritet inden for skoleformen. Soli

kuelig tilskudsmodel. Undervisnings-

udstrækning tilgodeset på bekostning af en enkel og gennems

årrække samarbejdet om at forenkle til-

ministeriet og Højskoleforeningen har derfor gennem en

langt mere gennemsigtig tilskudsmo-

skudsmodellen. Målet med forenklingen har været at skabe en

ansvar for egne beslutninger,

des at den enkelte skole gives større indflydelse på og større

del, såle

budgetlægning. Forenklingerne har

og samtidig at sikre den enkelte skole et sikkert grundlag for

mellem skolerne i forhold til den fak-

blandt andet bestået i, at de elementer, der fordeler tilskuddet

1. januar 2006.

tiske udgift til lærerløn, udfases over en årrække og bortfalder fra

anstrengt driftsøkonomi. Samtidig

Udvalget har konstateret, at højskolerne har haft en række år med

omisk hensigtsmæssigt under det

konstaterer udvalget, at højskolerne generelt søger at agere økon

sningen og et tilsvarende større an-

decentrale styringskoncept med større frihedsgrader i opgavelø

udvalgets indtryk, at langt de fle-

svar for realiseringen af de politisk fastsatte mål. Det er samtidig

opretholdes en fornuftig balance

koler forvalter midlerne på en sådan måde, at der over tid

ste højs

iteten. Udvalget har endvidere noteret

mellem indtægter og udgifter med en samtidig sikring af kval

meterløft med det sigte, at højskolerne

sig, at højskolesektoren gennem de senere år har faet taxa

kunne nedbringe deltagerbetalingen for lange højskoleophold.

Deltagerbetalingen på lange kurser

og deltagelse i højskoleophold. I den

Udvalget har drøftet vilkårene for elevernes finansiering af

der over tid er ændrede,

g har udvalget blandt andet drøftet en række af de muligheder,

sammenhæn

til de lange højskolekurser. Udval-

som også har haft sin indvirkning på den reducerede søgning

1996, finansieringsomlægningen i 2000

get har særligt drøftet ændringerne af dagpengereglerne i

samt afviklingen af den Fri Ungdoms-

og dens effekter, ændringer af regler om orlovsydelse i 2001

uddannelse.

at vilkårene for elevernes betaling af

baggrund af disse drøftelser finder udvalget det afgørende,

På

tet niveauet for deltagerbetalingen på

lange kurser forbedres. Udvalget har i denne forbindelse drøf

disse kurser.

kr. pr. uge. Der er i udvalget

emsnitlige deltagerbetaling for lange kurser udgør ca. 1.200

Den genn

høj. Udvalget har derfor konkluderet, at

enighed om, at en deltagerbetaling på denne størrelse er for

af de øvrige tiltag, udvalget anbefaler,

en afgørende forudsætning for også at opnå en positiv effekt

alget mener også, at højskolerne med en

er, at lange højskoleophold bliver billigere end i dag. Udv

dt både unge og voksne.

lavere deltagerbetaling vil kunne nå en bredere målgruppe blan

er dækker - ud over betaling for kost

Den nuværende gennemsnitlige deltagerbetaling for lange kurs

derfor, at:

og logi - også en del af undervisningen. Udvalget anbefaler

•

ættes til et niveau, der svarer til

Den gennemsnitlige deltagerbetaling for lange kurser neds

ns betaling helt eller delvist alene

mellem 650 kr. og 800 kr. pr. uge således, at deltagere

dækker kost og logi.

støtten var indkomstbestemt dog med et

Indtil 1997 modtog højskoleleverne statslig elevstøtte. Elev

. Derudover var elevstøttens

eløb, der blev udbetalt uanset indkomstgrundlagets størrelse

minimumsb

ej. I 1997 blev den statslige elev-

bestemt af, hvorvidt eleven var forældreuafhængig eller

størrelse

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

mio. kr.). Omlægningen var overve-

støtte omlagt til højskolernes driftstilskud (svarende til ca. 50

var tung for højskolerne. Det var hen-

jende begrundet i, at administrationen af elevstøtteordningen

rel nedsættelse af elevbetalingen.

sigten, at det øgede driftstilskud skulle anvendes til en gene

lt taxameterløft med det sigte at kun-

Højskolesektoren blev fra 1999 og de efterfølgende to år tilde

I 1999 fik højskolerne en merbevilling

ne nedbringe deltagerbetalingen for lange højskoleophold.

af deltagerbetalingen (takst 3). I 2000

på 30 mio. kr., der blev udmøntet som tilskud til nedsættelse

e merbevilling perma-

rne en merbevilling på 22 mio. kr. til takst 3, og i 2001 blev denn

fik højskole

nent med 30 mio. kr. årligt.

