Notat
Dato
J.nr.
Sagsbeh.
Org. enhed
:
:
:
:
2. november 2004
614-167
VIR, lokaltelefon 2 50 02
7. Kontor
Notat til Folketingets Europaudvalg om forslag til
kommissionsbeslutning om vedtagelse af tekniske specifikationer for
interoperabilitet (TSIer) på jernbanen
Ovennævnte forslag er beskrevet i vedlagte grundnotat.
./.
Forslaget vil blive behandlet i mundtlig procedure under mødet den 23.
november 2004 i art. 21 udvalget (forskriftsudvalg) nedsat af
Europa-Kommissionen med hjemmel i direktiverne 96/48 om interoperabilitet på
højhastighedsstrækninger og direktiv 2001/16 om interoperabilitet på
konventionelle baner.
Der er tale om vedtagelse af de fire første Kommissionsbeslutninger om tekniske
specifikationer for interoperabilitet (TSI) på konventionel jernbane.
Forslaget til kommissionsbeslutninger skal vedtages efter proceduren i artikel 5 og
7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8 (forskriftsproceduren).
TSIerne, som vedrører applikationer for godstrafikken, godsvognes udformning,
støj fra rullende materiel og styringskontrol og signalsystemer skal implementeres
i dansk lovgivning senest 6 måneder efter deres vedta gelse.
I TSIen om applikationer for godstrafikkens fastsættes kravene til sikring af en
effektiv udveksling af informationer til administration og afvikling af godstrafik
og godstransporter mellem relevante aktører, så godstransporten ad jernbane kan
forblive økonomisk bæredygtig og medvirke til en forbedret konkurrenceevne.
I TSIen om udformning af godsvogne fastsættes kravene til konstruktion,
dimensionering og egenskaber for godsvogne, der forudsættes at kunne færdes på
alle dele af det konventionelle europæiske jernbanenet.
I TSIen om støj fastsættes kravene til støjgrænser omkring standset og parkeret
togmateriel, støj ved togs forbi-passage- og intern støj i lokomotivførerkabinen
forårsaget af konventionel rullende materiel.