000 kr. pr. årselev. Det er, sammenlig-

Højskolerne modtager i dag et samlet statstilskud på ca. 100.

gsministeriet, et af de højeste statstil-

net med øvrige uddannelsesinstitutioner under Undervisnin

at tilskuddet derfor dækker

til billedet hører, at højskoleophold er et kostskoletilbud, og

skud. Med

kolelever ikke SU, hvilket svarer til ca.

såvel undervisning som samvær. Endvidere modtager højs

lertid begrænset — søgningen til højsko-

40.000 kr. pr. årselev. Effekten af taxameterløftene er imid

gennemsnitlige deltagerbetaling for lan-

lernes lange kurser er fortsat faldende, og niveauet for den

emsnitlige ugentlige delta-

været konstant gennem de sidste år. Niveauet for den genn

ge kurser har

ndelse heraf anbefaler udvalget

ng har altså ikke ændret sig væsentligt som forudsat. I erke

gerbetali

taxametrene.

derfor ikke yderligere statslige midler til højskoledriften over

emsnitlige ugentlige deltagerbetaling for

For at understøtte udvalgets anbefaling om, at den genn

kost og logi, foreslår et enigt

er skal svare til et niveau, der helt eller delvist alene dækker

lange kurs

udvalg, at:

Forslag:

koleleve

1. Der genetableres en statslig elevstøtteordningfor højs

r på lange kurser,

es en betydeligt reduceret deltagerbe-

2. Elevstotteordningen udformes således, at eleverne sikr

taling.

stille forslaget, selvom det

under sine drøftelser af forslaget konkluderet, at det vil

Udvalget har

utralitet. Forslaget indebærer en

ne opfylde kommissoriets forudsætning om udgiftsne

ikke vil kun

stigning i det samlede statstilskud på

net merudgift på mellem 50 - 70 mio. kr. Det svarer til en

skøn

Udvalget foreslår dog i den sammenhæng,

mellem 16.000 - 21.500 kr. pr. årselev på lange kurser.

anvendelse af de puljer, der i dag anven-

at finansieringen af elevstøtteordningen delvist kan ske via

elevstøtte. Den samlede mer-

igt prioriterede elevgrupper samt til individuel supplerende

des til særl

30 mio. kr.

udgift til elevstøtten skønnes da at kunne reduceres med ca.

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

11. Højskolerne og lokalsamfundet

tre og omdrejningspunkter i de lo-

De danske folkehøjskoler har traditionelt fungeret som kraftcen

koler ofte placeret i landsogne - også i

kalsamfund, hvor de har været beliggende. Tidligere var højs

ins- og stationsbyer.

dag er hovedparten af landets højskoler placeret i mindre prov

er, foredrag og foreningsaktiviteter.

Mange højskoler er og har været centrum for offentlige mød

emøder" været betydende. Møderne

Historisk har "månedsmøder", "efterårsmøder" eller "højskol

ed kunne deltage i dele af højsko-

har været offentlige med adgang for egnens befolkning, der herm

holdt foredrag. Andre gange kunne

levirksomheden. Til tider var det højskolernes egne folk, der

sholdere og kulturpersonligheder.

kolerne præsentere velkendte og velrenommerede foredrag

højs

Sandheden er vel, at møderne har haft

Disse møder har visse steder haft næsten mytisk betydning.

l betydning.

meget skiftende besøgstal og interesse, men at de har haft loka

erne blandede sig i egnens politi-

højskoleforstandernes storhedstid var det almindeligt, at forstand

le lokomotiver, og forstandere og

ske, kulturelle og økonomiske udvikling. Højskolerne var loka

lokale tilknytning indeholder et

lærere var centrale drivkræfter heri. Vurderingen af højskolernes

lokale kraftcentre. Men samtidig an-

paradoks, idet mange fortsat opfatter de danske højskoler som

ndrede fra det øvrige sam-

kolerne imidlertid for at være lukkede enklaver, der er afso

gribes højs

lokale betydning skal vurderes

. Der er med andre ord ikke enighed om, hvorledes højskolernes

fund

og bedømmes.

, møder og foredrag. De kulturelle

Mange højskoler fungerer som kulturhuse, der afholder koncerter

skolekreds eller andre lokale

enter afvikles af højskolerne alene eller i samarbejde med

arrangem

er tilgængelige for højskoleeleverne

urelt orienterede foreninger. De kulturelle arrangementer

kult

erne for offentligheden og giver et kul-

og skolekredsenes medlemmer. Arrangementerne åbner skol

turelt input til byen og regionen.

ale kredsløb af foreningsfacili-

højskoler råder over gode faciliteter, der indgår i det kommun

En del

musiklokaler eller almindelige undervis-

teter. Det kan være idrætsfaciliteter, kreative værksteder,

og egnens unge deres daglige gang på

ningslokaler. Via foreningstilknytningen får mange af byens

st og placerer højskolen i lokalbefolk-

højskolen. Udlejning til foreninger giver et økonomisk afka

ninger har direkte til huse på landets høj-

ningens bevidsthed som en åben institution. En række fore

henter input og faglig inspiration

Her er foreningens identitet nært knyttet til højskolen og

skoler.

fra højskolen.

ge møder og dagsarrangementer for for-

I form af lokaleudlejning er højskolerne hjemsted for man

er således ikke arrangementet,

organisationer, netværk og virksomheder. Højskolerne præg

eninger,

men udgør alene en fysisk og praktisk ramme om arrangemente

og offentlige opgaver som integration,

En stor del af landets højskoler er involveret i kommunale

ler disse opgaver meget forskelligt, og

sprogundervisning og jobaktivering. Landets kommuner tack

r indgår i regionale og lokale ud-

varierer højskolernes involvering meget. Mange højskole

derfor

nnelsestænkning.

dannelsesråd, hvorved højskolerne påvirker regionens udda

dregel har skolerne en meget stor lo-

Ikke alle højskoler indgår i alle aktivitetstyper, men som grun

emstrømning af mennesker. Ikke

berøringsflade, der medfører en stor daglig og årlig genn

kal

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

g for forenings- og kulturlivet.

er har højskolerne afgørende lokal betydnin

mindst i udkantsområd

lokalsamfundet.

råder også har en økonomisk betydning for

Hertil kommer, at højskoler i udkantsom

kår, der særligt tilgodeser

drøftet, om der kan være behov for vil

Udvalget har på denne baggrund

finder, at tilskudsregler og

get kan ikke anbefale dette. Udvalget

skoler i udkantsområder. Udval

ing og placering i det lokale

le i forhold til skolernes geografiske placer

andre vilkår bør være neutra

ig være et redskab i regionalpoli-

skal være en ren skolelov og ikke samtid

samfund. Højskoleloven

tikken.

sationsmulighed for kravet om

stiller udvalget, at den gældende dispen

Som en konsekvens heraf ind

har haft stor folkelig og kulturel

alene gælder for skoler, der i en årrække

mindst 24 årselever, der

betydning for lokalområdet, bortfalder.

godkendelse skal hvile på

om en skoles godkendelse/bortfald af

Udvalget tilføjer, at spørgsmålet

på så uklare begreber som "lo-

ministerielt skøn, der tilmed baserer sig

klare regler og ikke på et

betydning".

kalområde" og "stor folkelig og kulturel

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER

VIS

NINGS

MINISTERIET

12. Forholdet mellem korte og lange kurser

mindst 12 ugers varighed) og i den-

Udvalget har drøftet forholdet mellem korte og lange kurser (af

ud fra korte til lange kurser.

forbindelse overvejet, om det skal anbefale en overflytning af tilsk

om, at deltagerprisen for lange kur-

Udvalgets overvejelser har taget udgangspunkt i en formodning

ler fra korte til lange kurser.

ser ville kunne reduceres mærkbart ved en overflytning af mid

Grundlaget for drøftelserne var bl.a. følgende nøgletal om aktivitet

varighed.

tilskud fordelt efter kursernes

4.224

20.926

20.694

Deltagere

490

740

Årselever

1.400

1.950

2.900

Gennemsnitlig egenbetaling pr. uge (kr.)

86.105

60.478

Tilskud i altpr. årselev (kr.)

7,7

42,2

42,3

Tilskud i alt (mio. kr.)

samt Finansloven for 2004.

Kilde: Højskolernes indberetninger til Undervisningsministeriet

10.468

3.798

1.200

97.432

352,7

tabellen,

Om kurser af til og med 2 ugers varighed kan der udledes af

• at 74 pct. af deltagerne går på korte kurser,

• at 24 pct. af årseleverne går på de korte kurser, og

• at 19 pct. af tilskuddene udløses af de korte kurser.

rbejdet en prioritering af lange kur-

Endvidere viser tabellen, at der allerede tilskudsmæssigt er inda

ser.

te skole udgør aktiviteten på kurser af

Udvalget har herudover været opmærksom på, at for hver fem

skolers aktivitet, og at knap halvdelen af

indtil 2 ugers varighed over 50 procent af de pågældende

ionisthøjskolerne.

aktiviteten på kurser af 2 ugers varighed gennemføres på pens

i helt eller delvist at flytte tilskud

alget har på denne baggrund overvejet det hensigtsmæssige

Udv

d ikke anbefale dette og har herunder

fra de korte kurser til de lange kurser. Udvalget kan imidlerti

især bemærket:

lse, og at det af denne grund er na-

• Udvalget finder, at lange kurser er højskolernes kerneyde

turligt, at staten yder størst tilskud til lange kurser.

e kurser er højere end

• Udvalget finder det rimeligt, at deltagerbetalingen pr. uge ved de kort

at den forhøjede delta-

de lange kurser. Udvalget har i denne forbindelse bemærket sig,

ved

tilskud og de lidt højere ud-

gerbetaling ved de korte kurser mere end opvejer det lavere stats

i den nuværende trængte elev-

gifter. Korte kurser er således god økonomi for skolerne og er

overlevelse.

situation i mange tilfælde en nødvendig aktivitet for højskolernes

e kurser vil en over-

• Som følge af den beskedne aktivitet og det lavere statstilskud på de kort

en beskeden nedsættelse af del-

flytning af bevillinger til lange kurser kun give mulighed for

marginal betydning for søg-

tagerbetalingen. Det vurderes, at en overflytning kun vil have

økonomi for skolerne vil blive for-

ningen til de lange kurser samtidig med, at den samlede

ringet.

rejses mod deres lø-

• Udvalget vurderer, at de korte kurser uanset den kritik, der ind imellem

er rugekassen for udviklingen af

dighed, generelt er et gode for skolerne, idet de korte kurser

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

•

med befolkningen end de

de lange kurser og giver skoleformen en meget bredere kontakt

e for skoleformen.

lange. De korte kurser medvirker til en bredere accept af og forståels

koler i udkantsområderne

Udvalget finder, at de korte kurser har stor betydning for, at højs

højskoler tilbyder mange korte

kan overleve. Udvalget har derfor forståelse for, at sådanne

rammer for disse højskoler.

kurser, og udvalget ønsker derfor ikke at ændre de økonomiske

behov for støtte til de korte kurser,

Det er på denne baggrund udvalgets opfattelse, at der fortsat er

n bør videreføres.

og at den nuværende vægtning af tilskud i forhold til kursuslængde

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

13. Regelforenkling

de gældende regler og vurderet

alget har drøftet mulighederne for regelforenkling i forhold til

Udv

forslag i lyset af et generelt ønske om administrativ enkelthed

få bestemmelser om kursernes indhold

Indledningsvis skal det nævnes, at højskoleloven indeholder

institutionelle og økonomiske rammer

og tilrettelæggelse, men nok så mange bestemmelser om de

bart forekomme detaljerede og bu-

om virksomheden. En del af disse bestemmelser kan umiddel

t af tilfældigheder, men udslag af et

reaukratiske. Bestemmelserne er imidlertid ingenlunde resultate

ydes til formålet og ikke andet. Den ud-

behov hos tilskudsgiver, dvs. staten, for at sikre, at tilskud

old og tilrettelæggelse og den stort

bredte frihed til etablering af højskoler og fastlæggelse af indh

ng primært koncentrerer sig

de statslige indflydelse herpå bevirker, at den statslige styri

set fraværen

rne.

om institutionsmæssige krav til skolerne og tilskudsbetingelse

erne, og der har da heller ikke hverken

At friheden således har sin pris, er generelt accepteret af skol

grundlæggende regelforenklinger.

i dette eller det forrige højskoleudvalg været udtrykt ønsker om

nkling. Det er opfattelsen, at den

alget har imidlertid gjort sig overvejelser om mulig regelfore

Udv

og at sådan regelforenkling mest hen-

meste regelforenkling vil være af administrativ karakter,

ministeriet og ikke i et policyorienteret

sigtsmæssigt tages op i en direkte dialog mellem skolerne og

kontakt mellem skolerne og ministeriet,

udvalg. Udvalget har i øvrigt noteret sig, at der løbende er

herunder om regelforenkling.

Det drejer sig om tilskudsbekendtgørel-

På et enkelt punkt skal udvalget foreslå en regelforenkling.

en afkortet kursusuge være på 4 døgn og

sens regler om korte kursusuger. Efter gældende regler kan

n med 80 pct. tilskud og 51/2 døgn med

udløse 60 pct. tilskud, 41/2 døgn med 70 pct. tilskud, 5 døg

atisk for såvel skolerne som

tilskud. Udvalget finder en sådan detaljering unødigt bureaukr

100 pct.

41/2 døgn, 5, døgn og 51/2 døgn bortfal-

ministeriet og skal foreslå, at mulighederne for kurusuger på

der.

sning efter anden lov forudsætter, at der

Endelig er udvalget bevidst om, at forslaget om undervi

alget er ligeledes bevidst om, at

timeplan for hver enkelt elev, der indgår i ordningen. Udv

lægges en

nde holdes regnskab med såvel den

laget om indtil 15% lukkede kurser forudsætter, at der løbe

fors

samlede aktivitet som de lukkede kurser.

Forslag:•

er.

/2,

Muligheden for afkortede uger på 41 5 og 51 døgn bortfald

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

for husholdnings- og håndarbejdsskole

14. Vilkår

erne omfattet af lov

erne er ligesom folkehøjskolerne og efterskol

Husholdnings- og håndarbejdsskol

om frie kostskoler.

voksne. Eleverne skal have af-

bejdsskolerne retter sig mod både unge og

Husholdnings- og håndar

yde 10. klasse. Generelt har hus-

eller være fyldt 16 år, og skolerne kan tilb

sluttet 9 års skolegang

darbejdsskolernes elever er voksne.

ne mange unge elever, mens flertallet af hån

holdningsskoler

ngs- eller håndarbejdsfag

dsskolerne tilbyder kurser, hvor husholdni

Husholdnings- og håndarbej

isningen og mindst skal udgøre en

heraf har en fremtrædende plads i underv

eller en kombination

Skolerne har en lang tradition for at

lede undervisningstid for den enkelte elev.

tredjedel af den sam

menter, hvor arbejdet

ger særlig vægt på de praktiske dannelsesele

kombinere teori og praksis og læg

ocessen.

med hænderne står i centrum for læringspr

dningsbegreb. En del hushold-

s fagtilbud afspejler et meget bredt hushol

Husholdningsskolerne

ov, andre har ud-

elt koncentrer sig om unge med særlige beh

ningsskoler tilbyder 10. klasse, en enk

ingslinje for alle ele-

, nogle har fastholdt den almene husholdn

dannet køkkenledere og -assistenter

s for husholdningsskolerne

med linjer i musik, idræt eller heste. Fælle

ver, mens andre har suppleret

erede problemstillinger.

us på sundhedspolitiske og forbrugerorient

er fok

sesfag, kreative udtryk, viden om de-

lerne koncentrerer sig om æstetiske dannel

Håndarbejdssko

ksis som forskoler for

torie. Flere håndarbejdsskoler fungerer i pra

signprocesser og fagenes kulturhis

design.

senere uddannelser inden for håndværk og

ormen har siden 1997 fastholdt et sta-

ldnings- og håndarbejdsskoler, og skolef

Der findes 18 husho

bilt elevtal.

ernes lovfællesskab med

attelse, at husholdnings- og håndarbejdsskol

Det er Højskoleudvalgets opf

nen af folkelig oplysning og per-

ereføres. Udvalget finder, at kombinatio

folkehøjskolerne bør vid

dnings- og håndarbejdsskolerne bør

ske kundskaber er væsentlig, og at hushol

spektivering af prakti

ætter i rapporten,

skolerne. De forslag, som udvalget frems

omfattes af samme hovedsigte som høj

og håndarbejdsskolerne.

ets opfattelse også omfatte husholdnings-

bør efter udvalg

darbejdsskolerne får mulighed for

er der behov for, at husholdnings- og hån

Ligesom for højskolerne

liggøre og anvende

givning. Derved bliver det muligt at syn

at tilbyde undervisning efter anden lov

håndarbejdsskolerne vil

annelsessystemet, og husholdnings- og

elementer af skolernes kurser i udd

encegivende uddannelse.

rage til, at stadig flere unge far en kompet

kunne bid

g udgøre mellem en tredjedel og

g kan undervisning efter anden lovgivnin

Efter udvalgets forsla

ktioner, de tilbyder.

afhængig af hvor mange undervisningsle

halvdelen af skolernes undervisning

skal være husholdnings-

mindst en tredjedel af undervisningen

Når dette kombineres med, at

kolerne skal være særlig op-

yder det, at husholdnings- og håndarbejdss

og/eller håndarbejdsfag, bet

halvdelen af undervisningen skal

overholder bestemmelsen om, at mindst

mærksomme på, at de

len af undervisnin-

en skole f.eks. sine elever at læse halvde

være af bred almen karakter. Tilbyder

ngs- og håndarbejdsfag,

udover har mindst en tredjedel husholdni

gen efter anden lovgivning og her

fag. Det vil stille skærpede

en sjettedel af undervisningstiden til øvrige

vil eleverne have mindre end

dsfag tilrettelægges som almen

ervisningen i husholdnings- og håndarbej

krav til skolen om, at und

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

- og håndarbejdsskoler afholder lange

undervisning. Da de fleste husholdnings

og perspektiverende

benytte muligheden af

n være i enkelte tilfælde, at skolerne vil

kurser, vil det dog sandsynligvis ku

er anden lovgivning.

mod halvdelen af tiden til undervisning eft

at tilbyde op

dannelsesinstitution vil kunne

holdnings- og håndarbejdsskole og en ud

Samarbejdet mellem en hus

kapitel 7 for højskolerne. Udval-

e måder, der svarer til dem, der er nævnt i

ske på mange forskellig

mmest vil komme til at dreje sig om et

at det ud over almene områder først og fre

get forestiller sig,

sig til husholdnings-

tioner inden for fagområder, der relaterer

samarbejde med uddannelsesinstitu

gspunkt i uddannelserne på

eksempel være et samarbejde med udgan

og håndarbejdsfag. Det kan for

grafiker, og det kan dreje sig om

bager, beklædningshåndværker og medie

tekniske skoler til kok,

sionsbachelor i ernæring og sundhed

elser som pædagoguddannelsen og profes

videregående uddann

fiske Højskole.

e på f.eks. Danmarks Designskole og Den gra

samt uddannelsern

vil gøre det muligt for hus-

je sig om gymnasiale enkeltfag. Forslaget

Et samarbejde kan også dre

voksenuddannelsescenter om at til-

dsskolerne at samarbejde med f.eks. et

holdnings- og håndarbej

og reelt kvalificerede til at påbegynde

ervisning, der vil gøre dem både formelt

byde eleverne en und

nasial uddannelse.

en uddannelse, som ikke kræver en fuld gym

kårene for elevernes betaling af

der et enigt udvalg det afgørende, at vil

Ligesom for højskolerne fin

. For at understøtte udvalgets anbe-

dnings- og håndarbejdsskolerne forbedres

lange kurser på hushol

l svare til et niveau,

ige deltagerbetaling for lange kurser ska

faling om, at den gennemsnitlige ugentl

genetableres en statslig

kost og logi, foreslår udvalget, at der

der helt eller delvist alene dækker

udformes således, at eleverne

lange kurser, og at elevstøtteordningen

elevstøtteordning for elever på

lser af forslaget konkluderet, at

erbetaling. Udvalget har under sine drøfte

sikres en reduceret deltag

kommissoriets forudsætning om ud-

selvom forslaget ikke vil kunne opfylde

det vil stille forslaget,

en skønnet merudgift

håndarbejdsskolerne indebærer forslaget

giftsneutralitet. For husholdnings- og

ud på mellem 16.000 —

rer til en stigning i det samlede statstilsk

på mellem 12-16 mio. kr. Det sva

menhæng, at finansieringen

kurser. Udvalget foreslår dog i den sam

21.500 kr. pr. årselev på lange

i dag anvendes til særligt pri-

t kan ske via anvendelse af de puljer, der

af elevstøtteordningen delvis

n samlede merudgift til elevstøt-

t til individuel supplerende elevstøtte. De

oriterede elevgrupper sam

ca. 5 mio. kr.

ten skønnes da at kunne reduceres med

skal have mulighed for at til-

husholdnings- og håndarbejdsskolerne

Det er udvalgets opfattelse, at

til højskolerne - skal kunne god-

else (avu), og at skolerne - i modsætning

byde almen voksenuddann

aringer med at tilbyde 10. klasse og

tilhørende prøve. Skolerne har gode erf

kendes til at afholde den

undervisning og prøve

lighed for at tilbyde voksne elever en

at afholde prøven hertil og bør have mu

ngs- og håndarbejdssko-

eleverne har valgt kurser på en husholdni

på et tilsvarende niveau. Flere af

uddannelser. Muligheden for at

ate til at deltage i mere erhvervsrettede

le, fordi de endnu ikke er par

dsskolerne vil give eleverne konkre-

annelse på husholdnings- og håndarbej

tilbyde almen voksenudd

at deltage i anden uddannelse.

te og almene redskaber til efterfølgende

erne er at give skolerne samme

ende husholdnings- og håndarbejdsskol

Sigtet med forslagene vedrør

n med, at husholdnings- og håndar-

suppleret med vilkår, der hører samme

vilkår som højskolerne

bejdsskolerne kan tilbyde 10. klasse.

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

Forslag:

holdnings- og håndarbejdsskolerne

s forslag om højskoler omfatter også hus

1. Udvalget

at undervise og afholde prøve i

darbejdsskolerne skal kunne godkendes til

2. Husholdnings- og hån

almen voksenuddannelse

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

15. Mindretalsudtalelse

er for hovedkonklusi-

Holberg, har taget forbehold ov

Britta Schall

Et mindretal, Grethe Rostbøll og

pport.

onerne i Højskoleudvalgets ra

ls med hensyn til ændring af

er for hovedkonklusionerne, de

old ov

de undervisning

Til grund for mindretallets forbeh

den for, at højskolerne kan tilby

hensyn til mulighe

formålsbestemmelsen, dels med

anføre:

efter anden lovgivning, skal vi

ce, den folkelige oplys-

er, at højskolernes kernekompeten

dproblem

Vi mener, at højskolernes hove

t politiske ønske om, at de

re år har haft ringe prioritet i de

de sene

ning og den almene dannelse, i

givende uddannelse.

begynde en formel kompetence

le på

unge så hurtigt som muligt skul

jledning, der er givet de

r haft stor betydning for den ve

henseende ha

lille omfang om højskoler.

De politiske udmeldinger i den

jledningen vejleder kun i meget

hvervsve

som mulighed

unge, når de går ud af skolen. Er

ende orientering om højskolerne

r og den næsten mangl

mange unge finder

Både de politiske udmeldinge

efter skolen. Hertil kommer, at

på de unges valg

får selvfølgelig stor indflydelse

e muligheder.

vbetalingen høj i forhold til andr

ele

p at være muligheden for

olen har sin særlige værdi i neto

folkehøjsk

r vej ind i en me-

Ikke desto mindre mener vi, at

eksamenskrav, inden de finde

e en skoleform uden

de unge, der træn-

de unge, der trænger til at oplev

erne er en vægtig mulighed for

vi mener, højskol

ulighed for de menne-

re formel uddannelse. Ligesom

l i deres videre liv, og er en m

g af, hvad de vi

orlovsperiode, inden de

ger til at få en personlig afklarin

r en personlig afklaring eller en

har brug fo

r rolle i integrationen af

sker, der før eller senere i livet

, at højskolerne kan spille en sto

mener vi

af mennesker fra

fortsætter deres virke. Ligeledes

nde vægt på, at et bredt udsnit

her. Vi lægger afgøre

de nye danskere, der kommer

øver på højskolen.

nt af eksamenskrav og andre pr

ind- og udland kan mødes ubun

olen i dag inden for lo-

afdækket, i hvor høj grad højsk

også blevet

udnyttes i et tilstrækkeligt

Under udvalgsarbejdet er det da

kke muligheder, som i dag ikke

lang ræ

vens rammer, som den er, har en

omfang.

eredelse, forberedelse

kapitel 7 og omfatter almen forb

rste halvdel af

e, samarbejde med ud-

Disse muligheder fremgår af fø

tagelse på en konkret uddannels

else til op

til ekstern prøve, anden forbered

r højskoleloven.

r uddannelse og kurser uden fo

iljø unde

dannelsesinstitutioner, skift i m

r blev udnyttet maxi-

erede eksisterende mulighede

, at hvis disse all

Mindretallet er af den opfattelse

ng til højskolerne.

malt, ville det betyde øget tilga

grundlæggende i

n almene dannelse, som er det

elige oplysning og de

, når unge eller æl-

Mindretallet mener, at den folk

et vigtigt meritgivende bidrag

mtiden kan være

højskolernes virkefelt, også i fre

anden ansættelse.

det formelle system eller søger

dre søger videre uddannelse i

dannelser, men vinder ved

vinder ved at plagiere andre ud

olerne

som i anden

Mindretallet finder ikke, at højsk

jskolen kan give sine elever, og

kompetence, som hø

alifikation i fremti-

netop at markedsføre den reale

plan — ses som en væsentlig kv

så på europæisk

uddannelsessammenhæng — og

den.

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

at samarbejde og

dre uddannelsesinstitutioner, og

samarbejder med an

Vi mener i det hele taget,

Vi ser gerne, at højskolerne

elle uddannelser tydeliggøres.

til de form

ne vil være vigtig. Vi tror,

vejledning/rådgivning i relation

ende muligheder for højskoler

ede eksister

bidrage væsent-

at en tydeliggørelse af de aller

eksisterende muligheder kunne

rkere fokus på disse

ikke, at flertal-

at højskolerne ved at sætte stæ

så i fremtiden. Vi mener således

uddannelsessystem og

ivning, er et hverken

ligt til et nuanceret livslangt

undervisning efter anden lovg

skal kunne tilbyde

elever. Vi mener der-

lets forslag om, at højskolerne

olerne skal kunne tiltrække flere

, for at højsk

indhold og begrænse folke-

ønskeligt eller nødvendigt tiltag

sterne krav til undervisningens

edføre ek

imod, at flertallets forslag vil m

sætter sine mål og selv af-

uddannelsesinstitution, som selv

en fri

n lovgivning vil

højskolens mulighed for at være

for, at undervisningen efter ande

Der vil være risiko

old, hvilket vil være til

gør, hvordan den vil nå dem.

r dem, der søger et højskoleoph

ende plads fo

undervisningen. Det er

komme til at indtage en dominer

sning og for samværet uden for

oleundervi

e uddannelsessystem bør

skade for den almindelige højsk

t for at indrette sig efter det øvrig

en i stede

lkelig oplysning

vores opfattelse, at folkehøjskol

stemt målbar faglighed, men fo

or fokus ikke er be

fastholde sin særlige position, hv

og dannelse.

aliteter ikke alene allere-

nelle danske folkehøjskoles kv

p den traditio

Dette så meget mere, som neto

organisationernes og de fol-

ende år vil indgå såvel i hjælpe

de komm

de indgår og i stigende grad i

nale arbejde.

også i det offentliges internatio

kelige foreningers, men

g har væsentlige — og

der, at højskolerne allerede i da

æcisere, at vi fin

r loven, ser mindretallet

På denne baggrund og for at pr

dnyttede muligheder inden fo

mende — uu

for en række højskolers vedkom

s formålsparagraf.

n grund til at ændre højskolerne

heller inge

en sådan ændring

mmissorium ikke lægger op til

jskoleudvalgets ko

Vi har da også noteret os, at Hø

af formålsparagraffen.

ditionelt dansk, men også i

oplysning som et væsentligt tra

lkelig

mer både begre-

Mindretallet opfatter begrebet fo

bredt, og således i sig selv rum

begreb, der dækker

fremtiden et væsentligt globalt

ratisk dannelse.

berne livsoplysning og demok

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER

VIS

NINGS

MINISTERIET

16. Bilag

Bilag 1: Folkehøjskoler i tal

1972 til 200

Tabel 1. Udviklingen i højskolernes årselevtal i perioden

Antal

197211973

4.793

197311974

4.800

1974/1975

5.077

1975/1976

5.180

1976/1977

5.089

1977/1978

1979

5.498

1980

5.443

1981

5.923

1982

6.357

1983

6.578

5.443

Antal

1984

6.592

1985

6.484

1986

6.020

1987

5.914

1988

6.016

1989

6.308

1990

6.371

1991

6.592

1992

6.788

1993

7.369

1993/1994

7.777

Antal

1994/1995

7.582

1995

7.128

1996

6.898

1997

5.942

1998

5.567

1999

5.386

2000

5.416

2001

5.127

2002

5.134

2003

5.144

1972 til 2003

Figur 1. Udviklingen i højskolernes årselevtal i perioden

9.000

8.000

7.000

6.000

7 s'

Qi 5.000

4.000

3.000

2.000

.000

¥1,

1990 1991 1992 1993

1994

1995

1996 1997 1998

1999 2000

2001 2002

2003

1972 1980

5 til 2003

Tabel 2. Udviklingen i antalfolkehøjskoler i perioden 185

Antal

1854/55

1860/61

1870/71

1880/81

1890/91

1900/01

1910/11

1920121

1930/31

1940/41

1950/51

1959/60

1971/72

1980/81

Antal

1990

1991

101

1992

102

1993

104

1994

105

1995

102

1996

102

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

i antallet af højskoler fra 1996 til 1997 kan primæ

Antallet af skoler er angivet pr. 1. januar. Faldet

rt t lskrives lukkede Tvind-skoler i alt 7).

til 2003

Figur 2. Udviklingen i antal højskoler i perioden 1972

180

160

140

120

100

1998 1999 2000 2001 2002 2003

1972 1980 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997

—6— Årselever

Skoler

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

ge i period

Figur 3. Udviklingen i ungdomsårgan

180

160

140

120

S'el"

en 1972 til 2003

,s;

100

sfr

49.

•f!'

-8

51‘

. ,41/

2001 2002 2003

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

1972 1980 1990 1991 1992 1993

—45— Årselever

Skoler —

Ungdomsårgange (18-28 år)

1972 ogfrems

Figur 4. Udviklingen i ungdomsårgange fra

L003.000

900.000

800£00

700.000

600.000

500000

400.000

300.000

203000

100.000

krevet til 2020

.;.

2014 2017 2020

1993 19% 1999 2002 2005 2008 2011

1972 1975 1978 1981 1984 1987 1990

Ungdomsårgange (18-28 år)

skolernes korte og lange kurser i per

Figur 5. Udviklingen i årselevtal på høj

105

Antal årelever (Indeks 1994=100)

ioden 1994 til 2003

100

1994

.4,

sis

214,

<P.

.4::455J:""•

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

I alt

Korte kurser 0-11 uger

Lange kurser 12-47 uger

UDU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 182: Rapport fra Højskoleudvalget

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

Bilag 2: Husholdnings- og håndarbejdsskoler i tal

0 til 2003

Figur 1. Udviklingen i skolernes årselevtal i perioden 197

1.400

Alør.

1200

1.000

a.>

800

600

I! 9

200

,11?

1999 2000 2001 2002 2003

1970 1980 1990 1993 1994 1995 1996 1997 1998

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

1950 1960 1970 1980 1990 1993 1994 1995

År

Antal skoler 31

skoler fra 1996 til 1997 kan primæ

Antallet af skoler er angivet pr. 1 januar. Faldet i antallet af

rt tilskrives lukkede Tvind-skoler (i alt 6).

Tabel 1. Udviklingen i antal husholdnings- og håndarbejdsskole

perioden 1950 til 2003

e kurser i

Figur 2. Udviklingen i årselevtal på skolernes korte og lang

110

100

Indakr (19,3-100)

perioden 1993 til 2003

-2`'

•

11.11

mrl

1993

;;$4

,ZIK:'r.1 •

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2O01

2002

2003

Korte kurser 0-11uger —

- Lange Øer 12-47 uger

I ak